En dag ad Gangen

Det var en anderledes start, en hård midte, men en god slutning. Forhåbentligt.

5Likes
3Kommentarer
667Visninger
AA

5. Kapitel 4

En forfærdelig hovedpine får mig til at vende mig om med hovedet ned mod puden, væk fra det sollys der skinner ind gennem mit utildækkede vindue. Det irriterer mig at jeg glemte at tildække det og med et dybt suk får jeg kæmpet mig selv ud af sengen. Jeg trisser forpint ud mod mit køkken, men går i stå ved synet af min kjole der ligger på jorden. Hvad var det egentlig lige der skete i går? Jeg kigger mig hurtigt rundt i lejligheden, men der er ingen tegn på at der er andre end mig herinde. Jeg går videre ud i mod køkkenet imens jeg forpint massager mit hoved for at bringe aftenens minder tilbage. Med et chok spærrer jeg hurtigt mine øjne op ved mindet om mit kys med Matt og mit vredesudbrud senere fordi han stod med en anden pige.

 

”Idiot, idiot, idiot!” gentager jeg resten af vejen ud i køkkenet, imens jeg søger efter mit pilleglas. Endelig får jeg øje på det og tager to Panodil ér, et stort glas vand og derefter synker jeg dem hurtigt. ”Du er nødt til at flytte, du kan ikke blive boende her” mumler jeg til mig selv. ”Du kan aldrig nogensinde lade ham få øje på dig igen.” mumler jeg flovt og går hen mod min fryser. Mine tømmermænd er ikke særlig store, kun hovedpinen er slem. Det giver rimelig god mening, for jeg fik ikke særlig meget at drikke. Grunden til at jeg gjorde det, må være fordi at jeg ikke har drukket i over tre måneder siden sidst. Jeg tager min bøtte med ben & Jerrys ud og en ske fra skuffen. Så bevæger jeg mig ellers hen i mod min sofa og mit kære fjernsyn som hermed er mine bedste venner i dag. Sammen med min is.

 

     Efter nogle minutters med is spisning og en dårlig serie i fjernsynet, ringer det pludseligt på min dør. Mit stakkels hoved der eller lige var blevet nogenlunde ok, begynder igen at beklage sig. Med tunge skridt og en del bandeord går jeg hen mod min fordør. Idet jeg skal til at trække ned i dørhåndtaget stopper jeg. Tænk nu hvis det er ham. I denne situation ville jeg virkelig ønske at jeg har sådan et hul man kan kigge igennem. Jeg retter hurtigt lidt på den høstak jeg kalder mit hår og kigger derefter lidt på døren. Endnu et højt ring lyder og jeg tager mig forpint til mit hoved.

 

”Åben nu Ice, jeg ved at du er derinde” Lyder Lous utålmodige stemme og jeg ånder lettet ud. Det er bare Lou fortæller jeg mig selv og åbner hurtigt døren op. Jeg smiler stort til hende, men stoppe op og kigger derefter forvirret efter hende, da hun bare stormer surt lige forbi mig.

 

”Hvad har jeg gjort?” Spørger jeg hende forvirret om, da jeg få indhentet hende inde foran fjernsynet, siddende på min sofa godt i gang med min is. ”Og hvorfor går det ud over min is?”

 

”Så du har altså kendt ham i lang tid. Du har kysset med ham 2 gange, flirtet med ham, været on/off og hældt vodka ud over ham.” Hun kigger bebrejdende om på mig. ”Er der noget jeg mangler?”

 

”Æhm ææh, vi gik ind i hinanden første gang vi mødte hinanden og vi væltede begge to” svarer jeg hende og hun himler sukkende med øjnene.

 

”Hvornår havde du tænkt dig at fortælle mig alt det her? Tænk at jeg skulle finde ud af det ved at OVERHØRE en samtale mellem George og Matt i morges.” Sukker hun anklagende og rejser sig op, så hun står lige ud for mig. ”Er det sådan jeg får mine oplysninger fremover?”

