Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

54Likes
52Kommentarer
141905Visninger
AA

43. Wedding Dresses

Unicorn

 

A wedding dress is both an intimate

 

and personal for a woman - it must reflect the personality and

 

the style of the bride

 

*

Alexa's P.O.V.

 

“Vi ses skat,” sagde jeg og stillede mig på tæer for at kunne nå Harrys læber. Han kyssede tøvende med.

“Hvorfor er det egentlig at jeg ikke må komme med?” Spurgte han. Jeg sendte ham et hemmelighedsfuldt smil.

“Harry. Du må jo ikke se kjolen. Det skal jo være en overraskelse,” svarede jeg. Han sukkede utilfredst. Jeg kyssede ham en sidste gang inden jeg gik ud af døren. Uden for lejligheden holdte Liams sorte bil. Jeg skyndte mig hen til den og hoppede ind på bagsædet.

“Uhh jeg glæder mig!” Hvinede Silje fra passagersædet. Hun mindede uhyggelig meget om Niall.

“Ja.. Det bliver så godt,” bekræftede Sophia, og begyndte at køre. Jeg sad hele turen med et kæmpe smil på mine læber.

“Hvor langt er der?” Spurgte jeg. Sophia kiggede på sin GPS.

“Vi er der om lidt,” forsikrede hun mig om. Vi fortsatte et stykke og lidt efter holdte vi udenfor en butik. I vinduet stod en masse mannequindukker med smukke brudekjoler. Jeg måbede. Sophia parkerede bilen og vi steg ud. De nærmest hev mig med ind i butikken. En lille klokke dingede og en dame med et falsk smil kom frem.

“Velkommen til,” sagde hun falsk, med et overdrevet smil. Jeg mumlede et ‘tak’ og fortsatte så helt ind.

“Skal i bruge noget hjælp?” Spurgte hun falsk og foldede sine små klamme hænder.

“J..-” Jeg afbrød Sophia, “Nej tak.” Damen kiggede en smule mopset på mig men klaskede så et stort falsk smil på læberne og forsvandt.

“Belastende type,” mumlede Silje. Jeg nikkede mig enig.

“Nå kom så, vi skal finde den helt perfekte kjole til dig Alexa,” sagde Sophia og hev både mig og Silje med hen mod de mange kjoler. Der var faktisk ikke bare mange kjoler. Der var et helt hav… Og mit lille hovede kunne ikke overskue det.

“Hvilken model vil du gerne have?” Spurgte Silje og kig i krig med de mange kjoler. Jeg sukkede opgivende.

“Øhmm… Tjahh noget med talje?” Sagde jeg tøvende. Silje nikkede, og begyndte at rode de mange kjoler igennem. Hun hev en frem. Korset foroven og tyl forneden. Jeg kiggede frastødende på den.

“Ej nej..” Sagde jeg. Silje trak på skuldrene og hang den ind igen. Sophia gik igang i en af de andre rækker med kjoler.

“Ej den her! Den vil Harry sikkert elske!” Sagde hun højt. Jeg sukkede. Kjolen hun holdte frem mod mig var havfrueform med åben ryg, dyb udskæring, og havde paljetter over det hele. Jeg kiggede dumt på hende.

“Liam ville sikkert også synes at det var noget,” sagde hun. Jeg rystede på hovedet. Den lille irriterende dame kom gående forbi med en stort falsk smil klistret på læberne. Jeg ignorerede hende og holdte fokus på Sophia.

“Jeg tror Niall ville være pænt ligeglad,” sagde Silje med et grin. Jeg nikkede mig enig. Hvis bare Niall fik mad så gik det hele nok.

“Ja og Lou vil… Nå nej, glem det,” mumlede Sophia og hang den hæslige kjole på plads igen. Den irriterende dame havde vidst overhørt vores samtale, for pludselig stod hun henne ved mig med et (hvis muligt) endnu større og endnu mere falsk smil.

“Undskyld,” sagde hun og rømmede sig så hun fik vores opmærksomhed.

“Ja,” sagde Sophia spørgende.

“Du må jo være Alexa Dawson, forlovet med Harry Styles ikke? Vil i ikke med om bagi, de her kjoler er slet ikke af samme kvalitet,” sagde hun. Pengegriske lille idiot. Okay lille var hun måske ikke. Jeg kiggede mistænksomt på hende. Kvalitet og pris har jo oftest en sammenhæng.

