En dag ad Gangen

Det var en anderledes start, en hård midte, men en god slutning. Forhåbentligt.

5Likes
3Kommentarer
663Visninger
AA

9. Kapitel 8

Præcis ti dag er der gået siden Matt stod inde i min gang og fortalte mig at han havde været sin gamle kæreste utro. Jeg ved ikke hvornår han har tænkt sig at opsøge mig, for jeg har helt sikkert ikke tænkt mig at opsøge ham. Desuden aner jeg hverken hvor han bor eller hvad hans nummer er, så teknisk set kan jeg ikke kontakte ham. Jeg kunne gå til George, nej. Han må opsøge mig. Jeg har heller ikke besluttet mig for om jeg skal give ham endnu en chance. Altså jeg har tilgivet ham for at køre fra mig, han fortalte sandheden og han så tydeligvis ud til at være træt af det. Det er mere det med, at han har været en utro før. Min mor sagde altid: En gang utro med en, altid utro med en. Det er et ordsprog jeg altid har husket dybt inde i mit hjerte.

 

     Min eks var mig utro. For tre år siden dengang jeg stadig boede i Danmark. Vi havde været sammen i 14 måneder, da jeg fandt ud af at han havde årsdag med en anden. Han havde holdt os begge for nar og efter at have slået op med ham, så jeg ham aldrig igen. Han lovede at han ville forandre sig, men et helt år med en anden kan man ikke tilgive. Jeg kan i hvert fald ikke. Nu ved jeg jo heller ikke hvor mange gange Matt var sin kæreste utro og hvorfor. Jeg ved ikke engang hvor lang tid det er siden. Selvom han ikke var mig utro, så syntes jeg stadig et eller andet sted inden i mig, at det gælder. Aldrig gå tilbage til en fuser.

 

     Med et suk kigger jeg atter op på uret der hænger over døren inde i vores store hvide klasselokale. Den store viser har ikke bevæget sig andet end en tak og der er nu fire minutter tilbage af min sidste time. Jeg ser hen på læreren der entusiastisk snakker om et eller andet om sproglige virkemidler, som vi har haft om så mange gange. Jeg ved godt det er vigtigt at huske når man skriver bøger, men helt ærligt - det kan også bare blive for meget. Jeg kigger igen væk fra læren og op på uret, hvor jeg træt følger sekundviseren der bevæger sig alt for langsomt rundt. Tre minutter tilbage.

 

     Jeg tager mig til lommen, da jeg mærker min mobil brumme og uden at blive opdaget finder jeg den lydløst frem. Venter på dig ude foran dit klasseværelse. Står der enkelt i beskeden fra Lou og sender en smiley som svar. Med endnu mere begejstring for at jeg snart har fri, begynder jeg lydløst at pakke mine ting sammen, så jeg kan gå lige idet han siger at timen er slut. Det tager mig ikke lang tid og da jeg kigger op på uret er der nu kun et minut tilbage. Jeg betragter mine klassekammerater og kan se, at flere ligesom mig har pakket deres ting væk og sidder utålmodigt på stolene.

 

”God time, vi ses i morgen og huske at i skal aflevere jeres stil første ting i morgen!” Afslutter læren og jeg rejser mig op og går med hurtige skridt ud af lokalet. Bag mig fornemmer jeg de andre som også havde pakket bøgerne ned, skynde sig hen mod døren. Med et stort tilfreds smil åbner jeg op og det første mine øjne falder på er Lou og George. Mit smil falmer lidt ved synet af George, men ikke så meget at de ligger mærke til det. Hurtigt tjekker jeg lige om Matt også står herude et sted, men ånder lettet ud, da jeg ikke ser ham.

 

”Heeeey” griner jeg og slår armene om hende. ”Fra 08 morgen til 17 aften, jeg er helt færdig. Og så på en tirsdag.” Sukker jeg og ynker over mit liv i skole.

 

”Aflyste timer fra 10 til 16, så havde kun de første to morgen timer. Ja tak” Praler hun og trækker sig ud af omfavnelsen, så hun kan række tunge til mig.

