Hævnens kys (Kubera)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2015
  • Opdateret: 12 jan. 2015
  • Status: Igang
Shaylin ser sin by ligge i ruiner, og da hun ser manden som er skyld i det, vælger hun at tage hævnen i sine egne hænder. Men så møder hun nye mennesker på sin vej som tilbyder hende hjælp, da de finder ud af hvilken mægtig fremtid hun har. Både venner og fjender. Og hun vælger - eller rettere- bliver tvunget til at følge Asha, en magiker som har en mistanke om at hun kan bruge Shaylin i fremtiden. Men hvad sker der når hun opdager at hendes kærlighed ikke er som den han giver sig ud for at være? _____ OBS ________ OBS ______ Denne historie er ikke en jeg selv har fundet på. Bortset fra jeg har ændret nogle af navnene og lidt af deres samtaler og også lidt af historien. Jeg har læst en fantastisk manga som hedder Kubera, og jeg tænkte at jeg gerne ville skrive den om til en historie da der som regel kommer flere detaljer ud af det. Og jeg håber self at i også ville kunne lide den. Den er virkelig fantastisk! :)

1Likes
0Kommentarer
292Visninger
AA

3. En kommende kamp

Jeg åbnede øjnene, og kiggede op i den blå himmel. En smerte skød op i min venstre arm, og jeg trak vejret roligt. Det her er virkeligheden. Virkeligheden hvor jeg løber fra livet. Hvad laver jeg enlig? Det er ikke nu jeg skal slappe af. Jeg kiggede ved siden af mig, og der lå Asha med lukkede øjne. Der lå en kæmpe sten oven på hendes arm, og jeg rejste mig op for at flytte den, og mit sår på armen begyndte at dryppe med blod.

Asha åbnede øjnene da noget blod ramte hendes næsetip ”Min arm er allerede ødelagt så det er lige meget.” Jeg kiggede ned på hende og fik et chok. ”Du skræmte mig, du skulle have sagt at du var vågen,” ”Du skulle have tjekket,” Sagde hun koldt. ”Din arm er ødelagt? Hvad betyder det?” ”Ligner jeg en som har tid til at svare?” ”Hoti agni” Stenen eksploderede og jeg tabte munden. ”Du er en skuffelse, Kubera Shaylin. Du har en guds navn, så jeg regnede med at du også havde styrken og modet til at værdige det. Eller i det mindste intelligens og raffinement så de ikke kan vanære det. Du har ingen af delene. Du er bare et barn. En byrde. Men uheldigvis er du en byrde jeg bliver nødt til at passe på.” Hun kiggede over på mig. ”Så lad os prøve at enes. Jeg er Asha, en magiker og jeg blev født i D996 og jeg er tyve dette år.” Jeg knyttede næven og sendte et vindstød hen mod hende. ”Jeg er Kubera Shaylin. Og fra i morgen vil jeg være Shaylin Haias. Jeg blev født året N0 og jeg er seksten år. jeg er utaknemmelig, jeg overvurderer mig selv, jeg har ingen sund fornuft, jeg lader følelserne dominere min opførsel, og mit hoved kan for det meste være tomt. Men jeg vil ha du skal indse at jeg ikke er en byrde.” Sagde jeg med et udfordrende smil.

