Misbrug i hjemmet - Skole Opgave

Alene, forladt, misbrugt - Det er noget af alt hvad 16 årige Izabella Jones føler. Det er nu 2 år siden hendes mor døde i en bilulykke, mens Izabella overlevede. Efter det begyndte hendes far på druk, og misbug. Izabella er ved at miste alt håbet, men møder denne fantastiske fyr ved navn Ash. Han prøver at overtale hende til at stikke af, men det kan Iza ikke byde hendes far. Hvad sker der? Vil Iza stikke af med Ash? Vil hendes far behandle hende endnu værre? Læs med for at finde ud af det. (Kan have anstødende ting, såsom vold, voldtægt og drab) (Læses på eget ansvar)

1Likes
0Kommentarer
168Visninger
AA

1. MIsbrug i hjemmet

Misbrug i hjemmet

Slag og spark påvirker mig faktisk

 

Jeg kunne forestille mig, kuglen åd sig igennem hans kød. Ind gennem huden og ind til hans hjerte. Jeg følte, at jeg kunne hører hjertet stoppe, og i det øjeblik, følte jeg mig fri.

 

Iza fortæller

Jeg vågnede op, minderne strømmede frem i min hukommelse igen. Da jeg kom hjem fra skole, slog far mig, han sparkede, og til sidst forulempede han mig. Jeg følte en utrolig smerte, da jeg rejste mig op, og med det samme fortrød jeg, at jeg rejste mig op. Men klokken er 7.30, og jeg skal i skole klokken 8.15, så jeg skal op. Jeg rejste mig op, og tog noget tøj på, en hvid crop top og nogle sorte shorts. Jeg tog min hvide Iphone 4s ud af opladeren, og puttede den ind i min sorte Fjällraven skoletaske. Jeg tog nogle converse støvler på, og sneg mig ud. Uden held. Far skubbede mig ned på gulvet. Han begyndte at sparke mig på hofterne,og jeg fik nogle fodaftryk på min hvide top. Jeg veg mig ud af hans greb, og løb udenfor.

 

*****

 

Jeg gik stille ind i klassen, selvfølgelig kiggede alle på min trøje med fodaftrykket, men jeg var ligeglad.  Jeg satte mig ned til min sædvanlige plads, den aller bagerste. “Velkommen tilbage fra weekenden!” Sagde læreren. “Jeg håber i har haft det godt. Nå nok med det, vi skal se på jeres lignings videoer, så Iza vil du lægge ud?” “Åh øh, jeg har glemt at lave den.” Sagde jeg helt hviskende. “Nu igen, ej altså Iza, jeg bliver nødt til at sende dig op på kontoret.” Sagde læreren. Jeg nikkede , og begyndte at gå mod døren. Jeg gik langs gangene, på vej mod kontoret, blev jeg stoppet. To af de ældre elever kom gående “Nej se det er jo luderen Iza, Jash synes du ikke vi skal lære hende hvad sådan nogle klamme ludere får fra os?” Sagde den ene, og inden jeg nåede at reagere tyrede den anden sin næve ind i maven på mig. Tårerne pressede sig på og jeg kunne snart ikke holde det inde mere.

 

*****

 

Skolen var nu slut, og i dag ville jeg bare ikke hjem, men jeg skulle. Far han begyndte at misbruge mig, da mor døde for 2 år siden. Men der gik lidt tid inden han begyndte at drikke alkohol, morgen, middag og aften. Jeg valgte dog at gå den lange vej hjem, også for at slippe for alle de ældre elever der mobbede mig. De troede alle sammen det var mig der ville være sammen med min far, på den fysiske måde, men det var far der misbrugte mig. Jeg prøvede endda at sige det til min eks bedste ven Anna, men hun troede ikke på mig. Hun sagde som alle andre at det var mig der ville have det upassende forhold til min far. Jeg så den alt for bekendte gade og begyndte at gå mod hoveddøren. Jeg åbnede stille hoveddøren, og gik ind. Far lå og sov på sofaen, efter han sikkert havde drukket sig plørefuld i alkohol. Jeg listede stille op på mit værelse, og låste døren efter mig. Jeg ville ikke begå den samme fejl som dagen før, hvor han bare kunne liste sig ind og misbruge mig alt hvad han ville.

