Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

53Likes
52Kommentarer
141767Visninger
AA

49. We Only Just Begun, Babe

Alberte
 

Love has no age, no limit; no death

*

Alexa's P.O.V.

“Uhhh jeg glæder mig sådan!” hvinede Niall. Jeg kiggede mærkeligt på ham, mens han klappede fimset i hænderne. Jeg skruede op for radioen og kiggede utålmodigt ud. Ja, for jeg glædede mig altså også.

“Er vi der ikke snart?” spurgte jeg ivrigt. Sophia grinede lidt.

“Jo,” svarede hun og parkerede bilen uden for butikken med brudekjoler, vi havde været hos for nogle uger siden. Jeg sprang ud af bilen og løb indenfor. Den falske dame kiggede underligt på mig. Eller.. Hun var ikke falsk, for hun var ikke lavet af plastik eller noget. Hun var bare nederen. Mega nederen faktisk. De andre kom ind. Niall havde julelys i øjnene, og jeg kunne ikke lade være med at fnise over hans lilla hår. Efter ham kom Silje, Sophia og Louis. Liam og Zayn ville vente med at se kjolen, og Harry måtte ikke se den. Selvom han var blevet meget mopset over det.

“Heej!” sagde jeg glad til damen.

“Jeg skal prøve min kjole i dag,” hun nikkede og kiggede rundt på os alle sammen.

“Ja.. Alexa Dawson?” spurgte hun. Jeg nikkede utålmodigt.

“Kom med,” hun fulgte os hen til et stort prøverum, hvor de andre kunne sidde i en stor sofa lige uden for.

“Du kan bare gå ind og klæde dig af,” sagde den mega nederen dame og forsvandt. Nok for at finde kjolen. Eller så gad hun bare ikke se på mig mere. Men det var nok ikke det, for helt ærligt så er jeg da ret lækker. Synes jeg da ihvertfald selv. Jeg smed tøjet og kiggede lidt på mig selv i spejlet. Jeg havde faktisk taget lidt på. Tænk hvis jeg ikke kunne passe kjolen.

“Silje!” udbrød jeg panisk og kiggede ud bag gardinet. De kiggede alle forvirrede på mig.

“Kom lige,” skyndte jeg på Silje og hev hende ind bag gardinet.

“Synes du, at jeg er blevet tyk?” hviskede jeg til hende. Hun kiggede dumt på mig.

“Nej sgu da. Hvis der er nogen, der er blevet tyk, så er det Niall,” grinede hun. Jeg fnes selv og kiggede ind i spejlet. Jeg kunne egentlig godt bruge nogle nye sko.

“SILJE DET HØRTE JEG GODT!” halvråbte Niall. Silje fnes og gik ud. Den dumme dame kom ind med kjolen.

“Så må vi håbe, at den passer,” sagde hun. Hvad skulle det så betyde? Synes hun, jeg var tyk? Det kunne hun sgu selv være. Hun pakkede kjolen, og jeg kiggede drømmende på den. Den var stadig skide flot. Hun hjalp mig med at få den på og strammede den godt til. Jeg kiggede i det store spejl, og et stort smil bredte sig på mine læber.

“Klar?” spurgte damen og hentydede nok til, at de andre skulle se den. Jeg nikkede og vendte mig om. Damen trak forhænget væk. Niall begyndte at hvine.

“Okay slap dog af, Niall,” grinede jeg. De tre andre sad bare og smilede. Niall sprang op.

“OH MY GOD DEN ER SÅ FLOT ALEXA!” hvinede han. Jeg smilede.

“Hvad siger du, Louis? Er den ikke flot?” spurgte Sophia Louis. Han nikkede.

“Jo. Jo den er da flot,” svarede han stille. Jeg kiggede mærkeligt på ham.

“Er der noget galt, Lou?” spurgte jeg ham. Niall havde sat sig på hug for at studere kjolens detaljer. Louis sukkede og kiggede lidt ned.

“Nej.. Det… Det er ligemeget,” sukkede han.

“Nej hvad er det?” sagde jeg. Han sukkede.

“Så skal du heller ikke blive sur på mig. Jeg synes bare.. Altså måske er det gået lidt hurtigt mellem dig og Harry,” sukkede han. Jeg kiggede forvirret på ham.

