En dag ad Gangen

Det var en anderledes start, en hård midte, men en god slutning. Forhåbentligt.

5Likes
3Kommentarer
660Visninger
AA

3. Kapitel 2

En dag foran min computer, alene i min dejlige rustikke lejlighed, med varmen skruet godt op og radioen kørende som en god bagrundstøj, var hvad min dag stod på i dag. Efter gårddagens forvirrende oplevelse, gik min hjerne helt amok og det eneste der kan rede min forfærdelige stressede og forpinte hjerne, er en ny frisk side i en ny frisk historie. Hvorfor ikke få skabt en historie ud af alle mine spørgsmål med denne Matty. Hans mørke skikkelse, hans charmerende væremåde og hans hårde opførelse - han er som skabt til at blive skrevet om. Hele natten har jeg lagt og spekuleret på hvordan det hele skulle foregå og mine fingre nærmest sitre af begejstring for at komme i gang.

 

     Jeg betragter de sidste kaffe dråber forsvinde ned i kanden fra maskinen og tager kanden af og med ind i stuen. Irriteret over at have glemt en kop ude i køkkenet skynder jeg tilbage for at tage min overbrugte kaffekop ud af skabet. Den grønne farve er falmet en del og ordene der står skrevet med fede sorte blokbogstaver er så småt ved at forsvinde, men man kan stadig skimte hvad der står. Ikke at jeg har brug for det. Jeg kan fortælle hvad der står på den i søvne. Det er ikke for igen grund at den er slidt. Den bliver overbrugt. IN IT FOR THE WIN! Er fem ord der altid har betydet utrolig meget for mig, for jeg går aldrig halvhjertet ind i noget. Det er både en forbandelse og en velsignelse på samme tid. Det betød at jeg altid blev hovedkulds forelsket hvis jeg først tillod mig selv det, og at mit hjerte derfor var meget skrøbeligt. Jeg holder mig af den grund altid så langt væk fra fyre som muligt nu. Det er alligevel sjældent at de bringer noget som helst godt med sig. Men en velsignelse fordi jeg altid får nået mine mål, aldrig giver op og kan holde mig selv væk fra alle fristelser. Eller næsten alle fristelser i hvert fald.

 

     Jeg har valgt at tænke på de positive ting i livet. Det negative for dig til at bruge alt for meget energi og tid forgæves. Den positive energi er god og styrkende, noget du aldrig kan få nok af. Hvilket også er grunden til at jeg nu sidder med ti kopper kaffe foran mig. Med den positive indstilling og den stærke koffein der løber i mit blod, knækker jeg af dårlig vane, mine fingre før jeg placerer dem på tastaturet foran mig.

 

     En titel fører videre til ord, som bliver til flere og flere sætninger. Kaffen er for længst sluppen op, men min adrenalin blandet med virkningen af koffeinen får mine fingre til at skrive videre. Alle mine tanker bliver ført gennem mine fingre og videre ind på dokumentet foran mig. Det er lige før mine fingre og hjerne ikke kan følge med. Hvilket også er grunden til at jeg falder ned af min høje stol af forskrækkelse da lyden af min ringklokken uventet ringer.

 

     Den ringer endnu engang, imens jeg forslået får rejst mig op og af ren vane kører jeg min hånd op og ned af min balle imens jeg haltende går ud i min entre. Jeg åbner døren op og udenfor står min bedste veninde Lou, hvilket er kort for Louise som ingen rigtig kalder hende mere.

 

”ER DU KLAR!?” Råber hun højt og skingeret imens hun skinger og hopper op og ned. Jeg kigger forvirret på hende og kigger på hendes makeup belagte ansigt, hendes røde nedringede top og alt for korte nederdel i sort og hendes lange smalle ben ser endnu flottere ud med hendes høje stilletter. Hun er tydeligvis klædt på til en fest.

