7.9.13 | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 jan. 2015
  • Opdateret: 13 feb. 2015
  • Status: Igang
Moe Leth og Harry Styles har altid kendt hinanden og har aldrig været mere end venner, men for godt og vel fire år siden blev kontakten kappet af en grund, ingen af dem rigtig kendte til. Så da Harry og Moe støder på hinanden på det lokale bibliotek, begynder de at se til hinanden igen. Men på fire år ændre folk sig og hverken Harry eller Moe er den samme mere. Det finder de da også ud af på den hårde måde, da det, der startede som en uskyldig kop kaffe pludselig forvandler sig til langt mere.

71Likes
22Kommentarer
2078Visninger
AA

4. Kapitel 3 | Shopping

 

Moe

 

"Det har virkelig været hyggeligt," sagde jeg med et lille smil, da Harry parkerede hans store, sorte Range Rover ude foran den lejlighedsblok, hvor mig og Olivia boede. Det var blevet mørkt for lang tid siden, men tiden var bare fløjet afsted i Harrys selskab. Det var ligesom i gamle dage. 

"Så jeg har altså ikke skræmt dig væk?" spurgte Harry med et stort smil og flyttede blikket over på mig. 

"Gider du lige? Jeg har kendt dig siden vores mødre gik i samme mødregruppe, hvis du havde skræmt mig væk, så havde du gjort det for lang tid siden, makker," smågrinede jeg og klaskede ham let på overarmen. 

"Hvad var det nu, den mødregruppe hed?" spurgte han og klemte det ene øje svagt i imens han tænkende gav sig til at tromme med tommelfingrene imod rettet. 

"Jeg aner det virkelig ikke, jeg kan bare huske, at det var et forfærdeligt navn," grinede jeg og skævede kort op på mig og Olivias lejlighed, hvor lyset stadigvæk stod tændt, selvom klokken var over midnat. "Når, jeg må vidst hellere se at komme op og få min søvn," sagde jeg med et forsigtigt smil og klikkede min sele op, inden jeg trådte ud af Harrys bil. 

"Jeg skriver til dig" Harry sendte mig et skævt smil i det samme som jeg smækkede døren i. Jeg vinkede forsigtigt til ham, da han kørte, inden jeg vendte rundt og kort tid efter befandt mig i lejlighed 4D. 

"OMG, jeg vil høre alt!" Jeg havde næsten ikke stillet mine sko på plads, før Olivia næsten havde skræmt livet ud af mig. 

"Der er ikke meget at fortælle," sagde jeg ærligt med et skuldertræk, for mig og Harry havde egentlig bare snakket omkring tre eller fire timer væk på den lille cafe, hvorefter vi var gået en lille tur i parken og derefter havde han inviteret mig på en drink. 

"Helt ærligt, du har været væk i evigheder, selvfølgelig er der noget at fortælle," sagde Olivia stædigt, lagde armene over kors og hævede begge øjenbryn. 

"Olivia, vi er venner. Ikke mere end venner," fastslog jeg og hang min taske op på knagen. "Godnat," sagde jeg træt og fortsatte ind på mit værelse for at få min søvn. 

 

 

-

 

 

Jeg vågnede af en duft, der virkede alt for bekendt. Jeg kunne ligeså godt slå noget fast her: min næse tager ALDRIG fejl. Og jeg duftede bacon. 

Jeg slog dynen til side og rejste mig hurtigt op fra min seng, måske lidt for hurtigt, for det svimlede for mig i få sekunder, men da jeg fandt tilbage til livet, gik jeg ud i køkkenet, hvor Olivia ganske rigtigt stod og vendte bacon på stegepanden. 

"Jeg vidste ikke, du kunne lave mad?" Jeg kløede mig kort på kinden, inden jeg slog blikket hen på køkkenbordet, der var dækket op til to. Lavede Olivia virkelig morgenmad til mig? Det gjorde hun aldrig, medmindre hun ville havde noget ud af mig. 

"Jeg ved, du elsker bacon... Men du kan kun få det på en betingelse," sagde hun bestemt og stillede panden med det sprudlende sprøde bacon hen på en borskåner. 

"Jeg lytter," sagde jeg og slog ud med armene. Jeg vidste, at der var noget. Olivia gik tænksomt hen til spisebordet og satte sig lige så roligt ned, inden hun gjorde tegn til, at jeg skulle gøre det samme. Hun var tydeligvis ovre Dylan. Jeg satte forvirret ned over for hende.

"Fortæl mig om din date med Harry," sagde hun stædigt og jeg rullede straks med øjnene. 

"Det var ikke en date," sagde jeg roligt og greb ud efter et stykke bacon, men før jeg kunne nå at få fat i et stykke, gav Olivia mig et klap ovre fingrene. "Av, hvad skulle det til for?" spurgte jeg med rynkede bryn og trak hurtigt min hånd til mig. 

"Jeg sagde jo, at du ikke kan få noget bacon, før du har fortalt mig om igår." Jeg sukkede tungt, inden jeg nikkede og gav mig til at fortælle hende om igår. 

 

 

-

 

 

"Har jeg egentlig fortalt dig, at der kommer til at være en super fed strandfest i næste uge?" spurgte Olivia og stak hendes ske ned i hendes Frozen Yoghurt for at tage en bid, hvilket så ud til at være til en del besvær for alle de shoppingposer hun havde på armene og i hænderne. 

"En strandfest i London? Ja, det giver jo mening," smågrinede jeg. Dels over, at der skulle være en strandfest i London, men også dels pga. hvor sjov Olivia så ud, da hun forsøgte at spise hendes Fro Yo imens hun kæmpede med hendes balance over de mange poser. 

"Nej, Dummie. Selvfølgelig ikke her London, men lidt udenfor London. Kun cirka en halv times kørsel fra der, hvor vi bor. Det er virkelig ikke langt væk, vil du ikke nok? Please!" Olivia så på mig med de største øjne, hun overhovedet kunne præstere. 

"Okay, jeg skal nok tage med. Det bliver hyggeligt," sagde jeg med et smil, som Olivia hurtigt gengældte, inden hun så sig omkring. 

"OMG, Victoria's secret, der skal vi bare ind."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...