Hævnens kys (Kubera)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2015
  • Opdateret: 12 jan. 2015
  • Status: Igang
Shaylin ser sin by ligge i ruiner, og da hun ser manden som er skyld i det, vælger hun at tage hævnen i sine egne hænder. Men så møder hun nye mennesker på sin vej som tilbyder hende hjælp, da de finder ud af hvilken mægtig fremtid hun har. Både venner og fjender. Og hun vælger - eller rettere- bliver tvunget til at følge Asha, en magiker som har en mistanke om at hun kan bruge Shaylin i fremtiden. Men hvad sker der når hun opdager at hendes kærlighed ikke er som den han giver sig ud for at være? _____ OBS ________ OBS ______ Denne historie er ikke en jeg selv har fundet på. Bortset fra jeg har ændret nogle af navnene og lidt af deres samtaler og også lidt af historien. Jeg har læst en fantastisk manga som hedder Kubera, og jeg tænkte at jeg gerne ville skrive den om til en historie da der som regel kommer flere detaljer ud af det. Og jeg håber self at i også ville kunne lide den. Den er virkelig fantastisk! :)

1Likes
0Kommentarer
292Visninger
AA

4. Skjulte tårer

”Jeg er sulten…” Klagede jeg mig. ”Gør din arm ikke ondt?” ”Nej, ikke siden du healede den. Er stadig sulten.” ”Sikkert,” ”Det er gået en halv dag, og vi er ikke engang der endnu!” ”Og det er en halv dag siden at du næsten døde, og du klager allerede over din mave. Det må være godt at være så enkelt tænkende. Alle andre ville stadig græde eller i det mindste være stille.” ”Så du tror jeg er glad bare fordi jeg brokker mig? Der tager du fejl! Jeg har aldrig haft så meget lyst til at græde på en andens skulder! Du ved ingenting..” Jeg sukkede. ”Fint, jeg forbliver stille.” Asha kiggede trist på mig. ”Så snart vi finder et hotel, så får vi noget at spise. Jeg er også ved at føle mig sulten, og vi er der snart. Du kan se byen foran dig, hvis du kigger op,” Sagde hun og nikkede ud foran sig. Jeg vidste ikke dengang … At ingen af os ville være i stand til at hvile den dag. At vores lange dag var ved at blive længere endnu.

Vi var kommet ind på et hotel og Asha lagde et kort på disken til kundeservice. ”Mit magiske licens kort. Jeg ville have den pige skal ledsage mig som jeg er berettiget til ved min rang.” Manden bag disken kiggede på sin computer og kiggede op på Asha og mig igen. ”Wow, det er mig en ære Ms, Asha Rahiro. Jeg har hørt historier om A++ men det er fantastisk at kunne se det på min skærm,” ”Hvad er A++ ?” Spurgte jeg og kiggede på hans skærm. ”Noget der er højere end A+ og noget der er lavere end AAA. Det er magi rangs, vurderet ved magi eksamen,” Sagde hun. ”Min lillesøster har været en fan af dig, da hun var på Eloht universitet. hun vil blive knust, når hun hører, du var her, hun har den næste skift også,” Sagde han og rakte hende kortet tilbage. ”Jeg skal bo på magikerenes bygning for tiden. Hvis hun har lyst til at besøge mig, ville jeg være glad for at tage et foto med hende,” Sagde hun og smilede venligt.  ”Universtitet? Asha, er du en student?” Spurgte jeg. ”Jeg er gået en takt højere op,” ”Men du sagde at du var tyve, hvordan er det så muligt?” Sagde jeg målløs. ”Jeg kom en takt op højere op som seksten årig… Nej lige meget,” ”Hvad, seksten? Men jeg er seksten! Du færdiggjorde universitetet da du var på min alder? Jeg tror du lyver!” Sagde jeg og vi begyndte at gå op ad trapperne. ”Ja, jeg kan se hvordan det må lyde som en løgn for dig. Du skal være heldig bare at komme ind på universitetet når du er tyve, for dit vedkommende,” Svarede hun koldt. ”Ja, jeg skal være heldig for at komme ind på universitetet…” Vent hvad?