“Nej. Jeg tror lige vi kigger her først,” sagde jeg bestemt og viftede hende af vejen med min hånd. Hun kiggede fornærmet på mig og gik så sin vej.

“Ej Alexa! Skal vi ikke gøre det?” Spurgte Sophia. Silje nikkede.

“Hør her de er jo sikkert sindssygt dyre. Og det er jo ikke mine egne penge vel,” sagde jeg.

“Nej, men nu er det jo ikke ligefrem fordi at Harry er fattig vel. Så kom nu,” sagde Silje og trak mig med. Jeg sukkede tungt og Sophia klappede ivrigt i sine hænder.

“Jaii!” Udbrød hun og dansede rundt. What the fuck? Jeg havde det virkelig dårligt med at det var Harry der skulle betale kjolen. Og jeg fik det endnu dårligere da de så hev mig ind til de dyre kjoler. Den irriterende dame åbnede en dør og jeg måbede da jeg så kjoler i massevis. Wauw… Silje hvinede og fløj hen til den første række.

“Har du nogen ønsker?” Spurgte hende damen. Hun gav mig et elevatorblik, og nikkede så tilfreds.

“Ehh, ja talje. Og intet tyl. Gerne blonder foroven. Måske ærmer,” sagde jeg.

“Aha,” mumlede hun og gik målrettet hen til en række et stykke væk. Lidt efter kom hun tilbage med tre kjoler over armen.

“Kom med,” sagde hun og viste mig over til et slags stort prøverum. Jeg kiggede nervøst på Sophia. De der kjoler var jo mega lange. Jeg ville jo nærmest drukne i dem.

“Iihh! Det bliver altså bare så godt det her,” hvinede Sophia, og kaldte på Silje. Et øjeblik efter stod Silje ved siden af os. Damen hængte kjolerne op på hver deres knage og pakkede så den ene ud. Den var okay. Ærmeløs, stort skørt, tæt ved barmen, blonder og paljetter. Sophia og Silje stod spændte og ventede. Jeg trak min bluse over hovedet og mine bukser af og lagde det på en stol. Hun holdte kjolen frem og jeg trådte ned i den. Det var virkelig mærkeligt det her. Hun fik den sat og snørret bagpå. Jeg vendte mig rundt og de kiggede måbende på mig.

“Woauw… Hvor er du smuk!” Sagde Sophia. Jeg kunne mærke varmen stige i mine kinder. Jeg drejede lidt rundt og kiggede mig så i et spejl der var ved siden af os. Jeg studerede kort mig selv. Kjolen var fin nok. Nok ikke lige den helt rette.

“Nå hvad siger du?” Spurgte damen.

“Den er fin nok. Men nej,” sagde jeg og drejede rundt så hun kunne snørre den op igen. Jeg fik kjolen af og den næste på. En ret grim kjole faktisk. Havfruefacon. Ad bad. Jeg kiggede skeptisk hen på Sophia og Silje.

“Den er da.. Meget.. Fin,” Mumlede Sophia, der tydeligvis havde læste mit ansigtsudtryk.

“Den passer dig altså bare perfekt,” sagde damen. Jeg kiggede skræmt på hende. Hun smilede falsk.

“Nej tak,” sagde jeg og bad hende tage den af.

*

Efter et utal af kjoler mere var jeg virkelig ved at blive pirrelig. Jeg magtede ikke flere kjoler. Silje havde været væk et godt stykke tid og Sophia var ved at blive rimelig træt af hende damen. Hvilket jeg havde været fra starten. Damen blev ved med at komme med kjoler jeg skulle prøve. Den ene dyrere end den anden. Men aldrig den perfekte.

“Kan vi ikke bare give op?” Spurgte jeg udmattet. Sophia rystede stædigt på hovedet. Jeg sukkede tungt og hoppede i den næste kjole. Til freaking 4.000 £ (svarer til ca. 40.000 kr.) Og den var sindssygt grim. Jeg havde kun lige fået den på inden jeg kom med min udtalelse om kjole. “Alt for dyr, og alt for grim.” Sophia sukkede irriteret og damen, der vist også var ved at blive en smule træt af det, måtte tage den rædselsfulde kjole af igen. Hun fandt en kjole mere.