 

Forulempet og cutter, sikke et liv

 

Jeg tog et af mine fotoalbum op. Jeg tænkte tilbage på de dage hvor vi var en stor lykkelig familie. Dengang hvor far ikke var alkoholiker, mor var ikke død og jeg blev aldrig mobbet. Jeg tænkte på dengang London var et andet sted. Jeg har helt glemt at fortælle hvem jeg er. Jeg er Izabella Victoria Jones og er 16, men alle kalder mig Iza. Jeg har mellemlangt brunt hår og brune øjne. Jeg er meget lav, og folk kalder mig for tyk men det er jeg ikke. Jeg bor på Five Row Street 230, og min far hedder Kol Thomason. Vi bor i et meget enkelt hus, og før levede vi lykkeligt her i huset. Nu giver det mig bare kvalme. Min far han er også begyndt og få ølvom, efter alt den øl han har drukket. Ellers er han høj og har sort hår og grå øjne.

 

*****

 

Jeg hørte en banken på døren, men ignorerede den. Tårerne trillede langsomt ned af kinderne, og landede på min mund. Smagen af salt skar dybt på tungen, hvilket fik mig til at græde endnu mere. Jeg sad bare der i noget tid, krammede mit billede af min lykkelige familie imens jeg græd. Jeg lagde bogen på plads, og tog noget nattøj på.  Jeg listede ud på toilettet på den anden side af gangen, og børstede tænder og det der. Jeg åbnede stille døren, og trådte langsom og varsomt for ikke at blive opdaget. Men det gjorde jeg, gulvet knirkede og far kom farende over mod mig. Han begyndte at slå mig, og sige forfærdelige ting til mig, som “Din luder det er din skyld Marié er død!” eller “Din fede kælling, kan du ikke tage livet af dig selv, så slipper vi for at se sådan et misfoster!” Og så videre. Slagene til spark og sparkene til kys. Han begyndte at lægge mig ned på gulvet, men jeg strittede imod med alt jeg kunne, men hver gang jeg gjorde imod, fik jeg en lussing.

Og så begyndte han ellers at forulempe mig igen.

 

*****       

 

Jeg vågnede op. En smerte skar i mit liv, men alligevel skyndte jeg mig at fare op og låse min dør. Bare så han ikke kom ind og gav mig noget morgentæsk. Jeg satte mig i min seng og begyndte at tænke på alt det her var fordi mor skulle hente mig til en fest. Hvis jeg bare ikke havde trodset dem, så var hun stadig  i live. Jeg gik ud på toilettet. Jeg kunne ikke klare det her mere, jeg var nødt til at erstatte den mentale smerte med fysisk. Jeg rodede lidt i kasserne indtil jeg fandt et barberblad. Jeg havde aldrig gjort dette før, men fars ord skar i luften “Det er din skyld din skyld Marié er død!” ordene rungede i mit hovede. Det var min skyld, og med den tanke begyndte jeg at presse bladet ned mod min hofte. En smerte skød gennem min krop, men på den gode måde. Det røde blod strømmede ud over hoften. Det hjalp mod den mentale smerte, men ikke helt så jeg lavede 7 snit mere. De 8 snit var det bedste der skete i dag. Jeg elskede den følelse af ikke at føle skyld eller sorg. Jeg rensede såret, og puttede plaster på. Jeg gik ind på mit værelse, og lagde mig i min seng, og faldt langsomt hen.

 

Ny dreng, eller ny mobber?

