A new beginning

Maria Ariana Blance er en helt almindelig 18-årig pige, og lever egentlig bare livet.. Der er lige den detalje, at hun har den skønneste lille datter.. Hun kommer ud for en bilulykke, men kommer nemt igennem den, med Justin ved sin side. Men vil han blive der, når han hører om hendes fortid? Vil alt hvad de har opbygget gå tabt? Følg med og find ud af det!

10Likes
3Kommentarer
4920Visninger
AA

18. Depression

Last time: ”Vi har en besked til Justin Bieber og Maria Blance.”

*Ikke rettet*

”Altså, det ser ikke ud til at være noget alvorligt, som det står lige nu. Vi har dog taget prøver for astma og et par andre ting, bare for at være helt sikker. Det er altid svært med så små børn, for man kan jo ikke fortælle dem hvad de skal, og de kan ikke fortælle os hvad der er galt. Vi regner med svar på prøverne i næste uge, enten torsdag eller fredag, og så kalder vi jer ind igen.” Forklarer en læge os, mens jeg sidder med en sovende Luke på armen. Både Justin og jeg nikker og siger pænt tak og farvel inden vi forlader lokalet.
”Let’s see him!” Siger Jake begejstret i det samme vi kommer ud. ”Rolig nu. Han sover endelig!” Tysser jeg og tager samtidig Dianas hånd, da hun kommer løbende hen til mig. ”Fa-ar!” Siger Diana og rækker armene op i luften, som tegn på at hun vil løftes op, og selvfølgelig gør Justin det. Hun er bare så forkælet den lille unge. Ej, jeg elsker hende meget højt! Men Justin forkæler hende! Meget.
”Årh, han er da for kær!” Siger Mike og smiler stort. ”Det er han uden tvivl. Men han er jo først rigtig sød her om et års tid.” Siger jeg og smiler ved tanken om at have endnu et barn der vokser op i mine arme.

”Nå, men vi må nok også hellere komme hjemad med ham her drenge. Men sig endelig til engang hvis i er i området. I skal jo også hjem at se huset engang og noget.” Siger jeg og smiler til dem alle sammen. ”Ja, men vi ses. I må jo nok hellere få ham der hjem.” Siger Adam og jeg nikker. ”Kan du sige farvel, Diana?” Spørger Justin og smiler til hende. ”Farvel.” Hilser hun sødt og vinker farvel til dem alle sammen.

