Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

54Likes
52Kommentarer
141902Visninger
AA

31. Will You Marry Me?

Unicorn

 

Good friends don't let you do stupid things...

 

Alone

 

*

Alexas P.O.V.

 

"Niall! Hvis du gør det, flår jeg dit hoved af!" Skreg jeg hvilket bare fik Niall til at flække endnu mere af grin.

"Louis er her da også," grinede han. Louis' egern grin fyldte hele lejligheden da Niall, med mig over skulderen, løb mod badeværelset. De ville give mig buksevand fordi at jeg havde spist en af Nialls chipsposer.

"Niall vi tager badekarret i stedet for!" råbte Louis der var løbet i forkøbet. Lyden af en tændt bruser ramte mod min vilje mine ører.

"NIALL I KAN LIGE VOVE!" Skreg jeg. Han grinede bare endnu mere hysterisk.

"Louis skynd dig! Jeg kunne jo risikere at TABE hende!" Råbte han. Jeg begyndte at skrige. Virkelig højt, i håb om at Harry ville redde mig. Men nej. Han var vel stadig til møde med Zayn. Damn it.

"Bare kom med hende!" Grinede Louis ondt. Jeg hadede de to.

"NEJ! Lad være!" Råbte jeg og begyndte at sprælle som en kanin i Nialls arme. Men altså hvad fanden. Drengen trænede jo som en sindssyg så jeg var ligesom ikke stærkere end ham. Damn it.

"Jo jo Alexa, det skal nok blive sjovt!" Han grinede ondskabsfuldt. Han var creepy.

"Jeg mener det Niall. Lad være!" Sagde jeg hårdt men kunne alligevel ikke skjule et lille grin som Niall fik tvunget frem da han begyndte at kilde mig i siden. Niall var nået ind på badeværelset hvor Louis havde fyldt badekarret halvt op og stod med et tændt bruser.

"SÅ Alexa!" Grinede han. Niall bar mig over til badekarret. Jeg sprællede imod og sparkede alt hvad jeg kunne med både arme og ben. Men intet hjalp.

"Louis! Niall! Hvis i gør det inddrager jeg alle dine chips!" Sagde jeg og stirrede alvorligt på dem begge to. De udvekslede nogle drilagtige blikke, inden Niall slap taget om mig, og jeg blev omsluttet af vand. Mit tøj blev gennemblødt og min hvide bluse blev gennemsigtig. De slog begge en hysterisk latter op og Louis rettede den tændte bruser mod mig. Han lod vandet ramme mit ansigt og hår. Mind mig om næste gang jeg får lyst til at give de to en chance for at være normale….

"FUCK JER!" Råbte jeg.

"Ellers tak! Jeg ved godt at jeg er lækker men altså.." Perverse Louis misforstod den.

"Louis din klamme stodder!" Råbte jeg. Han kiggede forarget på mig. Niall havde lagt sig ned på gulvet af grin.

"Det var da ikke så slemt," sagde Louis. Jeg stirrede olmt på ham.

"Du holder bare kæft!" Råbte jeg og pegede truende på ham. Jeg prøvede hjælpeløst at tørre vandet væk fra mine øjne.

"Gider i godt at hjælpe mig op nu?!" Spurgte jeg irriteret. De rystede på hovedet.

"Næ.." Sagde Niall og daskede til Louis' arm. Louis tog diskret nøglen ud af døren og gik ud. Niall fulgte med.

"Ses," sagde han og gik med Louis ud. Lyden af nøglen der blev drejet om i låsen lød i mine ører. Så havde idioterne kraftedme låst mig inde!! Jeg slog opgivende armene hårdt ned i vandet, så vandet sprøjtede op i mit ansigt. Jeg sukkede.

"NIALL OG LOUIS! NU LÅSER I KRAFTEDME OP FOR DEN DØR!!!" Råbte jeg og rejste mig fra badekarret. Satans til drenge!

