my brothers best friend

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2015
  • Opdateret: 24 mar. 2016
  • Status: Igang
Ida er Harry Styles lille søster. hendes far er aldrig hjemme, og hendes mor er ligeglad med henne og hendes bror, men hvad sker der når Harrys venner begynder at møde Ida?

26Likes
24Kommentarer
4497Visninger
AA

8. Kapitlet uden navn

"Niall.." begyndte jeg, og så op på de klare blå hundeøjne. "Vi kan ikke det her, dig, mig, os... vi kan ikke gøre det her mod Harry". Niall så på mig med et trist ansigt, men samtidig nikkede forstående på hovedet. Jeg tog Nialls hænder i mine, og kiggede op på ham. "det bliver bare svært.." jeg gjorde mig hurtig enig, og så op på ham, det her ville blive noget af det allersværeste. 

"Nej Ida, det er ikke bare det, jeg ved ikke om jeg kan gøre det, jeg ved ikke om jeg bare kan glemme dig" sagde Han og så på mig med helt klare øjne. 

"Vi er bare næsten nødt til at prøve.. for Harrys skyld" sagde jeg, og tog så mine arme til mig for ellers at gå op på mit værelse. 

Jeg kunne mærke Nails blik på mig hele vejen ud af køkkenet, Jeg havde det så dårlig over det. Men det kom altså ikke til at ske mere imellem os, selvom det ville blive pisse svært og hårdt. 

Jeg kunne mærke, at det begyndte at prikke i mine øjne og det blev lidt sløret for mit syn, jeg skyndte mig op på mit værelse, da jeg ikke gad alle hørte mig græde. 

Da jeg kom ind på mit værelse smed jeg som det første mig ned i min seng med hovedet ned i puden, og lod bare tårerne få frit løb. 

Zayns synsvinkel 

jeg var på vej ud på toilettet, da jeg kunne høre en snøfte. Jeg stod lidt og tænkte, hvem er det der græder, det lød nemlig ikke som nogle af os drenges stemmer. Jeg  valgte at gå efter snøftelyden, som førte mig hen til Idas dør. 

Stille åbnede jeg døren, og der så jeg Ida ligge med hovedet nede i puden og græde, hvad var der lige sket her? 

Med to små bank på døren kiggede hun op, og gav mig hendes fulde opmærksomhed. 

"Hva så" spurgte jeg, og satte mig lige så stille ned i hendes fodende. 

Hun satte sig lidt op og kiggede på mig med hendes helt rødsprængte øjne, jeg kunne se at kun tænkte på noget. Noget. Noget, jeg ikke kunne se hvad var, men jeg kunne se på hende at det var noget der betød noget for hende, et ømt punkt. 

"det er bare.. æhm.. nej, det er lige meget, bare glem det" sagde hun, og lagde sig ned i sengen igen. 

Jeg kunne se at hun gemte sit hoved, nok fordi hun prøvede at skjule at hun græd, jeg gad virkelig godt at vide hvorfor hun var så ked af det, det gjorde på en eller anden måde lidt ondt at se hende være så ked af det. 

"nej det er ikke lige meget, jeg vil altså gerne høre hvad der er" sagde jeg med en stille og rolig stemme og flyttede mig tættere på hende, så jeg kunne nusse hende forsigtig på ryggen. 

Hun rykkede stille på sig, så hun kunne se mig. jeg kom måske til at stirre lidt på hende, men hun var altså virkelig pæn, selvom hun lige havde grædt. 

 

"Du stirrer", sagde hun stille, og kiggede op på mig.  

"Nej jeg gør ikke, jeg vil bare gerne høre hvad der er galt" sagde jeg, og smilede venligt til hende, men hun rystede bare på hovedet. "Jeg vil altså helst ikke snakke om det lige nu" sagde hun så stille at jeg næsten nærmere vil kalde det en mumlen, og så ned i hendes seng igen. 

"Okay" sagde jeg så, og holdte blikket på hende, "men vil du så ikke komme og sige det til mig når du er klar?" spurgte jeg, hvilket fik hende til kort og kigge op igen, og nikke, som et 'ja' til mig. 

Jeg tog hendes hånd, og gav et kort klem, slapte den igen, og bare smilede til hende, da jeg ikke ville forstyrre hendes følelser endnu mere nu jeg ved at der også foregår et eller andet mellem hende og Niall, hvilket jeg af en eller anden grund faktisk er lidt sur og jaloux over. Tror bare gerne jeg ville have været den Ida gik og krammede, og grinede med, men så igen, altså hvem vil jo ikke det? 

Jeg var lige kommet ned og kunne høre Liam og Luis grin, så jeg fulgt det og de var i stuen. Jeg satte mig hen i sofaen og sagde" hey boys hvad laver i?", Louis vente sig forskrækket om og sagde "hey Zayn vi griner over Liams virkelig platte joke", Liam slog Louis på armen, og forsvarede sig selv, "så dårlig var den nu heller ikke" og satte sig ned ved siden af mig i sofaen.  

"nogle der ved hvad der er galt med Ida" spurgte jeg, hvor der bare blev rystet på hovedet, men liam blev lidt stille.. 

"Næ" sagde Louis bare kort og grinte videre, "men seriøst, hørte du den?, hvad er det der går og går men igen steder kommer?" Sagde louis grinende, jeg kiggede dumt på ham, og svarede så "et ur.." Hvorefter louis kiggede fornærmet over på mig. "Du snyder" sagde han, og lavede et muggent ansigt. 

Jeg rystede blot på hovedet, Og svarede ham "nej, den er bare gammel, alle har da hørt den" sagde jeg, og kiggede over på liam der var enig med mig. 

"Men jeg havdikke" svarede Louis blot, før han satte sig tilbage i stolen. 

Vi havde nu siddet og grinet over alle de platte jokes Louis havde, jeg kunne mærke at det næsten gjorde ondt i mine mavemuskler af at grine så meget.  

Jeg kunne høre noget det knirkede bag mig og kunne også se på de andre at de hørte det. Jeg vendte mig om og så Ida komme trippende, hun havde stadig helt rødsprængte øjne og så virkelig trist ud.  "jeg ville bare lige side godnat" sagde Ida stille og kiggede mest ned i jorden, i stedet for at kigge rundt på os eller på mig. "godnat" sagde vi nærmest alle i kor og kiggede på Ida som vendte sig om og gik ud i gangen, op ad trappen, og så kunne man ikke se hende mere.

 

hej alle, undskyld ventetiden men har haft meget travlt pga. min konfirmation. Næste kapitel kommer ved 25 likes,

Glæd jer til næste kapitel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...