A new beginning

Maria Ariana Blance er en helt almindelig 18-årig pige, og lever egentlig bare livet.. Der er lige den detalje, at hun har den skønneste lille datter.. Hun kommer ud for en bilulykke, men kommer nemt igennem den, med Justin ved sin side. Men vil han blive der, når han hører om hendes fortid? Vil alt hvad de har opbygget gå tabt? Følg med og find ud af det!

10Likes
3Kommentarer
4916Visninger
AA

11. Koncert, pt. 2 -Fight

*Ikke rettet*

Tidligere:
Vi får hurtigt betalt isen og smutter udenfor og kigger efter Maria. ”Der!” Udbryder Diana pludselig. Jeg ser Maria stå og snakke med en eller anden fyr, og hun ser bestemt ikke glad ud. Jeg udser mig hurtigt en teenagepige, som ser rar ud, og går over og prikker hende på skulderen. ”Hey, -Nej, lad være med at skrige! Vil du ikke lige holde Diana? Jeg skal lige have ordnet noget. Og du skal ikke kidnappe hende!” Siger jeg med et smil. Pigen nikker ivrigt og smiler stort. ”Jo.. jo.” Siger hun bare, så jeg smiler taknemmelig og smutter over til Maria. ”Hey, hvem er du?!” Spørger jeg vredt, da jeg når derover. ”Det er.. Jason..” 
 

”Jason? Og hvad fanden laver du så her?!” Råber jeg højt. ”Jeg vil se min datter!” Svarer Jason højt igen. ”Hvilken datter? Du har fandme da ikke nogen datter!” ”Hvem er den lille pige derovre så?” ”Hende der over? Det er Diana. MIN datter.” Svarer jeg hårdt. ”Nårh ja.. Det er det sikkert.” Svare Jason sarkastisk. Han tager et skridt i min retning. ”Lad mig se hende!” Han tager endnu et skridt. ”Jeg har krav på at se hende!” Råber han, hvorefter han tager endnu et skridt. ”Hvis du kommer tættere på, slår jeg fra mig!” Advarer jeg, men idioten tager selvfølgelig et skridt mere, så jeg slår og rammer ham i hovedet. Jeg stikker hurtigt hånden i lommen og får ringet Hugo op, som godt ved, at hvis ikke jeg siger noget, så skal han bare spore den og finde mig.så han kan spore min mobil, mens jeg så må klare mig mod Jason i mellem tiden.

”Det skulle du fandme ikke have gjort!” ”Drenge, lad nu være!” Siger Maria nervøst. ”Du blander dig bare helt udenom!” Siger Jason hårdt. ”Hey! Sådan snakker du IKKE til min kæreste!” Råber jeg højt, og giver ham endnu et slag i hovedet, så han falder til jorden denne gang, så jeg lige bakker et par skridt.
”Du er fandme godt nok dum!” Siger Jason flabet, da han er kommet på benene igen. ”Og hvad får dig til at sige det?” Spørger jeg med en flabet undertone. ”For jeg ville i bund og grund mene det er dig der er dum.. Men det ved jeg ikke.. Måske er det bare min mening.” I det de sidste ord har forladt min mund rammer en hård knytnæve mig direkte i ansigtet. ”Av, for helvede.” Mumler jeg for mig selv, så lavt, jeg er sikker på at Jason ikke kan høre det. Jeg mærker min mobil vibrere i min lomme, hvilket betyder Hugo er her, så nu skal jeg egentlig bare have Maria og Diana med mig. Jeg beder hurtigt Maria om at hente Diana, uden overhovedet at fjerne blikket fra Jason, som er helt klar til at slå, hvornår det skal være. Lige pludselig rammer endnu et slag mig i hovedet, men denne gang får han ikke lov at slippe, så jeg slår tilbage, og rammer ham endnu en gang direkte i ansigtet.
”Justin, kom her!” Råber Maria inde fra Hugos bil, hvor hun sidder med Diana på skødet. ”Kommer.” Svarer jeg, men lige inden jeg hopper ind i bilen slår jeg lige Jason i hovedet en sidste gang.

”Du er fandme en idiot..” Mumler Maria med at smil, mens hun tørrer lidt blod af mit ansigt. ”Well.. Hvad kan jeg sige..?” ”Jeg tror bare det er bedst, hvis du holder din mund, Jus..”Griner Maria, så jeg skubber blidt til hende, og griner kort.
”Hva er der sket, far?” Spørger Diana og kigger undrende på mit ansigt. ”Det er ikke noget, Diana. Bare rolig, skat.” Svarer jeg hende, og tager ved hendes lille hånd.

***

Skrig, skrig, skrig og atter skrig. Jeps, nu står jeg på scenen med en ”flækket” læbe, altså den er ikke helt flækket, men den er rimeligt smadret, et flækket øjenbryn og et blåt øje, inklusiv en meget voldsom hovedpine, men hvad gør man ikke for sine fans..? Jeg starter på Be Alright, fordi der altid bliver rimelig stille i salen, når jeg synger stille sange, og mit hoved trænger virkelig til ro lige nu..

Da der er pause løber jeg hurtigt ned ad scenen, og kommer ned backstage, hvor one less lonely girl er blevet fundet. ”Hej med dig.” Siger jeg med et smil. ”Billede?” Spørger jeg, da hun bare står og er helt ligbleg i ansigtet uden rigtig at svare. Sikkert fordi hun lige er blevet valgt til at være one less lonely girl. Hun nikker ivrigt, og finder sin mobil i sin lomme. ”Nice.” Siger jeg og får fat i Maria, så hun kan tage billedet. ”Hey, skat. Vil du ikke lige tage et billede?” Spørger jeg og smiler til hende. Hun nikker og smiler, og følger med mig over til one less lonely girl.

