En dag ad Gangen

Det var en anderledes start, en hård midte, men en god slutning. Forhåbentligt.

5Likes
3Kommentarer
669Visninger
AA

10. Kapitel 9

Larmen fra de mange og store højtalere herinde har for længst sikret mig en tinnitus i morgen og morgentimerne skal jeg vist ikke engang så meget som håbe på, at jeg når, hvilket også vil sige at min stil vil blive afleveret for sent. I det mindste er vores tredje og fjerde aflyst så jeg vil ikke komme alt for langt bagud. Altså det er heller ikke fordi mit høje antal af drinks har forhøjet chancerne for at komme til tiden i morgen, ja lige nu tror jeg ikke at vil være i stand til at komme overhovedet. For når de drenge siger at de skal fejre noget går de i hvert fald ikke halv ind, men 100% det kan jeg vidne for.

 

”Ice, Ice baby, Ice, Ice baby” råber Adam, eller så prøver han at synge det, til mig imens han slår sig ned ved siden af mig i baren. ”Hvad drikker vi herhenne?” Spøger han og tager min drink der stod på bordet og tager en slurk. ”En Mojito ikke dårligt, ikke dårligt Ice, men du skulle nu have købt en Iceblend” Griner han og danser ud i mængden med min drink i hånden.

 

     Jeg ryster grinende på hovedet af ham, det er ikke første gang han har sunget den sang i aften eller kommet med den joke. Han må være rimelig fuld. ”Hvor mange gange har han efterhånden fortalt dig den joke?” Spørger Matt og sætter sig på den samme plads Adam sad på for få sekunder siden.

 

”Det må være en tredje” svarer jeg og griner. ”sangen må være fjerde gang”

 

”Åh nej sang han nu også igen? Tror jeg skal have et øje på ham resten af aftenen.” Griner han og ser efter ham ude på dansegulvet. Jeg selv kigger også derud og med det samme får jeg øje på ham. Han står i midten af en stor mængde piger imens han giver den gas med diverse dansetrin. ”Tror jeg retter det til, at der ikke er mere vi kan gøre for ham” griner han og kigger væk fra ham og over på mig.

 

”Tror du har ret i det!” Griner jeg og kigger også over på ham ”Nu når han tog min drink må du jo købe en ny til mig” skifter jeg samtalen til og straks har han fået tjeneren vinket herhen.

 

”Hvad ønsker du?” Spøger Matt formelt med et stort smil.

 

”Hmm 3 shots” Svarer jeg ”Det må vel tælle for en drink”

 

”Lav det til 6 shots” fortæller han tjeneren og blinker til mig. ”Lad os se hvad du duer til”

 

”Har du tænkt dig at drikke mig under bordet” Spøger jeg ham fornærmet med et smil, så han kan se at det er for sjovt.

 

”Måske, det ved man aldrig” han læner sig lidt hen mod mig, så der nu kun er omk. 40 centimeter imellem os. ”Det kan jo også være at det er dig der får drukket mig under, indrømmer gerne at jeg ikke har været ude og drikke igennem, i lang tid. Man har aldrig tid til det efter et show” Indrømmer han og blinker endnu engang.

 

”Så du indrømmer at du er svag? Hm, så lad os lave en udfordring, hvem bunder først alle tre shots?” Udfordre jeg ham og grinende læner han sig tilbage.

 

”Som en fisk i et akvarium” griner han og smiler lumsk til mig da tjeneren sætter de mange shots foran os. ”Jeg fik dig til at udfordre  mig, så det er ikke min skyld når du har de sygeste tømmermænd i morgen” forklarer han mig.

 

     Jeg holder mit smil selvom jeg ved at der tydeligvis står 1-0 til ham. ”Så er det jo godt at jeg er vant til at drikke og kommer fra et af de mest alkoholiske lande” svarer jeg ham og han ser undrende på mig.

 

”Hvor kommer du fra?” Spørger han nysgerrigt.

 

”Mindre snakken mere drikken” svarer jeg ham og griner. ”Klar?” Spørger jeg og modtager et nik. ”3, 2, 1 GO!” Råber jeg og vi begynder begge med at hælde den første ned.

 

”Done!” Råber jeg og smadre den sidste ned i bordet.