Han stod og lyttede til vinden da Gandharva kom tilbage. ”Lod du den slippe væk, Maruna?” Han kiggede tilbage på ham og vendte sig så om. ”Jeg troede at et angreb var nok, men da jeg hørte det andet kom jeg tilbage for at tjekke det,” Gandharva gik hen mod ham. ”Hvordan kan du ødelægge hele skoven, uden at ramme den? Kunne det være at ’mennesket med et guds navn’ er stærkere end vi regnede med? Eller er du for svag?” Sagde han. ”Det er sjovt at høre fra en konge som hvilede sig midt inde i en skov.” ”Hvad? Du mukker fordi at jeg besluttede for at tage en lur?” ”Det er ikke det” Sagde Maruna. ”Se på den her, jeg sov ikke kun, jeg fandt også noget interessant i skoven.” Han tog svampen op af lommen. ”Tada! Har du nogensinde hørt om karry svampen?” Maruna tog en bid af svampen og kiggede på Gandharva igen. ”Jeg vil spise denne gang, fordi at du har været igennem den ballade for at finde den til mig. Men i fremtiden vær sød at huske at jeg er et kødædende dyr,” Maruna kiggede spørgende på Gandharva da han gik noget væk og satte sig ned. ”Så der er et problem?” ”Nej det ikke noget…” ”For nu, vi må tage tilbage til det stærke hold. Det er indlysende hvor målet er taget hen. Men det er et sted vi ikke tør angribe.” ”Ikke tør angribe? Er der sådan et sted?” ”Ja. brandens by, det har kun et tempel i stedet for to, men de tårne er stærkere end nogen anden by. Barrieren er fejlfri. Det ikke kan brydes. han har mistanke om, at præstinden som beskytter denne brand by, har indkaldt guden af ild. som bekendt gud, holdes ilden i denne menneskelige rige. Ethvert forsøg på at ødelægge byen vil ikke lykkes.” Afsluttede han. ”Det lyder faktisk sjovt,” Sagde Gandharva. Maruna kiggede mistænksomt på ham. ”Hvad mener du? Gandharva, du kan ikke dræbe guden i denne rige. Og i din nuværende form…” ”Det er rigtigt, for enhver anden gud. Men dette her er guden af ild.” En ballademager, der kørte alle hans kolleger guder til fortvivlelse. Og jeg ved, hvor hans svaghed ligger.

”Brilith-nim, det er blevet timen af ild. Borgerne venter,” Hun står nu der hvor hendes mor stod sidst. Det højeste sted. Og det mørkeste. Når hun ser på borgerne ved hun at de stoler på hende og at de smiler. Og det er derfor hendes mor altid smilede tilbage. ”Længe leve brilith-nim!” ”Hurra! Hurra!” ”Nuna du er den bedste!” Da timen var gået og hun var færdig med talen, gik hun indenfor på slottet igen, og hun spærrede øjnene op. ”Jeg er træt af at gå i rødt og orangen og gul hele tiden. Hvordan er det her? Ser sort godt ud på mig?” Ah? Hvad laver han? Tænker han overhovedet? Vagter kunne være her hvert øjeblik. Og han svæver… I denne mundering? Han venter på hendes svar, og hun tager sig til hovedet. Ah, Han tænker ikke. Det glemte jeg. ”Vær sød at komme ned med det samme,” Når jeg er sammen med denne idiot, så behøver jeg ikke at smile. ”Jøsses, du er så ond. Kan du ikke bare fortælle mig at jeg ser godt ud? Jeg mukker nu. Jeg kommer til at gå rundt nøgen,” Sagde han. Hun måbede chokeret. ”Det for sjov, så dum er jeg heller ikke,” Sagde han og prøvede at berolige hende. ”Jeg er virkelig nervøs. Hvordan vi du nogensinde blive gift? Vil en mand kunne lide en kvinde som skriger hele tiden?” Spurgte han eftertænksomt. ”Der er faktisk mange mennesker der kan lide mig,” Sagde hun vrissent. ”Ja så? det er en lettelse, ikke de alle er ofre for din virksomheds ansigt, selv? Når de ser dit sande ansigt, de vil løbe skrigende, vil de ikke?” Mit job er at holde denne idiot tilkaldt. denne idiot fastholder barrieren, som var mit job oprindeligt. Til alle andre, dette er en hemmelighed. Jeg ved ikke, hvorfor vi er nødt til at holde ham skjult, men denne idiot siger, det er nødvendigt. ”En ubuden gæst!!” Hun stivnede. ”Hvordan kan du finde på at komme ind her? Brilith-nim, vær sød at lade os tage os af ham!” Dette er slemt, hvad skal jeg sige til dem? Men så vil de bede om at se hans licens. Så hvis jeg siger han er min slægtning ... nej det kan jeg ikke, jeg har nogen slægtninge. Først har jeg brug for et falsk navn ...