 

Jeg var vågen, jeg kunne bare ikke bevæge mig. Jeg kiggede op, billeder af alt jeg frygtede dansede hoverende rundt. Jeg ville lukke øjnene, men jeg kunne ikke. Det eneste jeg kunne se var da vi kørte ind i træet. Synet af min mors livløse krop, med blod smurt i hele ansigtet. Det eneste jeg kunne tænke var ‘Det er min skyld!’

Jeg vågnede. Det var bare et mareridt. Et meget slemt et. Jeg kravlede ud af min seng og kiggede på min hofte. Der var helt rødt rundt om sårene, og den var også lidt hævet. Jeg fandt hurtigt nogle sorte skinny jeans, og en lang trøje, så den dækkede sårene på min hofte. Jeg pakkede min taske, og tog nogle sko på. Jeg gik stille ned af gangen, og forbi far på sofaen. Heldigvis sov han. Jeg sneg mig ud af døren og gik langsomt mod skolen.

 

*****

 

Jeg gik hen ad gangen mod mit skab. Jeg kiggede hurtigt op og kunne se det bare få meter væk fra mig nu. Jeg sænkede blikket, og lige pludselig. Bam! Jeg gled hen af jorden, på min dårlige hofte. Tårerne fyldte sig i mine øjne, men jeg blinkede dem væk. Jeg rejste mig op og så en ny dreng. “Se dog hvor du går!” Hvæsede jeg af ham. “Ja hvad med dig selv? Du går sgu da bare og glor ned i gulvet? Seriøst få dog styr på dit liv!” Hvæsede han tilbage. Jeg kunne mærke tårerne pressede sig på, og jeg løb mod toilettet. Jeg gik ind i en bås, og låste den. Jeg satte mig på toilettet, og tog benene under hagen, og lagde armene rundt om mine ben.

 

*****

 

Dagen var gået sådan, jeg havde pjækket fra skolen, og nu sad jeg og hørte musik i parken.

Jeg kunne mærke på bænken, at nogen satte sig på den. Jeg kiggede mod min højre side.

Nej, det var ham drengen fra tidligere. “Hør undskyld” Sagde han. Jeg tog mine høretelefoner ud. “For hvad?” Spurgte jeg hviskende. “Det var mig der startede.” Sluttede jeg så af. “Nej, det var mig der sagde noget jeg ikke burde. Jeg har ingen ret til at blande mig i dit liv!” Sagde han stille. “Hør, skal vi ikke bare glemme dette, og starte på en frisk?” Spurgte jeg. Han nikkede og rakte sin hånd frem “Jeg er Ash.” Jeg tog imod hans hånd og rystede den “Iza” Sagde jeg stille.

Vi begyndte at gå hjemad, da klokken var ret mange. Det viste sig så, at han var flyttet ind ved siden af mig. Sammen med hans lillesøster, og hans forældre. Jeg gik indenfor, og løb op på mit værelse, jeg åbnede min ældgamle computer, og ansøgte Ash på facebook. Jeg kiggede nogle funny videos, og rodede lidt op på mit værelse. Jeg var bare så glad i dag. Jeg skiftede til noget hygge tøj, og gik i seng.

 

Ølflasken er min eneste udvej

 

Jeg vågnede. Far havde ikke slået mig i nat. Nej jeg havde sneget mig ind og var gået i seng.

Jeg fandt noget tøj, og gik ud på badeværelset. Jeg tændte for det varme vand. Jeg tog alt mit tøj af, og trådte ind i bruseren. Jeg skyllede mit hår, og kom noget shampoo i. Jeg tog min bodyshampoo og smurte min krop godt ind. Jeg trådte ud af bruseren, tørrede min krop og tog mit tøj på. Jeg tog min føntørrer og tørrede mit hår. Jeg satte det op i en høj hestehale, og tog noget neutralt makeup på. Jeg listede mig ind på mit værelse, og pakkede mine ting.

