Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

53Likes
52Kommentarer
141767Visninger
AA

50. Well, It's Not My Fault Women Can't Drive

Alberte

 

You have to lose yourself to find yourself

 

*
Harry's P.O.V

 

Jeg sad og så fjernsyn. Alexa var sammen med Sophia. Jeg kunne godt have ringet til en af drengene, men det var egentlig rart at være lidt alene for en gangs skyld. Jeg skruede lidt op for fjernsynet og lagde mig godt tilrette i min nye sofa. Helt nye sofa. Jeg var blevet træt af den gamle og havde derfor købt en ny. Den var himmelsk at sidde og ligge i. Og du ved, andre ting. Min telefon ringede.

“Det’ Harry,” mumlede jeg.

Hej Harryyyy!” det lød så pænt meget som Niall. Jeg sukkede stille. Vil du med mig og Silje i IKEA?” spurgte han. Hvorfor ville de have mig med i IKEA?

“Øhh,” jeg kiggede på det ligegyldige program i fjernsynet, “ja ja. Kommer I og henter mig?” svarede jeg. Der lød et hvin i baggrunden.

JA! Vi kører nu!” sagde Niall ivrigt og lagde på. Okay så. Så var de her om ti minutter. Jeg sukkede og rejste mig. Hvis jeg skulle i IKEA, skulle jeg have tøj på. Desværre. Jeg havde ellers set frem til en dag bare i boxers. Jeg vandrede ind i soveværelset og nød stilheden, for derefter at begynde at tage tøj på. Jeg tog en skovmandsskjorte på, knappede den halvvejs op og trak en tyk, grå striktrøje over hovedet og tog nogle sorte bukser på. Jeg tog min telefon i lommen og gik ud i gangen for at tage sko på. Mit hår blev ved med at falde ned i øjnene på mig. Det var for kort til at sidde i en knold, men for langt til at blive sat med voks. Jeg sukkede irriteret af mit hår og besluttede mig for at ringe til Alexa. Jeg kunne vel prøve at finde nogle af mine gamle bandanaer.

Hej Harriii,” sagde hun glad.

“Hej skat, kan du huske den kasse, du puttede de der bandanaer i?” spurgte jeg og kiggede rundt i skabene.

Ja hvorfor? Dem skal du da vel ikke til at gå med,” sagde hun skeptisk.

“Jo hvor er de?” spurgte jeg. Hun sukkede og sagde et eller andet til Sophia, der snakkede i baggrunden.

De er under sengen,” svarede hun og blev så afbrudt af Sophia,Alexa har du overhovedet set ham med sådan en i håret? Nej vel, han er fucking lækker. Tag så en på Harry! Sees!” sagde hun højt i baggrunden.

Okaaay så. Ses Harry, elsker dig,”

“Elsker også dig,” sagde jeg og lagde på. Jeg gik ind på soveværelset igen og fandt en kasse. Rigtig nok lå mine mange bandanaer der i. Det var godtnok længe siden, de havde været i brug. Jeg tog bare en mørkegrå og prøvede så vidt muligt at sætte den pænt. Det så da meget godt ud. Og i samme øjeblik skrev Niall, at de holdt klar udenfor. Jeg skyndte mig med til dem og hoppede ind i bilen.

“Hej Harry. Er du klar til at tage i IKEA? Det er jo ekstra specielt for Silje, siden det er dansk,” hun kiggede mærkeligt på ham. Han smilede bare lalleglad og kørte ud på vejen.

“Nej det er ej. Det er svensk,” Niall kiggede dumt på hende.

“Så siger vi det skat,” han grinede lidt af hende, og hun sendte ham et irriteret blik.

“Hvorfor tror du poserne er blå og gule?” spurgte hun ham irriteret. Han himlede med øjnene.

“Nok fordi det danske flag er blåt og gult. Følg nu lidt med skat,” grinede han. Silje kiggede dumt på Niall, der bremsede brat op ved et rødt lys. Jeg tror lidt, hun opgav at diskutere det med ham.

