En dag ad Gangen

Det var en anderledes start, en hård midte, men en god slutning. Forhåbentligt.

5Likes
3Kommentarer
660Visninger
AA

7. Kapitel 6

Som en forvirret høne går jeg rundt i min lejlighed og leder efter de nødvendige ting jeg skal have på og med til daten. Der er ikke andet end en halv time til han vil være her og jeg har stadig ikke besluttet mig for hvad jeg skal have på af smykker. I det mindste har jeg fundet tøjet. Jeg har valgt en lidt poset sort og hvis stribet T-shirt, et par sorte skinny jeans med hul i begge knæ. De er gamle og jeg forstår ikke hvorfor de ikke er blevet smidt ud for længst, men i dette tilfælde passer de ind i den lidt rockede stil, som jeg kører. For Matts skyld selvfølgelig. Jeg har nogle smalle vinterstøvler på i sort, som der går seks centimeter op og dækker noget af mine ankler. Igen i dag har jeg valgt at lægge en smokey eye, men i en meget nedtonet udgave, for ikke at have for meget på. Afslappet, cool og rocket er mit tema. Mit hår har jeg ladet hænge helt løst og det falder bølgende ned af min ryg og slutter lidt under midten af min ryg.

 

     Jeg sætter mig ned på mine knæ og kigger som et af de sidste steder under min sofa, og ganske rigtigt ligger mine tre brune læderarmbånd et lille stykke derinde. Jeg tager hurtigt fat i den og imens jeg går ind på mit soveværelse igen, hiver jeg dem hen over mit højre håndled. Jeg kigger mig forvirret om, fordi jeg ikke kan huske hvad jeg laver herinde. Jeg får øje på min sorte læderjakke der ligger klar på min seng og jeg sukker lettet over at finde det sidste led til mit outfit. Jeg hiver den hurtigt op og tager den på, hvorefter jeg vender mig om mod spejlet og betragter mig selv. Mangler jeg noget?

 

     Jeg opdager mine nøgne læber og finder min knaldrøde løbestift frem. Jeg har stort set altid den på, da jeg syntes at mine læber er for små til at man lægger mærke til dem. Med den røde farve på, lyser de nærmest hele rummet op og jeg smiler tilfreds til mig selv i spejlet. Jeg tager min pung op og putter læbestiften ned i til senere og inden jeg går ud mod mit køkkenet, snupper jeg også lige min mobil der ligger på mit natbord. Jeg sætter mig ned på min køkkenstol og ånder lettet ud over at jeg har nået at blive færdig til tiden. Jeg finder igen min mobil frem og tjekker hvad klokken er. 18.58 står der med fede bogstaver og jeg smiler tilfreds ud i luften.

 

”Åh lort en taske!” Udbryder jeg panisk og løber ind på mit værelse igen. Jeg hiver skuffen ud hvor jeg opbevarer mine små tasker, der kun lige er beregnet til min pung og mobil. Ingen passer til mig outfit og jeg smækker surt skuffen i. ”Hvor har du gjort af den sorte?” Mumler jeg stresset til mig selv og kigger rundt på mit utrolig rodede gulv. Der er tøj overalt fra da jeg skulle komme frem til det jeg har på og mit sminkebord er fyldt med alverdens sminke, som jeg har hivet frem uden at bruge. ”Kom frit frem” kalder jeg dumt til min taske og kigger rundt inde i stuen. Da jeg uden held fortsætter ud i køkkenet ringer min ringklokke og jeg stopper panisk op. ”Kommer om to sekunder” råber jeg højt og med et vildt bankende hjerte kigger jeg hurtigt rundt i køkkenet efter den. Som det sidste sted den kan være går jeg stille ud i gangen, så han ikke kan høre mig, og kigger hele min knagerække igennem. Den hænger fint som den første og jeg tager den lettet ned. Nøglerne sidder i døren og jeg smider både dem, min mobil og min pung ned i tasken i en hurtig bevægelse. 

 

”Hej” hilser han i det jeg åbner døren og smiler til ham.

 

”Hej” smiler jeg og vender mig om for at låse døren. ”Undskyld forsinkelsen. Jeg kunne ikke finde min taske” fortæller jeg ham undskyldende imens jeg låser og vender mig derefter om mod ham igen.

