Hævnens kys (Kubera)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2015
  • Opdateret: 12 jan. 2015
  • Status: Igang
Shaylin ser sin by ligge i ruiner, og da hun ser manden som er skyld i det, vælger hun at tage hævnen i sine egne hænder. Men så møder hun nye mennesker på sin vej som tilbyder hende hjælp, da de finder ud af hvilken mægtig fremtid hun har. Både venner og fjender. Og hun vælger - eller rettere- bliver tvunget til at følge Asha, en magiker som har en mistanke om at hun kan bruge Shaylin i fremtiden. Men hvad sker der når hun opdager at hendes kærlighed ikke er som den han giver sig ud for at være? _____ OBS ________ OBS ______ Denne historie er ikke en jeg selv har fundet på. Bortset fra jeg har ændret nogle af navnene og lidt af deres samtaler og også lidt af historien. Jeg har læst en fantastisk manga som hedder Kubera, og jeg tænkte at jeg gerne ville skrive den om til en historie da der som regel kommer flere detaljer ud af det. Og jeg håber self at i også ville kunne lide den. Den er virkelig fantastisk! :)

1Likes
0Kommentarer
288Visninger
AA

7. En tur i byen

Asha og jeg var kommet indenfor i templet, men lidt efter smed Asha mig ud på gangen. ”Hvem er hun?” Spurgte en vagt bekymret, da jeg begyndte at banke på døren indtil dem. ”Luk mig ind!” ”Hun er bare bagage. Ubrugelig bagage som ikke kan smides ud. Hun er måske dum, men er i virkeligheden ret venlig. Så lad hende blive i templet for noget tid.” ”Vent, Asha! Du skal ikke sige at du er kommet for at…” Asha lagde sin ene hånd på den æg lignende guld kugle. Hun kiggede fascineret ned på den, med rolige øjne. ”Vi har ikke noget valg.” Sagde hun i dét kuglens rødlige glans omsluttede hendes arm.