Marias synsvinkel:
Okay, jeg har det virkelig ikke godt lige nu. Jeg har en forfærdelig hovedpine, og føler jeg skal kaste op, men jeg kan ikke rigtig fortælle det til nogen, for hvis Justin finder ud af det, går han helt ud af sit gode skin, og vil have mig både på sygehuset, og alt muligt.. Og det går ikke rigtig, for han er midt i en koncert..
Justin er smuttet ud på scenen igen, og jeg har lagt Diana i seng ude i tourbussen, så ikke hun er helt så plaget af larmen. Altså, den holder så larmen er meget begrænset derude, og Hugo sidder også derude sammen med hende, for det var åbenbart meget vigtigt, at det var ham der skulle sidde derude.. Altså det syntes Justin. Don’t ask..

***
Jeg må være faldet i søvn på sofaen, for lige pludselig er der gået en halv time, og Justin er kommet meget langt i sit program. Stort set færdig.
Jeg smutter ned i ”køkkenet”, som er der og tager en Pinex sammen med et glas vand, hvor efter jeg vil skynde mig ud igen, men lige da jeg går ud af døren går jeg ind i Justin, som er på vej ind. ”Hvorfor tager du Pinex?” Spørger han og kigger undrende på mig. ”Øhhm.. Bare.. Lidt hovedpine.. Jeg har det fint.” Lyver jeg.  ”Du er jo helt bleg.. Maria, du har det jo ikke godt!” Siger Justin. ”Jo jo.. Jeg har det fint.” Svarer jeg ham. ”Maria, stop nu. Du er nødt til at fortælle mig, hvis du har det dårligt. Jeg skal altså være far til det barn, du render rundt med.” Siger han seriøst, og lægger sin ene hånd på den ene af mine skuldre. ”Justin, jeg har det altså.. Oh god!” Jeg styrter ud på badeværelset og smider med ned foran toilettet og kaster op. ”Ew..” Mumler jeg da mit hår bliver flyttet fra mit ansigt, og jeg kan mærke Justins hånd på min ryg. ”Du har det fint?” gentager Justin. ”Justin, jeg ville ikke ødelægge din koncert. Helt ærligt. Jeg elsker dig, men det gør dine fans også, og-” ”Det er jeg sådan set ligeglad med, hvis du er syg. De elsker mig højt nok til at vente i flere timer, og de respekterer også, hvis det er noget der betyder noget for mig. Du skal ikke gå rundt og være syg, og især ikke uden jeg ved det! Slet ikke, når du bærer rundt på mit barn!” Justin smiler ned til mig, og kysser mig på panden. ”Jeg ved det godt, men jeg vil jo ikke ødelægge noget. Der er et stort pres på dig, med hensyn til.. Alt, og.. Altså, jeg tænkte du ikke behøvede at vide det, før efter koncerten..” Forklarer jeg. ”Og havde du så rent faktisk fortalt mig det, hvis ikke det var fordi jeg havde set dig tage den Pinex?” Spørger Justin seriøst. ”Det ved jeg ikke, okay! Jeg ved det virkelig ikke! Det er jo ikke sikkert det var blevet nødvendigt, vel? Det er jo heller ikke sådan at jeg fortæller dig, hver evig eneste gang jeg går på toilettet, vel?” Siger jeg. ”Nej, men det er også noget lidt andet. Du skal ikke være syg, når du bærer mit barn!” ”Jeg tror du glemmer noget.. Det er altså også mit barn!” Tilføjer jeg med et smil. ”Barn?” Lyder Patties stemme pludselig bag os, så vi begge to kigger forskrækket tilbage. ”Altså, øøhm… Det.. Ville vi have fortalt.. Senere..” Prøver Justin sig frem. ”Altså, jeg er ikke ret langt henne endnu, og det var sådan halvt et uheld, såee.. Jaer..” Bakker jeg ham op, selv om det ikke rigtig fungerer. ”Er det derfor du sidder og kaster op?” Spørger Pattie og smiler til mig. Jeg nikker og rejser mig, trækker ud og går hen og vasker mine hænder, hvorefter jeg tager en masse vand og skyller munden med.
”Jeg var syg hele tiden, da jeg gik med Justin. Uafbrudt. Og han sparkede hele tiden. Det var helt utroligt, så besværligt et barn kan være, altså..” Griner Pattie. ”Jaee, det er han jo stadig..” Mumler jeg, og skynder mig om bag Pattie, for at slippe væk fra Justin, før han når at få fat i mig. ”Så slem er jeg heller ikke!” Svarer Jus. ”Nej nej.. Ikke heeelt..” Mumler jeg. ”Skal vi se, hvem der er stærkest?” Spørger Justin, som en udfordring og kigger seriøst på mig. Jeg ryster voldsomt på hovedet. ”Nej, så bliver jeg bare skadet, og så kan det være barnet bliver skadet, jo!” Griner jeg, og er over hovedet ikke seriøs, men noget må man jo sige, for at slippe. ”Hallo, det er ikke noget at spøge med!” Siger Justin og peger mod mig. ”Så må du nok hellere lade være med at skade mig, ikk?” Svarer jeg flabet. Justin ryster bare på hovedet af mig. Han går over til mig, kysser mig på panden og forsvinder så ud ad rummet igen, uden overhovedet at have krummet et hår på mit hoved.

************
Hej med jer!! Så kom der et kapitel mereee! Jeg regner med et til i løbet af de næste dage, lovelinger!!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...