7.9.13 | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2015
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Igang
Moe Leth og Harry Styles har altid kendt hinanden og har aldrig været mere end venner, men for godt og vel fire år siden blev kontakten kappet af en grund, ingen af dem rigtig kendte til. Så da Harry og Moe støder på hinanden på det lokale bibliotek, begynder de at se til hinanden igen. Men på fire år ændre folk sig og hverken Harry eller Moe er den samme mere. Det finder de da også ud af på den hårde måde, da det, der startede som en uskyldig kop kaffe pludselig forvandler sig til langt mere.

71Likes
22Kommentarer
2077Visninger
AA

6. Kapitel 5 | Gennemblødt

Ikke rettet - Min bærbar er gået i stykker, og det er derfor, der er gået så lang tid siden sidst, men jeg er tilbage hurtigst muligt, det lover jeg! 

 

 

Moe

 

"Hvad sker der egentlig i dit liv, Moe?" spurgte Harry forsigtigt, som vi gik rundt i parken her i London. Det var dejlig lummert, men alligevel var nogle mørke skyer begyndt at samle sig på himlen over os. Det skulle ikke undre mig, hvis det pludselig begyndte at regne. Det ville i hvert fald ikke være noget nyt, hvis det gjorde. 

Det var sjælendt, at en dag gik her i London uden bare lidt regn. 

"Ikke så meget for tiden. Jeg har jo sommerferie lige nu," sagde jeg med et skævt smil og skævede kort op på Harry, der grinede svagt. 

"Hvad så med når du ikke har sommerferie?" spurgte han med hævede øjenbryn og tog en tår af hans kaffe, som han havde købt på Starbucks for små tyve minutter siden. 

"Så går jeg i skole. Jeg vil gerne være pædagog," forklarede jeg kort med et lille smil. 

"I en børnehave, eller?" Harry så spørgende på mig og jeg rystede straks på hovedet med en svag latter. 

"Bleskift har aldrig rigtig været mig." Og alligevek passer du en lille dreng, Moe. "Nej, jeg vil gerne arbejde med udsatte børn og unge, der har det svært, eller kommer fra familie med svigt og vold. Som et eksempel," uddybede jeg og lod mit blik falde ned i det lysegrønne græs her i Hyde Park. 

"Det lyder spænende," sagde Harry ærligt og smed det tomme papkrus i den nærmeste skraldespand. "Hvornår er du så færdig med skolen?" spurgte han efter en smule stilhed. 

"Jeg har lige et år tilbage, men det er hurtigt overstået." Den første regndråbe ramte min kind, og da jeg svagt så op imod de grå skyer, ramte endnu mig en regndråbe lige i øjet efterfulgt af mange andre. 

"Kom." Det gibbede kort i mig, da Harry tog min hånd og trak mig med hen under et stort træ. Selvom det ikke hjalp helt, stod vi alligevel en smule i læ. Det var dog nok til, at jeg allerede kunne kalde mig selv lettere gennemblødt. "Hvor er det typisk," mumlede Harry irriteret og skævede op imod den grå himmel med de tunge skyer. 

"Jeg kan godt li' regn," tilstod jeg , hvilket fik Harry til at hæve begge bryn og kigge forundret hen på mig. "Hvad? Jeg syntes nu, at det er ret smukt." Et stort smil plantede sig på mine læber, men Harry så bare endnu mere uforstående ud. 

"Det har vi så ikke tilfælles. Jeg syntes nu bare, at det er lidt en moodkiller," sagde Harry med et forsigtigt smil. "Men hvis du elsker det så meget, så må du jo også elske vand," sagde han en anelse snedigt og gik et skridt hen imod mig, hvilket fik mig automatisk til at bakke et skridt bagud, imens jeg så en anelse underligt på ham. 

"Jeg forstår ikke, hvor - " Et højt skrig forlod mine læber, da Harry så let som ingenting greb fat i mig og lod mig hænge over hans skulder som en pose kartofler. "Harry, sæt. mig. ned!" skreg jeg, da jeg opdagede, at han havde kurs imod dte store springvand. 