 

”Nej selvfølgelige ikke!” Udbryder jeg hurtigt ”Det hele er bare noget rod, noget lort!” jeg sætter mig tungt ned på min lænestol bag mig og gemmer midt ansigt bag mine hænder. ”Første gang jeg mødte ham, han var så mystisk og flirtende, i tre hele uger kunne jeg ikke lade være med at tænke på ham. Hver dag håbede jeg på at se ham og så alligevel ikke, der var et eller andet over ham der bare skreg: FLYGT!” sukker jeg og kigger op på hende. Hendes ansigtsudtryk har ændret sig fra skuffet til medfølende.

 

”Anden gang var rent sagt en katastrofe! Jeg sidder inde på caféen og pludselig sad han overfor mig. Jeg troede det var Phillip, for ham havde jeg nemlig en aftale med. Så han sidder og prøver at holde en samtale i gang, med hans charmerende smil og ord. Det var så bare på et af de tidspunkter at min hjerne var overbevist om, at han var dårlige nyheder, så jeg var kold over for ham.” sukker jeg af mig selv og får endnu engang øjenkontakt med Lou der følge nysgerrigt med. ”Jeg går bare fra caféen og pludselig hiver han fat i mig, vender mig om og kysser mig som ingen har kysset mig i lang tid. Totalt uventet kyssede jeg ham tilbage og så forsvandt han bare, efter fire ord: Det tænkte jeg nok. Hvad er det overhovedet for noget at sige?” Spørger jeg mest mig selv og kigger opgivende over på hende.

 

”Hey kom her” Hun peger hen på sofaen og vi sætter os begge to tilrette i de bløde puder i stedet. Jeg ligger halv op af hende, imens hun holder en arm om mig.

 

”Det skete i forgårs, så jeg har slet ikke haft tid til at fortælle dig det.” Forsvarer jeg lidt mig selv. ”Og så er der alt det der skete i går. Da jeg så ham oppe på scenen kunne jeg ikke tage mine øjne fra ham. Hver en eneste detalje af ham har jeg betragtet og jeg har aldrig set en så, så, så nærmest perfekt, som ham. Han opdagede mig først ved den anden sidste sang og som du ved, så dansede vi sammen. Det var på grund af ham” tilstår jeg og kigger om på hende.

 

     Et stort smil breder sig i hendes ansigt ”Aha! Derfor! Det undrede mig også lidt, for jeg tror ikke at George kunne se mig” Griner hun og skubber lidt til mig. ”Han må jo betyde lidt for dig siden at du ville fange ham sådan” driller hun og puffer lidt til mig.

 

”Ja, ja. Det vidste jeg jo bare ikke lige der okay.” Griner jeg ”Ej, efter koncerten kom han så hen i baren til mig og jeg siger dig der var meget flirten involveret. Lide der på stedet, kunne jeg have sagt at vi skulle gå hjem til mig og han havde gjort det inden jeg havde nået at tælle til ti”

 

”Men du bakkede ud?” Spøger hun og jeg nikker hurtigt.

 

”Han er dårlige nyheder” Sukker jeg og kigger hen på hende.

 

”Det var lige sket da jeg præsenterede dig til George ikke?” Bekræftende nikke jeg ”Så han fulgte efter dig da du gik?” igen nikker jeg til hendes spørgsmål og prøver at skubbe mig så langt ned i sofaen som muligt. ”Åh nej! Det er lige gået op for mig hvad jeg sagde om dit skriverig, det må du virkelig undskylde!”

 

”Det gør ikke noget - kvit?” griner jeg og holder min hånd bag mig, så hun kan tage i mod den.

 

”Kvit” griner hun også og tager imod min hånd. ”Men fortæl videre, hvad skete der så!”

 

”Nå, ja. Efter at i gik ud på dansegulvet flygtede jeg hen mod toiletterne og lige inden jeg nåede mit mål var jeg ved at vælte og han greb mig. Derefter vendte jeg mig om mod ham og vi stod bare og kiggede på hinanden indtil jeg bad ham om at kysse mig”

 

”Ahvad gjorde du!?” Udbryder Lou forvirret og slå mig svagt på skulderen. ”Din frækkert!” Griner hun useriøst og jeg sukker grinende.