 

”Du har glemt det har du ikke?” Spørger hun skuffet og stopper med at hoppe op og ned. Hun giver mig i stedet et anklagende elevator blik. Jeg har mit gamle slidte silke nattøj på. Det er babyblå med hvide striber og matcher mine gamle og udtrådte lyseblå kanin sutter som varer mine fødder. Jeg mindes i et svagt minde at have fået dem af min far en vinter som 17 årig. Hvilket er mange år siden nu.

 

”Hvad?” Spørger jeg forvirret og kigger fra mit tøj til hendes. Jeg er helt sikkert ikke klar til det samme som hende og vil allerhelst bare ind og skrive videre på min nye historie.

 

”Vi skulle jo ind og se det band jeg har hørt spille et par gange. De spiller endelig her i denne del af London igen, vi har planlagt det i 3 uger Ice. 3 uger.” som hun genopfrisker aftenens begivenhed, som jeg tydeligvis har glemt, sender jeg hende et undskyldende blik. ”Du skulle møde ham jeg dater og alt muligt, du ved ham George jeg har snakket om, som der spiller tromme i bandet.”

 

”Undskyld, jeg er lige startet på en ny historie og har skrevet på den hele dagen - jeg har fuldstændig glemt alt om det!” Undskylder jeg med en dårlig smag i munden. Jeg ved hvor skuffet hun altid bliver når jeg glemmer en af vores veninde aftener, på grund af min skrivning.

 

”Nu er det jo så heldigt at jeg kender dig så godt som jeg gør og er kommet en time før tid.” Griner hun og træder ind af min dør. ”Jeg har ringet til dig mindst femten gange den seneste time, så jeg kunne regne ud at du havde glemt det.” Snakker hun videre imens jeg får lukket døren og derefter følger efter hende ind på mit værelse. ”Kom, vi har ingen tid at spilde!” Afslutter hun entusiastisk og klapper hænderne sammen. Med et suk følger jeg efter hende, velvidende om at jeg ikke får skrevet videre i aften.

 

     Lidt over en time senere står vi i køen til at komme ind på den eneste Club i denne del af London. Vi er langt fra centrum og kan næsten ikke kalde byen London, men derfor har vi stadig næsten alt man kan finde inde i centrum af London. Dog kun en af hver ting. Et sølle lille supermarked, en café, nogle få tøjbutikker og en Club. Det er hyggeligt og stille, kriminaliteten er lav, skolen er tæt på og priserne er lave, men vi er stadig kun 15 min fra centrum.

 

”ID” Lyder en mørk stemme og jeg ser op på den høje muskuløse dørmand og rækker ham hurtigt mit ID. ”God aften piger” smiler han venligt, nu han ved at vi må komme ind. Som om han ikke vidste det i forvejen, han har efterhånden set os her et par gange. Rutine er rutine, formoder jeg.

 

     I det samme vi træder indenfor hånd i hånd med store hvide tandpastasmil, ligger flere drenges øjne på os. Jeg havde forventet intet mindre med det tøj vi har på. Hun fik overtalt mig til at klemme mig ned i min lille sorte kjole uden stropper og som knap nok går mig til midten af lårene. For at gøre den lidt mere speciel havde jeg fået syet nogle små firkantede pailletter på foroven i to rækker og hen over maven i seks rækker. Den sidder tæt ind til kroppen, men er løsere for neden. Mit hår har jeg sat op i nogle klemmer, så mine lange blonde krøller falder helt perfekt ned. På mine fødder pynter et par sorte stilede Mie Hansson stilletter og som prikken over i’et, har jeg sminket mine øjne med en let, men tydelig smokey eyes. Stilet og sort kører jeg i dag. Lou, der kører det røde og sexede look, har en også lagt smokey eyes, men tilføjet lidt ekstra så de ser ekstra sorte ud. Hendes hår er sat op på samme måde som mit, men forskellen er at hun har glat brunt hår.

