Please Hold Me Tight (Justin Bieber fanfiction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2014
  • Opdateret: 20 jan. 2015
  • Status: Igang
KOMMER SNART :Se Trailer: Historien om Sophia Bach. Hun er en 19 årig pige fra Canada. Hun er en helt normal, borset at hun har et meget nært forhold til Justin Bieber, ja i hørte rigtig, de er bedste venner. Eller det VAR de, da Justin fik sin drøm om at blive sanger gjort til virkelighed og flyttede til USA glemte han alt om Sophia. Han havde lovet hende at ringe eller skrive hver dag, men det holdt kun en måned, så stoppede han pludselig med at skrive. Sophia blev knust, og ville aldrig tale om ham, hun nåede aldrig at fortælle ham at hun var vild med ham. Men hun er nu næsten 6 år efter kommet sig over ham. Han havde tydeligvis glemt alt om hende. Der var en grund til at Justin Stoppede med at skrive og ringe til Sophia. Han har lige siden de mødte hinanden for første gang været forelsket i Sophia, og da han var nød til at flytte græd han sig selv i søvn, han var nød til at stoppe kontakten ellers ville han ikke udholde sig selv.

73Likes
52Kommentarer
2381Visninger
AA

8. Kapitel 7 All that matters to me

Kapitel 7

Sophias synsvinkel

”Åh nej, åh nej, åh nej” sagde jeg til mig selv, jeg løb hele vejen hjem og spurtede op ad trappen og ind på mit værelse, hvor jeg brød ud i gråd. Jeg tog mig selv til hovedet, hvor fanden skulle jeg gøre? Jeg havde allermest lyst til bare at springe lige i armene på ham, og fortælle hvor meget jeg havde savnet ham, men noget i mig sagde jeg skulle lade vær. Jeg fiskede hurtigt min mobil frem og trykkede på Camillas nummer og ringede hende op. ”Ja, det er Camilla” sagde hun i den anden ende af røret. ”Camilla” sagde jeg og snøftede, ”er der noget galt Sophia”, ”Justin er tilbage” sagde jeg, Camilla vidste alt om hvad jeg følte til Justin og hvor ked af det jeg havde været. Jeg hørte hende sukke, ”Hvad skal jeg gøre Camilla” sagde jeg. ”Snak med ham Sophia, hør hvad han har at sige” Sagde hun, ”Men, jeg kan ikke snakke med ham, jeg tuder bare ved tanken om ham, hvordan skulle jeg så kunne snakke med ham” sagde jeg opgivende. ”Du har brug for at snakke med ham, og jeg er sikker på at han også har brug for at snakke med dig” hun holdte en pause, ”Sophia, jeg ved at du savner ham så fandens meget, gør noget ved det”, jeg sukkede og tog min ene hånd op i panden og sukkede, ”Jeg er nød til at løbe Sophia, vi ses”, ”Ja vi ses” også lagde vi begge på.  Jeg lagde mig i sengen og kiggede op i loftet, men pludselig bippede min mobil, jeg kiggede på den, det var et nummer jeg ikke kendte. Jeg låste mobilen op og kiggede hvad der stod: Vi er nød til at tale sammen, kan vi mødes i morgen på taget kl. 12.00? -Justin. Jeg valgte at lave hver med at svare ham, men i stedet lagde jeg mig igen i sengen og faldt stille i søvn.

Justins synsvinkel

”Hun svare ikke” sagde jeg frustreret til Ryan, som var kommet over. ”Hvis jeg kender hende rigtig, har hun set den, men svare ikke fordi hun ikke ved hvad hun skal skrive” sagde han afslappet og lænede sig tilbage i stolen han sad på. ”Nå Justin, hvordan går det så med Selena, jeg bliver meget forvirret af alle medierene” spurgte han, jeg trak på smilebåndet ”Jeg kan godt forstå du er forvirret, for det er jeg også selv” sagde jeg, Ryan kiggede undrende på mig. ”Hun er bare blevet så underlig, nogen dage gider hun mig og ringer hele tiden, og andre dage er hun pisse sur på mig” sagde jeg og kørte en hånd igennem mit hår. Jeg savnede virkelig Ryan i min hverdag, han var en ven i særklasse, han forstod altid at sige og gøre alle de rigtige ting, som altid fik mig i bedre humør. ”Drenge der er mad” sagde min mor ude fra køkkenet. Mine næsebor blev fyldt af den mest fantastiske duft af min mors spagetti.

” Oh oh, just as sure as the stars in the sky
I need you to show me the light
Not just for the meanwhile, for a long long time
Better believe it”

Jeg havde taget min guitar og sad og spillede lidt for mig selv. Jeg fandt roen i mig selv når jeg bare sad for mig selv og spillede. Jeg så igen og igen, det som skete tidligere i dag. Og den samme sætning kørte rundt i hovedet på mig, Justin, jeg er nød til at gå, i har ingen ide hvor ondt det gjorde at se en man havde savnet så meget at det næsten var umuligt, bare sådan gå uden at kigge på én.  Jeg havde virkelig dummet mig dengang, og jeg fortryder at jeg aldrig sagde til hende at jeg var forelsket, og jeg havde været det siden første dag jeg så hende.

” You're all that matters to me, yeah yeah,
Ain't worried about nobody else
If I ain't with you, I ain't myself
You make me complete
You're all that matters to me, yeah, yeah,
What's a king bed without a queen
There ain't no "I" in team
You make me complete

You're all that matters to me”

________________________________________________________-

Håber i kan lide det <3<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...