 

”Og jeg troede at jura studerene brugte meget tid i skole” brokker jeg og smiler venligt til George, for at sige hej til ham også. Han svarer mig med et nik. ”Nå, hvordan kan det være, at i har tænkt jeg at bortføre mig efter skole?” spørger jeg jokende imens vi begiver os ud mod hovedudgangen, i en stor gruppe af mennesker med samme idé som os.

 

”Vi skal ud og spise” svarer hun og smiler ”Og ja, du er tvunget med” tilføjer hun bestemt.

 

     Jeg ser hvordan George klemmer blidt om hendes hånd, så hun smiler stort op til ham. Han trækker hende lidt mere ind til sig, så de går helt tæt. Et stik går igennem mit hjerte, da det minder mig om min aften med Matt. ”Hvis du giver Lou, så har jeg intet i mod det” svarer jeg ”Når jeg hjem og skifte?” spørger jeg og kigger ned af mig selv. Jeg orkede virkelig ikke skole i dag, så mit tøj består af nogle beskidte sorte skinny jeans og en løs grå oversize trøje med teksten: SÅDAN ER DET. Jeg elsker den trøje. Mine sko er bare mine normale vinterstøvler og mit hår er sat op i en høj hestehale. Ikke noget specielt.

 

”Nej” svarer hun og griner. ”Måske skulle jeg have fortalt dig om det i morges, da vi aftalte det” griner hun og betragter mit tøj. ”Vi er faktisk allerede lidt for sent på den, så vi må nok hellere skynde os så de andre ikke venter i for lang tid”

 

De andre? ”De andre, hvem andre?” spørger jeg hurtigt og ved med sikkerhed at jeg ikke har lyst til at høre svaret.

 

”Bare resten af bandet og Ross kæreste” Svarer George og smiler.

 

     Jeg smiler tilbage, for har ikke lyst til at ligne en eller anden utilfreds eller sur fem årig baby. Men jeg er langt fra glad lige nu. Faktisk er jeg sur over at Lou har sat mig i den her situation. Det er sikkert et eller andet dumt forsøg på at lege Kirsten giftekniv. I mit tøj kan de godt glemme alt om det, for jeg ligner en der bare stod op i morges og gik i skole, hvilket heller ikke er langt fra sandheden. ”Jamen, det lyder da.. hyggeligt” afslutter jeg min sætning efter nogle sekunders pause.

 

     Hele turen derhen bruger jeg på at finde en god undskyldning til at forlade restauranten  med en eller anden god forklaring. Det eneste jeg kan komme op med, er at min guldfisk er druknet. Jeg har hverken en guldfisk og så er jeg ret sikker på at de ikke kan drukne.

”Vi er her nu” informerer Lou mig og vi hopper alle ud af bilen og går hen mod indgangen.

 

Jeg genkender nemt de andre, udover den platin blonde pige der sidder tæt op af en af de tre drenge. Jeg gætter på at det må være Ross og kæresten, som jeg endnu ikke har fået navnet på, men hun ligner en af de typer der bare knevrer løs om hele deres liv. Suk. Adam sidder med ryggen til os, hvilket er overfor de to turtelduer. Jeg kan ikke få øje på Matt endnu og gætter på at han ikke er kommet endnu. Det får mit hjerte til at slappe af og jeg klistrer et stort smil på lige inden de alle tre får øje på mig.  

 

”Hejsa alle sammen” hører jeg George hilse på de andre imens han giver et håndtegn til de,  ”Ice” præsenterer han mig og jeg smiler lidt akavet til dem. Lou går staks hen og giver de andre tre et kram.

 

Jeg lægger mærke til hvordan både Ross og Adam lige giver mig et ekstra elevator blik. De ved hvem jeg er. Jeg venter lidt med at sætte mig til bordet, for at se hvor der bliver en ledig plads. George sætter sig ved Adam og Lou lige ved siden af. Jeg vælger det sikre kort og placerer mig ved siden af Lou.

