Do you love me?

Alle kender det at når man bliver knyst, men ikke alle kender det når det er er en berømt. Men Nina er den der ikke kan mere. Hun ser kun døden som en ud vej, men det hjælper ikke på alt og alle. Det er kun det der falder hende ind når hun ligger på hospitalet, men ligger hun der eller er det noget hun tror. Vil hun komme til at elske den person som er Niall Horan. Håber du vil læse den... For his du ikke vil går du glib af noget.

1Likes
0Kommentarer
200Visninger
AA

2. kapitel 2

Kapitel 2.

De sidste ord fik mig til at græde, men han har jo sine grunde. For at gøre en lang historie kort. Jeg sad ude man min altan. Da der kom en fra min klasse ind. Han hedder Mikkel. Han kom at begynde at kysse mig. Jeg sagde stop, men kunne ikke. Niall kom ind og begynde at slå på Mikkel.  Efter han havde slået ham i noget tid, skriger jeg så op, løber hen og giver Niall en lussing. Han giver en tilbage og så råber han op, at jeg ikke skal gøre sådan noget igen.  Efter jeg fik taget de ord i mig, tager han fat i armen på mig, siger at vi ikke skal være sammen efter dette problem. Så ved i jo hvad der sker. Det hele er en misforståelse. Jeg tager fat i brevet, og dufter til det. Det dufter af Niall.  Jeg kan ikke gøre noget. ”Bank… Bank” kommer det henne fra døren. ”Ja, hvad er der.” siger jeg lidt højt. Der kommer en kvinde ind. ”Hej, hvordan har du det?” spørg hun. ”Fint.” siger jeg og smiler. ”Okay godt. Har du nogen smerter?” ”Nej, ikke rigtig.” ”Godt, men det kan være du kan blive lidt svimmel, når du går rundt.” ”Okay, tak for hjælpen.” ”Det er så lidt, det er det jeg er her for.” jeg smiler bare til hende, da hun er på vej hen til døren.”Tak for hjælpen.” siger jeg smilene. Hun nikker og går.  Jeg ligger mig tilbage og slapper af i kroppen. Efter lidt tid lukker jeg øjnene. Mine øjne bliver helt trætte.

Jeg vågner helt svedigt. Prøver at rejse mig op, men falder ned på begge ben. Klask. Det gjorde ondt, men kunne ikke lade mig stoppe. Jeg ville ikke stoppe jeg måtte ud til telefonen. Jeg skal ud til den. Jeg når hen til døren. Tager fat håndtaget, åbner døren. Der kommer en læge hen til mig. ”Skal du bruge hjælp?” ”Ja, tak. Jeg skal hen telefonen.” siger jeg og tagger fat i hendes arm som hun ville give mig, til at komme op og stå. Jeg kommer hen til telefonen. Jeg vender mig om og, får tastet nummeret ind.

