frida er en pige

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2015
  • Opdateret: 27 feb. 2016
  • Status: Igang
// en kort historie om en pige, der bliver forelsket i en pige. intet andet \\

6Likes
0Kommentarer
267Visninger
AA

3. tirsdag

jeg vågnede fra en drøm, og jeg havde en mærkelig hård følelse i maven. jeg førte min pegefinger blidt hen over den og hørte den sige lyde. i mit hovede prøvede jeg at huske den forunderlige drøm, men det eneste jeg så for mig var nogle solstråler og dit smilende ansigt. og så dukkede du op dér igen, selvom jeg aldrig havde udvekslet et ord med dig.

iført et par grå trousers og en mørkeblå-og-rødstribet sweater gik jeg ned i køkkenet, hvor min mor kun lige nåede at give mig et kys på panden inden hun tog på arbejde. min papfar, carsten, sad ved køkkenbordet med sin computer og kiggede end ikke op, da jeg satte mig med en skål havregryn foran ham. men mine tanker var også alle andre steder. jeg prøvede igen og igen at huske drømmen, jeg var vågnet fra, men den forblev mystisk.

"jeg kører dig i dag" lød carstens stemme pludselig, og det gik op for mig, at jeg sad og rodede med skeen i skålen, hvor der ikke længere var havregryn i, mens jeg blot stirrede tomt ud i luften. han havde smækket sin computer sammen. "er du klar?" 

 

det regnede den dag. rigtig meget. regnen trommede på bilens forrude og jeg betragtede vinduesviskerens kamp om at få fjernet vandet fra ruden, før der kom mere. 

og pludselig var de der igen.

de gyldne lokker, men denne gang lidt glattere og lidt mørkere af regnvandet.

men det var uden tvivl dé gyldne lokker.

og carsten, hvis tanker altid var alle andre steder, sagde intet og lod blot bilen suse forbi dine gyldne lokker. han efterlod en drivvåd pige i regnen, som jo faktisk også gik i min klasse.

havde du tænkt dig at gå i skole?

jeg drejede overkroppen og kiggede på dig ud af bagruden. og jeg tror, at du så, at det var mig, da vi kørte forbi dig, for du satte straks farten op og løb efter bilen med armene svingende over hovedet.

mit hår svingede da jeg hurtigt drejede hovedet mod carsten.

"stop," sagde jeg kort for hovedet, og han fik vist lidt af et chok, da det gik op for ham, at han kørte bil og faktisk levede i den virkelige verden og lige havde været helt væk i sine egne tanker. han bremsede i hvert fald bilen meget hårdt og hurtigt.

jeg vendte mig og kiggede efter dig. få sekunder efter åbnede du bildøren og satte dig på bagsædet. 

"tusind tak.. jeg kom vist lidt for sent ud af døren til at gå - og så i det vejr," undskyldte du dig og så lidt flov ud, selvom jeg stadig er ret sikker på, at du prøvede at skjule det. dit blik var sænket.

og du lignede ikke én, der var særlig glad.

 

regnen var stilnet lidt hen da vi holdt foran skolegården. og da vi trådte ud af bilen slog du hovedet ind i bildørkarmens loft. du bed tænderne sammen og carsten var mindst lige så tavs som mig og du lukkede øjnene hårdt i og tog dig til hovedet. 

"tak for turen" mumlede du sammenbidt og gik så lige forbi mig som var jeg luft. du tog store skridt gennem skolegården. 

men jeg halede hurtigt ind på dig, og var lidt halvforpustet, da jeg spurgte dig, om du var okay. 

en dyb indånding og så stoppede du brat op. 

jeg stoppede også, og kunne se ud af øjenkrogen, at carsten var kørt. 

"alberte," startede du irriteret ud. men jeg tror egentligt ikke, at du var så irriteret. "bliver du aldrig træt af - sådan..." stemmen var lidt mindre anspændt. mit blik var spørgende, og for første gang holdt jeg dit blik. det var dine hasselbrune øjne, som brød øjenkontakten. du kiggede op mod klasselokalet og ind af vinduet. læreren pegede på et verdenskort, og det var helt tydeligt, at de havde geografi. du sukkede.

"geografi... noget nær det kedeligste fag" mumlede jeg for at bryde tavsheden. eller også kom jeg bare til at tænke højt. 

og jeg havde fanget din opmærksomhed, for du drejede hurtigt hovedet og lysnede op.

"læren om hvor mange indbyggere og hvor stor en by er... hellere besøge den selv. vil du ikke vise mig byen?" spurgte du pludselig i en mere munter tone. og der foregik et eller andet bag dit blik.

"der må da være nogle flotte spots her i byen... hvis ikke du kender dem, så lad os finde dem. mon ikke..." udbrød du og satte kursen mod cykelskuret. "... mon ikke der findes et par ulåste cykler i perfekt størrelse her?"

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...