“Hvad mener du?” spurgte jeg forvirret.

“I har ikke engang været sammen i et år, Alexa. Er du helt sikker på, at du vil tilbringe resten af dit liv med ham? For Gods sake, du er 18! Jeg er bare bange for, at det ender galt,” sagde han. Jeg rystede lidt på hovedet af ham.

“Nej. Det gør det ikke, Louis,” svarede jeg ham. Niall var begyndt at spise af det slik, der stod fremme i en skål.

“Jamen så okay da. Kjolen sidder fint, skal vi hjem?” mumlede Louis. Han var så irriterende, når han var sådan. Jeg sukkede.

“Skal den med hjem eller vil du hente den her senere?” spurgte damen.

“Jeg vil have den med hjem,” svarede jeg med et smil. Damen nikkede og rullede forhænget for igen, så jeg kunne få den af. Jeg fik den af og tog mit eget tøj på. Damen pakkede kjolen ind i et eller andet og tog den med ud. Jeg sukkede og tænkte lidt over det, Louis havde sagt. Havde han også sagt det til Harry?

For fuck sake Lou! Kunne du ikke bare have holdt det for dig selv? vrissede Niall bag forhænget. Jeg smilede lidt. Niall var altid sød. Jeg gik ud.

“Nå, er I klar til at tage hjem?” spurgte jeg og smilede lidt. De andre nikkede, og Silje fik trukket Niall væk fra slikskålen. Han brokkede sig dog lidt. Jeg kiggede hen på Louis, der mødte mit blik. Fuck ham. Ej okay ad. Det ville Harry nok ikke blive så glad for. Jeg fik kjolen af damen, og vi gik ud i bilen. Jeg satte mig ind på forsædet, og Sophia satte sig bag rattet. De andre sad bagi.

“Hvornår er det, I rejser?” spurgte Silje Niall.

“Om en uge,” svarede han. Silje nikkede.

“Øv,” mumlede hun. Vi kom efter lidt tid hen til min og Harrys lejlighed.

“Vil du med videre?” spurgte Sophia. Jeg rystede på hovedet.

“Nej, han venter på mig,” mumlede jeg og steg ud uden at tabe kjolen. For det havde været tragisk. Sophia kørte videre, og jeg kiggede lidt efter dem. Louis’ ord sad kørte stadig rundt i mit hoved. Det havde helt ødelagt min dag. Jeg sukkede og gik indenfor og op af alle trapperne. Jeg åbnede døren med lidt besvær og gik ind. Harry kom ud til mig.

“Hej skat,” hilste han. Jeg smilede.

“Hej,” sagde jeg. Han kiggede på den store pose med kjolen i.

“Er det kjolen?” spurgte han spændt. Jeg nikkede.

“Ja, men du må ikke se den,” smilede jeg drillende og gik mod soveværelset for at hænge den ind i mit skab. Harry var vist gået ind i stuen. Jeg kiggede lidt rundt i rummet og smilede ved alle de minder, vi havde sammen. Jeg gik ind i stuen og stod lidt tid og kiggede på fjernsynet.

“Harry, jeg.. Jeg vil gerne lige snakke med dig,” mumlede jeg. Han vendte sig og kiggede forvirret på mig.

“Det er latterligt, det ved jeg. Men det er bare noget, Louis sagde,” sagde jeg stille. Han rynkede panden.

“Han sagde, at han synes, at vi var gået for hurtigt frem. At.. At jeg er for ung til det her,” mumlede jeg.

“Ja, men det er jo bare hans mening. Det er vel ikke noget, du føler…. Er det?” spurgte han og så helt bange ud til sidst. Jeg kiggede ned.

“Det ved jeg ikke, Harry,” snøftede jeg.

“Hvad mener du, Alexa?!” spurgte han panisk og rejste sig. Jeg trak på skuldrene. Han lagde armene om mig.

“Måske er det gået lidt hurtigt..” mumlede jeg.