BIB…

BIB…

BIB…

BIB…

”Det er Niall” ”Hej Niall… Det er Nina.” ”Hej Nina.. Jeg troede du var død”” Men det er jeg ikke” Griner jeg lidt mens jeg siger det. ”Nej, det er jeg glad for” ”Ja, det håbede jeg også, men kommer du ikke forbi.” ”Mener du nu?” ”Ja” ”Jeg kan det svære ikke jeg er sammen med min kæreste…. Men i morgen” Det gav et stik i hjertet. Han er sammen med anden. ”Nej, det behøver du ikke. Jeg klare mig” ”Er du sikker?” Jeg er sikker.” ”Okay ses, men vi ses nok på et tidspunkt” ”Ja det gør vi nok” Da jeg satte telefonen tilbage i holderen, begyndte jeg at fælde en tåre. Det kunne ikke være sandt, at han har en anden. Jeg vende mig om, og prøvede at komme tilbage, så godt jeg nu kunne. Men at høre at han er sammen med en anden og han så skriver at han stadig kan lide mig og savner mig. Det kan han ikke komme og sige det til mig igen. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, men hvis der er noget der er sikkert skal jeg ud her fra. Jeg har været her inde i flere dage og gider ikke mere. Det eneste jeg har fået at vide er at jeg må komme væk her fra snart, men det sagde de også for lang tid siden. Men jeg prøver at holde mit humør oppe, men det er lidt svært. For der er ingen der besøger mig. Lige nu sidder jeg og zapper mellem kanalerne, men der er ikke noget spænende. Det hele er kedeligt, men da jeg når til mtv, og de handlede om Niall sammen med en pige, ville jeg godt se det. ”Hej alle serier, nu skal vi snakke lidt om Niall Horan. Han er i går blevet set sammen med hans kæreste, Emma Watson. Der er nogle der har set ham snakke med en pige ved navn Nina Nilsen, men ingen ved hvem hun er.  Vi har set er billede Niall har langt. Det lyder sådan her. Yes min lille mus er vågnet efter at have gjort noget forfærdeligt. Men jeg kan ikke tro at hun lever. Elsker dig Nina Nilsen.  Hvem ved om der er noget mellem dem. Det får i at vide i morgen. Det er alt for i dag, men se med i morgen for der er der mere om alle stjernerne.”  Tænk at han har skrevet det om mig. Han er så sød. Man kan ikke være sur på ham. Eller kan jeg det. Han skred jo fra mig og fik en ny kæreste. Men han kan jo ikke gøre for at han ikke kan, skade andre for at gøre mig sikker og tryk. Jeg ved ikke hvad jeg skal føle.  Jeg har så mange ting at tænke på. Jeg laver en for og imod liste. Jeg tager en blyant frem og skriver for og i mod.

For:

Han skrev et brev til mig. Med de sødeste ord ever. Han er ikke en anden, når man er sammen med ham. Han kan gøre en glad. Vi kan skændes, men blive venner meget hurtigt igen.

Imod:

Han skred fra mig. Fik en anden i sit liv. Tror ikke på mig. Han siger at han elsker mig, men så er han sammen med en anden.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Der må jo kun være en løsning, det må være at jeg snakker med ham. Jeg må snakke med ham, om alt der er sket.  Der vil da ikke kunne ske noget, hvis jeg vil snakke med ham. Jeg prøver at gå ud til telefonen igen, så godt jeg kunne, men det er ikke nemt. De eneste jeg tænker er om det er det rette at gøre. Men jeg tage det som et valg. Som det hedder Frygt er bare en ting til at prøve igen. Det er det eneste jeg tænker på nu. Jeg tager de sidste skrid hen til telefonen. Jeg begynder at taste nummeret ind, men jeg stopper lige inden jeg skal trykke ring op, men jeg trykker og høre.

Bib…

Bib…

”Hallo, det er Niall” ”Hej det er Nina” ”undskyld jeg ikke har kommet og besøgt dig” ” det er lige meget” Nej jeg kan ikke holde ud han ikke har ringet, men jeg prøver bare at glemme det, men jeg snakker med ham. ”Hallo, Nina” ” Ja undskyld, men jeg stod lige i mine egne tanker” Hvad var det du ville” ”Alt” ”hvad mener du?” ”Ja du har en anden, men du skriver et brev, om at du savner mig, og ikke kan lade mig være, og du er ked af det over jeg måske ikke vil tilgive dig!” siger jeg.

Råber jeg lidt, ind telefonen. Der løber en tåre ned af min kind. Jeg kan ikke holde det ud mere. ”Jeg savner dig rigtig meget, men.. ”Men hvad..” ”Jeg kan ikke undvære dig, men jeg har en kæreste og hende vil jeg godt være sammen med… Kan vi ikke mødes om en uge” ”Måske, jeg ved ikke rigtig” ”Kom nu!” ”Ja Ja, men kun 3 timer” ”Okay, men hvornår er du ikke hospitalet mere?” ”Om 2 dage” ”OK, men jeg henter dig fredag” ”Ja så ses vi der” Siger jeg til sidst.

Jeg ved ikke hvad der gik af mig, men jeg skal bare snakke med ham. Eller få den tid tilbage med ham som jeg ikke fik. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige til det den lille samtale vi havde. Men det kan jo kun gå godt nå jeg ikke har set ham i lang tid. Jeg vender mig om og går tilbage. Højre og så venstre. Det hele er bare en stor forsættelse, dag efter dag. Tager fat i håndtaget og går hen til min seng. Finder kontrollen til tv’et. Finder noget på DR1. Det er ikke bedste, men det er okay.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...