 

”Hvor bliver Matt af?” Spørger George da han først nu bemærker hans fravær.

 

”Han er på vej, han skulle lige skifte” Svarer Ross lige inden han kysser pigen, som der åbenbart hedder Clarissa, på kinden. De ligner sådan et typisk forelsket par, når de sådan sidder og griner til hinanden, deler nogle uskyldige kys og hele tiden skal de røre ved hinanden. Et stik går igennem mit hjerte og jeg kigger hen på Lou for at få hjælp, men det samme syn jeg flygtede fra møder mig i stedet. Typisk!

 

”Hvorfor må han egentlig skifte når jeg ikke må?” spørger jeg og peger på mit tøj. ”Tror ham tjeneren der ledte os herhen lige var ved at smide mig ud. Jeg mener, jeg har trods alt jogging tøj på nærmest.” griner jeg og de andre griner også. Deres tøj, er noget almindeligt hverdags tøj, men stadig med et lille touch af formelt.

 

”Undskyld jeg er forsinket” bliver vi afbrudt af Matts forpustede stemme og han placerer sig på stolen ved siden af Ross og Clarissa. ”Lad os få bestilt noget mad, vi har en lang aften foran os” tilføjer han og smiler lumsk til de andre drenge.

 

”Ja” Griner George ”Det er jo ikke hver dag man får en pladekontrakt!” tilføjer han og de andre nikker enigt.

 

”For resten piger, maden er på vores regning” Tilføjer Matt og kigger over på mig, men fordi vi får øjenkontakt flytter vi begge hurtigt vores øjne. ”Som George lige sagde er det ikke noget der sker hver dag!”

 

     Senere efter flere akavede gange hvor vores øjne har mødt hinanden og få ord er blevet udvekslet til hinanden, fordi vi har været i den samme samtale, er aftenen på ved at være forbi. Forhåbentligt.

 

”Du kommer direkte fra skole kan jeg forstå” hvisker Matt mig i øret og jeg taber næsten min skål med is, jeg har i hånden. ”Jeg er helt vild med din trøje”

 

Lige meget hvor åndsvag en kompliment det er, kan jeg ikke lade være med at rødme svagt. ”Den her” svarer jeg og vender mig om. ”Det er bare en gammel en som jeg tilfældigt tog ud af skabet i morges” jeg hiver lidt ud i den og ser derefter op i hans øjne, der nærmest smiler drillende til mig.

 

”Det var ironisk” svarer han med et kæmpe smil og går forbi mig hen til automaten med softice.

 

     Mit smil bliver med det samme ændret til et o og mine kinder blusser nu mørkerødt op af flovhed. Uden at svare begiver jeg mig så langt væk fra ham jeg kan indenfor is området. Jeg begynder at hælde nogle tilfældige chokolade stykker på min is som topping, så jeg hurtigt kan gå hen til min plads igen.

 

”Undskyld, men jeg kunne ikke lade være. Det er bare fordi jeg ved hvor vi skal hen bagefter” Griner han og jeg kigger forvirret op på ham. Hans underholdte smil for mig næsten til at kigge væk igen.

 

”Hvad mener du?” spørger jeg og hentyder til det sidste han sagde.

 

”Der er ingen rigtig fejring af noget UDEN en tur i byen, så vi tager på den nærmeste Club.”

 

”Ja det bliver uden mig” svarer jeg ham hurtigt og griner. Som om jeg skal andre steder hen i det her tøj. ”Ikke medmindre at jeg kan få det her skiftet”

 

”Desværre det kan du ikke selv vælge og forresten, så har vi ikke tid til at du skal have skiftet tøj.” Griner han lumsk og giver mig et elevator blik. ”Men du må gerne låne en T-shirt af mig hvis du vil, jeg har en ekstra i min bil” tilføjer han tænkende og tager skeen til chokoladen ud af min hånd, for selv at tage noget. 