"Du efterlod dine værdigenstande i bilen, ikke?" spurgte han drilsk, men selvfølgelig hopped ejeg lige i fælden. 

"Jo, jeg -" Harry grinede snedigt og kort tid efter satte han mig direkte ned i det iskolde vand fra springvandet. "Hvor vover du?" Jeg prøvede at spørge alvorligt, men alligevel kunne jeg ikke lade være med at grine. Jeg forsøgte at rejse mig op fra vandet, men klodset som jeg var, skvattede jeg direkte ned igen. Harry stod ligefrem og slog sig på lårene af grin, hvilket kun gjord emig endnu mere sur. Hurtigt pjaskede jeg noget vand på ham, hvilket fik ham til at stoppe med at grine. 

"Din lille," sagde han en anelse truende, men alligevel emd det skæve smil spillende om hans læber. Han trådte op i springvandet til mig. Dumt træk, Harry, dumt træk. På 0,5 lagde jeg mine arme om halsen på ham og lod mig slv falde bagover, så Harry faldt direkte ned i vandet og ingen af os var det man kunne kalde tør længere. 

 

 

-

 

 

"Kunne du tænke dig noget at spise?" spurgte Harry, da jeg kom gående ind i køkkenet iført en af hans skovmandsskjorter, der var utrolig behagelig, og mit hår pakket ind i et hvidt håndklæde. Efter vores lille vandkamp i parken, var vi taget jem til ham for at få noget tørt tøj på. "Kan du stadigvæk godt lide de der toast vi plejede at lave?" spurgte han og jeg nikkede straks imens et smil formede sig på mine læber. 

"Elsker dem," sagde jeg med et stort smil og gik hen og satte mig ved spisebordet, da jeg vidste, at når Harry først gik i gang på med at lave mad, skulle man ikke forstyrre ham. 

"Zayn fortalte forresten, at han mødte dig i supermaarkedet igår." Harry holdt sin fulde koncentration på at få smurt pesto på de fire skiver toast. 

"Ja, jeg passer en lille dreng engang imellem, og vi var derhenne for a købe noget slik til ham da Zayn pludselig dukekd eop," forklarede jeg og lagde mit ene ben over det andet. Jeg kunne se at Harry nikkede og lukkede toastmaskinen i efter at være blevet færdig. Derefter vendte han sig imod mig og lænede sig op ad køkkendisken. 

"Så du skal spise frokost med ham imorgen, hørte jeg." Harry var pludselig blevet en smule fjern, hvilket fik mit smil til at falme lidt efter lidt. 

"Er der noget i vejen?" spurgte jeg, men ligesom Harry skulle til at sige noget yderligere, ringed edet på døren. Harry forsvandt hurtigt ud af køkkenet og kort tid efter kunne jeg høre en anden stemme i entrèen, der kort tid efter viste sig at tilhøre Liam, de rkom til syne bag Harry, der gik ehn og slukkede for toastmaskinen og fandt nogle tallerkner frem. 

"Oh, Moe, hvor er det lang tid siden," sagde han med et stort smil og omfavnede mig. "Hvad laver du her? Jeg vidste ikke, at i to snakkede sammen igen?" sagde Liam spørgende og så skiftesvis på mig og Harry. 

"Ehm, det er er rimlig nyt," forklarede jeg stille og tvang et lille smil frem, da Harry efter at have bragt Zayn på banen, var blevet en smule fjern. Harry stillede tallerknen med de to toasts på foran mig. 

"Har du hørt på Louis?" spurgte Harry om, henvendt til Liam. 

"Ham og Mia kommer hjem imorgen," sagde han med et lille smil. 

"Hvem er Mia?" spurgte jeg efter at have taget den første bid af min mad. 

"Louis' kæreste, de har været sammen et lille år efterhånden," forklarede Harry tvært og jeg nikkede roligt. En lettere akavet stilhed lagde sig over os, der heldigvis blev afbrudt af min mobil, der ringede. Da Zayns navn lyste op på displayet vendte Harry øjeblikkeligt rundt og forlod køkkenet. 

Hvorfor var han pludselig så underlig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...