 

     Selvom jeg virker som den stille person der kun går på cafeer, skriver og holder mig for mig selv, ved jeg hvordan man slår sig løs. Ingen jeg kender holdere federe fester end når Lou og jeg en sjældent gang gør det. Jeg er vel for ingenting kun ung en gang. Vi går målrettet op i baren og sætter os på to tomme pladser. ”Jeg bliver aldrig trætte af vores dramatiske entréer!” Griner jeg og vinker bartjeneren over til os. ”Jeg giver første runde!”

 

”Jeg ved hvad du mener” griner hun og ser derefter seriøs ud ”Jeg havde ikke forventet andet, du brændte mig trods alt næsten af!” Hun kan ikke længere holde det og bryder ud i grin. Vi delte en flaske champagne inden vi tog af sted og det har så småt sin virkning på os nu.

 

”Fint jeg give de første tre shots” Griner jeg og giver derefter ordrene til bartjeneren.

”Uh se nu snakker du tøs!” Griner hun og kigger derefter ud over mængden. ”Bagefter skal jeg altså lige finde George, er det i orden?” Spørger hun og tager imod vores bestilling, imens jeg giver ham pengene.

 

”Selvfølgelig! Go find your man” Udbryder jeg og tager det første shotglas op, som indeholder en giftig blå farve. ”Skåååååål” Udbryder vi på samme tid og hælder det ned. Grinende gentager vi det med de sidste to og Lou forsvinder grinende ud i mængden. Jeg bestiller en Mojito som er min helt klare favorit drink. Jeg betragter de mange mennesker der alle danser til det band der opvarmer og skal sørge for at alle er klare til selve hovedattraktionen. Der er godt proppet herinde og flere og flere mennesker kommer opstemte ind. Nogle mørke krøller tæt på scenen tager min opmærksomhed, men kan ikke se hvem de tilhører. Inden jeg får rejst mig får at gå derhen imod, er Lou tilbage og hiver mig ihærdigt ind i mængden af de dansende mennesker.

 

”Vi skal helt op foran scenen. ARH hvor bliver det fedt!” Hviner hun ivrigt da vi nu står helt oppe foran. Jeg ligger hurtigt mærke til det nye røde mærke der lyser op på hendes hals og trykker drillende på det, så en ynkelig lyd forlader hendes mund. ”Hvad skulle det til for?” Spørger hun og ser anklagende på mig.

 

”Nogen fik vidst hygget sig på de 5 minutter hun var væk” griner jeg og rækker drillende tunge til hende, så hun heller ikke selv kan lade være med at grine.

 

”Ssh nu begynder de” Tysser hun på mig og kigger opslugt op på en lidt langhåret fyr, med lyst hår der er sat i en hestehale. Han blinker til hende og hun begynder straks med at fnise. ”Det er George” siger hun og bekræfter min mistanke.

 

     Flere mennesker træder ind i spotlyser og jeg sluger hver en detalje af deres tøjstil, skikkelse og holdning. Endnu en dårlig vane jeg har tillagt mig som forfatter, altid klar til at finde inspiration til en ny karakter. Som den sidste af fire der træder ud på scenen kommer forsangeren og hans krøller fanger med det samme min interesse. Som jeg får kigget længere ned af ham, får jeg min dårlige fornemmelse, fra da jeg sad i baren og så hans krøller, bekræftet og ind træder ingen anden end Matty. Han har sorte skinny jeans på, med et kæmpe hul i knæet så man kan se det. Hans lyseblå skjorte er næsten knappet helt op og giver frit udsyn til hans brystkasse som er beklædt med en stor tatovering der forestiller et hjerte med to hænder der holder i hånd foran det og et banner for oven, der bliver holdt af to duers vinger, med teksten: ANNIE. Ude i siden af hjertet er der også skrevet: TRUE LOVE. Den eneste knap der er knappet i hans skjorte, er knappet skævt lidt længere nede og man kan se lidt af en tatovering på hans højre side, der fortsætter ned under hans bukser.

 

     Han har ikke opdaget mig endnu, hvilket giver mig fri mulighed til at opsuge alle hans detaljer. Han træder langsomt hen foran mikrofonen der ikke er længere end en meter fra os, og hvis jeg ville kunne jeg sikkert nå ham. Han kigger kort ud over hans publikum og smiler.

