A new beginning

Maria Ariana Blance er en helt almindelig 18-årig pige, og lever egentlig bare livet.. Der er lige den detalje, at hun har den skønneste lille datter.. Hun kommer ud for en bilulykke, men kommer nemt igennem den, med Justin ved sin side. Men vil han blive der, når han hører om hendes fortid? Vil alt hvad de har opbygget gå tabt? Følg med og find ud af det!

10Likes
3Kommentarer
4925Visninger
AA

3. kapitel 2: Waking up

Efter at have snakket med Kathrine i flere timer, hvor Maria har sovet, og Diana har leget, måske også lidt med mig, men jeg har altså bare en svaghed for små børn.. Lille emneskift. Efter, det jeg lige har forklaret en gang, står de nu i døren på vej ud fra hospitalet. Diana tager med Kathrine med hjem, og jeg bliver os Maria i nat. Der var en der skulle være her, og Kathrine har jo et arbejde, og Diana kan jo ikke være her alene. Så kan i vel godt regne ud, hvem det blev.. Nemmerlig! Me..
 Da jeg kommer ind på værelset sidder Maria op, mens hun ser sig forvirret omkring. Til jeres orientering, ser hun vildt nuttet ud.
Nå, men jeg går stille hen til sengen og sætter mig på kanten. Hun ser lidt skræmt ud før hun tager sig sammen, til at sige noget il mig.
”Hv- hvem er du?” spørger hun med en rystende stemme. Jeg smiler til hende, for at berolige hende lidt, og det ser rent faktisk ud til at virke.
”Jeg er Justin.” Svarer jeg på hendes spørgsmål. Hun nikker, men lige pludselig laver hun store øjne.
”Du er J- Justin B- B- Bieber” Får hun fremstemmet. Jeg nikker bare, som svar på hendes spørgsmål. Hun rykker sig lidt væk far mig, men jeg tager bare fat i hendes hånd. Den trækker hun forskrækket til sig og kigger på mig, med udspilede øjne.
”Jeg gør dig ikke noget.” siger jeg stille og roligt, med en fast, men helt klart blid stemme. Hun ryster bare på hovedet og kigger på mig. Jeg kan se, hun prøver at sige noget, men der kommer ingen lyd ud. Jeg tager igen fat i hendes hånd og smiler til hende. Denne gang trækker hun ikke hånden til sig.
”Hvad vil du sige?” Spørger jeg hende.
”Jeg er slet ikke god nok til dig.” Mumler hun og prøver at trække sig endnu længere væk, men jeg holder ved hendes ånd med at fast tag.
”Ikk god nok? Du er fantastisk.” Siger jeg. Hun kigger på mig med våde øjne, og bryder kort efter ud i gråd.
”Jeg er et forfærdeligt menneske, Justin.” Udbryder hun. Jeg sætter mig helt tæt på hende og trækker hende tæt ind til mig, i et fantastisk kram. Jeg sidder lidt sådan og trøster hende, og da hun er faldet til ro, får vi os en god snak.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...