frida er en pige

"nej, jeg mener bare... dit hår har da en flot farve," sagde og jeg fangede mig selv i at mumle det sidste. jeg ønskede så inderligt, at du ikke hørte det, for det faldt mig normalt slet ikke naturligt ind at komplimentere andre mennesker på den måde. du tav også. du opfangede det ikke som den mini-joke, det først var ment som, og du opfangede helt sikkert min akavede mumlen ved de sidste ord. "tak.." sagde du og kiggede ned i jorden. jeg tror, at jeg ud af øjenkrogen spottede et smil på dine læber, selvom jeg prøvede at fokusere på at holde blikket på mine slidte skosnuder. og jeg vidste pludselig, at stemningen mellem os ikke bare var som normale veninder. jeg havde ikke lyst til at sætte en finger på præcist hvad, vi så var, så jeg kløede mig på skulderen og prøvede at glemme det.

12Likes
0Kommentarer
941Visninger
AA

4. køleskabsmagneter

fredag. weekend. ting der ikke var så oplevelsesrige for mig normalt. fest.

jeg stod foran spejlet. jeg havde ikke været til mange fester. jeg var ikke så meget til det. ikke fordi jeg var helt fest-jomfru; jeg havde skam prøvet at være fuld nogle gange, to gange lidt for fuld. men ikke meget mere end det, og jeg syntes egentligt ikke, at det var det sjoveste at vågne op dagen efter med kvalme, hovedpine og pinlige oplevelser i baghovedet. 

alligevel var der noget, der fik mig til den her fest. og så måske det faktum at carl også skulle med, så jeg ikke ville komme komplet alene. vi ville følges derhen, og da carl netop havde fået sit kørekort, ville han komme og hente mig.

tro mig, carl var bare en ven. en lille, forsigtig, feminin ven.

jeg kiggede på mig selv i spejlet. mit lange, mørke hår hang løst nedover ryggen. jeg førte det forsigtigt om bag ørerne og lagde hovedet lidt på skrå til mit spejlbillede. jeg tog et par sorte vidde stofbukser med elastik i taljen på og en langærmet, grøn rullekrave. Da jeg hørte en bil dreje ind i gruset i min gårdsplads hev jeg hurtigt i min mørkegrå, lange frakke og hoppede i et par af mine lave, sorte doc martens. de var ret slidte på den halvspidse skosnude, og min mor brokkede sig ofte over det. 

da jeg satte mig ind i bilen til carl kiggede han underligt på mig. 

jeg løftede øjenbrynene og smilede. "hvad?" spurgte jeg.

"jo, altså... jeg vidste jo godt, alberte, at du nok ikke ville hoppe i den fineste glimmerkjole. men jeg vidste altså ikke, at du bare ville tage det samme på som til hverdag"

jeg rystede på hovedet, smilede til ham og lænede mig tilbage i sædet med en dyb vejrtrækning.

"hvad er der galt med det her?" spurgte jeg og kiggede på ham. så gik det op for mig, at han havde sat sit hår med en smule voks og havde en hvid skjorte på til sine normale, sorte jeans. hans sko så også nyvaskede ud. jeg smilede stort til ham. 

"det er bare... den der jakke. helt ærligt. den er jo et telt til dig," konstaterede han. vi grinede, og han satte bilen i gang. jeg grinede lidt ekstra af hans konstatering af mit outfit. lille carl.

 

musikken var allerede høj, da vi ankom. festen havde været i gang i halvanden eller to timer. jeg gad ikke være der fra start. louise fra min klasse kom dansende hen til os og gav os en øl i hånden hver, mens hun pegede på os i sin dans og grinede højlydt. så forsvandt hun igen. 

jeg spottede dig hurtigt. du stod på den anden side af det, de brugte som dansegulv og snakkede med en dreng fra 2.g, tror jeg nok. jeg huskede ikke hans navn. jeg så dig smile og grine af det, han sagde. du så mig ikke. du bundede din tuborg. jeg tog en tår af min carlsberg. der kom et par piger hen og fnisede og snakkede med carl. de omringede ham. det var tydeligt, at de troede, at han var homo, for de begyndte at snakke om makeup og spurgte hvilket mærke voks, han havde i sit hår og rørte ved det og fnisede. carl forsvandt med pigerne. her stod jeg. 

bag mig var der en, der tog fat i min skulder. det var en dreng, jeg kendte ansigtet på. han gik i gymnasiet. 1. eller 2.g, jeg kunne ikke huske det. 