 

”Det helt fint, vi er ikke forsinket” griner han og smiler. ”Kom” på hans henvisning går jeg foran ham ned af trappen.

 

     Mit hjerte banker stadig vildt i mit bryst, dels på grund af den manglende taske og hans nærvær der stadig gør mig en anelse pinlig berørt. Vi får bevæget os ud af døren og jeg stopper op ved synet af den bil der står ude foran opgangen. ”Er det din?” Spørger jeg forundret og går hen i mod den.

 

”Ja” svarer han ”det er en Mercedes 4”

 

”450 SL Cabriolet” afbryder jeg ham og vender mig om mod ham. ”Min far havde en da jeg var lille, han har lært mig en del om biler” forklarer jeg og hans forvirrede folder bliver glattet ud til forundring.

 

”Så du kan lide biler også?” Spørger han med et stort smil og går foran min hen til den, for at åbne passagerdøren op til mig.

 

”Ja, de gamle som denne her ved jeg forholdsvis meget om, men er mere interesseret i de lidt nyere modeller.” Forklar jeg ham, imens han selv går rundt om den og ind af sin egen dør. Han har hørt hvad jeg fortalte ham, da dens soltag er rullet ned. ”Audi er mit ynglings mærke, men selfølgelig er en BMW heller ikke værst.” Griner jeg og igen kigger han på mig og smiler.

 

”Hvad er din drømme bil?” Spørger han interesseret og ruller soltaget op. Det ville være rimelig dumt at køre med det nede i denne kølige aftenluft. Det er ikke efterår for ingen ting.

 

”Audi A3 Cabriolet med en TDI motor selvfølgelig” griner jeg og han ser imponeret over på mig. ”Altså en Audi TT i grøn ville heller ikke være værst” fortsætter jeg og smiler drømmende.

 

”En pige der ved noget om biler, er forfatter og ser sådan ud. Hvor har du været hele mit liv!” udbryder han og griner. ”Du er en sjælden kvinde at finde” griner han og jeg kan mærke rødmen stige op i mine kinder.

 

”Hvor tager du mig hen?” Spørger jeg for at skifte emnet væk fra mig og jeg kigger mig nysgerrigt omkring mig. Vi er på vej ind mod centrum kan jeg i hvert fald konkludere.

 

”På en fancy lille restaurant som jeg ikke aner hvad hedder, men George anbefalede den, så hvis den er dårlig giv ham skylden” svarer han og smiler skævt til mig ”Og så må vi jo se om vi gider at se en film bagefter eller om vi bare går en lille tur i Hyde Park. Der er fantastisk på denne tid af året!” Fortsætter han og kører koncentreret rund i en rundkørsel.

 

”Lyder som en fantastisk aften” meddeler jeg og smiler tilfreds. Tøjet passer til begivenhederne. Hverken for fint eller for afslappet. Jeg lader mine øjne køre diskret op og ned af ham får at se hvad han har på. Han har en lyseblå denimjakke på, med en løs mørk mørkegrå T-shirt under. Hans hænder er beklædt med nogle sorte hansker der kun dækker hans hånd og håndled, ikke hans fingre. Håret har han kørt tilbage med noget der får det til at blive, dog uden at det er helt slikhår heldigvis, for hans krøller står stadig lidt ud til alle sider. Jeg lægger mærke til et par Ray-Ban solbriller der sidder næsen gemt i hans hår og smiler. Han har et par typisk sorte skinny jeans på, dog uden huller og hans fødder er dækket af et par sorte dr. Denim støvler.

 

     Jeg opdager at vi ikke længere kører og han smiler lusket til mig imens han kort skæver over mod mig med øjnene. Busted. Med et flovt smil kigger jeg væk fra ham og stiger ud af bilen, hvilket han også gør. Jeg går hen ved siden af ham og han lægger sin arm rundt om det nederst af min ryg og trækker mig lidt ind til ham. ”Du ser godt ud” hvisker han charmerende til mig og jeg kan mærke mine kinder blusse op, idet vi går ind på restauranten.

 

”I lige måde” jeg kigger op på ham og smiler flirtende, hvilket han hurtigt gengælder.

 

”Hvad kan jeg hjælpe jer med?” spøger en mand og afbryder vores øjenkontakt.

 

”Jeg har bestilt et bord til to” Fortæller han manden, som der straks går hen foran en computer.

 

”Hvilket navn har du bestilt det i?” Spørger han og kigger afventende på ham.