”Hyggelig og møde dig. Mit navn er Babo kim.” Han rakte en blok hvor der stod at han var hendes fan, og en kuglepin. Han havde taget runde hvide briller på og trukket hætten over hovedet. Nogle gange undrer jeg over om jeg i stedet for en gud, hidkaldte jeg en ægte idiot. Jeg smilede. ”Er autografen fin nok? Eller vil du hellere have en personlig besked?” Spurgte hun. ”Til min elskede, Babo kim!” Sagde han over lykkelig. ”Det rigtigt. Det er da ikke den normale tid at patruljere?” Sagde hun spørgende. ”Vi har lige fået en advarsel om den røde sky,” Sagde den ene af vagterne. I nogle sekunders tid var der helt stille. Det her er ikke godt. ”Jeg forstår, vil i være søde at fortælle de andre byer det? Vi vil snakke om det senere til søgningsfesten.” ”Ja, Brilith-nim. Hvad skal vi gøre ved … ham? Skal vi smide ham i en fængselscelle?” ”Hvis i smider ham i en fængselscelle, så smider han jeg ned i helvede…” Sagde hun lidt for sig selv. ”Undskyld mig, kunne du lige fortælle mig det en gang til, Brilith-nim?” ”Nej, det okay. Bare lad ham være, jeg skal nok tage mig af ham.” ”Okay, hvis der er problemer så bare kald på os med det samme,” Sagde de inden de gik igen. ”Phew, de er endelig gået igen. Sig mig, ved du noget?” Hun vendte sig irriteret om mod ham. ”Hm? Ved hvad? Det var ikke mig,” Sagde han og krammede blokken ind til sig. ”Nej, jeg tror heller ikke det var dig, jeg… Hvorfor krammer du blokken?” ”Jeg vil beholde det som et arvestykke,” Sagde han og krammede den hårdere ind til sig, og drejede rundt i en cirkel. ”Har du hørt de seneste historier? Magikere ville vide det. At hvis en rød himmel kommer, forsvinder der en landsby. Det startede da byen kalibloom var destrueret. Og en bekendt ulykke skete derefter i Rindhallow, og derefter i Eloth. I alle de ulykker, himlen over den ødelagte landsby syntes rød i et stykke tid. Vi ved, at overlegen sura fra Garuda klan, kan påvirke farven på himlen, når de bruger et transcendentalt angreb. Jeg ved kun, hvad jeg har læst fra bøger, men du har set deres angreb i person. Du ved bedre end mig. i fortiden, kunne mennesker bruge magi ved at låne magt af en sura. Men nu er vi begrænset til magi fra de 11 guder. Selvfølgelig kan vi ikke kalde dem. Men nu har vi tegn på, at en overlegen sura er her i den menneskelige verden. Hvad tror du det kan betyde?” Sagde hun og virkede helt ude af den. Han stod bare der og gloede på hende en anelse chokeret, men han skiftede hurtigt humør igen. ”Hvorfor skulle jeg have lyst til at tænke over det? Det giver mig hovedpine,” Hun pressede tænderne sammen og knurrede af ham. ”Lige meget, hvordan kunne jeg tro at jeg ville få et ordenligt svar fra dig? Jeg har tænkt mig at sortere de undersøgende part,” Hun vendte sig om og begyndte at gå hen til døren igen. ”Okay, god idé – Når du kommer tilbage, så husk at tage noget mad med tilbage!” Sagde han over glad. ”Vær stille! Du har ikke brug for mad for at leve alligevel. Bare sult!” Hun smækkede døren i, og hans smil stivnede. ”En rød himmel? Min dronning har nok at bekymre sig over lige nu. Hvor vover du at smide endnu mere vægt i bunken? Vent indtil jeg fanger dig… Jeg vil ikke give dig en nem død.” 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...