en time, der gik ✗ m. g. clifford

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2014
  • Opdateret: 11 jan. 2015
  • Status: Igang
lucia sidder fanget i et storcenter en tirsdag forårsdag. det gør michael også. de taler om hvad man kan bruge tiden til, når der ikke er noget at bruge den til.

13Likes
5Kommentarer
327Visninger
AA

3. to timer gået, fem tilbage

burde jeg være taknemlig? 

taknemlig over at jeg har en ved min side? altså michael? 

han er ved at blive rastløs nu, men hvis det ikke var for ham, så havde jeg nok haft rumlen i maven over en hidsig sult, der ikke kunne stilles. men ville det være forkert ikke at være takke?

der er mange ting jeg burde være taknemlig over. jeg er også taknemlig, når jeg tænker på det. men i sekunderne jeg skal være taknemlig, er jeg det ikke. om det er en form af sygdom, tror jeg nu ikke, for er der ikke andre der også har det sådan? 

sidder med den formidable middag min mor har været så sød at kreere til min familie og jeg, hvor jeg burde takke, men gør det ikke, fordi det er så normalt bare at få det serveret, at jeg glemmer hvor kostbart det er.

nu har jeg ikke oplevet ægte kærlighed, men kan det ikke også ende ud sådan? i starten man er nyforelsket og glemmer aldrig at kysse godnat og hvor 'jeg elsker dig' er en del af hverdagens rutine, men der i sidste ende bliver som en klud man aldrig helt vrider igennem - et sløset, træt, udmattet; "jeg elsker dig," hvor partneren svare: "i lige måde." burde kærligheden ikke bevares, som den var, er? jeg er enig med mig selv om, at dagene jeg har min kærlighed forbundet til en person, vil jeg ikke tage imod et: "jeg elsker også dig." om jeg lyder som en mokke, kan jeg være ligeglad med, da jeg tror kærligheden kan være ved at begge fortæller at de elsker hinanden, som i: "jeg elsker dig," "jeg elsker dig."

længere er den ikke.

hvert fald ikke for mig.

- er du glad for dit band? efter michael havde præsenteret sig for mig, for snart to timer siden, har han ikke været ude for min synsvinkel - om det er meningen venter jeg med at spørge om.

- mere end glad. lader han sig fortælle og sætter sig for en gang skyld ned igen, foran mig i skrædderstilling.

- hvad hedder i egentlig? spørger jeg ham og en tot hår glider foran mine øjne. michael vipper med hans knæ, der et hul hver har.

- øh, five seconds of summer. jeg graver ned i min hukommelse, leder efter navnet. 

- er i kendte? spørger jeg og et grin, der bliver til et fnøs yder fra michael.

- en smule. afklarer han. - kender du os? nu er det hans tur til at spørge, og jeg kniber øjnene sammen for at grave dybere.

- jeg så engang nogle på tv'et, som sang om underbukser? jeg synes de hed noget i den stil - var det jer? 

et kort grin udbryder michael og jeg lader totten glide bag om mit øre.

- det var muligvis os.

- hvis det var jer, så synger i godt. smiler jeg og han smiler tilbage.

- tak. siger han.

- tak. siger jeg og han smiler som en tosse.

 

✗✗✗

 

michaels telefon ringer, lige inde jeg er faldet i søvn op ad hans skulder. michael mente jeg lige så godt kunne få noget søvn, så ville han holder vagt, selvom at holde vagt ikke er det mest spændende job for denne stund, nu når der jo ikke kommer andre end os.

- jeg har ikke rigtig mulighed for at komme over nu, luke... sagde han ind i sin telefon. klokken var 22:48. vi har siddet her siden ni.

selvom telefonen skratter en smule, er det stadig muligt for mig at høre, hvad personen i den anden ende, som nu hedder luke, siger.

- hvor er du? bliver der sagt, og michael bevæger sig en smule.

- i et storcenter. 

hvad luke siger nu kan jeg ikke tyde, men michael svarer: - lucia er her også. og jeg kan regne ud, at han har spurgt om der er andre.

så lægger de på, og michael siger: - jeg skulle hilse.

- hils igen, når du kommer så langt.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...