Jeg gik nedenunder, men ikke forsigtigt nok, fordi far pressede mig op af muren. “Lede kælling hvor var du i går? Herh herh? Jeg fik et opkald fra skolen, din luder. Du skal møde op eller blive hjemme hos din kære farmand, så jeg kan få det lidt sjov!” Spyttede han vredt ud. Jeg tog ølflasken der lå på bordet. Jeg kiggede lidt på den og ignorerede det min far lige sagde.

Jeg hamrede ølflasken ind i hans tinding, og begyndte at løbe da han faldt mod jorden. Jeg løb mod døren og rev den op, og løb ud. Jeg løb langs gaden og ud på marken der var bag vores hus. Jeg så Ash ude på marken. Hans blonde hår fløj rundt på han perfekt formede hovede i vindens styrke. “ASH!” Råbte jeg. “Iza?” Han så spørgende på mig. “M-min f-far.” Startede jeg “Hvad er der med din far?” Spurgte han. “H-han, han misbruger mig!” Sagde jeg og knækkede sammen.

 

*****

 

Vi var taget hjem til Ash, og han havde smuglet mig ind på hans værelse. Jeg kiggede rundt. Han værelse var meget simpelt, en dobbeltseng i den bagerste ende, et skrivebord, en reol og et tøjskab. “Hvor længe har det stået på?” Spurgte han og satte sig ned ved siden af mig på sengen. “For 2 år siden, da mor døde.” Sagde jeg grådkvalt. Han åbnede armene som hentydning til jeg skulle kramme ham. Jeg låste mine arme om hans nak, og borede mit hoved, mellem hans skulder og hans nak. “Tak” Sagde jeg. “For hvad?” Han trak sig ud af krammet og kiggede mig seriøst i øjnene. “For at være der for mig!” Hviskede jeg. “Hvad med at vi stikker af?” Spurgte han pludselig. “Stikker af?” Jeg så spørgende på ham. Jeg kunne da ikke bare stikke af, far ville blive rasende! “Det kan jeg ikke Ash, jeg er ked af det!” Sagde jeg stille. “Hvorfor ikke Iza?” Spurgte han. “Far” Svarede jeg enkelt. “Ham? Han misbruger dig jo kun? Hvorfor så ikke skride?” Han kiggede undrende på mig. “Fordi jeg er den eneste han har, og siden mor døde har han haft det skidt. Hvad tror du så der vil ske hvis jeg også pludselig forsvandt?” Jeg kiggede ham seriøst i øjnene. Eller kunne jeg bare gå? Nej, jeg vil ikke udsætte ham for mere smerte, end nødvendigt. “Jeg ved godt vi ikke kender hinanden så godt, men tror du jeg kan sove her?” Spurgte jeg stille og kiggede ned i mine hænder. “Selvfølgelig!” Sagde han. “Jeg finder lige en madras og det.” Han rejste sig og gik ud af værelset.

Jeg nikkede, selvom han ikke kunne se det. Jeg rejste mig op og kiggede lidt rundt i rummet. Hans værelse var fyldt med tegninger, og jeg kiggede nærmere på en af dem. Det var en pige og hun smilte. Den var sort hvid så jeg kunne ikke se hvem det var på farverne, men da jeg så en billedramme på han skrivebord med den samme på, kunne jeg se det var hans yngre søster Nicole. Hun var så nuttet, og omkring de 6-7 år gammel. Hendes hår var blondt, og øjnene var brune. Hendes smil varmede mig seriøst om hjertet. Det var som at se en hundehvalp.

 

Lad os stikke af!

 

Jeg kiggede rundt. Hvor var jeg? Nu husker jeg, jeg har sovet ved Ash. Jeg kiggede til venstre, og så den sovende Ash der lå i hans seng. Hans mund stod lidt åben, og det så bare SÅ sødt ud.

