my brothers best friend

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2015
  • Opdateret: 24 mar. 2016
  • Status: Igang
Ida er Harry Styles lille søster. hendes far er aldrig hjemme, og hendes mor er ligeglad med henne og hendes bror, men hvad sker der når Harrys venner begynder at møde Ida?

26Likes
24Kommentarer
4504Visninger
AA

7. Snakken

Hvad fanden var der lige sket? Mig og Niall havde kysset, og det må jo så have betydet et eller andet, ik'?

Spørgsmålene kørte rundt i mit hoved, og Harry stod bare der, og så på mig med hans såret blik.

"Harry jeg..." Begyndte jeg, men han rystede bare på hovedet, og jeg stoppede mig selv.

"Ida" Harry kiggede fortsat ned i gulvet ude i gangen, indtil han fortsatte: "Ida, jeg ved ikke engang hvad jeg lige skal tænke om det her, min søster og min bedsteven... Selvfølgelig vil jeg gøre alt for dig, og du fortjener virkelig en der er fantastisk imod dig, men samtidig så er jeg også bare så sur. Jeg præsenterer min søster for mine allerbedste venner, og så vælger de bare at gå lige i kødet på dig, som om du bare var et eller andet stykke kød." fortsatte han, og så med hans grønne øjne direkte mod mine...

Jeg var bare så ked af det, hvad skulle jeg lige gøre? Jeg havde kysset med en af min brors bedste venner, en der var 3 år ældre end mig selv endda...

"Harry..." prøvede jeg at sige, uden faktisk at vide hvad der var min plan med den sætning, men det kan også være lige meget, for da jeg begyndte af tale gik Harry bare ud af køkkenet. Jeg overvejede lidt om jeg skulle gå efter ham, men lod så være, da jeg bare havde mest brug for at være alene og få tænkt det hele igennem.

Det var ikke det her der var planen for hvad der skulle ske her i aften.

 

Liams synsvinkel

Jeg var på vej ud mod køkkenet med mit tomme glas, da Harry stormede forbi mig med et blik der bare sagde intet.

"Hey hvad sker der?" prøvede jeg at spørge, men Harry fortsatte bare videre. Hvad fanden gik det lige ud på?

Jeg fortsatte bare ud mod køkkenet, da jeg så Niall stå helt alene der ude.

"Hva' så hvad sker der? ved du hvad der er galt med Harry?" Spurgte jeg Niall om, hvorefter han bare kiggede på mig med et lidt mærkeligt blik, hvad var jeg lige gået glip af her?

"Det er…" Begyndte han, men tog så på en måde sig selv i det igen.

"Det er hvad" fortsatte jeg, og ville gerne til at vide hvad der lige skete her.

"Jeg kyssede Ida, men så kom Harry ind, og han var ikke lige så glad for det, og gav så mig en lussing, og trak Ida ud af køkkenet" sagde Niall og kiggede på mig med øjne der bare skreg efter hjælp.

"Så æhh... Er i sammen? Har du følelser for hende eller, var det bare et kys, eller hvad sker der lige?" Prøvede jeg for at forstå det hele.

Niall rystede bare uvidende på hovedet, "jeg ved det sku ikke Liam" sagde han, og jeg kunne se på ham at han virkelig ikke vidste det.

Jeg klappede Niall kort på skulderen, "uanset hvad ik', så bare lov mig at det ikke er Harry der kommer til at gøre at dig og Ida ikke er sammen, for han skal nok komme, og om alt andet, må han jo bare ønske det bedste for hans søster ikke, og det er sku dig du" Sagde jeg opmuntrende, og prøvede at få et smil frem på Nialls læber, og det virkede en lille smule, da et kort smil poppede frem, men desværre ikke i særliglang tid.

Jeg hadede at se mine venner sådan her, de skulle jo ikke være kede af det, men bare glade, og alt det der...

"Jeg ved det sku ikke Liam, det bare jeg er jo også 3 år ældre end hende ikke, vil det nogen sinde komme til at gå?" Spurgte Niall om, og jeg kunne ikke lade være med at komme med et kort grin over hans kommentar.

"Alder er bare et tal, og jeg har set jer to når i er sammen, man skulle næsten tro at i allerede var sammen, det er bare det blik i sender til hinanden, og Harry kan ikke ændre jeres følelser, det er en ting der er helt sikkert, så må du bare finde ud af hvad DINE følelser er for hende" sagde jeg, og smilede egentlig lidt selv over min fantastiske peptalk, og jeg kun se at Niall gjorde det samme.