 

”Vi er The 1975” Snakker han ind i mirkofonen og smiler endnu stører. ”Er i klar på noget musik?” Spørger han og straks råber alle ja, inklusiv Lou, der nærmest skråler sine lunger op. ”Her kommer Chokolate” og igen begynder folk med at skrige, de må vel kende den.

 

     Musikken går i gang og han læner sig forover for at svinge til hår lidt frem og tilbage og fører det derefter tilbage på plads med sin venstre hånd, for hans højre har et fast greb i mikrofonstangen. 

 

     Flere sange bliver spillet og han har stadig ikke opdaget mig. Under hele koncerten har jeg sunget med, lettere dårligt fordi jeg ikke kender teksten, danset og betragtet hver en detalje ved ham. Hans måde han smiler på, hvordan han hele tiden piller ved sit hår, hvordan han holder mikrofonen når han synger, hvordan han danser engang imellem og hvordan han lever sig ind i hvert ord han synger. Og ikke mindst enhver detalje ved hans krop og hvordan jeg ønsker at se mere.

 

”Wuuw!” Råber han ind i mikrofonen ”Er i klar på det sidste nummer?” han bliver afbrudt af alle skrigene og han griner hæst ind i mikrofonen. ”Dette nummer dedikerer vi til vores alles George” siger han og peger om på George der smiler pjattet ”og hans utrolig lækre kæreste Lou som gerne skulle være her i blandt publikum i aften” Han kigger lidt rundt og får derefter øje på hende. ”Der er du! Giv hend-” Han stopper op da han får øje på mig og skynder sig igen at snakke ”Giv hende en hånd alle sammen!” Griner han og jeg ligger mærke til den lidt falske klang i hans grin. ”HER. KOMMER. ROBBERS!” Han kigger væk og råber det ind i mikrofonen imens alle går amok.

 

     Han begynder at synge og hele tiden fager jeg ham i at kigge herned. Om det er på mig eller på Lou er jeg ikke helt sikker på.

 

”Baby, Stay, stay, stay, stay, stay” Synger han og lyder som et barn imens han falder ned på knæ. Han laver tydeligvis grin med dem og folk begynder da også med at grine omkring mig, jeg kan heller lade være med selv at slippe et lille grin ud. Jeg betragter Lou som er helt rød i hovedet, men lader som ingenting og danser med.

 

     Jeg prikker hende på skulderen med et udspekuleret smil og hvisker; ”Lad os danse som om hele verden kigger på os” Starks kigger hun på mig med store øjne og griner.

 

”Lad os danse som om verden går under!” griner hun og straks giver vi os til at danse op af hinanden. Man kan kalde det vores hemmelige scoretrek.

 

     Jeg fornemmer Mattys stirrende øjne og lever mig endnu mere ind i dansen. Hvis ikke man kender os, tror folk sikkert at vores arbejde er som pole danser i en eller anden stripbar. Sandheder er, at vi gik til pole dans i et år for sjov og siden har vi brugt det vi lærte som et hemmeligt nummer, til at score drenge vi var interesseret i. Hvilket lykkedes hver gang! Derfor har jeg også valgt netop denne måde at holde Mattys øjne på mig. Omkring os begynder folk at rykke sig lidt fra os og danner en halvcirkel. Sangen slutter og folk begynder straks med at klappe højlydt, vi slutter os grinende til dem. Folk skriger på et ekstra nummer og som de synger en sidste sang danser vi endnu engang som om vi er de eneste i rummet. Denne gang imens vi højlydt griner.

 

     Igen stopper de og imens de forlader scenen klapper og skriger folk efter dem. ”Jeg går om til George, vil du med?” Råber Lou i larmen og jeg ryster på hovedet.

 

”Find mig i baren, jeg trænger til en drink!” Råber jeg og vi forsvinder hver vores vej.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...