****
”Moar?” Lyder Dianas stemme nede fra hendes værelse. ”Ja, hva så?” Svarer jeg hende, selv om jeg allerede er på vej derned. ”Skal vi ikke tage ned og besøge far?” Spørger hun med et stort smil. ”Nej, ikke i dag skat. Husk at onkel kommer om lidt, og vi skal tage os af Luke.” Diana kigger først på mig med et trist blik, men lyser straks op, da jeg nævner Marko. ”MAKRI!” Udbryder hun glad. Jaer, hun kalder ham også Makri, lige som alle mine gamle venner. Meget akavet, men altså.. Det er der ikke noget at gøre ved..
Der er gået to dage siden vi var på hospitalet og i dag er Justin på arbejde, så jeg er alene med børnene. Heldigvis sover Luke meget, og Diana er nem, så det er skønt. Luke har dog hostet en del, og han sover meget om dagen, og ikke ret meget om natten, så det er virkelig en belastning. Han er selvfølgelig ikke en belastning, men vi får næsten ingen søvn, så det er rimelig forfærdeligt, og vi er næsten altid trætte. Det er også meget det, at når vi er trætte, bliver vi også irriterede, og så skændes vi, hvilket er det sidste vi har brug for lige nu. Men jeg er også bare ked af det, for det er jo forfærdeligt, at min søn måske er syg, og jeg er ikke sikker på, at jeg ville kunne overskue det. Hvis jeg får at vide, han har en eller anden forfærdelig sygdom, så ved jeg ikke hvad jeg gør. Så er jeg selvfølgelig lykkelig for at jeg har Justin, men altså, jeg tror det går galt. Jeg ved slet ikke hvad jeg gør, det kan jeg ikke engang holde til at tænke på. Jeg ville selvfølgelig blive ved med at kæmpe, og hjælpe ham endnu mere end jeg gør nu, og selvfølgelig også passe Diana, men det ville rent ud sagt være forfærdeligt! Derfor tænker jeg ikke på det. Så vidt muligt.
Mine tanker bliver afbrudt af at det ringer på døren, så jeg går ud i gangen og åbner for Marko, som jeg har inviteret over. Jeg tænkte, jeg godt kunne have brug for at snakke med en anden en Justin, og Diana elsker ham, og ja. Det er bare godt at have ham! Han er trods alt min ”bror”, og familie er jo det vigtigste man har.
I hvert fald går jeg ud og åbner døren for Marko, og kort efter sidder vi begge i stuen med hver sin kop kaffe fra Starbucks, som han har taget med på turen. Jeg kigger over på Marko og bryder stilheden med noget så originalt som: ”Såeeh..”. Classy, I know. ”Såeh, hvad?” Spørger Marko med et smil. ”Tjae, ikke så meget, sådan set. Det er bare hårdt med alle de her ting at forholde sig til med Luke.” Svarer jeg, ”jeg ved det godt, beautiful, men jeg er sikker på det nok skal løse sig, og hvis ikke på den ene måde, så på den anden.” Siger Marko og smiler til mig. ”Jeg ved det godt, det er bare underligt. Der var jo aldrig problemer med Diana, og så lige pludselig er Luke syg, og så bliver man bare forvirret.” Forklarer jeg. ”Jeg ved det. Eller, både og. Jeg forstår det jo ikke rigtigt, for jeg har ingen børn, men jeg ved hvad du mener.” Siger Marko og griner kort. ”Hvad griner du sådan for?” Spørger jeg. ”Min kæreste, Penelope, er gravid. 4 måneder henne!” Svarer Marko forsigtigt. ”ER DU SERIØS?!” Jeg hviner højt, og overfalder Mark. Jeg kigger på ham med et kæmpe stort smil og hviner endnu en gang. ”Okay, jeg troede ikke du ville tage det så pænt.” Siger Marko med lettelse i stemmen. ”Hvad er der, mor?” Lyder Dianas stemme ovre fra den anden ende af stuen. ”Du får en lille kusine eller fætter.” Svarer jeg hende glad. ”Hvad mener du?” ”Jeg mener, at Marko skal være far!” Siger jeg, og straks begynder lille Diana at juble. Hun løber hurtigt over til os i sofaen, og kaster sig i Markos arme.
Så basically: Marko skal være far, Justin er ikke hjemme, Luke er syg, og Diana er på en eller anden måde lykkelig. Bare lige for at opsummere mit liv.

***
”Hey babe. Jeg er hjemme!” ”Godt, der er mad om ti minutter.” Svarer jeg Justin, som lige er kommet ind ad døren. ”Okay, hvem lyder lige som en rigtig ”soccer-mom”?” Spørger Justin, hvilket resulterer i, at jeg ruller øjne af ham, da han placerer sine hænder på mine hofter. ”Jaer, right. En af os er jo nødt til at tage sig af det hårde arbejde. Og det er ikke dig.” Jeg kigger op på ham med et flabet smil. ”Nå, så det er sådan vi leger? Fair nok, men hvem er det nu lige der bringer pengene hjem?” ”Nå ja.. Jeg kunne sagtens, men jeg vil ikke såre dine følelser ved at posere med en fyr, som vi begge to ved, er 1000 gange hottere end dig.” ”Og hvor ville du så finde sådan en?” Justin vender mig rundt, så vi står ansigt til ansigt, da jeg svarer: ”årh, det kan ikke være så svært at finde sådan en.” Og lige da jeg har sagt det, kommer lille Diana vraltende ind i køkkenet. ”Faa-ar!” Udbryder hun glad. ”Hej, skat. Har mor passet godt på dig i dag?” ”JA! Makri var her! Jeg får en fætter!” Griner Diana og smiler over hele hovedet. ”-Ja, eller en kusine.” Tilføjer jeg. ”Ej, det er da fantastisk. Lad os håbe det går bedre for dem, end det gør for os.” Griner Justin. ”Jeg synes, vi klarer det godt, Jus. Faktisk synes jeg, at du er så god en far, at du skal have æren af at hente Luke inde i kravlegården. Det vil jeg ikke tage fra dig.” ”Ej, hvor er det sødt af dig. Du tænker virkelig på andre.” ”Jeg ved det.” Justin prikker mig et par gange i den ene side, så jeg viger lidt, før han går ind på børneværelset, hvor han finder Luke i sin kravlegård, der er i fuld gang med at æde en bold.

