Kærlighed findes ikke

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2015
  • Opdateret: 18 nov. 2015
  • Status: Igang
Og efter dén dag var hun væk. | Da Bella var ude en kold regnvejrsdag, havde hun ikke troet, hun vil finde sin første kærlighed ved et busstoppested. Den kærlighed som ganske vist kun varede 7 dage.

46Likes
65Kommentarer
3859Visninger
AA

3. Dag 1: "Hvad er dit navn?"

  "Hvad er dit navn?"

Regndråber fløj ned fra himlen og landende i den lille by, ved navn Ribe. Ribes gader var tom for mennesker denne eftermiddag, men regnen havde også skræmt befolkningen væk, så de alle sammen sad inde i deres huse, hvor varmen og hyggen var på fuldt gas.
Dog var der stadig én person, der havde mod nok til at vandrer gennem regnen og hente sødmælk, fordi personen åbenbart havde lyst til kaffe og der var ikke mere tilbage i hendes køleskab.

Denne person hed Bella Solberg.

Bellas forbrug for kaffe var meget stort, og hvis hun ikke fik noget kaffe gennem sine stressende hverdage, vil hun for længst sidde i hjørnet i sit værelse og ringe til sin eneste familemedlem - hendes mor og fortælle hvor hårdt det var at havde ansvaret for alting.

Sara hvæsede højlydt, da hun kunne mærke noget vådt gennem sine sorte støvler, der slet ikke gad hende noget varme, som hun havde brug for.
Med hurtige trin fik hun øje på den velkendte Netto, som hun kendte ganske godt.

Netto var hendes favorit supermarket, da priserne var perfekte og den lå kun få minutter væk fra hendes lejlighed. Alligevel hadede hun den skrigende gule farve.  Den var så forfærdelig efter hendes mening. 

Varmen fra butikken varmede hende med det samme, da hun trådte ind i butikken, hvilket fik hende til at sukke tilfreds. Der var slet ikke nogle mennesker i butikken undtagen to ældre damer, der arbejde her.

Hun gik forbi de forskellige arter for frugt og gik hen til den kolde afdeling, hvor der var alt fra æg, yoghurt og alt muligt andet. Med sin ene arm åbnede hun køleskabet, og endnu engang kunne hun mærke kulden, der angreb hende med ét. Hurtig ledte hendes øjne efter mælken, som hun søgte efter.

Der var den.

"Hejsa,” mumlede en ældre dame, da Bella kom gående til kassen med mælken i den ene hånd. Den ældre dame smilede venligt.

“Hej,” svarede hun stille tilbage og gad hende et lille smil. Hun lagde mælken, hvorfra den ældre dame gjorde sit arbejde.

“Det bliver 7 kr.,” sagde stadig den navnløse dame og med det samme fik hun pengene.”Hvorfor er en ung pige ude en regnvejrsdag helt alene?”

Sara trak på skulderen. “Jeg skulle havde noget mælk.”

“Jamen, gå helt alene? Det regner jo forfærdeligt meget.” Damen kiggede nysgerrigt på Sara, hvilket fik irritation til at vokse inde i Bella. Hvorfor skulle hun spørger om sådan nogle ting?

“Jeg har ikke nogen bofælle, og jeg har desvære heller ikke en kæreste, så derfor er jeg nødt til at gå alene, okay?” mumlede hun en smule ophidset, hvorfra hun tog mælken og spurtede ud i regnvejret.

Normal var hun ikke uhøflig over for andre fremmede mennesker, men denne dame kunne da ikke være bekendt at spørge hende om sådan et slags spørgsmål? Bella fandt det utroligt høfligt.  

Det regnede mere end før, og vinden havde også indtaget Ribe med tryk. Der var stadig ikke nogle mennesker at se, men hvem vil også være udenfor nu?

Den blot 18 årige pige småløb gennem gaderne med mælken i sin ene hånd, og af og til hvæsede hun atter af, at hun kunne mærke en sø i hendes støvler.
Hun stoppede hurtig med at løbe og kiggede op; regnen ramte hendes ansigt, så det næsten gjorde ondt, vinden bevægede sig med hastige tryk og kulden frys hende til is. 
Hun kunne simpelhen ikke nå hjem. Det var for farligt.

Et højt suk fløj ud af hendes mund, før hun så sig til venstre, hvor hun fik øje på et busstoppested. Det var en af de slags busstop, hvor man kunne sidde og det havde også et lille tag over. Der kunne hun godt gå hen og sidde lidt, bare indtil regnen og stormen var dæmpet lidt ned.

Dog var der en lille detalje: Der sad en ung dreng ved busstoppested. Kunne hun godt sidde derover, mens han sad der? Hun bestemme sig for at gå derover og spørger ham, om hun gerne måtte sige dér. Hvad nu hvis, han ikke vil havde hende siddende ved siden af ham?

Med hastige skridt var hun ved ham. “Undskyld mig? Må jeg gerne sidde her?”

Den unge dreng kiggede hurtigt op fra sin mobil og så undrende på hende. “Hvorfor spørg du mig?”

“Det kunne da godt være at du ikke vil have en pige siddende ved siden af dig," forklarede Bella, mens hun slog armene om sig selv. Det var ekstremt koldt.

Drengen kiggede smilende på hende, før han klappede på den kolde bænk. “Du må gerne sidde her.” Han flyttede sig lidt, så de ikke sad tæt på hinanden. Et taknemligt smil fandt Bellas kolde løber, mens hun satte sig ved siden af ham.

En tung stilhed lagde sig over dem, og det eneste man kunne hører var regndråber der kom løbende ned og vinden, som kun blev værre og værre.

Drengen havde et par klassiske vans på sine fødder, som var helt gennemblødte. Hans tynde, lange ben havde sorte busker, der sad løse på ham, men alligevel så det flot ud på ham. På hans overkrop bar han en hvid t-shirt og en kæmpe vinterjakke. Han havde brunt hår og blå øjne.

Bella synes, at han så smuk ud. 

“Det regner meget, ikke sandt?” konstaterede hun og håbede på at starte en samtale op. Bella hadede stilhed.

Han nikkede og lagde sin mobil ned i lommen. “Jo, det er sandt. Det skulle normalt sne denne tid.” Det var rigtig, for de befandt sig i januar måned.

 “Jeg kan faktisk ikke lide sne,” indrømmede hun så.

“Jamen hvorfor?”

“Sne er koldt, vådt og mere koldt,” svarede hun og kiggede på vejen. Der var ingen tegn på mennesker, men det var forståligt nok.

Han grinnede over hendes svar. “Hvorfor er du udenfor på sådan en voldsom dag?” spurgte han hende og kiggede på hende.

“Jeg skulle havde noget mælk.” Hun viste ham mælken. 

“Ved du, at der er meget fedt i sødmælk,” informerede han med et drillende smil på læberne. Bella rynkede på næsen. Hun videste godt, at der var meget fedt i sødmælk, men det smagte meget bedre end de andre arter for mælk. Og det smagte specielt godt i kaffe.

“Jeg ved det, men det smager meget bedre end de andre mælk,” smilede hun og kom i tanke om sin kaffe, som hun skulle lave, når hun kom hjem.

Han nikkede endnu engang. “Hvad er dit navn?”

“Jeg hedder Bella,” svarede hun hurtigt og gad ham hånden.

Han tog hånd og klemte den let. “Og mit navn er Jack.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...