"Hvad siger du Alexa? Vi kan simpelthen ikke høre dig!" Sagde Louis højt fra den anden side af døren. Jeg fandt et håndklæde og tog mit våde tøj af og smed det i en bunke. Dog beholdte jeg mit undertøj på. Man kunne aldrig vide med perverse Louis. Jeg tog håndklædet rundt om mig.

"LÅS NU BARE OP!!" Råbte jeg. Jeg bankede hårdt på døren.

"På en betingelse," sagde Niall. Jeg sukkede. Aber! Begge to!

"Hvad er det så?!" Spurgte jeg. Jeg var villig til næsten at gøre alt. Eller nej... Men.. Okay glem det.

"At..." Startede Louis ud.

"Du bager pandekager til os!" Afbrød Niall. Jeg sukkede. Jeg var virkelig en skovl i et køkken.

"Okay så, men luk så op!" Sagde jeg. Døren blev låst op og jeg kiggede surt hen imod Louis og Niall der stod med et stort smil hver. Jeg sukkede irriteret og gik ud. Jeg havde ikke tænkt mig at bage pandekager til dem, det kunne de kraftedme selv gøre. Og desuden ville det aldrig blive til pandekager, for mig i et køkken… Bare nej.

“Hvornår bager du så pandekager?” Spurgte Niall bedende, der kom op på siden af mig. Jeg sukkede.

“Når jeg lige føler for det,” svarede jeg ham og gik ind på soveværelset. Niall forsøgte at følge med, men idet jeg var trådt ind på soveværelset, smækkede jeg døren i og låste den. Så kunne jeg da i det mindste være i fred. Jeg fandt min mobil der lå på sin sædvanlige plads til opladning. Ikke mange sekunder efter var Harrys nummer ringet op. De traditionelle dut lød.

Det’ mig, lød Harrys velkendte stemme.

“Ja skat, øhm hvornår kommer du hjem?” Spurgte jeg. Hvor han var havde jeg faktisk lidt glemt.

Alexa, jeg sidder i til møde med Zayn. Vi er færdige om.. der var stille et øjeblik, “..Om cirka en time.

“Nø.. Så jeg skal sidde på det her værelse i en time?” Spurgte jeg. Han var stille.

Neeej.. Hvorfor da det? Han lød forvirret.

“Nok fordi at Niall og Louis er sindssyge,” sagde jeg lavt. Han brød ud i grin.

Er de derhjemme nu?!Jeg nikkede, men kom i tanke om at han ligesom ikke kunne se det. Idiot. Eller nej. Eller jo faktisk.

“Ja. De smed mig i badekarret og låste mig inde på badeværelset, og låste kun op hvis jeg lovede at bage pandekager til dem. Og du ved hvordan jeg er i et køkken?! Så nu har jeg låst mig selv inde på værelset..” Sagde jeg. Hans latter fyldte mine ører. God damn. Banken på min dør fik mig til at kigge irriteret hen imod den.

“Aaaaleeeexaaa!” Lød Nialls bedende stemme. Jeg lagde min hånd over telefonen for at skåne Harrys ører.

“NEJ, NIALL!!” Råbte jeg. Hans mærkelige grin kunne tydeligt høres.

“Aaaaleeeexaaa!! Laver du ikke de der pandekager snart?” Spurgte Niall.

“NEJ!” Råbte jeg. Sukkende tog jeg telefonen op til øret igen.

“Ja Harry og du må meget gerne komme herhjem og hjælpe mig ud,” sagde jeg.

Men Skat.. Jeg kan ikke gå fra det her møde. Det er vigtigt for den næste tour,sagde han. Et sug gik igennem mig. Deres næste tour var om ikke ret lang tid. I modsætning til selve touren der varede næsten ni måneder. Bare tanken om at undvære Harry i så lang tid gjorde mig helt deprimeret. Eller næsten helt deprimeret. Det blev i hvert fald sørgeligt. En god ting ved det var at jeg ville slippe for Niall og Louis i lang tid. Det ville vel blive lidt tomt, men alligevel rart. Logik! For burhøns… Spurgt egentlig..