Ligeså stille kom en skikkelse ind af døren, og jeg kunne hurtigt se at det var Ida.

Hun havde et lidt tomt og forvirret blik da hun kom ind, lidt ligesom Niall havde haft før vi snakkede.

Med forsigtige skridt kom Ida tættere og tættere på.

"Har han snakket med dig?" Spurgte Ida Niall om, og hentydede til Harry, "eller, undskyld jer" ændrede hun hendes sætning, og prøvede at smile, men det virkede ikke rigtigt, jeg kunne stadig tydeligt se at hun også var påvirket af situationen.

"Ik' mig" sagde jeg hurtigt, og gengældte hendes 'smil', og så bag efter over på Niall som bare stod og rystede på hovedet.

Vores lille snak må have virket, for han stod i hvert fald meget mere selvsikker, så heldigt nok at det er nu Ida kom ind.

"Nå okay, det kunne ellers godt være" sagde hun, og kiggede ned i gulvet.

Der opstod en lille akavet tavshed indtil Niall valgte at bryde den: "hvad har han da sagt til dig?"

Ida trak bare lidt på skulderne, så så op på Niall og svarede: "ikke sådan det helt store, han var bare meget forvirret, og vidste ikke lige hvad han skulle sige", mens Niall bare nikkede med hovedet, hvilket viste at han lyttede efter.

Jeg rømmede mig lidt, "nå, men jeg vil lade jer to turtelduer være lidt alene" sagde jeg, og smilede til dem begge, mens jeg så på dem lidt på skift.

Deres reaktioner var lidt forskellige, Niall så bare på mig med et 'det sagde du bare ikke' blik, hvorimod Ida begyndte at rødme, aww, de var da søde sammen, jeg skulle sku klart have en snakke med Harry om alt det her.

 

 Da jeg var gået ud at køkkenet de kunne snakke sammen, begyndte jeg allerede at lede efter Harry, hvor fanden var han gået hen?

Jeg kiggede ud på altanen, og rigtig nok, der sad han. Typisk Harry at gå uden for når noget blev svært og han skulle tænke for sig selv, det gjorde han altid.

Jeg bankede forsigtigt på dørkarmen, som et tegn til Harry om at jeg var her, og han vendte kort blikket mod mig, for at se hvem der kom, men så ellers tilbage til ingenting igen.

"Jeg har hørt det, jeg snakkede med Niall" sagde jeg stille, og satte mig ned på stolen ved siden af Harry.

"Så hvad syntes du så jeg skal?" Spurgte Harry, og kiggede hen mod mig.

Jeg sukkede lidt...

"Hmm... Altså selvfølgelig syntes jeg da at du skal lade dem være sammen" Sagde jeg, og prøvede at fornemme hvor meget jeg lige skulle presse på her, men han kiggede bare lidt underligt på mig.

"Så det er et selvfølgelig" sagde han, og udstødte et lille fnis.

"Ja, hallo Harry, det kan godt være du ikke er meget for det, men du må da kunne se hvor glade de er når de er sammen, altså, det der er sku lige ved at være det jeg kalder at være ment to be" prøvede jeg, og smilte stort så det måske kunne smitte lidt af på ham, men det hjalp ikke rigtigt da han bare rystede på hovedet.

"Selvfølgelig fortjener Ida jo også det der er bedst for hende, men hvis Niall så skuffer hende ikke" sagde han, og jeg kunne se på ham hvor bekymret han egentligt var.

"Er det du er bange for? Hvad skulle Niall lige kunne gøre der var så slemt, prøv lige at komme med et eksempel" sagde jeg, og kiggede på Harry.

"Jeg ved det ikke" sagde han, og ærgrede sig på en måde over det, men var stadig meget forvirret.

"nej vel, så hvad er det lige der kan gå galt ved at de er sammen?" Spurgte jeg, og Harry trak stille på skulderen.

"Det kan godt være du har ret i, men.. Jeg skal sku stadig lige vænne mig til det" Sagde Harry, og jeg smilede vildt af hans kommentar, "selvfølgelig skal du det, og det skal du også have lov til" svarede jeg ham, og jeg kunne se hvordan et smil stille kom frem på Harrys læber.

 

 

Undskyld den lange vente tid, men var på ferie i vinterferien hvor jeg ikke havde internet. Tusind tak fordi i læser med, det betyder meget og like, kommenter og favoritser meget gerne, mine piger <3<3  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...