Jeg kiggede rundt på værelset, og gik over til hans klædeskab. Jeg kiggede lidt rundt og fandt en t-shirt med noget mønster på, og en sort hættetrøje. Jeg regnede da med jeg måtte låne det, da han vidste hvad der sker hjemme hos mig, så jeg tror han kan forstå hvorfor jeg ikke vil gå hjem og hente noget tøj. Jeg tog mit tøj af, og tog det på jeg lige havde fundet. “Iza?” Sagde Ash med en meget hæs stemme. “ASH” Skreg jeg op og dækkede min krop med den trøje jeg havde i hånden. “Hvad laver du?” Spurgte han nysgerrigt. “Åh undskyld! Jeg troede det var okay jeg lånte noget tøj. Det er jeg så ked af!” Udbrød jeg. “Det okay Iza. Selvfølgelig må du da låne noget tøj.” Sagde han stille. “Hvad er der sket med din hofte?” Han kiggede, og der opdagede jeg jeg ikke havde dækket den med trøjen. “Øh. Uh. ikke noget!” Sagde jeg helt hektisk. “Iza, cutter du?” Spurgte han overrasket. Jeg nikkede. “Men kun en gang!” Sagde jeg grådkvalt. Han rejste sig op og gik over til mig. “Shhh. Shh.” Sagde han stille og vuggede mig i hans arme.

 

*****

 

Vi var gået ud på marken, og var kravlet op i nogle træer ude i siden. “Ash?” Spurgte jeg og kiggede ham i øjnene. “Iza?” Sagde han og prøvede at efterligne min stemme. “Jeg har tænkt over hvad du sagde.” Sagde jeg stille og kiggede på mine hænder. “Jeg har sagt meget Iza, kan du uddybe dig lidt?” Sagde han og smilede forsigtigt til mig. “Jeg mener med at stikke af. Og Jeg har besluttet, jeg vil væk herfra. Jeg SKAL væk herfra hvis jeg vil leve et sundt liv uden at cutte, indtil jeg dør af alderdom, og ikke af mig selv der får skyldfølelse for min mors død!” Sagde jeg helt tom. Jeg måtte væk, men jeg kunne ikke gennemføre det alene. Jeg manglede en at gøre det med, og Ash har været der hundrede procent for mig, selvom vi knap nok kender hinanden. “Iza er du sikker?” Han kiggede mig dybt i øjnene, og jeg nikkede. “Hvad med dig? Du har en familie, en søster. Er du sikker?” Han nikkede. “Så lad os pakke,, jeg kender et sted vi kan sove.” Sagde han og begyndte at kravle ned fra træet.

 

*****

 

Vi havde pakket, og var på vej mod en efterladt lade, som vi kunne sove i. Jeg gik ind i laden og fik et chok. han stod der. Min far, han stod der, og kiggede olmt på mig. Jeg vidste dette ikke kunne gå godt. “Iza din luder, jeg kan se jeg ikke var du knaldede!” Sagde han og kiggede på Ash. “Hør her, det er ikke okay sådan du behandler hende dit svin jeg synes bare du skal skride ud af den dør og ud af hendes liv!” Råbte Ash og pegede på døren. “Ved du hvad? Jeg skider på hvad sådan en idiot som dig siger! Ved du hvorfor? Fordi jeg er stor du er lille, jeg har ret du tager fejl og jeg er klog du er dum, så hold din fede kæft lukket!” Skreg far.


Jeg har dræbt to, og jeg føler mig lykkelig.

 

Ash kiggede rasende på far. Far kiggede rasende på Ash. Og jeg stod og kiggede hjælpeløst på dem. Far trak en pistol op af lommen. Han gik tættere på mig, og Ash gik mod far. “Hvis du rører dig den mindste smule er hun død!” Råbte far. Han tog mig om halsen og satte pistolen op over øret på min højre side af mit hoved. Jeg kiggede skræmt på Ash. Hvad skulle jeg gøre, jeg var ikke klar til at dø. Jeg skreg, og far skyndte sig at lægge sin hånd for min mund, og idet han gjorde bed jeg til. Han tabte pistolen, og holdte på sin hånd af smerte. Jeg tog fat i pistolen og stod nu og sigtede på ham. Jeg kunne se at hans hånd blødte og først nu lagde jeg mærke til smagen af jern i min mund. “Ned at ligge, SVIN!” Råbte jeg. Jeg kunne se far så overrasket ud over min kommando, og det var jeg også selv. Han lagde sig ned, og strakte sine arme så jeg kunne være sikker på han ikke gjorde noget han ikke burde.