Hvorfor… Hvorfor? Hvorfor skulle jeg absolut brænde autografen? Der stod jo til min elskede! Han kiggede trist op mod den mørke himmel. Hvorfor er Brilith så langsom? Jeg brænder snart op imens jeg venter på hende. Argh! Det var det, jeg gider ikke vente længere. Jeg ville ønske den røde himmel ville komme på besøg, så jeg kunne have lidt sjov med den. Jeg har brug for noget interessant…

”Wow, så mange huse…” Jeg kiggede rundt omkring mig. ”Der bor mennesker i dem alle sammen? Det må kræve meget mad for dem.. Det kan være derfor at de skulle bruge alle de svampe?” Da vi gik forbi en bod med mad, stoppede jeg pludselig op. ”Oh hvad laver hun dog?” Var der nogle fra folkene der spurgte. ”Jeg tror hun vil købe noget, men det der er bare pinligt…” Asha vendte sig om og kiggede efter Shaylin. ”Ehm! Undskyld mig! Du må ikke slikke på glasset!” Sagde ham der ejede boden. Asha skubbede sig frem i menneske mængden og kom hen til hende. ”Jeg ved godt at du er sulten.. Men behøver du at miste besindelsen foran alle disse positive mennesker?” Jeg kom til mig selv igen, og kunne godt se hvad hun mente. Hvorfor sker dette også altid for mig? ”Her, tag den.” Asha rakte en guldmønt frem. ”Jeg har ikke noget mindre, så du kan beholde resten eller gøre med dem som du vil,” Hun vendte sig om og gik. Jeg kiggede på mønten med store øjne, og skulle lige til at sige tak, men så var hun væk. ”Kunne jeg have denne svamp spyd og en af hver sandwich? og hvad ellers? skal jeg bare købe det hele?” En fyr med rødt hår og en sort hættetrøje over stillede sig ved siden af mig.  ”Hey! Babo Kim! Længe siden, vil du hjælpe mig ud igen?” Spurgte ham der ejede boden. ”Mmm, jeg er ikke sikker på at jeg har nok penge til det, men jeg gør det hvis du giver mig rabat?” Sagde han og tænkte sig om. ”Er den unge dame herover stadig ved at finde ud af hvad hun vil have?” Fyren ved siden af kiggede over på hende, og hans smil falmede. Han kunne se at hun græd med vent… Hvad var det? Du er nysgerrig, hvorfor jeg vil fortsætte med at kæmpe? så vil jeg fortælle dig det ... Men du vil ikke kunne lide det svar, jeg giver. Fra begyndelsen af denne vej, havde jeg ingen familie at beskytte. Tanker om hævn har lidt mig en gang ... Men ikke længere. Stadig, jeg vælger at kæmpe...  Fordi jeg har en pligt til at beskytte dette navn til det sidste. Da han havde set et glimt af hendes fremtid, kiggede han chokeret på hende. ”Hey, må jeg godt få den svamp på spyd?” Spurgte jeg og så op på ham med lidt savl på læben. ”Ja, du må godt få den.” Svarede han. ”Mener du det? Tusind tak,” ”Hvorfor græder du?” Spurgte han pludselig. ”Uh, græder? Hvorfor ville jeg græde over svampe spyd? Jeg vil gerne have den her, tak,” Sagde jeg og pegede på den inde i glasset. ”Det bliver to guldmønter,” ”Men der står en guldmønt?” Han pegede ned på det ødelagte glas og jeg kom i tanke om at da Asha kom og afbrød mig, kom jeg til at slå lidt til glasset. ”Fordi du har ødelagt glasset, koster det for dig to guldmønter,” ”Jamen jeg har ikke to guldmønter…” ”Jeg skal nok betale, vil ti svampe spyd være nok? og kan jeg også få en karry sodavand med?” Afbrød fyren ved siden af. ”Tusind tak!” Sagde jeg og smilede glad. Jeg går ud fra at nogle magikere er søde… Med undtagelse af de jeg kender…