“Det kan du ikke mene, Alexa..” hviskede han ned i mit hår. Jeg begyndte at græde. Det var også latterligt. Selvfølgelig ville jeg være sammen med Harry. Jeg elskede ham virkelig, men det var pludselig gået op for mig, at jeg kun var 18. Men på den anden side, hvad er der så galt i at blive gift tidligt? Jeg vidste jo, at jeg kun ville være sammen med ham.

“Jeg vil ikke miste dig,” hviskede han igen og trak mig tættere ind til sig. Jeg rystede på hovedet.

“Jeg vil heller ikke miste dig,” græd jeg ind i hans bluse.

“Jeg kan ikke høre, hvad du siger, men jeg håber ikke, at det er noget dårligt,” han grinede stille. Han kunne altid få lidt sjov ud af selv de sørgeligste ting. Jeg kiggede op på ham.

“Jeg elsker dig, Harry,” hviskede jeg. Et stort smil samlede sig på hans læber. “Men.. Måske…” han rystede på hovedet og lagde sine læber på mine. Jeg kyssede ham tilbage og nød det lille øjeblik.

“Du må ikke sige, at du forlader mig,” sagde han stille og kiggede lidt væk. Jeg rystede på hovedet.

“Nej selvfølgelig ikke Harry. Jeg synes bare, at vi skal vente lidt med brylluppet. Altså.. Måske en gang til næste år,” foreslog jeg. Han smilede svagt.

“Ja ja.. Hvis du synes det, så gør vi det,” smilede han og kyssede mig endnu en gang.  

“Men.. Jeg tror, at jeg sover på sofaen i nat,” mumlede han stille. Jeg kiggede forvirret op på ham.

“Hvorfor?” spurgte jeg trist. Jeg ville ikke sove selv. Det var så trygt at ligge hos ham.

“Trænger du ikke til at tænke lidt?” spurgte han og aede mig på kinden. Jeg trak på skuldrene. Han smilede.

“Jo skat. Klokken er også mange nu, så ses vi i morgen,” sagde han og slap taget om mig for at gå ud på badeværelset. Jeg tørrede mine kinder med hånden og gik ud til ham. Han havde tandpasta i hele hovedet. Jeg begyndte at børste mine egne tænder. Han blev færdig.

“Godnat love. Vi ses i morgen,” smilede han og gik ud, men jeg greb hans arm.

“Får jeg ikke et godnatkys?” spurgte jeg med munden fuld af tandpasta. Han grinede lidt af mig og placerede blidt sine læber på mine.

*

Harry’s P.O.V

Jeg missede med øjnene og kiggede så lidt rundt. Sofaen var hård og lille. Hvorfor havde jeg egentlig ikke købt en ny? Den her var virkelig gammel. Jeg trak tæppet lidt længere over kroppen og tog en dyb indånding. I går have været underligt. Det ene øjeblik sad jeg og spiste slik og så ‘Venner’ og det andet var jeg bange for, at Alexa ville slå op med mig. Det havde hun heldigvis ikke gjort. Det irriterede mig, at Louis havde sagt det til hende. Han havde en enkelt gang nævnt det for mig. Og han havde da ret, vi var gået hurtigt frem, men helt ærligt, så gik alt jo godt og vi nød hinanden. Han havde bare forvirret Alexa, hvilket også var forståeligt, for hun havde sikkert ikke tænkt yderligere over det. Han skulle bare lade være. Jeg sukkede og kiggede på klokken. Den var seks om morgenen. Det var godtnok længe siden, jeg havde vågnet så tidligt. Men nu var sofaen så heller ikke det mest komfortable i verden. Jeg lukkede øjnene igen og prøvede at sove videre. Men nogle bank på væggen og de snart så velkendte stønnelyde afbrød det. Jeg sukkede dybt og nedstirrede ondt loftet. Pludselig lød en anden banken. En banken på hoveddøren. Hvem fanden bankede på hos os klokken seks om morgenen?! Og hvorfor bankede personen så voldsomt? Jeg sukkede endnu en gang og rejste mig. Mit hår stor sikkert ud til alle sider. Jeg gik ud i gangen og åbnede træt døren. Niall kiggede panisk på mig.

“HARRY!” skreg han. Jeg kiggede skeptisk på ham.

“Hvad?” sagde jeg med min hæse morgen stemme. Han spærrede øjnene endnu mere op.