“Harry jeg magter ikke at sidde herinde til du kommer hjem,” sukkede jeg og prøvede at finde noget tørt tøj. Jeg fandt noget tørt undertøj og smed det hen på sengen. Bagefter fandt jeg en bluse og et par bukser. Det blev også smidt over på sengen. Jeg satte telefonen på højtaler så jeg kunne tage tøjet på.

Hvad skal jeg gøre ved det?Spurgte han. I baggrunden kunne jeg høre Zayn kalde på ham.

“Det ved jeg ikke.. Ringe til dem og snakke dem til fornuft?” Foreslog jeg.

Jeg skal da gerne prøve..Sagde han.

“Vi ses skat,” sagde jeg og fik det samme svar igen. Jeg sluttede opkaldet og begyndte at vente. Og vente. Og vente. Og vente, på at Harry havde snakket med Louis og Niall. Lyde fra den anden side af døren fik mig til at rette opmærksomheden den vej.

Men Harry det er så sjovt at drille hende!” Det var vist vores lille Niall der fik besked der. Seriøst, de idioter fortjente det. Og mere til.

Harry du kan jo ikke bare bestemme hvad vi må gøre, Stadig Niall. Den lille lorteunge skulle kraftedme have gengæld. Det samme med Louis - the egern. Sejt navn egentlig.

Neeeej.. Men vi vidste jo hvor ekstra nøglen var,istemte Louis. Jeg låste døren op, og åbnede den forsigtigt. Udenfor sad to hængemuler med en telefon imellem dem. De kiggede tvært op på mig. Telefonen havde de sat på højtaler og jeg kunne høre Harrys irriterede stemme derfra.

Guys, prøv nu for helvede at lad hende være. Hun har det ret hårdt lige nu.. Sagde Harry. Tak Harry.. Af hjertet tak!

Okay, så Harry..” Mumlede Niall.  “Men kun i dag!” Tilføjede Louis. Yeah right.

Godt kan jeg nu komme tilbage til vores møde, uden at have ondt i maven over, at i er ved at myrde Alexa?Spurgt han. Niall nikkede.

“Ja..” vrissede Louis.

“Ses,” sagde Niall og lagde på. Louis kiggede mopset op på mig og rejste sig op. Han hev Niall med op.

“Kom Niall.. Nu skrider vi bare,” sagde Louis mopset og stak snobbet hovedet i sky. Han trak Niall med sig videre. Jeg stirrede bare mærkeligt efter dem, og undrede mig over hvad fanden der egentlig foregik.

“Ja…” Hviskede jeg for mig selv. “Det var ehm… Besynderligt.”

*

FRA: Harold<3

Hey Babe. Be ready at 7 PM. <3

Beskeden fra Harry var lige tikket ind. Klokken 19:00?! Hvad for noget tøj? Hvorhen? Intet havde han skrevet andet end hvornår. Typisk Harry. Jeg kiggede på klokken, den viste 18:04 OH SHIT! Jeg havde under en time. Panik.. Jeg var igang med at drikke appelsinjuice og på få sekunder var glasset tomt. Louis og Niall sad i sofaen og spillede Fifa. Og det gik nogenlunde ligesom når de spillede Matador. Ikke særlig godt.. De skændtes pænt meget, og ud fra hvad jeg kunne høre, var de ved at dræbe både hinanden og sofaen. For ikke at tale om spillekonsollerne. Og fjernsynet. Suk… De drenge var rablende vanvittige...

Jeg blev enig med mig selv om at en kjole ville være fint. Så jeg fandt min sorte kjole frem, som jeg havde fået af Harry. Fordi at det var efterår, og at jeg levede i London, som gjorde det ti gange koldere, var jeg nødsaget til at tage en jakke og nogle nylon strømpebukser på. Seriøst, hvis du en dag får frit valg på alle hylder til at flytte til et andet land, så vælg for guds skyld IKKE London. Der er pisse koldt året rundt! Jeg fik mit tøj på, glattede mit hår og lagde min make up, og jeg var endda færdig et minut før tid. Huha så var man lige stolt af mig. Nej. Egentlig ikke.