Gandharva gik lidt hen ad isen, og kiggede op på den røde barrier som Maruna havde lagt som en beskyttelse for dem, og var ved at gå i stykker. Da Agni blev hvid, forsvandt byens barriere. Men hvem blokere så Maruna’s transcendens magi? Er det et menneske? Ikke dårligt, når der ikke var så meget tid tilbage. Men et menneske er et menneske, og deres beføjelser vil ikke vare længe mod en Asura. Jeg vil bare vente, indtil barrieren bryder og ... "Hey siberian smølf." Gandharva stivnede chokeret. ”Stop med at frøs mig. Jeg hader det når jeg bliver fråssen.” Sagde Agni bag ham og tog hårdt fat i Gandharva’s lange grønne hår. ”Ved du, hvordan det føles at tø ud? Nej, for det kender du ikke noget til, da du ikke kan fryse. Og nu jeg vil brænde dit hår af,” Sagde Agni vredt. Gandharva vendte sig hurtigt om og slog ud efter ham med is. ”iih! Det var en spøg!” Agni holdte sine knyttede næver foran sig og prøvede at beskytte sig selv. Agni åbnede øjnene igen, da Gandharva ikke gjorde noget og Gandharva lod sin arm falde igen. ”Du er ikke meget af en trussel mod mig, fordi din orakle er ved at dø.” ”Du græder Gandharva..” Sagde Agni. ”Barrieren vil ikke varer forevig… Og jeg græder ikke.” Gandharva gik væk fra Agni uden at se på ham. ”Jo, du græder lige nu.” ”Jeg græder ikke. Det er fordi at Maruna’s angreb er så lyst… Er du i en eller anden position for at være bekymret for mig?” ”Nej, men du fryser mig hvis jeg prøver at gå.” Sagde Agni håbløst. ”Hvorfor slukker vi ikke ilden først, du lagde ikke engang mærke til at der var ild i dit hår,” Agni børstede det væk med fingrene, da ilden havde taget alt hans lange hår, og brændte nu i hans nakke hår. ”Jeg græder ikke.” Gentagede Gandharva og tørrede sine tårer væk. ”Ja, du græder ikke.” Agni gad ikke diskutere længere om det, og gav ham bare ret. ”Der er ikke nogen mening i at være sød. Snart vil barrieren gå i stykker og din orakle vil dø.” ”Virkelig? Du sagde at du ville dræbe oraklet, ændrede så planer og prøvede at slå mig ihjel. Og nu er du ligeglad med mig, men vil ødelægge byen? Der må være noget inde i byen..” Gandharva fik straks et bange udtryk og Agni begyndte at grine. ”Du skal lære at lave en poker fjæs. Jeg kan se igennem dig uden nogen evner. Du ønskede at dræbe 'nogen' i byen, men barrieren var for stærk til at blive ødelagt, så du provokerede mig til at slippe af med brilith, hvilket ville ødelægge barrieren. Nå, det var dit mål, gætter jeg, ikke? men jeg spekulerer på, hvem vil du have? er dette forbundet med de andre »røde himmel 'hændelser?” Jeg troede, han handlede dumt da han bevarede kontrollen ... når den idiot siger noget intelligent, giver det mig kuldegysninger. en af de nemmeste guder at beskæftige sig med, men den sværeste. Guder kan ikke bruge deres "indsigt" evne på os, Nastika. Men en eller anden grund føles det som han kan læse mine tanker. Hvad skal jeg gøre? Hvor meget har han lagt mærke til? Hvad hvis han fortæller det til de andre guder, når han går tilbage til deres rige? "Er du bange for, at jeg kunne fortælle om dig til de andre guder? Bare rolig, det vil jeg ikke. Du har aldrig angrebet nogen før uden en god grund, jeg tror du gør det fordi det er relateret til din datter. Jeg forstår man kan gøre noget for at beskytte mennesker, de værdsætter. Så ... vil du venligst forstå, at min orakle er vigtigt for mig? Under forudsætning af, at min Orakle er sikker. Vil jeg ikke acceptere en anden Summoner opkald efter brilith.” De stod nu overfor hinanden, og vinden tog fat i deres hår og tøj. Jeg har stadig tid. Jeg behøver ikke at angribe byen endnu. Jeg tror, jeg har brug for at acceptere hans tilbud. Men jeg kan ikke stole guder ... Og deres løfter ... "Du skal aldrig nogensinde lytte til guderne, Gandharva. Deres løgne er værre end menneskelige løgne", men denne idiot kan være en undtagelse. Han vil ikke bryde sit løfte. "Hvis du fortæller mig hvorfor, vil jeg overveje det. Hvorfor er det du går så langt bare for et menneske? Er det ikke latterligt? hvorfor er du villig til at beskytte denne ene så meget?"  Agni så ned med et trist blik. ”Jeg blev kaldt for ti år siden.” ”…? Og hvad så? Ti år er mere som fem måneder for os.” Sagde Gandharva. ”Men Brilith… Hun ved ikke noget om min ’indsigt’ evne. Hun var virkelig akavet omkring mig, selvom jeg behandlede hende som en ven. Hun var bange for, at jeg kunne blive vred, når hun gjorde små fejl. Men på grund af min evne, var jeg i stand til at se hendes følelser, og jeg ønskede at sige, at hun ikke behøvede at undskylde hele tiden. men hvis jeg fortalte hende sandheden, troede jeg det ville være for meget for hende. hun ville ikke bare se hendes handlinger omkring mig, men også hendes tanker og følelser ... det ville være kvælende. så, jeg har ikke fortalt hende det i ti år. Det er takken for at min status nu er sænket til blot en ubrugelig gud. Det er grunden til, jeg ønsker, det svaret er .... Endnu noget af barrieren var ved at gå i stykker over dem. ”Nå, hvad jeg sagde giver ikke meget mening ... Men du siger også en masse vrøvl, når du taler om din datter,” ”Ja, det gør jeg. Men jeg er ikke lige så skør som du er. Men hvad du lige sagde lige nu, lød virkelig dumt. Alligevel, det tilbud, du har foretaget, vil jeg acceptere. for at give dig et råd, bliv ikke alt for knyttet til en dødelig. I sidste ende vil den dødelige være den eneste i smerte.”

