7.9.13 | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2015
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Igang
Moe Leth og Harry Styles har altid kendt hinanden og har aldrig været mere end venner, men for godt og vel fire år siden blev kontakten kappet af en grund, ingen af dem rigtig kendte til. Så da Harry og Moe støder på hinanden på det lokale bibliotek, begynder de at se til hinanden igen. Men på fire år ændre folk sig og hverken Harry eller Moe er den samme mere. Det finder de da også ud af på den hårde måde, da det, der startede som en uskyldig kop kaffe pludselig forvandler sig til langt mere.

71Likes
22Kommentarer
2083Visninger
AA

5. Kapitel 4 | Zayn

 

Moe

 

"Her har du 10 pund til at gå ned og købe noget slik til dig og Charlie, hvis det er. Igen, mange gange tak for, at du kan tage ham. Det er trods alt fredag," sagde Mrs. Smith med et taknemmeligt smil, som jeg tog imod pengene fra hende. 

"Det er skam helt fint, jeg havde ikke nogle planer alligevel," beroligede jeg hende, imens hun var igang med at trække sin sorte frakke på. Mr. Smith stak hovedet ind ad hoveddøren. 

"Darling, vi bliver nødt til at køre nu, ellers kommer vi forsent," skyndte han på hende og Mrs. Smith greb hurtigt ud efter hendes håndtaske. 

"Igen, mange tak for hjælpen Moe," var det sidste hun sagde, inden hoveddøren blev lukket og familiens sorte Mercedes forlod indkørslen kort tid efter. 

"Når, Charlie, har du lyst til at spille et spil?" spurgte jeg med et stort smil, da jeg satte mig ned i sofaen ved siden af den lille 4-årige dreng, som jeg passede ind imellem. Charlie rystede hurtigt på hovedet uden at fjerne blikket fra skærmen, hvor Ninja Turtles kørte på fulde drøn. Jeg anede ikke, at de stadigvæk viste den serie. 

"Hvad med fredags-slik? Skal vi ikke have det?" spurgte han og så straks op på mig med hans store, brune øjne, som jeg slet ikke kunne stå for. 

"Jo selvfølgelig skal vi da det, hvad kunne du tænke dig?" spurgte jeg med et forsigtigt smil og Charlie trak straks på skuldrene. "Skal vi så ikke bare smutte ned i supermarkedet? Så kan du finde ud af det der." Charlie nikkede ivrigt og hoppede ned fra sofaen. Jeg kunne ikke lade være med at grine svagt af ham, inden jeg slukkede for fjernsynet og fulgte med ham ud i entrèen, hvor han allerede var igang med at tage hans sandaler på. Det var så tilpas lunt udenfor, at man ikke behøvede en jakke. 

Jeg slukkede hurtigt alt lys, inden jeg selv trådte ned i mine ballarina sko og låste huset af efter mig og Charlie. 

"Vil du ikke nok køre mig i klapvognen?" spurgte han håbefuldt. 

"Jo, hvis du finder den frem," sagde jeg med et lille smil og lagde nøglerne ned i lommen på mine shorts og derefter klappede forsigtigt på alle mine lommer for at mærke, om jeg havde det hele. Det havde jeg. "Kom, nu skal jeg hjælpe dig med det der," smågrinede jeg og slog klapvognen ud, så Charlie kunne sætte sig op i den. Jeg klikkede ham hurtigt fast uden de største problemer, inden jeg begyndte at skubbe klapvognen i retning af det nærmeste supermarked. 

"Ved du, hvad det var, mor og far skulle?" spurgte Charlie. 

"De skulle til et møde," fortalte jeg roligt, og Charlie skiftede derefter rimlig hurtigt emne. Jeg vidste, at jeg ikke var den eneste barnepige Mr. og Mrs. Smith havde, fordi de havde så mange ting de skulle hele tiden. Jeg syntes det var lidt synd for Charlie, at han hele tiden mødte så mange nye ansigter, som han skulle forholde sig til i en alder af kun fire år. 

Jeg havde dog været hans barnepige siden han var to, og derfor blev hans forældre også ret glade, når jeg havde mulighed for at passe ham, så han ikke skulle forholde sig til et nyt ansigt endnu engang. 

"Jeg tror gerne, jeg vil have nogle vingummier," konstaterede han og så hurtigt bagud og op på mig.  

"Så skal du da få nogle vingummier," sagde jeg med et stort smil, da vi kort tid efter nåede hen til supermarkedet. Jeg kørte klapvognen ind til siden og klikkede Charlies sele op, inden jeg tog hans hånd og blev mødt af en blid kulde inde i supermarkedet. Var det kun mig, der syntes, at det altid var så skide koldt i supermarkeder? 

Jeg kunne vidst roligt sige, at vi gik direkte imod slikafdelingen. Jeg tror aldrig, at jeg har set Charlies øjne lyse så meget op som når han så alt det slik. 

"Okay, Charlie, nu må du altså love mig at blive her, imens jeg lige skynder mig hen og henter en bakke kylling som vi skal bruge til aftensmaden, okay?" Charlie nikkede hurtigt. Jeg vidste, at jeg kunne stole på ham, så jeg gik roligt hen til fryseboksene og hen til den afdeling med kød. 

