Grande sister

Elena Grande lever sit liv i skyggen af sin søster, bedre kendt som den verdenskendte kendte Ariana Grande. Elena har ikke haft kontakt til sin søster i et helt år, da hendes søster valgte berømmelsen frem for familien. En dag kommer hendes søster uventet hjem sammen med fem drenge, bedre kendt som One Direction, da de skal lave et album sammen. Elena sætter en facade op, så hun kan vise hvordan det føles at ens søster ikke gider tale med en, nok med det bruger hun også facaden mod One Direction, så hun ikke behøves at tale med dem. Men hvad sker det når der kommer noget i vejen, så hun skal snak med dem? Hvad vil der ske når Elena søster indser hvad hun har gjort forkert mod sin søster? Vil en af drengene kunne bryde facaden? Vil drengene få følelser for Elena? Læs med i Grande sister *Zayn er med i bandet*

157Likes
170Kommentarer
111471Visninger
AA

30. 28: Det kan ikke passe...

Niall synsvinkel

Jeg smækkede døren og låste bilen og løb ind mod hospitalet. Da jeg var noget ind i lobbyen kiggede jeg rundt for at finde receptionen, men den fandt jeg hurtigt og løb der hen, og til mit held var der ingen mennesker der stod der. Derfor valgte jeg at begyndte at råbe ”Hallo, er her nogen?”

Ingen kom ud eller kom hen til mig. ”Hallo det er vigtigt det her!” råbte jeg og straks kom der en kvindelig læge ud og så venlig og bekymret ud.

”Undskyld. Men hvad kan jeg hjælpe dig med?” spurgte hun og smilede venligt til mig. Jeg nikkede kort.

”Hvor er Elena Grande?” spurgte jeg kvinden som stod i receptionen på hospitalet. Jeg er blevet ringet op ad Ariana, og bedte mig komme op på hospitalet med det samme, uden nogen forklaring om hvad det var. Men hun fortalte det var om Elena, så jeg skulle nok skynde mig.

”Er du hendes kæreste?” spurgte hun og fattede ingen gang jeg ville se hende med det samme. ”Ja, det er jeg.” sagde jeg koldt og kiggede en smule koldt på hende. Jeg skulle se Elena nu, og det var omgående!

”Hun ligger på stue nr. 6 og lokale 19.” sagde hun og smilede venligt til mig. ”Okay tak.” sagde jeg og løb hen til elevatoren og skyndte mig ind i den.

Jeg gik frem og tilbage i elevatoren og kunne ikke styre mine fingre. Hvad er der sket med Elena? Er hun tæt på døden? Jeg skal have svar. Elevatoren gav sin lyd og jeg var hurtigt ude af elevatoren, og begyndte at lede efter rum nummer 19. Men det behøves jeg ikke, for Ariana står og venter uden for døren.

Jeg løb hen til hende og så hun havde tårer der trillede ned af hendes kinder. ”Hvad er det sket? Lever hun?” spurgte jeg og kiggede bekymret på hende. ”Niall. Hun lever men…” sagde hun og stoppede sig selv. Det hun ville sige kunne hun ikke.

”Men hvad?” spurgte jeg endnu mere bekymret. ”Hun mistede barnet!” råbte hun og græd endnu mere, og det hele kom som et chok for mig.

”Det kan du ikke mene.” sagde jeg og gik et skridt fra hende. Jeg tog mine hænder på til mit hår og holdte fast i det. ”Nej… Det kan ikke passe.” sagde jeg og en tåre forladte mit øje og trillede ned af min kind. Jeg kiggede over på Ariana, som stod og græd. Jeg gik hen til hende og krammede hende, og tårerne begyndte for alvor at forladte mine øjne og trillede ned af mine kinder. Jeg har mistet mit fremtidige barn, og kunne have mistet Elena. ”Det må ikke passe.” Hviskede jeg og kunne mærke at Ariana nikkede.

Jeg snøftede og Ariana trak sig fra krammet og kiggede mig dybt i øjnene. ”Jeg tror det er bedst hvis du går der ind. Hun er vågen igen. Hun har brug for dig. Det er nu du skal være der for hende” sagde hun og klappede min skulder. Jeg nikkede og gik hen til døren og åbnede døren stille. Det første der kom mig i møde var at Elena lagde på siden, så hun ikke kiggede hen mod døren. Et par snøft forladte hende.

Jeg tørrede mine kinder og gik langsom hen til hende, så hun kunne høre at en var kommet, men hun ville ikke røre sig på nogen måde. Jeg gik hen og kyssede hende på halsen, og straks fik jeg hendes opmærksomhed. Hun vendte sig om så hun kunne kigge direkte på mig. Tårerne trillede ned af hendes kinder.

Hun rejste sig op i sengen og lagde sine arme rundt om mig, og brød sammen. ”Jeg… mistede… det…” sagde hun og stoppede med at græde lysløst men begyndte at grøde højlydt. ”Det gør mig så meget ondt.” sagde jeg og snøftede.

”Jeg mistede det…” gentagede hun og krammede mig hårde. Hvilket fik mig til at nynne Little things, så hun kunne slappe mere af. Efter jeg havde nynnet sangen sagde jeg ”Jeg skal nok være her for dig.” sagde jeg og nussede hendes ryg.

”Jeg vil altid være der for dig uanset hvad.” hviskede jeg i hendes øre og trak mig ud af krammet, så jeg kunne se hende dybt i øjnene.

”Det vil jeg altid.” sagde jeg og kyssede hende kort og blidt på hende mund. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...