 

”Healy” Svarer Matt kort og trækker mig en anelse mere ind sig. Jeg smiler automatisk stører over den dejlige følelse jeg får ved det.

 

     Imens tjeneren fører os over til vores bord, betragter jeg restauranten. Den minder mig meget om caféen derhjemme. Den har de samme varme farver, møbler i en mørk træ som ser rustikke ud og med fyrfadslys på bordene og en lille hvid dug der dækker det mørke træbord. 

 

”Ser her okay ud?” Jeg bliver afbrudt af mine tanker og nikker hurtigt bekræftende imens jeg sætter mig ned ved bordet. Jeg tager blikket fra de mange flotte guld lysekroner med stearinlys i, der hænger højt ned fra loftet og hen på Matt i stedet.

 

”Jeg elsker det, det minder mig om-”

 

”Caféen” afslutter han min sætning og jeg nikker enigt.

 

     Jeg ved ikke hvad klokken er, men efter at han fortalte mig at han også syntes at stedet minded om caféen, har der næsten ikke været stille et eneste øjeblink. Vores samtale er bare kørt på en lige vej uden at der har været et eneste akavet øjeblik. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst var på en date der er gået så godt. Jeg griner dæmpet af en sjov oplevelse der omhandler bandet og ham da de lige havde slået sig sammen, som han netop er færdig med at fortælle. Jeg tager mit glas med champagne op til munden og tager en lille slurk af det. Jeg bemærker at der næsten ingen læbestift klistre sig fast og tager det som et tegn på at mine læber godt kunne trænge til at blive opfrisket. ”Jeg er tilbage om et øjeblik” informerer jeg ham og smiler et lille smil. Han nikker kort som svar og jeg rejser mig op med min lille taske og begiver mig hen mod toiletterne.

 

     Jeg kan mærke hans øjne på mig og går med lidt ekstra vrik, uden at det er for meget, for at drille ham. Jeg får åbnet døren ind til toilettet og begiver mig hen til et ledigt spejl. Alt sidder heldigvis som det skal og jeg har intet i mine tænder fra vores hovedret eller dessert. Jeg lægger et nyt lag læbestift og rusker blidt i mit hår, så det puffer lidt mere. Med et sidste blik i spejlet, ligger jeg igen min læbestift ned i taske og vasker mine hænder. Jeg kan ikke lade være med at smile imens jeg går hen mod døren der fører ud til restauranten igen. Jeg kigger forvirret hen på den tomme plads hvor Matt for få minutter siden sad og stopper op. Jeg lader mit blik gilde rundt i hele restauranten, men kan stadig ikke få øje på ham. Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg skal gøre og går langsomt tilbage til vores bord og sætter mig. Endnu engang kigger jeg lidt rundt, men stadig intet tegn på ham.

 

”Undskyld miss, du var sammen med hr. Healy ikke?” spørger vores tjener og smiler venligt til mig.

 

”Jo” svarer jeg ham kort og holder øjenkontakten med ham.

 

”Han bad mig give dig en besked” fortæller han mig og jeg kigger undrende op på ham. ”Jeg skulle fortælle at han er meget ked af det, men at han var nødt til at gå, der er sket et nødstilfælde som han ikke kunne holde sig væk fra og at han beklager meget.” Han stopper kort op og jeg kigger flovt ned i bordet. ”Han har betalt for jeres måltid og her, der er penge til en taxi” han rækker mig nogle penge som jeg tager imod og jeg mumler et stille tak til ham. Han sender mig et medfølende blik og vender sig derefter om for at gå.

 

     Jeg rejser mig ydmyget op og går gennem restauranten for at komme hen til udgangen. Flovt kigger jeg ned i gulvet for ikke at få øjenkontakt med en af de mange personer som der betragter mig medfølende. Jeg går ud gennem døren og bliver med det samme opmærksom på kulden og trækker min kolde læderjakke godt omkring mig. Et dumt tidspunkt ikke at have sin jakke med sig. Med faste skridt går jeg de få meter fra restauranten og hen til vejen, for at praje en taxi. Der går ikke lang tid før jeg bliver samlet op og jeg giver trist min adresse til chaufføren. Imens Londons centrum forsvinder, holder jeg mine tårer inde og lover mig selv, at når jeg kommer hjem har jeg lov til at græde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...