Hogwarts venter!

Jeg våger ved at lys strømmer ind gennem, en lille sprække i gardinet. Det lyser lig ind i mine øjn og irriteret ligger jeg dynen over mit hoved. Jeg tager dog dynen af igen, da det hurtigt bliver varmt. Jeg rejser mig op og er morgen forvirret. Hvilken dag er det i dag? Lad mig se..... I går var det lørdag, så i dag må det være søndag.... Det er sommerferie... Og i sommerferien har jeg fødselsdag.... Det er den 1 juli.... I går var det den 30 juni..... VENT!? JEG HAR FØDSELSDAG I DAG!!!!!! ____________________________________________________________________________ Dette er den tredje generation - Harrys barnebarn Jeg fik den her ide fra Chlarie, Zinky og The Sunprincess. Følg Nympadora Potter, og hendes tid på Hogwarts. Man må hjælpe ved at lave en lærer eller elev :-) Tak på forhånd :-)

16Likes
334Kommentarer
2346Visninger
AA

6. Ollivanders

Jeg kikkede rundt. I de mørke vinduer kunne man skimte kasser med tryllestave, inde bag det tynde lag støv som lå som et tæppe på glassene. Jeg tog fat i guldhåntaget, drejede det let, og trådte så ind ad den sorte dør. Butikken var mørk. Kun svagt oplyst af de små olielamper, som hang på række på væggene. Jeg drejede let rundt om mig selv for at få set det hele, men da jeg vente mig om igen, fik jeg øje på Hr. Ollivander. Jeg fik et chok, og sprang tilbage. Hvor kom han lige frem? Hans store hvide hår der strittede til alle sider og hans mandelformede, små øjne der næsten var gemt i alle hans rynker.

"Ahhh! Det må være den unge Nyphadora Potter" sagde han venligt og jeg kunne ikke gøre andet end at nikke.

"Det føles som var det i går din farfar trådte herind og fik sin tryllestav. Og det føles som kun få timer din far kom herind. Begge kraftfulde tryllestave, men de havde hver deres formål" fortalte han. Han snakkede da også som et vandfald. Ikke for at fornærme ham.

"Kom med, kom med" sagde han ivrigt, men varmt. Han gik om bag disken og begyndte at rode i tryllestavene. Han trak den ene kasse ud efter den anden. Nogen lagde han på disken, andre lagde han på plads igen med en mumlen. Da han havde fundet ti-femten styk frem, pakkede han en ud og rakte mig den. Han så forventningsfuld ud mens han fortalte, at tryllestaven var lavet af rosentræ og at kernen var af fønixfjer og enhjørningehår. Jeg gjorde som mine forældre havde fortalt mig. Jeg svingede tryllestaven. Flere tryllestave faldt ud af deres reoler og før jeg nåede at blinke med øjnene, havde hr. Ollivanders snuppet tryllestaven igen.

"Nej, bestemt ikke den" mumlede han, nok mest for sig selv. Han begyndte at lede mellem de nedfaldne tryllestave. Han fandt en ny æske og fandt tryllestaven frem, mens han fortalte: "Denne tryllestav er lavet af mørkgran og kernen er lavet af kimærahorn og lidt enhjørninge hår"

Jeg svang tryllestaven og hr. Ollivanders hår begyndte at ryge. Han fik hurtigt fat i sin tryllestav og mumlede et eller andet, så det stoppede. Han snuppede tryllestaven fra mig igen.

"Bare rolig. Vi skal nok finde en stav der passer dig, frk. Potter"

 

Efter det der føles som tusinde tryllestave senere, nok nærmere 18, fik jeg stukket den perfekte stav i hånden. Jeg kunne føle at det var den. Jeg tror ikke at jeg havde behøvet at svinge den, men jeg gjorde det. Der begyndte at lugte dejligt af sommer og nyslået græs. Hr. Ollivander smilede bredt.

"Jeg sagde jo at vi fandt en stav der passer til dig, frk. Potter" sagde han glad og fortalte videre: "Staven er af egetræ. Kernen er af et thestral hår og et enhjørninge hår. Den er perfekt til forvandling og besværgelser"

Jeg smillede stort og kiggede på den smukke stav.

"Jeg forventer store ting af dig, frk. Potter" sagde han og der var et glimt i hans øjne. Jeg nikkede og fandt min pung frem.

"Nej, nej. Du behøver ikke at betale for den stav. Det er en af de vanskeligste jeg længe har haft" lo han og jeg sagde taknemlig: "Tak"

Jeg vendte mig rundt og gik hen til døren. Ligesom jeg havde taget fat i håndtaget, sagde hr. Ollivanders: "Der var noget vigtigt jeg skulle fortælle dig om den stav, men jeg kan ikke huske det"

Jeg drejede mit hoved så jeg kunne se på ham. Jeg rynkede mine øjenbryn.

"Det kan være lige meget. Siden jeg ikke kan huske det, må det vel ikke have været så vigtigt alligevel" siger han venligt og vinker. Jeg vinker tilbage og går ud af butikken. Det var underligt. Alligevel kan jeg ikke lade være med at smile.

Jeg er et skridt tættere på Hogwarts!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...