Runaway.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2014
  • Opdateret: 31 okt. 2016
  • Status: Igang
"I know that there's a place for me somwhere out there. Until i find it, i'm just gonna keep running."

5Likes
0Kommentarer
500Visninger
AA

7. 21. Januar

 

Anden gang, han stødte på hende, var i parken. Ham og drengene var alle blevet enig om, at få lidt frisk luft imellem at strenge deres guitarer og spille den næste sang. Hun havde siddet dér, på en bænk, med en bog i skødet. Hendes hår fløj vildt omkring, men hun så ikke ud til at bemærke. Det var heller ikke kun Calum, der bemærkede hende. Alle drengene stoppede op, og gav sig til at hviske. Han var den eneste der henvendte sig til hende, og da han satte sig ned ved siden af hende, kunne han godt mærke at hun var klar over, de tre sæt øjne der var fæstnet mod dem.  

"Hej, igen", han kløede sig akavet i nakken, og hun smilede blidt. Han blev næsten slået omkuld af overraskelse. Hun så så sød ud, som hun sad der med røde kinder og det smukkeste lille smil på læben. Han kunne ikke selv lade vær med at smile bredt. "Hej", hendes stemme var rolig, imodsætning til sidst de stødte på hinanden, "hej Calum". Hun hævede det ene øjenbryn, og han blev i et kort øjeblik helt lykkelig over at hun havde husket hans navn. Det lod også så godt, når det kom fra hendes mund af. Den måde hans navn nærmest rullede af tungen på hende, fik ham til at få helt kuldegysninger. Som han stod nu, og afspillede mødet i sine minder, havde han lyst til at slå sig selv. 

"Du må altså virkelig undskylde for sidst", han grinte hæst, for at lette stemningen, og heldigvis grinte hun også. "Det er helt okay, alt forladt. Du må også undskylde for min reaktion, jeg virkede nok ikke som den mest imødekommende", hun førte noget hår om bag ørene. "Det helt i orden...", Calum flyttede for én gangs skyld blikket fra hende, og overmod sine tre bandmedlemmer, der nu var begyndt at nærme sig. Han havde lyst til at ryste voldsomt på hovedet, som at give et tegn på at de ikke skulle komme nærmere, men lod vær. 

Åh gud, hvor skulle de bare ikke forstyrre dem lige nu, hvor alting gik nogenlunde godt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...