 

*****

 

Ash havde bundet far til en stol så han ikke kunne gøre noget. Jeg stod stadig med pistolen og sigtede på ham, bare for en sikkerheds skyld. “Undskyld Iza, undskyld! Jeg er ked af hvad jeg har gjort, og jeg lover jeg aldrig gør det igen!” Sagde far for 10 gang. “Jeg er ligeglad far.” Svarede jeg ham. “Hvad laver vi lige nu Iza?” Spurgte Ash. “Hævn” Svarede jeg som om det var klart. Mig og Ash stod og skændes. Og vi var ikke opmærksomme nok, for far havde ødelagt rebet og stod nu, denne gang med en køkkenkniv fra den ene taske. “LÆG DEN NED NU ELLER JEG SKYDER!” Råbte jeg. “Som om du tør lille Iza!” Sagde far, og grinte hånligt.

Jeg tog pistolen op, og sigtede, dog kun på hans skulder. Jeg træk på aftrækkeren. Kuglen fløj gennem luften, og ramte perfekt på hans skulder. Far råbte op af smerte, og begyndte at bande af mig. Men jeg var ligeglad, det føltes så dejligt at give ham tilbage af alt den smerte han har givet mig. Derfor skød jeg ham igen, bare på benet, og han faldt sammen. Jeg blev helt, jeg ved ikke hvad jeg blev, men jeg havde det som jeg var i et sukkerchok. Jeg skød ham på hånden, den han holde over sit ben, og han skreg. Da jeg hørte ham skrige af smerte, følte jeg mig så glad. Jeg ved ikke hvorfor, det gjorde mig bare glad at se ham lide. “IZA STOP, DU SKADER HAM!” Råbte Ash. “Jeg er ligeglad, ligesom han var da han slog mig, sparkede mig, HAN FUCKING VOLDTOG MIG GANG PÅ GANG, OG ALLE VAR LIGEGLAD! ALLE SAGDE DET VAR MIG DER VILLE HAVE SEX MED HAM, MEN GÆT ENGANG, HAN ØDELAGDE MIT LIV. SÅ NU GØR JEG BARE DET SAMME!” Skreg jeg ud og begyndte at slå løs på min fars svage krop. Jeg rejste mig op, og sigte en sidste gang. Jeg træk på aftrækkeren, og kuglen fløj gennem luften. Det hele gik i slowmotion. Jeg kunne forestille mig, kuglen åd sig gennem hans kød. Ind gennem huden og ind til hans hjerte. Jeg følte, at jeg kunne hører hjertet stoppe, og i det øjeblik, følte jeg mig fri. Fri fra alt hans tortur, alt den smerte. Jeg var endelig klar til at leve et normalt liv igen. “Iza, vi bliver nødt til at melde det her!” Sagde Ash bag mig. Nej jeg ville ikke lade ham ødelægge min frihed. “ Nej, vi brænder bare laden!” Sagde jeg bestemt til ham. “ Iza, hør på dig selv! Du er jo syg i hovedet jeg melder altså det her lige nu!” Sagde han, og begyndte at skrive nummeret på sin mobil. Jeg skyndte mig at sigte. “Undskyld Ash.” Sagde jeg og træk på aftrækkeren. Hans krop faldt mod jorden. Han var død.

 

 

 

Kære dagbog

 

Dagbog

 

Den 13/9-2019

 

Jeg fortryder stadig. Den dag kører rundt i mit hoved hele tiden. Jeg dræbte de to jeg holdte mest af. Ja jeg holdte meget af min far, selvom han gjorde hvad han gjorde, var han stadig min far. Jeg har ikke set nogen psykolog, men det har nok du lagt mærke til, ikke dagbog? Hvad skulle jeg sige “Ja jeg dræbte min far og min bedste ven, vær sød ikke at ringe til politiet!” Skulle jeg det? Nej vel. I dag er det faktisk 5 år siden præcis. Ikke at jeg vil fejre det. Jeg var mest ked af, at jeg nød at få min far til at lide, og det hader jeg mig selv for.

