Grande sister

Elena Grande lever sit liv i skyggen af sin søster, bedre kendt som den verdenskendte kendte Ariana Grande. Elena har ikke haft kontakt til sin søster i et helt år, da hendes søster valgte berømmelsen frem for familien. En dag kommer hendes søster uventet hjem sammen med fem drenge, bedre kendt som One Direction, da de skal lave et album sammen. Elena sætter en facade op, så hun kan vise hvordan det føles at ens søster ikke gider tale med en, nok med det bruger hun også facaden mod One Direction, så hun ikke behøves at tale med dem. Men hvad sker det når der kommer noget i vejen, så hun skal snak med dem? Hvad vil der ske når Elena søster indser hvad hun har gjort forkert mod sin søster? Vil en af drengene kunne bryde facaden? Vil drengene få følelser for Elena? Læs med i Grande sister *Zayn er med i bandet*

157Likes
170Kommentarer
111484Visninger
AA

29. 27: Mit... barn...

 

”Hvad mener du?” spurgte Ariana og kiggede forvirret på mig. ”Jeg er bange for jeg ikke er klar til at få et barn. Jeg er bange for jeg bliver en dårlig mor, bange for at ikke at kunne være der for barnet.” sagde jeg og tårerne begyndte at trille ned af mine kinder. Ariana trak mig ind i et kram

”Rolig nu.” sagde hun og trak sig fra krammet, og lagde sine hænder på mine kinder og fjernede tårerne fra trillede ned af mine kinder.

”Jeg har set dig, været sammen med små børn. Du vil blive en fantastisk mor, og det er sikkert derfor Niall gerne vil have et barn med dig. Han ved du bliver en fantastisk mor, uanset hvad der sker. ”sagde hun og smilte til mig med et lykkeligt smil. Jeg smilede tilbage, ved ikke hvorfor, men jeg havde brug for at hører de ord. Lige præcist de ord.

”Kom.” sagde hun og tog fat i hånd og trak, mig med ud af værelset. ”Hvad skal vi?” spurgte jeg og kiggede forvirret på hende. ”Vi skal ud og shoppe!” sagde hun og trak mig ud i gangen, hvor hun begyndte at tage sko og jakke på.

”Hvad skulle det gøre gavn for?” spurgte jeg og kiggede forvirret på hende. Hun kiggede på mig og gav mig et irriteret blik ”Stol på mig.” sagde hun og fjernede det irriteret blik, og fik et venlig blik på sit ansigt.

”Jeg skal lige ringe til Niall og sige det.” sagde jeg til Ariana som stod og ventede på mig. Jeg tog min mobil op ad lommen og ringede Niall op.

”Det Niall.” sagde han små trist, det er jo klart. ”Hej Skat. Det er Elena.” sagde jeg og straks kunne jeg høre Niall tusse på nogle.

”Hva så skat?” sagde han og tristheden forsvandt fra hans stemme. ”Jeg synes lige du skulle vide at jeg gerne vil beholde barnet, jeg vil rigtig gerne sige det til dig face to face men Ariana-” nåede jeg ikke mere at sige før Niall afbrød mig.

”Vil du beholde barnet?” spurgte han og lød lykkelig. ”Ja skat, det er det jeg siger.” sagde jeg og smilede. Jeg kiggede over på Ariana som stod og smilede til hele fem øren.

”Tak.” sagde Niall stemme og et snøft kunne høres. ”Niall. Du skal ikke takke mig, men dig selv. Hvis ikke det var dig jeg fik barnet sammen med, så var jeg ikke klar.” sagde jeg og kiggede over på Ariana, som stod og prikkede sig på armen, hvilket betød jeg skulle skynde mig.

”Tak alligevel.” sagde han og endnu et snøft kunne høres. ”Niall lad nu vær med at tud, så tuder jeg også og det skulle jeg nødigt, siden jeg skal ud og shoppe med Ariana her om lidt.” sagde jeg og en tåre trillede ned af min kind. Jeg tørrede hurtigt den væk, så Ariana ikke så den.

”Okay, jeg skal nok lade vær. Men så vil lade dig være indtil du kommer hjem i aften? Ikke?” sagde han og lød forvirret men sammentidlig lykkelig og glad. ”Jo, jeg kommer hjem i aften. Men vi ses ikke?” sagde jeg.

”Vi ses Skat! Elsker dig!” sagde Niall og ventede på jeg svarede tilbage. ”Vi ses. Elsker dig.” sagde jeg og ventede på Niall lagde på, hvilket han gjorde lidt efter.

”Sådan nu er jeg klar.” sagde jeg til Ariana, men jeg lagde min mobil i lommen. ”Godt, for du har brugt fem minutter med Niall nu, som faktisk var min tid.” sagde hun og lagde sine arme på kors. ”Rolig nu Ariana. Du får din tid i den anden ende.” sagde jeg og grinte over hende opførelse. Typisk hende.

***

”Er du klar til at tage hjem Ariana?” spurgte jeg hende femte gang. Jeg kunne ikke vente til jeg skulle hjem til Niall og være sammen med ham. ”Nej vi skal lige ind i den her butik.” sagde Ariana og trak mig ind i en endnu tøjbutik.

”Mere tøj Ariana? Seriøst!” sagde jeg og sukkede opgivende. ”Rolig nu jeg fik din tid i sidste ende ikke?” sagde Ariana og blinkede med det ene øje til mig.

”Jamen så smutter jeg her over og kigger, uden du køber noget eller for den sags skyld du gør!” sagde jeg og kiggede på noget graviltet tøj. Ariana havde købt en masse til mig. ”Okay, jeg smutter over og finder noget der over.” sagde hun og pegede over på nogle kjoler. Jeg nikkede og gik hen til tøjet og kiggede på det.

Jeg ville lige kigge rundt i butikken, så jeg dejede lige 360 grader rundt, og politimænd stod klar til at hjælpe hvis der skulle være noget med indbrud, tyveri osv.

”Hey stop!” sagde en mandlig stemme og begyndte at løbe, og så han løb efter en dame som havde favnen fuld af tøj. De kom løbende ved den sti jeg stod på, så jeg valgte at gå ind til siden men det kunne jeg ikke da en væg stod i vejen. Damen kom fuld løbende med tøjet og politimanden skubbede til alle folk der var i butikken for at komme til.

Da politimanden kom forbi mig mærkede jeg hans hånd presse sig ind på min mave, så hårdt at tårerne trillede ned af mine kinder og faldt ned på jorden. ”Ariana!” råbte jeg smertefuldt og på et split sekund, kom Ariana og så overrasket, trist og bekymret. Hun satte sig på hug foran mig og begyndte at råbe.

”Åh gud! En eller anden ring efter en ambulance!” råbte hun og rørte mit ben, hvor hun kiggede på sin hånd, hvor der var blod.

”En eller anden ring til en ambulance! Hun er ved at miste sit barn! Åh min gud!” sagde hun og tårerne trillede ned af hendes kinder. Jeg kiggede kort ned på mine ben, hvor man tydelig kunne se at der var blod. Jeg kiggede på Ariana, som sad og græd sammen med mig.

”Nej…” startede jeg ud og smerterne blev værre. ”Nej…” gentagede jeg. ”Det kan ikke passe.” råbte jeg smertefuldt og brød sammen. ”Mit… barn…” sagde jeg før alt blev sort, for mine øjne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...