 

”Den her dag bliver da også bare dårligere og dårligere” sukker jeg og hælder en masse lakrids krymmel på min is. ”Men når du nu tilbyder det, så vil jeg gerne låne den” tilføjer jeg og smiler. Den er vel forhåbentlig ikke alt for stor og grim, eller brugt.

 

”Som du ønsker” griner han og jeg fortryder lidt at jeg sagde ja. ”Jeg henter den lige efter jeg har sat min is på min plads, mød mig foran toiletterne” Svarer han og vender sig væk fra mig og går hen mod vores bord.

 

”Hvad har jeg rodet mig ud i” mumler jeg dumt til mig selv og går efter ham. ”Jeg skal lige på toilet” siger jeg lavmælt til Lou efter at have placeret min is ud for min plads. I min taske finder jeg min lille make-up pung frem, der indeholder de mest nødvendige ting.

 

”Det tog du lang tid om” driller jeg ham, da han efter omk. Fem minutters ventetid står foran mig.

 

”Jeg skulle lige finde den” forsvarer han sig selv og kaster trøjen i hovedet på mig.

 

     Det er mærkeligt hvordan vi begge to ignorer det problem der er imellem os, det er som om at i dag ikke rigtig tæller så meget lige nu. Selvfølgelig var der imens vi spiste, men når jeg kigger tilbage på det, kunne det have været værre. ”Jamen mange tak” jeg hiver trøjen af mit ansigt og vender mig om og går ind på toilettet.

 

”Tag den på så jeg kan se om du er værdig nok til at have den på” Jeg vender mig overasket om og kigger på ham.

 

”Hvad laver du herinde?” spørger jeg og kigger mig omkring. ”Det er et kvindetoilet”

 

”Rettelse, det er unisex toilet - hvilket er, både for mænd og kvinder” svarer han bedrevidende og blinker med øjet.

 

”Fint, men vend dig om” jeg mærker rødmen komme tilbage til mine kinder imens han vender sig om, men venter yderligere nogle sekunder før jeg tager min trøje af. ”Du må ikke vende dig endnu” skynder jeg mig at sige imens jeg kun står i min bh. Jeg burde virkelig være gået ind i en af båsene. Jeg får hevet T-shirten over hovedet og sætter den til rette. ”Nu må du” Jeg ånder lettet op og betragter den i spejlet.

 

”Hmm” brummer han og går om bag mig imens han betragter trøjen på mig i spejlet. ”Det kan godt gå” 

 

”Jamen tak for din godkendelse” svarer jeg ham ironisk og hiver min hestehale ud. ”Hey vent, er det egentlig ikke det jeres band hedder?” spørger jeg dumt og kigger på ham i spejlet.

 

”Jo” han smiler stort og betragter endnu engang min trøjen. ”Vi designede dem i sidste uge så vi kan sælge dem til vores shows. Kan du lide den?”

 

”Ja, den er mega fed! Har i lavet dem i hættetrøje?” jeg elsker seriøst hættetrøjer om vinteren og leder altid efter nogle lidt specielle, eller anderledes så alle ikke har den.

 

”Nej, men det kan da blive det nye” svarer han og nikker lidt. ”Det må jeg fortælle de andre”

 

”Mm” svarer jeg og ryster mit hår lidt for derefter at sætte den op i en ny høj hestehale. Mit hår duer ikke til at være løst i dag. ”Vil du ikke række mig den pung der på bordet?” spørger jeg ham, for at få den nye akavede stemning væk.

 

”Her” siger han lavt imens han holder øjenkontakten med mig i spejlet og rækker pungen.

 

     Han betragter mig lægge et ekstra lag maskara og en streg eyeliner over mine øjne for at gøre dem mere markerede. Akavet pakker jeg det ned i pungen igen og vender mig om mod ham. ”Skal vi gå?” med et nik går vi ud til de andre igen. Jeg ved ikke hvad der har gjort det, men lige nu er jeg fuldstændig ligeglad med at jeg skal svare på spørgsmålet om jeg har tilgivet ham eller om han har været en utro. Jeg vil bare gerne have at han er min..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...