Jeg fandt hurtigt det kylling, jeg skulle bruge, og skyndte mig tilbage til slikafdelingen, hvor Charlie stadigvæk stod og havde svært ved at finde ud af, hvad han skulle have. 

"Moe? Jeg syntes nok, det lignede dig." Jeg kiggede overrasket op og fik øje på ingen ringere end selveste Zayn Malik. 

"Zayn? Wow, længe siden," sagde jeg med et stort smil, overrasket over at se ham her. "Hvad laver du her?" spurgte jeg roligt, da jeg havde handlet ind i det her supermarkede ufattelig mange gange, og jeg havde aldrig før mødt Zayn her. 

"Jeg skulle bare lige have et par småting," sagde han med et skuldertræk og så kort ned på Charlie, der vidst slet ikke havde bemærket Zayn. Han var langt væk i det besværlige valg om, hvad for noget slik, han skulle have. "Jeg vidste ikke, at du havde fået børn," sagde han med et forsigtigt smil. Jeg spærrede straks øjnene op og så fra Zayn, ned på Charlie og så op på Zayn igen. 

"Nej, nej, Charlie er ikke min søn," grinede jeg. "Jeg passer ham bare," tilføjede jeg og Zayn adskilte hans læber svagt, inden han lod en hæs latter forlade hans læber og nikkede lidt efterfølgende. 

"Har du egentlig snakket med Harry her på det seneste? Han savner dig ret meget," sagde han roligt. 

"Øhm, vi var ude og drikke en kop kaffe sammen her den anden dag. Jeg mødte ham på biblioteket for en lille uge siden... Har han ikke sagt det?" spurgte jeg og rynkede på panden. Zayn rystede svagt på hovedet og bed sig tænksomt i læben. 

"Nej? Det var dig, han var ude med? Vi troede bare, at det var Jamie som sædvanelig," sagde Zayn med et skævt smil. "Øhm, Jamie er en af Harrys... venner," forklarede Zayn og jeg nikkede straks. 

"Nope, det var mig," sagde jeg en anelse uforstående, fordi jeg ikke rigtig kunne finde en sammenhæng i, at Harry ikke havde fortalt dem, at det var mig, han havde været ude med. 

"Moe, jeg tror, at jeg skal have dem her," sagde Charlie og havde fundet en pose skumslik frem. Jeg nikkede straks, som Charlie tog mig i hånden og begyndte at trække mig med hen imod kassen. 

"Når, det var hyggeligt at snakke med dig igen, Zayn." Et stort smil formede sig på mine læber. 

"I lige måde. Har du eventuelt lyst til at komme over til noget frokost her en af dagene?" spurgte han og jeg nikkede straks. "Fedt, jeg skriver til dig," sagde Zayn med et stort smil, som jeg hurtigt gengældte. 

 

 

-

 

 

"Puuuha," udrød jeg, da jeg trådte ind i min og Olivias lejlighed efter en lang dag. Klokken var cirka ni og selvom det ikke var ret meget, så var jeg bare ektremt træt. 

"Hård dag?" Olivia kom til syne i stuen i det samme som jeg lod mig falde ned i sofaen og hev mine sokker af. 

"Tja... Jeg er bare virkelig træt. Du gætter seriøst aldrig, hvem jeg mødte i supermarkedet." Jeg rakte ud efter fjernbetjeningen, tændte for fjernsynet og gav mig til at zappe igennem alle kanalerne, indtil jeg kom til en film, der så ud til næsten lige at være startet. 

"Din søster? Ej, jeg ved det ikke." Olivia opgav ret hurtigt og satte sig istedet ned ved siden af mig i sofaen. "Hvem var det så?" spurgte hun og flyttede ikke sit blik fra mig i et eneste sekund. Jeg så hurtigt over på hende med et seriøst blik. 

"Zayn... Jeg mener, først Harry og så Zayn? Jeg har ikke set de mennesker i fire år og pludselig kommer de bare dumpende ind i mit liv en efter en? Er det ikke lidt sært?" spurgte jeg med et hævet øjenbryn. 

"Det er løgn! Det er ret vildt..." erkendte hun og bed sig i underlæben. "Snakkede i så?" spurgte hun ganske roligt og jeg nikkede. 

"Han inviterede mig på frokost her i overmorgen," sagde jeg med et lille smil. 

"Så den fyr, som du havde noget kørende med, har altså inviteret dig på frokost? Hmmm, interessant," sagde hun med et drilsk smil. 

"Hey, mig og Zayn havde ikke noget kørende," sagde jeg med et advarende blik. 

"Nej nej, det var jo kun derfor, at i knaldede, hvad ved jeg... Fire? Fem, seks... syv gange?" sagde hun med et drilsk smil og jeg puffede straks til hende. En lille bitte detalje. 

"Det gjorde vi altså ikke," sagde jeg alvorligt, selvom det hun sagde, var sandt. Jeg havde været sammen med Zayn, for laaaaang tid siden, men det var altså kun en enkelt gang. Olivia overdrev. Okay, måske to... Eller tre gange.... Men det var altså lang tid siden. 

"Tsk, så siger vi det." Olivia rejste sig op fra sofaen og begyndte at gå imod hendes værelse. Hun vendte dog rundt i døråbningen. "Husk kondomer." Jeg tog hurtigt fat i en pude og kylede den efter hende. Hun begyndte straks at grine og lukkede døren i til hendes værelse. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...