“Dit hår er flot i dag, Harry,” sagde Silje og smilede til mig. Jeg smilede tilbage og skulle lige til at sige tak, da Niall afbrød mig.

“Nej det er da ikke Silje,” grinede han ondt. Silje kiggede bare surt på ham.

“Det er da pænere end dit,” vrissede hun. Niall måbede.

“Jeg kan da i det mindste køre bil, som visse andre ikke kan,” sagde han fornærmet. Silje gispede og slog ham på skulderen. Jeg kiggede bare akavet på dem.

“Den eneste grund til at jeg ikke kunne finde ud af det, er fordi I kører i den forkerte side!” halvråbte Silje surt. Niall lod som om han ikke kunne høre hende. Umodent. Silje sukkede dybt.

“Du er så fucking irriterende nogle gange,” hvæsede hun af ham.

“Hør, det er ikke min skyld at kvinder ikke kan køre bil, “ sagde Niall uskyldigt. Jeg spærrede øjnene op. Det sagde han bare ikke. Og så når Silje allerede var sur.

“HVAD?!” råbte hun arrigt. Niall kiggede skræmt på hende.

“Slap af kvindemenneske,” mumlede han. Jeg lænede mig helt tilbage i mit sæde og prøvede at trække vejret så lydløst som muligt. Det her blev grimt. Silje sagde et eller andet på dansk. Niall sukkede.

“Gider du godt snakke engelsk, når vi skændes?” vrissede han. Hun stirrede arrigt på ham.

“FUCK DIG, NIALL!” råbte hun så, tog GPS’en og smed den ud af vinduet. Jeg kiggede skræmt på dem begge. Niall kiggede målløst på hende.

“Hvad fanden laver du? Vil du have mig til at køre galt?! FINT! SÅ GØR JEG DET!” råbte Niall surt. Jeg havde aldrig hørt ham råbe sådan. Og hvis han så lige kunne lade være med at køre galt, eftersom jeg ikke ville dø.

“DU SKULLE LIGESOM HAVE DREJET DER, DIN IDIOT!” Silje pegede surt på en parkeringsplads, Niall lige var kørt forbi. Han sukkede irriteret af hende og lavede en u-vending. Folk dyttede, men Niall var vist ligeglad. Jeg klamrede mig til mit sæde og åndede lettet ud, da Niall endelig fik parkeret. Jeg steg langsomt ud af bilen. Silje smækkede døren hårdt og gik direkte hen for at hente en vogn. Niall låste bilen. Jeg kiggede bekymret på Niall.

“Er I okay?” spurgte jeg lavmælt. Han kiggede forvirret på mig og gik lidt hen mod indgangen.

“Ja hvad mener du?” spurgte han forvirret og smilede. Før jeg nåede at svare, skreg Niall.

“Av! Silje hvad fuck laver du?!” skreg han. Hun smilede ondskabsfuldt til ham. Hun havde kørt ind i ham med en indkøbsvogn.  

“Åh undskyld. Jeg er kvinde, så jeg kan jo ikke køre,” hvæsede hun. Han himlede med øjnene. Vi fortsatte mod indgangen. Der foregik seriøst noget. Vi nåede indenfor.

“Hvor skal vi hen?” spurgte jeg stille.

“Køkken,”

“Soveværelse,” svarede de i munden på hinanden. Deres blikke mødtes iskoldt.

“Okay så,” mumlede jeg. Det skulle nok blive godt.

“Lad os.. Gå derhen,” sagde jeg stille og gik hen mod noget, der lignede sengeafdelingen. Det viste sig så at være babyting. Små senge, pusleborde osv. Silje smilede lidt.

“Årh den er sød den her,” sagde hun og smilede stort. Niall gik bare lige forbi.

“Ad, børn,” mumlede han og slog en stor bøvs. Jeg sukkede af ham.