Asha kiggede bag sig i folkemængden på hotellet. ”Er der noget galt, Asha?” Spurgte en af hendes bekendte ved siden af. ”Jeg fik bare følelsen af, at nogen snakker om mig bag min ryg,” Sagde hun og sukkede lettere irriteret. ”Jamen dog, hvad er der og snakke grimt om dig? Du er flot, høj og har magiske talenter og så er du sexet. Faktisk lige min type,” Sagde damen bag kassen og skinnede som stjernerne selv. ”Vil du være sød at slippe min hånd? Vil du have at jeg skal skrive under eller ej?” Spurgte hun og havde en pirrende fornemmelse. ”Jamen jeg er bare så glad for at se dig igen. Hvor lang tid er der gået, tre år? Hvad har du lavet i al den tid?” ”Jeg er ikke elev længere,” Svarede Asha koldt. ”Ja, ja. Du er en fri magiker nu. Så, skal jeg arrangere et A værelse til dig? Er det fint?” Spurgte hun og så ud til at være i sine egne glade tanker. ”Jeg har nogen med til at ledsage mig. Så jeg har brug for et andet A værelse. Men jeg er ikke sikker på hvor komfortable hendes seng skal være for at hun kan sove.” ”Wow, du plejer ellers altid at rejse alene. Har du en partner nu? Er han lækker? Han må være i en høj rang, ikke?” Spurgte hun nysgerrig. ”Det er en hende. Og hun er ikke magiker. Hun er en pige fra en bonde by,” Damen bag kassen fik straks et fjendtligt blik. ”Hvad betyder det ansigts udtryk? Jeg håber ikke at du planlægger nogle planer,” Sagde Asha og bøjede sig mistænksomt ned mod hende. Hun rejste sig op igen. ”Jeg har hende med tilbage efter aftensmad. Vær sød at gøre vores rum ekstra godt.” Sagde hun inden hun gik ud mod udgangen igen. Damens smil falmede da Asha var gået. ”Gøre ekstra godt, siger du?” Hun stormede op ovenpå.

”Wow, det her smager virkelig godt,” Sagde jeg med munden fuld af mad. ”Det er den sidste spyd, ikke? Du har en virkelig stor appetit,” Sagde han grinende og tog en slurk af sin sodavand. ”Du skulle nødig snakke. Du har købt alle de sandwicher, så hvordan kan din mave stadig være flad?” ”Det brænder når det kommer ned,” Sagde han og gnubbede sig på maven. ”Brænder? Som med fordøjelsen?” Han grinede. ”Ikke helt.. Men lidt ligesom,” Han skruede låget på sodavanden igen, og vendte sig om mod hende. ”Så, vil du ikke fortælle mig hvorfor du græder?” ”Det spurgte du også om tideligere. Jeg har sagt at jeg ikke græder, det kan da godt se ud som om jeg græder med det er for fordi…” ”Men du græder lige nu, for jeg kan se dine tårer” Jeg begyndte straks at kunne føle en hvis tristhed. ”Du lader som om, at ingenting er galt. Men du er desperat efter at få lov til at græde ved ens skulder, er du ikke? Så græd. Det er bedre at få det hele ud. Ingen vil sige at du skal stoppe.” Sagde han og kiggede trist på hende, men smilede så. Da han sagde det, begyndte tårerne automatisk at strømme ud. Jeg kunne simpelthen ikke stoppe det. Han gik tættere på mig, og lagde sin arm om mig. ”Jeg græder ikke,” Sagde jeg imens flere tårer bare kom. ”Ja, ja. Ved du hvad du skal gøre når du føler dig ked af det?” Jeg så spørgende op på ham. Og jeg kunne se mig selv inde i hans røde øjne. Han smilede. ”Du skal finde noget som er så sjovt, at du glemmer du er ked af det.” Han trådte helt tæt på mig nu. ”Kom og leg sammen med mig,” 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...