 

”Jeg ved det” Overgiver mig. ”Derefter så blev jeg usikker og han konfronterede mig med mine blandede følelser. Han sagde at jeg var flirtende, afvisende, flirtende osv. Han sagde at han ikke kunne finde ud af mig. Jeg fortalte ham, at jeg har det på samme måde med ham. Og så stod vi bare og kiggede lidt på hinanden uden at sige noget. Til sidst vendte jeg mig om og gik væk fra ham og denne gang gik han ikke efter mig. Lige inden jeg gik ud af døren besluttede jeg mig for lige at få en lille drink mere og da jeg lige havde fået den i hånden, så jeg ham stå med en pige. De, de grinte og det lignede at han godt kunne lide hende. Jeg følte mig udnyttet, forrådt, snydt og jeg blev bare så vred at jeg gik hen og hældte den ud på ham. Jeg løb hele vejen hjem og rev arrigt tøjet af mig og stod bare under bruseren i  næsten fyre minutter. Og nu sidder jeg her” afsluttede jeg min lange forklaring og kigger afventende over på hende.

 

”Jeg må indrømme, at jeg aldrig hørte historien fra Mattys synsvinkel - jeg hørte kun nogle uddrag af det og skyndte mig bare ud af vinduet og videre herover.” starter hun og smiler undskyldende til mig. ”Kom her og få et kram” Hun rækker sin anden arm rundt om mig og hiver mig helt ind til sig.

 

     Det føltes utrolig rart og jeg kunne nok godt blive siddende her i mange timer, men selvfølgelig bliver vi afbrudt af en ringende mobil. Hurtigt rejser jeg mig op og går hen i mod min ringende mobil, der ligge på gulvet ved siden af min kjole. ”Lou hvorfor står der at du ringer til mig?” jeg vender mig spørgende om mod hende med min mobil i hånden hvor der står at hun ringer til mig.

 

”Æh jeg har- ug, det er nok George, han ved ikke at jeg smuttede ud af vinduet jo! Kast den” som anmodet om, så gør jeg det.

 

”Hallo?” lyder hendes spørgende stemme ind i mobilen og jeg betragter hendes nervøse udtryk løsne op og blive nærmest helt fortryllet at se på. ”Hej George. Ja, jeg er hos Ice” da mit navn blev nævnt, vælger jeg at gå ud i køkkenet for at sætte nogle kopper kaffe over, da jeg syntes at trætheden begynder at indtage min krop igen. Heldigvis har jeg ikke min hovedpine at sloges med mere.

 

”Det var bare George, han spurgte om hvor jeg var. Han var bekymret for mig” lyder Lous stemme lige bag mig. ”Jeg tror jeg er forelsket i ham, jeg har aldrig mødt nogen der behandler mig så godt som han gør.” jeg vender mig om og gengælder hendes fjogede smil. ”Er du okay? For så vil jeg gå tilbage hen til ham.”

 

”Selvfølgelig, jeg har både ben & Jerry, og min kaffe og mit fjernsyn og glem ikke mine historier! Jeg klarer mig!” Griner jeg og smiler godkendende til hende. Hvis jeg skal være ærlig, så vil jeg alligevel allerhelst bare være alene.

 

”Vi to skal have fundet ud af hvad vi skal gøre med hele det her rod! Jeg vil prøve at få lidt ud af George og så snakker vi sammen i aften? Okay?” Spørger hun og giver mig en stor krammer som jeg hurtigt gengælder.

 

”Aftale! Men kom nu hen til din mand, din forelskede tumpe!” Griner jeg og hun rækker tunge til mig, da hun trækker sig ud af krammet.

 

”Gør nu ikke noget dumt imens jeg er væk?”

 

”Selvmord er ikke under kategorien dumt vel?” Jeg prøver at lyde seriøs, men det fejler pænt meget.

 

”Vi ses Ice” Griner hun og forsvinder ud gennem fordøren.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...