“Holy shit din stemme er dyb i dag.. NÅ, har du et kondom?” spurgte han så ivrigt. Jeg kiggede mærkeligt på ham.

“Øhh hvorfor?” han kiggede dumt på mig.

“Ja hvorfor tror du? Det er da fordi, jeg skal rende rundt med det som hat,”

“Seriøst?” det kunne han altså godt finde på.

“Nej sgu da din idiot! Jeg skal have sex med Silje, men vi har ikke nogen kondomer,” jeg rystede grinende på hovedet.

“Hvorfor skal I have sex nu? Anyway, kom ind,” mumlede jeg. Han gik ind af døren.

“Fordi vi havde lyst, men nu ved jeg sgu ikke lige, hvor meget jeg har lyst,” svarede han og fulgte efter mig. Jeg vendte mig og kiggede dumt på ham.

“Siger du, at du ikke har lyst til sex?” spurgte jeg. Han sukkede.

“Jeg har rendt i en halv time, men ingen butikker har åbne,” jeg nikkede forstående og gik hen til soveværelsesdøren.

“Og nu skal du så lige holde mund, for Alexa sover,” han himlede med øjnene og nikkede. Jeg åbnede stille døren og gik ind. Alexa lå og sov fredfyldt med armene om… Okay hvad fanden var det? Jeg stoppede og kiggede mærkeligt på hende.

“Hvad fuck er det?” hviskede Niall. Jeg trak på skuldrene.

“Aner det virkelig ikke,” svarede jeg og åbnede en skuffe for at finde kondomer til Niall. Jeg tog en pakke op til ham. Han tog imod den og kiggede lidt på den. Så kastede han den tilbage i hovedet på mig.

“Fuck dig, Harry,” sagde han surt. Jeg kiggede forvirret på ham.

“De er ekstra store. Fuck da dig,” sagde han højt. Jeg grinede lidt og tyssede på ham. Alexa åbnede langsomt øjnene.

“Hvad laver I?” spurgte hun søvndrukkent.

“Hvad er det for en pude?” spurgte Niall hende. Hun spærrede øjnene op og kastede den hurtigt hen i hjørnet af rummet.

“Øhh hvilken pude?” spurgte hun og kløede sig i håret.

“Den der du lige kastede over i hjørnet,” sagde jeg. Hun rødmede.

“Det… Det er en body pillow jeg har købt til når I rejser. Og så ville jeg bare lige prøve den,” svarede hun flovt. Vi begyndte at grine.

“Okaay.. Niall hvis de er for store kan jeg altså ikke hjælpe dig,” han sukkede. Alexa kiggede forvirret på os.

“Hvad laver I?” spurgte hun og gabte.

“Niall skal bruge et kondom,” svarede jeg. Han nikkede.

“Nå.. Spørg naboen så. Bare lad mig sov videre,” mumlede hun og trak dynen op til hagen.

“Kom Niall vi spørger naboen,”

“Ej det er da mærkeligt,” sagde han.

“Nej! De er alligevel altid i gang,” jeg trak ham ud af soveværelset og hen af gangen.  Jeg åbnede hoveddøren og gik hen til naboens dør.

“Så bank på,” kommanderede jeg. Han sukkede og bankede så på. Det var faktisk pænt mærkeligt det her. Der gik lidt tid, og han bankede på igen. Døren åbnede og fyren derinde fra kiggede irriteret på os.

“Hvad nu?” spurgte han. Jeg begyndte at fnise.

“Ehm… Jeg ville bare spørge.. Om I har et kondom, jeg må låne,” spurgte Niall og rødmede. Fyren kiggede mærkeligt på ham.

“Øhh ja ja,” mumlede han, forsvandt et øjeblik og kom så ud med en lille foliepakke. Niall tog imod den.

“TAK! Jeg har ledt i en time snart! SILJE JEG ER PÅ VEEEJ!” skreg han og styrtede ned af trapperne. Jeg kiggede undrende efter ham. Okaaaay..