 

”Måske sagde jeg ikke done, men du så selv at vores drink ramte bordet på samme tid” Råber han og griner ”Der er ingen vinder”

 

”Ingen vinder er ikke god nok til mig, jeg vandt” Griner jeg ”Bare synd var?” Driller jeg ham og dasker lidt til hans skulder

 

”seks shots mere!” Råber han til bartenderen ”Så må vi jo tage en ny omgang”

 

”Jeg ender så meget med ikke at komme i skole hele dagen i morgen” ryster jeg på hovedet og griner ”men hvem vil også det på en onsdag?” Jeg er rimelig sikker på, at den rebelske følelse jeg har inde i min krop lige nu er alkoholen der lurer og alle dens bivirkninger.

 

”IKEE MIIIIG” Griner han og kaster sine hænder op i luften, så han næsten falder ned af stolen.

 

”Meget flot” griner jeg imens han sætter sig til rette. Driksne bliver sat foran os og jeg tager hurtigt fat i den første. ”Klar, 3, 2, 1 GO!” Råber jeg igen og har nærmest kastet den første drink ind i munden på mig selv.¨

 

”Done!” Råber jeg igen og klasker det sidste glas ned i bordet og ikke engang et sekund senere hører jeg Matts ”JEG VANDT JEG VANDT!” Råber jeg højt og springer op fra stolen, men vælter og lander i skødet på ham. ”Ups” siger jeg grinende og han begynder også selv at grine hysterisk.

 

”Op igen” griner han og rejser mig op. Jeg vil have revanche!”

 

”Revanche?” Spøger jeg dumt og sætter mig u elegant tilbage på stolen ”fint, tre nye!” Råber jeg hen til bartenderen. Han kigger på mig halv dømmende. Jeg smiler dumt til ham, som om der ikke er andre der har opført sig dummere, imens de var fulde.

 

     Der bliver igen placeret nogle nye drinks foran os og denne gang give Matt tegn til at han vil tælle for.  ”3, 2, 1 DRIK!” råber han og for tredje gang, løfter vi synkront vores hænder ”FÆRDIG” råber han efter nogle senkunder og slår glasset ned i bordet.

 

”Okay, okay, du vandt ” giver jeg ham ret og sætter det sidste tomme glas ned på bordet. ”3-3 ender vi på” tilføjer jeg og griner ”Nu danse”

 

     Jeg skal lige til at rejse mig, da jeg mærker to hænder på mine skuldre. ”Hvad har i to lige haft gang i?” Spøger Lou bag mig, men går hen ved siden af os i stedet. ”Har i haft fest uden mig? ondt!”

 

”Det står lige, 3-3, men orker virkelig ikke at drikke meeereee! Jeg vil dansseee!” Plager jeg og kigger bedende på Matt ”Dans med mig”

 

”Jeg kan ikke danse, slet ikke nu” Griner han og ser hjælpeløst hen på Lou.

 

”Vi ser alle dumme ud når vi danser, kom nuuuu!” plager jeg videre og rejser mig op for at gå ud på dansegulvet. ”Ellers tager jeg bare Lou meeed”

 

”Glem det, jeg kom kun for de kolde drikkevarer. Dans med Adam, han er klar.” Griner hu og peger bagud på Adam, der stadig danser som en idiot.

 

”Fint jeg er på vej, men du griner ikke!” Sukker Matt og rejser sig usikkert op fra stolen. Sammen stavre vi os usikre ud mod de dansene mennesker og griner højt.

 

”Jeg har ingen idé om hvad jeg skal gøre” udbryder jeg og kigger rundt på de andre for at få inspiration. ”De andre danser jo faktisk godt!”

 

”Bare kig på Adam, så får du det bedre” Griner han og prøver at efterligne nogle af hans trin, så jeg også begynder at grine. 

 

”Okay, okay, ser det her” Siger jeg og begynder på en flot, ikke rigtigt, 80’er dans. Det er disco til teknomusik.

 

”Hvad med det her?” Griner han og prøver at twerke.

 

 ”Neeeeej stop dig selv lige nu!” Griner jeg og viser ham hvordan det skal gøres. Alle trinene som jeg normalt danser, og som jeg gjorde til deres koncert for nogle uger siden, er begyndt at dukke op i mit hoved.

 

     Han stopper med at danse og betragter mig med åben mund. Jeg griner og bliver ved med vride min krop rundt i takt til musikken. Imens jeg bevæger mig over mod ham mærker jeg to hænder på mine hofter og vender mig forskrækket om. Bag mig står en mand der vist er rimelig tændt og jeg er ikke sikker på hvad jeg skal gøre. Danse med ham, eller holde mig til Matt?

