Grande sister

Elena Grande lever sit liv i skyggen af sin søster, bedre kendt som den verdenskendte kendte Ariana Grande. Elena har ikke haft kontakt til sin søster i et helt år, da hendes søster valgte berømmelsen frem for familien. En dag kommer hendes søster uventet hjem sammen med fem drenge, bedre kendt som One Direction, da de skal lave et album sammen. Elena sætter en facade op, så hun kan vise hvordan det føles at ens søster ikke gider tale med en, nok med det bruger hun også facaden mod One Direction, så hun ikke behøves at tale med dem. Men hvad sker det når der kommer noget i vejen, så hun skal snak med dem? Hvad vil der ske når Elena søster indser hvad hun har gjort forkert mod sin søster? Vil en af drengene kunne bryde facaden? Vil drengene få følelser for Elena? Læs med i Grande sister *Zayn er med i bandet*

157Likes
170Kommentarer
111485Visninger
AA

4. 3: Hendes venner, mine fjender

Elena synsvinkel

One Direction… Lad mig lige tykke på den… Altså, One Direction som i verdenskendt band? Jeg har lige grædt foran en verdenskendt. Det er lige meget, de er lige så normale mennesker lige som andre. ”Hvem er du så?” spurgte jeg så, det lød måske lidt dumt, men jeg er lige glad, hvem det er. Det er min storesøsters ven, så jeg vil ikke lære ham af kende!

 

Han grinte hæst og kiggede lidt alvorligt på mig. ”Jeg er den smukke Harry Styles!” sagde han og lavede et show ud af det. Han var underlig. ”Det betyder ikke at jeg kender dig.” svarede jeg og kiggede på væggen bag ham, hvor billedet af Ariana og jeg var der. Han kiggede tilbage og så kort billedet og derefter kiggede tilbage på mig.

 

”Jeg vil gerne være alene Harry..” sagde jeg og kiggede en smule hårdt på ham. ”Okay, sig til hvis du har brug for at snakke.” sagde han og gik hen til døren, hvor han gik ud af den og lukkede døren efter sig. Jeg sukkede lettet ud og satte mig ned på sengen. Jeg havde brug for at græde ud, efter alt hvad der var sket. Ariana sad sikkert og hygger sig med drengene. Hvilket minder mig om jeg ikke kender noget til dem. Jeg rejste mig hurtigt op fra sengen og kiggede over på mit skrivebror, for at se om min computer lagde der, men det gjorde den ikke.. Den lagde nede under, hvor alle de sad.

 

Jeg havde en kamp inde i mig slev, den ene sagde jeg ikke skulle gå der ned, for så vil jeg se Ariana og hendes venner. Mens den anden sagde jeg skulle gå ned og hente min computer, og fordi så kunne jeg hilse på drengene fra One Direction, så jeg ikke behøves at google på dem og lære deres navne der fra.

 

Jeg gik hen til døren og tog fat i håndtaget og trak den ned. Der kunne høres stemmer inde fra stuen, og det var selvfølgelig der min computer stod. Det hele var noget lort… Døren til stuen var lukket så jeg gik hen til døren, meget forsigtigt, så de andre ikke hørte mig. Men da jeg kom hen til døren, hvor efter jeg tog fat i dørhåndtaget og trak ligeså stille ned, blev de stille. Så stille at man kunne høre en nål falde ned fra jorden.

 

Jeg åbnede døren langsomt, og stak hovedet ind. Fem drenge, Ariana og min mor stod og kiggede på mig. Mine øjne var sikkert helt røde, og jeg lignede sikkert pesten lige nu. Men jeg skulle bare have min computer, så jeg kunne se hvem de var.

 

”Elena! Kom og sæt dig og snak med os andre!” sagde min mor for at sætte stemningen lidt op. ”Jeg kom bare for at hente min computer” halv mumlede jeg og kiggede på min mor, som så lidt trist ud og nikkede kort. ”Elena, vil du ikke hilse på de andre.” sagde min mor så, havde hun ikke fattet jeg ikke var i humør til at snakke med folk lige nu, og især ikke dem. ”Jo jo…” svarede jeg en smule surt, men så var det overstået. Jeg kiggede over på drengene, som havde et svagt smil på læben, i sær Harry og en blond dreng.

 

Jeg vinkede svagt med min hånd og mumlede et hej. Men jeg nåede ikke at reagere for at alle drengene kom løbene i mod mig, og gav mig et kæmpe kram. Kunne de se at jeg havde brug for et, eller var de normalt for dem? De var underlige…

 

De trak sig væk fra mig og så dem smile, hvilket fik mig til at smile svagt. ”Se i kunne få smilet frem på hende.” sagde Arianas stemme, og det var den stemmer jeg havde mindst brug for at høre lige nu, så mit smil forsvandt hurtigt.

 

”Elena, vi kender allerede hinanden” sagde Harry eller retter sagt krøltoppen, og holdet en kort pause med at snakke. ”Det her er Zayn, Liam, Niall og-” sagde han og pegede på de forskellige personer. Men jeg afbrød ham da jeg vidste hvad den sidste hed "Louis" sagde jeg, hvilket fik de andre til at kigge underligt på mig. "Så du er ikke fan af os alle, men Louis?" spurgte Harry og fik et flabet smil på sine læber.  "Nej, det er jeg ikke. Jeg er ikke fan af nogen af jer. Jeg vidste hvad Louis navn var, da jeg så ham i tv'et lige før i kom." sagde jeg koldt og kiggede over på min computer, som lagde ved sofabordet.

 

 ”Hyggeligt at møde jer” mumlede jeg og gik forbi dem. Jeg gik hen til min computer som stod på sofabordet. Drengene kiggede underligt på mig. Jeg tog min computer og gik hen til døren som førte ud af stuen. Jeg kiggede kort på drengene som kiggede mere underligt på mig.  Men den blonde dreng Niall begyndte at snakke til mig. ”Hvad skal du?” spurgte han og kiggede på mig. ”Jeg skal op og høre R5” sagde jeg koldt og kiggede ned på min computer, hvor der var billeder af R5. Jeg blev nødt til at stikke dem en løgn, for jeg skulle se hvordan de var og hvem der var hvem, og hvordan de opførte sig til interview i forhold til virkeligheden.

 

”Hvad er det?” spurgte Louis eller hvad det nu han hedder. ”Et band der består af fire drenge og en pige, i må have mig undskyldt, R5 venter på mig.” sagde jeg irriteret og sendte dem et falsk smil og gik ud af stuen. Den dårlige samvittighed skyllede over mig, og jeg fik det pludseligt dårligt over at være onde mod dem. Jeg plejer at være mere imødekommende, efter hvad de andre har sagt.


Men efter de er Arianas venner, er de mine fjender.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...