To Belong

Mit bidrag til "Hvad skete der i 2014"-konkurrencen. (Ved godt at det teknisk set skete i 2015, men det startede i 2014.)

9Likes
4Kommentarer
449Visninger

1. Belonging

Vi kender det vel alle. At sidde i et rum fyldt med mennesker, men alligevel føler man sig udenfor. 

Det er ikke, fordi man ikke har venner. Slet ikke. Tværtimod. Men alligevel kan man kigge rundt og føle, at man står uden for den boble, som de andre befinder sig i. Sådan har jeg det tit. 

Jeg har 'min gruppe', som jeg hører til. Men alligevel kan jeg kigge på dem og tænke, at jeg ikke er med, selvom jeg er med. Jeg føler nogle gange, at jeg går glip af tre sekunder og bam! Adskillelige samtaleemner er blevet diskuteret, og jeg har misset dem alle sammen. Så har jeg to valg: at ryste det af mig og deltage i diskussionen af det næste emne, eller hænge ved, at jeg har misset nogle emner. 

Oftest vælger jeg mulighed 1. Jeg har altid lært, at man ikke skal hænge sig i fortiden. Så jeg lader samtalen fortsætte. 

 

Nytårsaften tilbragte jeg sammen med 5 af mine veninder. For mig har nytåret altid handlet om at sige farvel til det gamle år og velkommen til det nye. Men i år kan jeg rent faktisk se tilbage på året med et smil om munden. Det er omkring syv år siden, jeg har haft et helt igennem godt år.

Og derfor var nytårsaften i år ikke så speciel, som den plejede at være for mig. Jeg har en god klasse. Jeg har min familie og mine venner, der er der for mig. Året har være bedre end de seneste andre, så at springe ind i det nye år syntes ikke at være noget, jeg så frem til, men noget det bare skulle gøres. 

Alligevel mødtes vi seks veninder hjemme i min venindes lejlighed, som hun deler med sin kæreste. Vi havde fordelt opgaver til aftenen, så jeg havde købt lidt drikkelse og oppyntning, mens de andre gav til mad og alkohol. For mig handler nytårsaften ikke om at drikke sig fuld og at gå i byen, men at være sammen med folk, man holder af. Derfor var jeg ædru, og grundet min nylige erhvervelse af kørekort, fik jeg lov til at låne bilen. Min far og hans kæreste skulle selv til fest, så jeg bragte dem både frem og tilbage. Man måtte jo give lidt igen for alle de gange, min har havde leget chauffør for mig. 

Aftenen forløb stille og roligt, og jeg kan ikke forestille mig en bedre gruppe veninder at springe ind i det nye år med. Vi pjattede og grinede under den tre-retters menu, vi havde fået sammensat, og jeg legede dealer i diverse druklege, som de andre blev dårlige og dårlige til, jo mere alkohol de fik indenbors. Generelt har jeg intet imod at være ædru blandt påvirkede, da jeg elsker at betragte dem blive mere og mere uforstående og mindre og mindre kloge. For har man drukket nok alkohol, kan fire simple tal være svære at huske. 

Da klokken nærmede sig tyve minutter i tolv, smed vi os alle sammen i sofaen i én stor klump, for vi ville se 90-års fødselsdag. Jeg - som den eneste på grund af min manglende indtagelse af alkohol - forholdt mig tavs under hele udsendelsen, mens de andre højlydt kommenterede på det, de så, og grinede ekstra højt, hver gang tjenere gjorde en underlig bevægelse. Hvilket ville sige hele tiden.

Omringet af mine fulde, pjattede, skønne, glade veninder gjorde vi klar med champagne, kransekage, stole og små champagnepropper, så vi var klar til at hoppe ind i det nye år sammen. Min veninde fandt en pengeseddel frem. 'Hvis man hopper ind i det nye år med penge i hånden, bliver man rig', sagde hun, og vi andre grinede af hende. Som tiden gik og vi kom tættere og tættere på klokken tolv, stillede vi os alle klar, champagnen var skænket - til mig: cola - og nedtællingen begyndte. Men igen; tal og alkohol er ikke en god kombi, så da jeg talte tre sekunder igen, var de andre næsten hoppet ned af stolen allerede. 

Første klokkeslag lød, og sekundet efter lød lyden af seks piger, der landede på gulvet igen. Vi jublede alle, hvinede op og sprang vores champagnepropper. Min veninde med pengesedlen kastede den op i luften for at gribe den igen. Så gik alting som i slow-motion. Jeg kastede resterne af min mini-konfetti fra mig, åbnede mine arme, og min veninde smøg sig ind til mig. Vi ønskede begge hinanden godt nytår, slap derefter hinanden igen og vendte videre til den næste person.

Sådan fortsatte vi alle med at kramme hinanden, mens vi ønskede godt nytår. Udenfor begyndte fyrværkeriet for alvor at gå i gang, og vi greb vores glas. Men hvin og store smil løftede vi alle vores glas sammen, klikkede dem sammen foran os og råbte i kor 'godt nytår!'. 

Igen følte jeg, at tiden gik tilbage til slow-motion. Jeg betragtede de glade ansigter, der hørte til mine veninder. Deres glade øjne, der så på mig, og deres munde, der smilede til mig. Det var lige foran mig. Dem. De fik mig til at høre til. Jeg behøvede ikke at gå i detaljer om, hvorvidt jeg missede et samtaleemne eller ej. At være sammen med nogle mennesker, der holder af en og accepterer en. Det er at høre til. At man kan kigge på en person, der kigger tilbage og smiler til en. Det er at høre til. At være omringet af sine veninder nytårsaften og sige velkommen til et nyt år, mens man samtidigt siger farvel til det gamle. At vide at de er der for en. Det er - for mig - at høre til. 

 

"I don't even remember the reason. I just remember standing between them and feeling for the first time that I belong somewhere." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...