“Skal jeg tage vognen, Silje?” spurgte jeg. Hun smilede taknemmeligt og rakte mig den. Jeg fulgte efter dem og så Niall sætte sig i en stor, grim, grøn stol.

“Ej, den skal vi ikke have, Niall,” sukkede Silje. Jeg kunne kun være enig. Han nikkede bare. Så ud til at være fuldstændig ligeglad med, hvad Silje synes.

“Jo det synes jeg faktisk. Den er god at sidde i,” svarede han og smilede falsk. Jeg kiggede lidt rundt på alle de andre mennesker. De kiggede da i det mindste ikke endnu.

“Den er virkelig grim. Vi skal ikke have den,” fastslog Silje. Jeg ville ikke bryde ind. Selvom det hurtigt blev pinligt, følte jeg ikke, at jeg havde ret til at blande mig. Også fordi jeg egentlig holdt mest med Silje, men eftersom Niall var en af mine bedste venner, kunne jeg jo ikke rigtig vende ham ryggen.

“Jeg vil have den,” blev Niall ved. Silje tog en dyb indånding.

“Nej jeg gider ikke kigge på den hver dag,” Niall fnøs af hende.

“Så er det jo godt, at det er mig og ikke dig, der tjener pengene i det her forhold,” sagde Niall. Silje spærrede øjnene op.

“Du er så pisse egoistisk, Niall!” råbte hun så.

“Og hvorfor så det? Det var da dig, der smed min GPS ud af vinduet, og nu må jeg ikke få den her stol. Skylder du mig måske ikke lidt den her stol?”

“Fordi jeg forlod hele min familie, mine venner, mit land for at være sammen med dig. Og så kæfter du stadig op om ting, som at kvinder ikke kan køre, og at den der tjener flest penge i forholdet bestemmer. Hvis der er nogle her, der skylder nogen noget, så er det fandme dig, dit røvhul,” svarede hun bebrejdende. Niall kiggede på uforstående på hende.

“Hvorfor må jeg ikke bare få den her stol?” spurgte han dumt. Jeg tog mig til hovedet. Det her handlede tydeligvis om mere end en grøn stol. Silje rystede på hovedet af ham.

“Årh bare glem det. Køb den fucking stol,” mumlede hun surt. Han smilede triumferende og rejste sig.

“Godt du kom på bedre tanker. Jeg går lige på toilet, så kan I kigge jer lidt omkring,” han forsvandt, og Silje kiggede bittert efter ham. Jeg lagde en hånd på hendes skulder. Hun kiggede op på mig, så jeg kunne se hendes øjne blive fyldt med vand.

“Hvad sker der lige her?” spurgte jeg blidt. Hun rystede på hovedet og kiggede ned.

“Ikke noget,” mumlede hun. Jeg satte mig på en seng.

“Jo det tror jeg. Jeg har aldrig set nogen, skændes så meget. Måske på nær Alexa og Louis,” hun grinede lidt og satte sig ved siden af mig.

“Det er bare..” hun kiggede mig i øjnene,” jeg føler bare ikke rigtig, at han gider mig. Han er altid sammen med nogle andre. Louis, Liam, dig eller nogle andre venner,” en tåre gled ned af hendes kind, og hun tørrede den hurtigt væk. “Når han så endelig er hjemme, orker han aldrig lave noget og er træt og så bliver han sådan der. Barnlig og vil have sin vilje. Og så siger han bare nogle ting, han ikke tænker over,” hun sukkede og rystede på hovedet. “Jeg føler bare, at den eneste måde jeg kan få hans opmærksomhed er ved at råbe af ham, og så er det jo klart, at han bliver frustreret. Jeg vil bare så nødig miste ham,” tårerne begyndte at rende ned af hendes kinder, og hun opgav at tørre dem væk. Jeg nikkede. Niall i en nøddeskal. Jeg rejste mig og trak hende ind i et kram.