Jeg stod udenfor, og så op i himlen. Jeg havde lige set et rødt skud fra himlen lige pludselig. Men noget blokerede det hele. Var det en barriere? Jeg ved det ikke helt, men jeg tror Asha gjordet det. Nu er himlen blevet normal igen… Er det hele så over nu? ”Asha!!” Jeg kunne høre vagten inde ved siden af, råbe på Asha og blev rædselsslagen. Jeg løb indenfor, og kiggede på vagten, hvor Asha lagde i hans arme. Hendes øjne var lukkede, og hun var helt bleg som et lagen.” Ah.. ASHA!!” Råbte jeg og det føltes som om min krop blev knust da hun lige pludselig drejede hovedet og kiggede over på mig. ”Hold mund.” ”Asha! Jeg troede at du var død eller noget! Nå, jamen så er der ikke noget at være bekymret for, tror jeg.” Jeg sukkede. ”Har du et problem med at jeg ikke er død?” Spurgte hun og smilede.

Temmelig lang tid er gået siden hændelserne omkring den røde himmel. Takket være Asha nåede angrebet aldrig byen, men byen har lidt alvorlig skade på grund af brand. Mange mennesker, der kendte brugen af magi meldte sig til at hjælpe. Men der var også tyve, der kom til at drage fordel af situationen. Asha kiggede udmattet efter angrebet var forbi. Alt hun har gjort udover sove, var at spise ... de siger, hun vil komme sig snart ... Men jeg ved ikke, hvornår snart vil være ... På den anden side, synes oraklet at være i en bedre tilstand og hun takkede os for hjælpen.

Efter at været spærret inde i godt og vel en måned på grund af Asha mener at det er for farligt og risikofuldt for mig at gå udenfor i byen helt alene.. Så tog jeg chancen og stak af, da jeg overhørte en samtale mellem Asha og oraklet udenfor, hvor de derefter gik på biblioteket sammen for at kigge på en bog. Først ville jeg gå ud af døren, men da jeg kom til at rive håndtaget af, og jeg ikke ville få nogen vagter efter mig, da jeg var bange for at jeg ville komme til at ødelægge døren, hoppede jeg i stedet for ud igennem vinduet, og landede overraskende godt. Jeg havde tænkt mig at købe en gave til Asha, da det er hendes fødselsdag i dag og jeg har en guld mønt på mig så det burde være nok til en gave. Da jeg gik lidt længere ned ad gaden, overhørte jeg en samtale. "Vente? Du fortæller mig at jeg skal vente i denne tilstand? Jeg kæmpede Asura’s hele vejen hertil, så jeg brugte al min helbredende magi. Hvis jeg venter for længe, vil endda magi ikke helbrede mig. Vil du stadig have at jeg skal vente her?” ”Vil du ikke nok bare hjælpe mig med at flytte boksen ind i butikken?” ”Jeg kan ikke gøre det, jeg har tænkt mig at få det behandlet!" Sagde den anden pige og gik ud i folkemængden. ”Du må ikke gå! Ellers skal jeg bare vente her…” Jeg kiggede kun på boksen fordi, at Lorraines navn stod på den (Hende der elsker Asha) Og jeg ville også være gået videre, men i stedet stod jeg bare og kiggede på den, og var virkelig nysgerrig over hvilke gudfrygtige ting der var i den boks… Jeg føler mig næsten draget mod den…"Du skal ikke engang prøve på at drømme om den lille, bare gå udenom.” ”Lille? Hvem er lille? Det har bare ikke at være mig…” Jeg vendte mig om for at se hvem det var som sagde det, men jeg kunne ikke se noget. ”Åh, så var det nok ikke til mig. Du har også bare at være en gigant for at kalde mig lille.” Sagde jeg og knyttede hænderne irriteret. ”Hey lille, forkerte vej, herover.” Jeg kiggede ned og måbede da jeg så den lille fyr. ”N-nej… Det sker bare ikke. Det sker bare ikke at denne gnom kalder mig lille.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...