 

-Iza


 

Jeg puttede min kuglepen ind i bogen, og lagde den under min pude. Jeg ved det var dårlig vane. Jeg gik ud fra mit værelse, igennem stuen, og ind i bryggerset. Jeg tog mine sko på, og min jakke tog jeg bare i hånden. Mine nøgler og mobil kom jeg ned i min taske, og så gik jeg ud i opgangen, og ned til udgangen. Jeg gik om til baggården for at hente min bil. Jeg steg ind i bilen og lagde min taske på det andet sæde. Jeg stak nøglerne i hullet, og kørte ud på vejen.

Jeg kørte langs landevejen, og drejede ind til laden, eller hvor laden stod før. Jeg trådte ud af bilen, og gik mod den. Der var stadig nogle rester, og det var nok til at jeg kunne se det hele for mig igen.  Jeg skød ham på hånden, den han holde over sit ben, og han skreg. Da jeg hørte ham skrige af smerte, følte jeg mig så glad. Jeg ved ikke hvorfor, det gjorde mig bare glad at se ham lide. “IZA STOP, DU SKADER HAM!” Råbte Ash. “Jeg er ligeglad, ligesom han var da han slog mig, sparkede mig, HAN FUCKING VOLDTOG MIG GANG PÅ GANG, OG ALLE VAR LIGEGLAD! ALLE SAGDE DET VAR MIG DER VILLE HAVE SEX MED HAM, MEN GÆT ENGANG, HAN ØDELAGDE MIT LIV. SÅ NU GØR JEG BARE DET SAMME!” Skreg jeg ud og begyndte at slå løs på min fars svage krop. Jeg rejste mig op, og sigte en sidste gang. Jeg træk på aftrækkeren, og kuglen fløj gennem luften. Det hele gik i slowmotion. Jeg kunne forestille mig kuglen æde sig igennem hans kød. Ind gennem huden, og ind til hans hjerte. Jeg følte jeg kunne hører hjertet stoppe, og i det øjeblik, følte jeg mig fri. Fri fra alt hans tortur, alt den smerte. Jeg var endelig klar til at leve et normalt liv igen. “Iza, vi bliver nødt til at melde det her!” Sagde Ash bag mig. Nej jeg vil ikke lade ham ødelægge min frihed. “ Nej, vi brænder bare laden!” Sagde jeg bestemt til ham. “ Iza, hør på dig selv! Du er jo syg i hovedet jeg melder altså det her lige nu!” Sagde han, og begyndte at skrive nummeret på sin mobil. Jeg skyndte mig at sigte. “Undskyld Ash.” Sagde jeg og træk på aftrækkeren. Hans krop faldt mod jorden. Han var død. Minderne strømmede frem, og jeg sank i knæ. Jeg begyndte stille at hulke, og før jeg vidste af det, så lå jeg i fosterstilling. De døde, og jeg levede, de fortjente det ikke, jeg gjorde. Jeg så en kniv ligge længere henne af gulvet, og før jeg vidste det, havde jeg den i hånden. Du fortjener det! Sagde stemmen i mit hoved, om med det skar jeg min pulsåre over. Blodet strømmede ud af min arm. Jeg kunne mærke at blodet løb ned på mine ben. Der lå en hel pøl af blod. Jeg blev helt svimmel så jeg lagde mig ned. Jeg lukkede øjnene, men kunne ikke åbne dem igen. Efter 15 sekunder kunne jeg ikke huske mere, jeg kunne ikke mærke mere, jeg levede ikke mere. Jeg var død. Ligesom jeg fortjente.



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...