“Jeg forstår dig godt. I bliver simpelthen nødt til at snakke om det her. Det er ikke sundt for jeres forhold, og jeg tør ikke køre med jer hjem, hvis det bliver ved,” hun nikkede stille og græd stadig ind i min bluse. “Sig til ham at det sårer dig, når han bruger så meget tid på andre, at der slet ikke er noget tilbage til dig,” sagde jeg til hende og aede hende på ryggen. Niall kom gående tilbage og kiggede forvirret på os.

“Hvad sker der lige?” spurgte han forvirret. Silje snøftede og trak sig fra mig. Hun tørrede sine kinder og kiggede hen på Niall, der straks kiggede bekymret på hende.

“Hvad nu, skat?” spurgte han blidt. For en gangs skyld. Silje tog en dyb indånding.

“Jeg vil gerne snakke med dig om noget,” forklarede hun. Han nikkede. Stadig lidt forvirret.

“Det er bare… Det sårer mig virkelig, når du bruger så meget tid alle mulige andre steder, at der aldrig er noget tilbage til mig. Og du må undskylde, at jeg har råbt sådan af dig, jeg har bare ikke følt, at du ellers lagde mærke til mig,” snøftede hun. Niall trak hende ind i et kram, da hun endnu en gang begyndte at græde.

“Det er mig, der undskylder, søde. Jeg ved godt, jeg har været en idiot. Jeg har bare ikke følt, at du synes, jeg var god nok. Jeg troede, at du prøvede at skubbe mig væk og derfor har jeg ikke været hjemme. Fordi jeg troede, du ikke gad være sammen med mig,” forklarede han og nussede hende i håret. Jeg smilede lidt af dem. Det var dejligt at se dem sådan i stedet for.

“Jeg elsker dig, Niall,” hviskede Silje. Han smilede lidt.

“Jeg elsker også dig,” svarede han og kyssede hende på panden. Fuck hvor cute.

“Så nu prøver I ikke at slå hinanden ihjel på vejen hjem, vel?” spurgte jeg langsomt. Niall grinte og rystede på hovedet.

“Nej,” han smilede til Silje og tørrede hendes kinder med en tommelfinger.

 

Vi havde gået rundt i IKEA i nogle timer, og de var endelig færdige med at finde det, de skulle have. Uden at dræbe hinanden. Så nu var vi på vej ud i bilen, og jeg var sygt træt.

“Harry, hjælper du lige med at læsse det her ind i bilen?” spurgte Niall og hentydede til de mange tusind ting i vognen. Jeg nikkede.

“Bare sæt dig ind, skat,” sagde Niall til Silje, der smilede sødt til ham og satte sig ind i bilen. På en eller anden måde fik vi proppet det hele ind i bagagerummet, så Niall kørte hen med vognen, og jeg satte mig ind. Silje vendte sig mod mig.

“Tak Harry,” smilede hun. Jeg sendte hende et skævt smil.

“Det var så lidt,” sagde jeg, og i det samme satte Niall sig ind i bilen. Han satte den i gang og kørte ud på vejen. Han skruede op for radioen.

“Uhh jeg elsker den sang!” hvinede han. Silje sukkede.

“Niall, du ved, jeg hader den sang,”

“Nå, men jeg kan godt lide den..” mumlede han.

“Sluk Niall..” sukkede Silje.

“Nej..” sagde han modvilligt.

“Jo!”

“N..” jeg afbrød dem irriteret.

“Jeg troede, at I sagde, at I ville stoppe?” brokkede jeg mig. Niall slukkede radioen.

“Jo jo.. Vil du ikke med tilbage til vores lejlighed?” spurgte Niall mig så. Nej for satan. Hvis de blev ved sådan, hoppede jeg snart ud af bildøren.

“Øhh nej tak. Jeg tror, Alexa venter på mig derhjemme,” svarede jeg.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...