Justins synsvinkel
Da jeg kommer ind i børneværelset, hvor Luke er i kravlegården, ser jeg ham i fuld gang med at prøve at spise en bold. Jeg griner kort, for jeg går hen til ham. ”Hey, din lille frækkert. Skulle du ikke sove?” Spørger jeg ham, og samler ham op. Ja, jeg er godt klar over, at han intet forstår, men derfor kan jeg godt snakke lidt med ham. Det er jo også sådan, man lærer børn at snakke. Men nok om det, jeg kilder Luke på maven og bliver straks glad, da jeg ser hans fantastiske smil, og hører hans grin. Jeg tager ham på armen ind i køkkenet, hvor jeg finder Maria i fuld gang med at dække bordet. ”Vores lille bandit var ved at spise en bold.” Mumler jeg og griner kort. Jeg smiler, da jeg hører Marias grin, mens jeg sætter Luke i en barnestol. ”Diana, kommer du også og spiser?” Spørger jeg hende, da hun sidder henne ved tv’et og ser en eller anden børneserie. ”Ja, jeg kommer nu.” Svarer hun mig med et stort smil, mens hun hopper op fra sofaen og slukker tv’et, før hun kommer hen til bordet og sætter sig. ”Far?”, da Diana snakker til mig mumler jeg noget der minder om et ’ja’, så hun fortsætter: ”Jeg skal over til farmor om 3 dage!” Hun lyder så glad, at jeg ikke kan gøre andet end at smil, og selvfølgelig virke overrasket, selv om jeg godt er klar over det i forvejen. ”Skal du det? Glæder du dig så?” spørger jeg med et smil, så hun nikker hurtigt med et stort smil på læberne. Jeg skimter Marias smil ud af øjenkrogen, så jeg drejer straks hovedet i hendes retning og smiler til hende. Hun gengælder mit smil, men jeg kan tydeligt se udmattelsen i hendes øjne. ”Jus, jeg har aftalt med nogle af drengene, at de kommer over i morgen og ser huset. Har du planer?” ”Nej, egentlig ikke. Jeg skal aflevere Diana ved Seia, men ellers skal jeg ikke noget.” ”Okay, så du er hjemme?” ”Du får det til at lyde, som om det er en dårlig ting.” siger jeg undrende, mens jeg giver Luke endnu en skefuld babygrød. ”Nej, overhovedet ikke! Jeg er faktisk ret glad for det, for så skal jeg ikke holde øje med Luke hele dagen.” ”Hvad med mig?” Lyder det fra Diana. ”Du skal jo over til Seia i morgen, ikk?” ”Nårh jo.”. Endnu en gang smiler jeg over min datter. Hun er simpelthen så sød, og selv helt almindelige ting formår hun at gøre på en sød måde.