Jeg tog mine høje, sorte Calvin Klein Bay stiletter på og min PBO mercer jakke på. Jeg var ret tilfreds med mit outfit. Inden jeg gik helt ud af døren råbte jeg farvel til Niall og Louis.

“Idioter! Jeg går nu..”

“Ja ja,” Lød Louis’ stemme inde fra stuen. Jeg sukkede af dem og gik ud af lejligheden. Udenfor lejlighedskomplekset holdt Harrys Audi r8. Og så undrer du dig over hvorfor han havde købt en bil med kun to sæder. Aha! Det havde han ikke.. Han havde fået den designet så der også var bagsæder. Du ved når ungerne, (aka. Louis og Niall) skulle med var det rart lige at have et par ekstra sæder. Harry stod lænet op af bilens side med sin telefon i hånden. Jeg gik lydløst over til ham og gav ham et kys. Overrasket løftede han hovedet, og kort efter kyssede han igen.

“Hejsa,” sagde jeg og sendte ham et stort smil. Han smilede igen.

“Hey,” sagde han lavt og tog rundt om min talje.

“Er du klar?” Spurgte han. Jeg nikkede og satte mig ind i bilen ved siden af Harry. Bilens motor startede og Harrys blik røg ud på vejen.

“Skat hvor skal vi hen?” Spurgte jeg og lænede mit hoved lidt tilbage.

“Bare.. Ud og spise,” sagde han og virkede nervøs.. Tha fuck.. Altså SÅ farlig var jeg heller ikke.

“Ud og spise?” Spurgte jeg en smule mistroisk. Han fastholdte sit blik på vejen. Hvilket også var klogest fordi ellers ville vi bare køre galt.

“Altså vi skal ind til centrum og høre nogen synge..” Sagde han og bed sig i læben.

“Hvem?” Spurgte jeg overrasket. Jeg havde godt nok hørt at der var festival her i London. Men altså..

“Øhm.. Sam Smith,” sagde han med et lille smil, og skævede over til mig. Jeg kiggede måbende på ham og blinkede heftigt med øjnene.

“Seriøst!” Udbrød jeg og sank en klump. Et af mine største ønsker var ved at gå i opfyldelse. At høre Sam *Fucking* Smith synge.. Live!!

“Ja.. Det er ret seriøst,” grinede han. En sær nervøsitet hang om ham. Hvorfor havde jeg ingen anelse om.

“Tror du jeg kan få et autograf af ham?” Fangirlede jeg.

“Tjooh.. Jeg har aftalt, at du kan møde ham inden at v.. at han går på scenen,” sagde han. Jeg lyste op i et kæmpe smil og udstødte et lille hvin. Harry drejede bilen ind til den store plads midt mellem Londons mange butikker, og kørte om bagved til VIP pladserne. Han slukkede bilens motor, rørte hurtigt ved sin bukselomme og sukkede lavmælt. Jeg åbnede døren og steg ud til en masse larm. Harry gjorde det samme og låste bilen inden han kom om ved siden af mig og tog rundt om min skulder.

“Såe.. Glæder du dig?” Spurgte han og sendte mig et lille smil. Jeg nikkede ivrigt.

“Er du sindssyg.. “ Sagde jeg. Han grinte og klemte mig ind til sig.

Vi nåede hen til den rigtige dør, og Harry åbnede den for mig. Jeg nikkede ærbødigt og gik ind. Vi var backstage. Det lignede ihvertfald der vi var da drengene spillede koncert. Da min sko blev stjålet.. Snøft… Endnu en grund til at hade Niall og Louis. Harry trak mig med videre og ikke længe efter kunne stemmer høres. Jeg kiggede nysgerrigt rundt, indtil Harry begyndte at snakke. Han stod og gav en eller anden fyr et venskabligt kram. Jeg fandt så ud af at den der ‘en eller anden fyr’ var selveste - gud! Eller bare Sam Smith.! Oh fuvk, oh fuck! Jeg døde.. Næsten. Jeg stod helt stille og studerede ham.