“Han er lidt mærkelig, det vænner man sig til. Ehm farvel,” sagde jeg og vinkede akavet. Fyren nikkede og lukkede døren. Jeg sukkede dybt og gik ind. Hvad så nu? Jeg var så dårlig til at falde i søvn igen. Klokken var blevet lidt over syv. Jeg gik ind i stuen og tændte fjernsynet. Gad vide hvem dem inde ved siden af egentlig var. De var jo nødt til at have bare lidt mange penge for at kunne bo her. Nå det kunne også være ligemeget. Jeg kiggede på fjernsynet og skruede helt ned for lyden for ikke at vække Alexa. Nogle lyde ude fra gangen fik min opmærksomhed. Jeg vendte hovedet. Pludselig kom Alexa gående forbi døren til stuen og videre ud i køkkenet. Uden tøj på.. Jeg tabte kæben og så hende forsvinde. Hvad gik det lige ud på? Sådan plejede hun da ikke at gå rundt. Ikke at jeg havde noget imod det. Tværtimod. Hun havde bare tidligere slået det ned, når jeg for sjov foreslog det. Hun kom gående igen og kiggede hen på mig.

“Du savler, Harry,” grinede hun. Jeg lukkede munden, men kiggede stadig beundrende på hende.

“Harry!” råbte hun. Jeg kiggede op og smilede fjoget.

“Hvad så?” grinede jeg. Hun rystede på hovedet af mig. “Hvorfor har du ikke tøj på?” spurgte jeg og fnes dumt. Hun havde faktisk en lidt træls påvirkning på mig. Bare hun smed tøjet, og så kunne hun få mig til alt. Men hun var også dejlig. Pisse dejlig.

“Jeg var på vej i bad, men så skulle jeg lige have noget at spise først og orkede ikke at tage tøj på igen,” forklarede hun. Jeg smilede fjoget og gav hende endnu et elevatorblik.

“Ej Harry stop med at kigge sådan,” jeg smilede bare større.

“Undskyld.. Må jeg komme med?” spurgte jeg. Hun kiggede dumt på mig.

“Nej Harry,” grinede hun. Jeg lavede hundeøjne.

“Kom nuuuu,” bad jeg. Hun sukkede.

“Oh my God altså.. Så kom da,” jeg sprang glad op.

“På én betingelse,” smilede hun. Jeg stoppede brat.

“Du skal også smide tøjet. Nu,” grinede hun. Jeg smilede og trak min t-shirt over hovedet.

“Det skal du ikke sige to gange,” hun grinede og begyndte at gå mod badeværelset. Jeg tog hendes hånd og stoppede hende.

“Vi kan også lave noget andet,” foreslog jeg med et gustent smil. Hun rystede på hovedet af mig.

“Ej det kan vi ikke nå, Harry. Vi skal være hos Niall og Silje om en halv time,” jeg trak på skuldrene.

“Så må vi jo lade være med at gå i bad,”

“Jeg har ikke været i bad i to dage. Enten så går du med i bad eller så bliver du herude og gør dig klar,” kommanderede hun. Jeg smilede ondt og løftede hende op i mine arme.

“Så er det godt vi kan gøre begge dele,” sagde jeg og gik ud på badeværelset og satte hende ned.

“Er det ikke farligt?” spurgte hun stille. Jeg begyndte at grine. “Nej nej,” svarede jeg, tændte for vandet og smed bukserne. Alexa lagde sine læber på mine og jeg skubbede hende blidt ind under vandet og op af væggen i bruseren.

“Hop,” sagde jeg og kyssede hende igen. Hun hoppede op og lagde benene omkring mine hofter. Jeg kyssede hende ned af halsen.

“Harry…” hviskede hun. Jeg kiggede op.

“Vi.. Vi skal altså ikke komme for sent,” sagde hun stille og kørte hænderne gennem mit våde hår. Jeg smilede fjoget og stødte så op i hende. Et højt støn forlod hendes læber og hun klamrede sig ind mig, mens jeg fortsatte.

“Vi kan måske godt blive lidt forsinkede,” stønnede hun. Jeg nikkede.

“Vi er kun lige gået i gang, babe.”

 

Undskyld for den lange ventetid. Jeg har vildt travlt med min konfirmation, som foregik fredag og var fantastisk dejlig. Lærke har været optaget af et skoleskift og en DM drøm :) Håber I forstår og stadig følger med

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...