Da vi er færdige med at spise, beder jeg Diana om at lægge sig hen på sofaen med Luke, og på trods af hendes protester, får jeg hende til sidst til at gøre, som jeg beder hende om. Mens jeg vasker op, hører jeg tydeligt Maria diskutere med Diana om lydstyrken på fjernsynet, så jeg beslutter mig for at gå derind. Maria er virkelig blevet træt på det seneste, og hun er ikke nem at enes med lige for tiden. Det bliver forhåbentlig bedre, når vi får svar på Lukes prøver. ”Diana-mus, gå du ind i fars seng og se fjernsyn, så mor kan få en lille pause, ikk?” ”Okay, far”. Diana sender mig et smil, før hun smutter ind i soveværelset og tænder for tv’et, mens hun ligger i min seng. ”Hey, babe.” hvisker jeg tæt ved Marias øre, mens jeg placerer min ene hånd på den ene af hendes kinder. Lige da hun kigger op på mig, kan jeg høre på Lukes vejrtrækning, at han har tænkt sig at begynde at græde, så jeg tager ham op til mig og går ind i børneværelset og lukker døren efter mig. ”Hey, buddy, kan du ikke lige være en gentleman, og lade være med at græde nu, for hvis du holder mund og lægger dig til at sove, bliver mor tilfreds, og hvis mor er tilfreds får far hvad han gerne vil have.” Selv om den bette ikke har den fjerneste anelse om, hvad fanden jeg fabler om, holder han rent faktisk mund, og falder langsomt i søvn i mine arme. ”-Og hvad vil lille Justin gerne have?” Lyder det drilskt fra Maria, som er dukket op ovre ved døren. ”Årh, det tror jeg godt du ved.” ”Jus, vi har to små børn i huset. Ikke i dag.” ”Vi ved begge to, at de sover.” ”Justin, jeg mener det. Du forstår det ikke.” ”Nej, det gør jeg faktisk ikke.” svarer jeg, mens jeg lægger Luke ned i sin kravlegård. Jeg tænder for babyalarmen og trækker Maria med ind i stuen. ”-og fordi jeg ikke forstår det, må du gerne forklare.” ”Justin, jeg er totalt smadret på grund af det her. Jeg ved godt livet ikke er en dans på roser, men helt seriøst, det her er hårdt. Det lille barn, som jeg har båret rundt på i 9 måneder, er blevet sygt, og det er ikke lige frem sjovt, og du tænker bare på sex.” ”Okay, det er ikke sandt. Men du vidste, da du gik ind til det her, at jeg ikke er ’Mister Perfect’. Jeg har fejl, og jeg har mange af dem, og lige nu er jeg nødt til at arbejde, for at holde mine fans tilfredse, og samtidig er jeg et menneske med lyster. Jeg gør alt hvad jeg kan, for at du skal føle dig tilpas, og alligevel fokuserer du på alt det negative omkring dig. Du har så meget godt i dit liv. Du har Diana, som er den perfekte datter, du har Marko, som altid er der til at støtte dig, du har en søn, som er i live, du ved ikke engang om han er syg, og alligevel sørger du allerede over det.” ”Og jeg har dig.” hvisker Maria. Jeg kigger på hende, mens hun sidder i sofaen med tårerne trillende ned ad kinderne og kigger op på mig. ”Hey, babe, lyt til mig. Du har alt hvad du har brug for mig, og uanset hvor meget du prøver at løbe fra det, er vi her for altid. Det her er ikke midlertidigt, som alle andre familier du har været i. Det her er et seriøst forhold, som vi skal have til at fungere både i gode og dårligt tider.” siger jeg til hende. ”Du har ret. Jeg har bare altid været vant til, at alt hvad jeg har haft, er forsvundet efter et stykke tid. Jeg har fucket det op, og… Ja, jeg har aldrig fortjent det.” ”Hey, beautiful, efter alt hvad du har været igennem, fortjener du mere end nogen anden at være lykkelig. Og jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, for at gøre dig lykkelig.” ”Jus?” ”Ja?” ”Hvorfor ser du så fucking godt ud? Selv efter jeg har gjort alt hvad jeg kan, for at køre dig træt, har du overskud til at se perfekt ud, og det går mig på nerverne, for jeg vil ikke have sex med dig i aften.” ”Så du vil have sex med mig, hver gang jeg ser godt ud?” ”Det ville være så godt som umuligt, for du ser altid godt ud.” ”Men det er ikke umuligt at have sex lige nu.” konstaterer jeg med et lumsk smil. ”Jeg hader dig.” ”Det ved jeg.”, og lige i det øjeblik kysser hun mig, men jeg begynder at åbne hendes skjorte…

 

***
Såeeh, det er meget længe siden, jeg sidst har publiceret, men nu er jeg på banen igen!!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...