 

     Mit spørgsmål bliver hurtigt besvaret da jeg mærker en tage min hånd og trækker mig efter sig. Jeg kigger hen mod personen og får med det samme på Matts mørke krøller. Jeg vil røre dem. Usikkert hiver han mig med sig og jeg snubler af sted bag ham.

 

”Tror vi er langt nok væk fra ham” Råber jeg til ham, da de dansende mennesker begynder at blive færre.

 

”Vi skal hjem.” Svarer han og stopper op. Jeg snubler ind i ham, men meget kliche griber han mig og smiler. ”Jeg tør ikke lade dig være her et minut længere, det ender bare med at du tager med en anden hjem. Jeg er ikke den eneste der ikke har kunnet fjerne mine øjne fra dig hele aftenen.” Smiler han og prøver at skubbe noget løst hår om bag mit øre. På grund af alkoholen kan han ikke helt ramme rigtig og prikker mig næsten i øjet, så jeg begynder med at grine.

 

”Okay” svarer jeg og han begynder igen med, at trækker mig efter sig.

 

     Jeg er ikke helt sikker på hvordan vi er endt her, men vi står i hvert fald ude foran døren til hans opgang, som han prøver at låse op. Han har problemer med at ramme. Når jeg tænker tilbage på taxi turen er det eneste jeg husker at vi kyssede, jeg husker ikke hvordan vi kom ind i den, hvornår vi gik ud af den eller hvor langt vi kørte. Jeg husker hans duft der får min mave til at slå knuder, hans kys på min hals der får mig til at lukke øjnene, hans blide bevægelser overalt på min krop der får den til at sitre og hans mund mod min mund i vilde og hårde bevægelse, men stadig så blødt at jeg kun kan tænke på det næste skridt.

 

     Med et tilfreds suk får han låst op og imens vi griner højt og er ved at falde flere gange, kæmper vi os op af de mange trapper. Måske er vi på syvende sal, måske ottende eller også føleles tredje sal bare så langt at gå op. Han får hurtigt låst sin dør op og lige idet jeg er kommet ind smækker han den i. Vores læber mødes og vi smiler begge to. Jeg prøver at få hans jakke af imens han baglæns prøver at guide os ind i hans soveværelse.

 

”Uhg” udbryder vi på samme tid og ender nede på gulvet. Mig ovenpå ham.

 

”Hvad skete der?” griner jeg imens jeg fjerner mig lidt fra ham, så han kan komme op og sidde.

 

”Jeg væltede over et eller andet” griner han og tager støttende en hånd om bag sig. ”Kom du noget til?” spøger han og kigger indtrængende på mig.

 

”Nej, jeg landede blødt” smiler jeg ”Hvad med dig?”

 

”Det kunne være værre” Svarer han og læner sig ind mod mig. ”Hvorfor er det at det lykkedes dig at vælte mig omkuld hver gang vi er sammen?” Hvisker han forførende og kysser mig ned af halsen.

 

     Jeg slipper et lille suk ud af tilfredshed og samler mig om et svar. ”Er det her ikke første gang?” Spørger jeg og prøver at tænke tilbage, men alt er lidt utydeligt.

 

”Første gang vi mødtes, husker du?” Spørger han og jeg kommer med det samme i tanke om vores første møde, den aften hvor vi begge endte på jorden.

 

”Så to gange da” griner jeg og prøver at skabe øjenkontakt med ham.

 

”Ja, men alle de andre gange har du også fået mig til at komme hjem og bare smide mig på sofaen med et åndsvagt smil.” Forklar han. Et kæmpe smil breder sig i mit ansigt og han rykker sig igen væk fra mig, så vi nu kan se hinanden ind i øjnene. ”Jeg har savnet dig” tilstår han og smiler skævt.

 

”Jeg har også savnet dig” jeg sender ham et lille smil. Alt travlheden med at komme herop er forsvundet og dette øjeblik her med ham er det bedste jeg nogensinde har oplevet.

 

     Jeg læner mig ind til ham og han læner sig lidt op af vægen, jeg kan mærke hvordan han beskyttende lægger sine arme omkring mig, imens jeg indånder hans duft. Det er perfekt. Trætheden skyller ind over mig som bølgerne ved den danske vestkyst. De er store, høje og vilde, men de glider langsomt op af det tørre sand og gør det vådt. Jeg prøver at gøre mig et med ham og kan mærke hvordan det bliver mere og mere sort. Et blidt kys i hovedbunden og jeg forsvinder ind i drømmeverdenen med et smil og håb om at jeg aldrig vil glemme det her. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...