“Hey Sam.. Længe siden?” Sagde Harry og daskede ham på skulderen.

“Yeah.. Alt for længe,” grinede han. Han rettede sit blik på mig.

“Hey bro, har man fået kæreste på?” Drillede han og sendte Harry et smil.

“Ja da, tillad mig at præsentere - Alexa,” sagde Harry formelt og vente opmærksomheden på lille mig der bare stod helt paf. Jeg rømmede mig.

“Hej til dig også - Alexa,” sagde han og rakte hånden frem til hilsen. Jeg løftede min hånd og tog imod hans hilsen.

“Er du fan,” spurgte han. Harry brød ud i grin.

“..” Jeg kunne ikke få et ord over mine læber. Tænk at jeg nu stod her, med en af mine største idoler. Whuuut! Harry puffede til mig.

“Hun er pænt meget fan,” sagde han og Sam fulgte Harrys eksempel med at grine. En eller anden lille (Eller høj) dame kom hen til os og hviskede et eller andet til Sam.

“Haha.. Okay… Vil du… Have et billede? Autograf? Mit nummer?” Havde han freaking lige spurgt om jeg ville have hans nummer? OMG!!!

“Ehm ja tak, tror jeg,” sagde jeg og en let rosa farve steg op i mine kinder. Harry puffede til mig. Harry gav mig hans nummer - og det skal lige siges at jeg faktisk blev lidt fornærmet over at han bare havde Sam Smiths nummer, UDEN at sige det til mig…

Sam kradsede sit navn ned på et stykke papir og gav det til mig.

“Værsgo. Jeg skal på nu,” sagde han og rakte mig sedlen. Jeg sendte ham et smil.

“Tak,” sagde jeg og kiggede på Harry der nervøst stod og pillede ved sine negle. Hvad fanden var der med ham.

“Ses,” sagde han og puffede til Harry der bare vinkede. Vi gik hen til storskærmen lige ved siden af indgangen til den store scene.

“Bliv lige her skat. Jeg er tilbage om lidt,” sagde han og gik lidt væk. Jeg blev stående. Mest fordi at Sam begyndte at synge. Og det lød fantastisk. Harry kom tilbage uden at jeg ænsede det.

“Kom,” sagde han og lagde sine hænder for mine øjne. Lyden af Sams stemme blev højere. han var lige blevet færdig med en af mine yndlingssange - ‘Like I Can’. Og så selvfølgelig den absolutte yndlings - ‘Leave Your Lover’. Folk klappede, skreg og græd. Harry skubbede mig fremad og op af nogle få trin. Gennem hans hænder kunne jeg pludselig ane noget meget skarpt lys. Jeg stoppede op.

“Harry hvor er vi?” Spurgte jeg og tog mine hænder op til hans.

“Shh.. Bare følg med,” hviskede han kærligt og skubbede mig med videre. Pludselig stoppede han op.

“Er du klar?" Spurgte han.

“Til hvad?” Spurgte jeg forvirret. Han pustede ud.

“Til.. Det her,” sagde han og fjernede sine hænder. Musikken til ‘Leave Your Lover’ begyndte at spille. Jeg tog mine hænder op til mit ansigt. Harry drejede mig mod ham og han kiggede mig dybt i øjnene. Jeg smilede stort og rystede på hovedet. Det kunne ikke passe.

Harry stod med en mikrofon. Sams stemme lød ud over det hele; “I don't have much to give, but I don't care for gold, What use is money, when you need someone to hold?Don't have direction, I'm just rolling down this road, Waiting for you to bring me in from out the cold”

Jeg kiggede måbende på ham og derefter Harry. Jeg var blevet placeret midt i det hele med Harry til min ene side og Sam til den anden. Det var så surrealistisk!