“Det her er den sidste, og hvis den ikke er noget så gider jeg ikke mere,” sagde jeg bestemt og hoppede i den sidste kjole. Den var endnu grimmere end den forrige. Og endnu dyrere. 4.400 £ (svarer til ca. 44.000 kr.) Sig mig var hun vanvittig? Lignede jeg en der bare havde en stor pose med penge? Okay jeg havde ikke. Harry havde. Men altså..

“Nej,” sagde jeg opgivende og slog ud med armene. Jeg havde virkelig ikke troet at det ville være så svært. Sophia sukkede.

“Hvor fanden bliver Silje af? Nu ringer jeg fandme til Harry,” sagde hun og tog sin mobil frem. Jeg kiggede opgivende ind i spejlet. Hvorfor var der ingen kjole der passede til mig. Tanken om at jeg måske aldrig ville finde den perfekte kjole havde strejfet mig mange gang de sidste minutter.

“Her,” sagde Sophia og gav mig hendes telefon. Jeg tog den op til øret.

“Alexa?” Lød Harrys stemme i den anden ende af røret.

“Harry,” mumlede jeg. “Jeg får aldrig en kjole jeg ser godt ud i.”

“Hey babe,” sagde han. “Du ser altid smuk ud. Uanset hvilken kjole du vælger, så vil jeg altid synes at du er den smukkeste! Og det er vel det vigtigste.”

Jeg sukkede.

“Men Harry de er bare helt vildt grimme, og så koster de en bondegård,” sagde jeg lavmælt for at damen ikke skulle høre det. Sophia var forresten begyndt at diskutere med hende.

“Alexa. Du behøver jo ikke vælge en kjole i dag. Du har tid nok til at tænke over det,” sagde han opmuntrende.

“Jamen der er ikke nogle pæne kjoler Harry. Jeg ser fed ud i dem allesammen,” mumlede jeg.

“Det tror jeg ikke på skat. Vælg nu den kjole der passer til dig og ikke tænk på prisen. Jeg venter herhjemme,” sagde han. Jeg kunne fornemme hans skæve smil. Pludselig brasede Silje ind af døren med en kjole på slæb.

“JEG HAR FUNDET DEN PERFEKTE KJOLE TIL DIG ALEXA!” Råbte hun og tjente derved alles opmærksomhed. Jeg kiggede mærkeligt på hende.

“Tak Harry. Jeg må smutte, Silje er tilbage. Ses,” sagde jeg.

“Jeg er sikker på, at den kjole hun har fundet er den helt rigtige. Ses babe,” sagde han og lagde på. Damen pakkede kjolen ud. Og wauw. Den så faktisk okay pæn ud. Og den var ikke særlig dyr. Kun 1700£ (ca. 17.000kr.). Jo altså det var da mange penge men ikke hvis man så på de andre damen havde fundet.

“Prøv den nu,” hvinede Silje. Sophia så skeptisk på mens jeg fik kjolen på. Den sad virkelig godt. Jeg drejede nogle gange rundt om mig selv og kiggede mig i spejlet. Jeg tabte underkæben og kunne se Silje stå og kigge stolt på mig. Den var virkelig smuk. Figursyet ved barmen med blonder, med en naturlig overgang til et flot skørt med lette blonder. Og så havde den halvlange blondeærmer der begyndte fra skulderen og ned. Wauw... Den første kjole der var kort nok til at den ikke skulle lægges op. Harry måtte være synsk. Han havde sagt at den kjole Silje kom med var den perfekte. Og helt ærligt. Den var virkelig perfekt.

“Hvad siger du så?” Spurgte Sophia spændt.

“Hmm..” Jeg drejede lidt rundt og mig selv.

“Den er.. Perfekt,” sagde jeg og lyste op i et stort smil. De åndede alle lettede op.

“Så er der jo prisen. Den her er en af de dyre..” Sagde Damen og gned sine hænder.

“Okay sig frem,” sagde jeg. Hun stod kort og tænkte.

“4.000 £,” sagde hun med en lettere nervøs mine.

“Aha… Og hvordan kan det så være at der står 1.700£ på prisskiltet?” Spurgte jeg og kiggede overlegent på hende. Hun sank en klump.

“Det.. Det må være en fejl,” sagde hun. Jeg kiggede dumt på hende.