"er du på vej ud at ryge, eller vil du ikke have jakken af?" spurgte han. åbenbart var der noget galt med min jakke i dag. den havde aldrig været et problem for andre end min mor. 

jeg rystede på hovedet. "ryger ikke. men beholder jakken på"

"såå, drikker du heller ikke?"

"jo," smågrinede jeg. 

"så lad os skaffe dig noget, du virker sgu alt for ædru," sagde han. jeg fulgte efter ham gennem menneskemængden. gennem dansegulvet. forbi dig.

du kiggede op i det, du tog en tår af et glas med noget gennemsigtigt i. bag dine gyldne lokker fik vi øjenkontakt, da jeg gik forbi. jeg sænkede farten automatisk. din opmærksomhed var alene min, selvom ham 2.g'eren stod og snakkede til dig. vores øjenkontakt blev brudt af en hånd, der tog fat i min. det var ham, der ville skaffe mig noget at drikke. jeg så lige dit blik slå ned på hans hånd, der tog min, før jeg forsvandt ud i køkkenet.

han tog nogle shotglas og hældte tykt, grønt væske i to af dem. kiggede underligt på mig, da han gav mig dem. 

"jonas" præsenterede han sig som et skål.

"alberte" svarede jeg. så drak vi. det var surt. vi tog et mere. og endnu et.

"hvilket klassetrin?" spurgte jeg ham efter tredje shot.

"2.g" svarede han kort. 

jeg kunne så småt mærke alkoholen. han hældte en vodka-fanta drik op til mig. jeg forstod ikke hvorfor han var så venlig.

og noget jeg heller ikke forstod var, hvorfor jeg først lagde mærke til nu, at han var så køn. jeg husker tydeligt mit chok, da jeg pludselig så det. jeg havde ikke tænkt over det før, og det undrede mig endnu mere. 

jeg tog en stor slurk af den gule drik. og på en eller anden måde endte det med, at han fik mig til at smide jakken. jeg følte mig lidt blottet i den stramme rullekrave, men glemte det hurtigt igen. jeg husker egentligt ikke rigtigt, hvad jeg snakkede med jonas om. jeg var en smule fuld, uden det var for meget. vi var ude i køkkenet længe. jeg husker i hvert fald bare, at han pludselig stod tæt på mig. jeg stod lænet op af køleskabet og kunne mærke magneter fra køleskabet i ryggen. det gjorde lidt ondt.

hans ånde lugtede af alkohol og noget andet, der ikke var vildt lækkert. måske var det hvidløg. jeg følte mig i hvert fald ikke helt vildt fristet, da hans mund nærmede sig min, men alligevel endte vi i et kys. det varede ikke så længe, for døren gik op. jonas rykkede sig egentligt ikke rigtigt, men jeg skubbede ham blidt væk og rykkede mig selv med et sæt, da jeg fik øjenkontakt med dig.

du var alene og kiggede gennemskuende på os. da jeg rykkede mig larmede det fra alle køleskabsmagneterne, der faldt ned fra køleskabet. 

"sorryyy" sagde du og gik målrettet mod håndvasken, som du begyndte at drikke af. jeg kunne mærke, hvor rød jeg blev i hovedet.

jonas ignorerede dig. han kiggede intenst på mine læber og havde den ene hånd lænet på køleskabslågen. jeg kunne mærke, at han stod alt for tæt på mig. han kyssede mig igen. jeg vendte hurtigt hovedet lidt væk.

"hvad sker der?" spurgte han irriteret og rykkede sig lidt væk fra mig. 

du vendte dig om og kiggede på os. vi fik øjenkontakt igen. mit hjerte sprang et slag over. jeg kunne ikke beskrive det. jeg bed mig hårdt i underlæben da du holdt øjenkontakten med mig. 

så gik jeg. og glemte min jakke i køkkenet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...