Harry begyndte at synge; You'll never know the endless nights, the rhyming of the rain,

Or how it feels to fall behind and watch you call his name,”

Sammen sang de omkvædet og Harry fortsatte.

“Pack up and leave everything,

Don't you see what I can bring

Can't keep this beating heart at bay

Set my midnight sorrow free,

I will give you all of me

Just leave your lover, leave him for me.

Leave your lover, leave him for me.

 

We sit in bars and raise our drinks to growing old

Oh, I'm in love with you and you will never know,

But if I can't have you I want this life alone

Spare you the rising storms and let the rivers flow

 

Sam sang sin sidste del; You'll never know the endless nights, the rhyming of the rain

Or how it feels to fall behind and watch you call his name.”

Derefter begyndte han langsomt at gå ud fra scenen, imens Harry rundede sangen af.

Pack up and leave everything,

Don't you see what I can bring

Can't keep this beating heart at bay

Set my midnight sorrow free,

I will give you all of me

Just leave your lover, leave him for me

Leave your lover, leave him for me.

Leave your lover, leave him for me.

Han gik over til mig og stillede sig foran mig, så vi stod med siden ud mod publikum. Musikken stoppede og Harry rømmede sig.

“Alexa,” startede han ud. Jeg nikkede.

“Jeg ved godt, at det er tidligt - et halvt år. Og jeg elsker dig! Højt! Det må du aldrig være i tvivl om. Men..” en masse ‘Aww’ lyde lød blandt publikum. Jeg undlod at kigge ud på de mange tusinde mennesker. Harry lagde sin hånd ved min kind.

“Vi skal på tour, og jeg vil ikke miste dig. Det kan jeg ikke bære. Du er det dyrebareste i mit liv, og jeg elsker dig højere end noget andet. Det må du altid huske! Det er grunden til at jeg nu har taget mit livs beslutning.. Så derfor..” Sagde han og kiggede nervøst på mig. Ville han slå op? Nej vel.. Jeg bed mig mindst ligeså nervøst i læben og lukkede mine øjne. En masse pift, skrig og hujen fik mig til at åbne øjnene. Da jeg havde dem åbnet igen, sad Harry på knæ foran mig med en lille æske i hånden. Jeg tog mine hænder op foran munden og tårer løb ned af mine kinder.

“Så derfor. Alexa Céri Dawson - Vil du gifte dig med mig..?” Spurgte han. Jeg gik helt i chok. Jeg både grinte og græd på samme tid.

“Oh my god,” hviskede jeg. Han kiggede ømt op på mig.

“Ja. Ja Harry!” Sagde jeg. Han satte forsigtigt en smuk diamantring på min finger og rejste sig op og kyssede mig inderligt. Folk klappede, græd og optog hele sceneriet. Han gav mit et kæmpe knus og kyssede mig så igen.

Hans øjne lyste af lykke. Han tog mikrofonen igen.

“Jeg vil gerne lige undskylde, til alle jer der gik glip af Sam.. Men ehmm.. Ja..” Sagde han og trak undskyldende på skuldrene. Folk grinte af ham og det smittede af på mig. Han gav mig endnu et kys. Harry satte sig ned på den trappe der var midt på scenen og jeg satte mig ved siden af. Musikken begyndte at spille igen, denne gang ‘Little Things’ og lyden af Harrys stemme ramte mine ører.

Jeg sendte ham et stort smil. Han afbrød kort sangen og gav mig et kys og sang så videre. Jeg var i den syvende himmel. Den lykkeligste person i verden.

 

*Hejsa folkens..

SÅ fik han sgu friet til hende.. Sødt! Og bare rolig den er ikke slut endnu ;D

Tusind tak fordi i læser med.

PS så - kloge som vi er - har vi fucket ret meget med tiden og aner derfor ikke, hvor vi er henne.. Så vi antager bare fra nu af, at den begyndte i marts, og at de er i oktober nu! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...