“Sikkert,” sagde jeg. Silje begyndte at blande sig.

“Alle de andre kjoler i den model koster altså det samme,” sagde hun. Damen kiggede nervøst på os.

“Øhmm..” Mumlede hun.

“Så er der sikkert ikke sket en fejl alligevel,” sagde Sophia med et smil.

“Øhhm…” Sig mig, kunne hun nu ikke snakke eller hvad?

“Den tager vi. Til 1.700£,” sagde jeg og sendte hende et falsk smil. Hun nikkede.

“Ja. Jeg skal lige tage dine mål,” sagde hun og snørrede den så op, så jeg kunne få den af. Hun fandt et målebånd frem og målte min barm, min talje og mine hofter.

“Og kan det passe at du er 155 cm høj?” Spurgte hun og lagde sit målebånd væk mens hun skrev noget ned. Jeg skulede ondt til hende.

“Jeg er faktisk 158 cm,” sagde jeg. Hun nikkede. Fuck hende. Nu hadede jeg hende bare endnu mere. Sophia var ved at får et mindre grineflip, dog formåede hun at holde det inde.  Jeg fik mit normale tøj på. Og sammen gik vi mod Liams bil.

“EJ! Hvor var den altså bare flot!” Udbrød Silje da vi havde sat os i bilen. Jeg nikkede og fik et smil på læben, ved tanken om kjolen.

“Ja er du sindssyg mand. Den var virkelig bare perfekt til dig,” sagde Sophia med et kæmpe smil. Jeg rødmede og kiggede ned på mine hænder.

“Tak,” mumlede jeg. Sophia drejede hen foran Harrys lejlighed. Jeg hoppede ud.

“Tusind tak for hjælpen. Og tålmodigheden.” Sagde jeg. Et grin gled over Siljes læber.

“Så lidt da, skulle det være en anden gang,” sagde Sophia og smilte.

“Hils ham deroppe,” sagde hun. Jeg nikkede og smækkede døren i. Jeg gik op ad de mange trapper og nåede den velkendte dør. Stønnelyde lød inde fra nabodøren. Jeg sukkede. De lavede sgu da ikke andet de to. Klamt egentlig. Jeg åbnede døren og mødte en sær stilhed. Så stille plejede der da ikke at være. Var han ikke hjemme eller hvad? Jeg gik ind i køkkenet, men der var ingen spor af Harry. Jeg gik videre til stuen hvor Harry lå og sov fredfyldt på sofaen. Han så nuttet ud når han sov, men jeg fik lyst til at drille ham. Jeg gik over til sofaen og satte mig ved hans hoved. Jeg pustede til hans hår og han mumlede et eller andet uforstående. Jeg begyndte at tegne små cirkler rundt i hans ansigt. Pludselig tog han sin hånd op til ansigtet og tog fat i min. Han hev mig blidt ned til ham og gav mig et kys. Jeg grinede af ham. Han hev mig længere ned til ham så jeg til sidst lå næsten ovenpå ham.

“Harry,” grinede jeg. Han kyssede mig igen.

“Mhh..” mumlede han og kørte sin hånd ind under min bluse. Han afbrød kysset.

“Jeg har savnet dig,” hviskede han ved mit øre.

“Ja fint Harry. Jeg har også savnet dig, men du har sygt kolde fingre,” sagde jeg og prøvede at fjerne hans hånd.

“Det må vi hellere gøre noget ved så,” sagde ham og kyssede mig endnu engang.

“Sgu da ikke her. Den her sofa er mega hård. Og jeg er ret sulten,” sagde jeg. Jeg stønnede irriteret. Jeg rejste mig op og sendte ham et drillende smil. Han gned sig i øjnene og gabte. Jeg gik ind i køkkenet for at finde noget mad. Jeg åbnede køleskabet og kiggede lidt rundt derinde. Et par iskolde hænder blev endnu engang lagt på min mave.

“Harry! Du har kolde hænder. Og jeg er sulten,” brokkede jeg mig. Han kyssede mig på halsen og lod mig så finde noget mad.

“Så bagefter?” Spurgte han bedende. Jeg sukkede.

“Jaer..”

 

*Undskyld den mega lange ventetid…

Men her får i et kapitel, husk at like hvis det lyster.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...