Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

54Likes
52Kommentarer
141907Visninger
AA

7. To Do Before Dead: Start Third World War

Kapitel 5 - Alberte

 

Shadows come with the pain that you're running from

Love was something you've never heard enough

 

Harry´s P.O.V.

Jeg indåndede tilfreds og en smule lettet den friske luft, der herskede i huset. Fredfyldt tog jeg skoene af og… Fuck.

“Ad! Der render mega mange myrer rundt her!” skreg hun. Ej, virkelig. Måske fordi du befinder dig på en græsplæne. Irriteret sukkede jeg. Freden var ovre, og terroren ville atter begynde. Jeg fik lyst til at smadre en af de dyre vaser, der stod belejligt tæt på mig, ind i baghovedet på hende. Men så ville Liam sikkert bede mig rydde op, og ved du hvor svært det er at fjerne hjernemasse?

“Ej, helt ærligt! Fuck dig Louis, dit muldyr!” råbte hun, da Louis (ikke ved et uheld, men det bildte han hende ind) ramte hende med den læderbold, han kastede til Niall. Opgivende begav jeg mig ind på mit dejlige, store og ikke mindst private værelse. Ikke fordi der var noget privat derinde på den måde, men mere fordi, det var mit. Og kun mit.

“Hvilken pizza skal du have, Hazza?” spurgte Liam med sin mobil i hånden.

“Surprise me, motherfucka,” mumlede jeg for sjov, og han fortsatte videre. Nok mod Nialls værelse.

“Øhm.. Hawaii, med ekstra hvidløg, en nummer syv, med ekstra ost og en Kødbombe, med ekstra kød,” jep, det var Nialls værelse. For en sikkerheds skyld (og lidt fordi jeg er en smule rengøringsfreak) støvsugede jeg gulvet. Da det var færdigt, begav jeg mig ud på eventyr. Okay nej, jeg gik ud stuen. Udmattet smed jeg mig i sofaen. Wow, den var lille og hård. *ond latter*. Alexa ville få en helvedes nat. Liam vimsede stresset rundt i huset, hvilket gjorde mig stresset. Derfor begyndte jeg at vimse stresset rundt i huset, hvilket gjorde Niall stresset. Derfor blev han endnu mere sulten, end han plejer at være, og så begyndte han at gnave mig i armen, fordi han var sulten. Det medførte, at jeg begyndte at råbe af ham, og han blev trist og gik sin vej. Zayn klagede over larmen, og fordi jeg allerede var sur, begyndte jeg at skændes med ham. Så blev Liam sur og sagde, at jeg skulle slappe af. Det ville jeg ikke, og af en eller anden grund troede Liam, at han kunne bestemme over mig, og derfor gav han mig stuearrest. Jeg rakte barnligt tunge ad ham. Efter noget tid på mit værelse kom Louis ind til mig med et smørret smil i ansigtet. Jeg kiggede mærkeligt på ham, og han trak noget superlim op af lommen.

“Skal vi ikke lave lidt sjov med Liam?” spurgte han overgearet. Shit, han havde fået sukker. Alligevel nikkede jeg, og vi begav os ind på Liams værelse.

“Hold den her,” sagde Louis, og klaskede noget ind i brystet på mig. Jeg kiggede ned og gæt hvad? Det var Liams tandbørste. Forvirret kiggede jeg på Louis, der allerede var på vej ud igen. Han gik målrettet, men alligevel lidt spionagtigt, mens han nynnede intromusikken til ‘Mission Impossible’, mod badeværelset. Han grinte ondt, mens han overdyngede toiletbrættet med superlim. Da han synes, det var nok, rev han tandbørsten ud af min hånd. Han pressede den ned på limen og inden længe, sad den urokkeligt fast. Louis vendte sig mod mig med det største smil nogensinde. Jeg begyndte at grine, og Niall kom farende.

“Jeg hørte nogen grine, aye,” sagde han glad, og jeg pegede grinende på toiletbrættet og Liams tandbørste. Niall kiggede lidt på det, inden han flækkede så meget af grin, at han lagde sig på gulvet.

“Han kommer. Han kommer!” råbte Louis og styrtede mod stuen. Jeg tog Nialls arm, og prøvede at slæbe den grinende irer med mig. Liam gik mod os med lange og hurtige skridt.

“Hvad fanden har I nu lavet?” spurgte han vredt. Niall kiggede på mig med ups-det-var-ikke-så-godt-og-nu-får-jeg-skylden-fordi-Louis-er-en-fucking-tard blikket. Og tro mig, det blik lavede han tit. Liam kom ud fra badeværelset.

“Var det virkelig det bedste, I kunne finde på?” spurgte han og rystede så grinende på hovedet. Dørklokken ringede og hurtigere end lynet, havde Niall slæbt både ham og mig hen til døren. Jeg smilede, da jeg kom i tanke om, at jeg slet ikke havde hørt mere fra Alexa, siden vi kom. Niall rev døren op.

“Hej. Her er jeres otte pizzaer. I ønskes en god aften af ‘Pizza Johns Pizzaer’. Det bliver 31£,” sagde pizzaudbringeren, der lignede lidt en af de der selvmordstruede, mærkelige drenge, alle filmene nu om dage handler om, monotont. Niall tog glad imod pizzaerne og forsvandt hurtigt ind i stuen. Han kunne selv være en fucking tard. Jeg sukkede og ledte efter min pung i baglommen.

“Her,” sagde jeg og rakte drengen 31£. Han kiggede lidt surt på mig, så jeg kiggede lidt surt på ham. Zayn kom mig (nok mere drengen, for hvis han havde stirret meget længere, havde jeg kastet en vase efter ham. Også selvom jeg skulle fjerne en del hjernemasse. Eller nok ikke. Han så dum ud) til undsætning, da han stak ham 2£. Endelig forsvandt det meget utaknemmelige pizzabud. Nasser.

“Pizza! Pizza! PIZZAAAA!” råbte Niall inde fra køkkenet. Vi traskede ind og satte os ved spisebordet. Alexa sad og kiggede mærkeligt på pizzaerne.

“Jeg kan altså ikke spise sådan en hel én,” sagde hun. Niall kiggede forarget på hende og gispede. Der blev helt stille. Louis skar hendes pizza i to og lagde den anden halvdel over på sin tallerken, og Niall kiggede surt på ham og lavede bæmund. Mopset tog han sine tre pizzaer med ned på sin plads og begyndte at proppe alt for meget ind i munden.

*

Endnu en gyserfilm. Hvor fik Louis dem fra? Alexa sad på gulvet og så mildest talt meget skræmt ud. Hver gang jeg kiggede ned på hende stak det i brystet, og jeg fik spontant lyst til omfavne hende. What the fuck, Harry? Væk med de klamme tanker. Wow, det var virkelig længe siden jeg havde fået noget. Hvis du forstår sådan en lille én. Undskyld.. Jeg fór sammen, da Alexa og Niall på samme tid skreg højt og skingert. Liam krammede Niall. Eller, Niall var kravlet ind i armene på Liam, der ikke rigtig kunne gøre andet end at holde om den bange irer.

“Ej, skal vi se det der? I skal altså ikke krumme i sofaen, hvis jeg skal sove der,” sagde Alexa mopset. Et glimt af frygt kunne ses i hendes øjne. Wow, det var noget helt nyt. Men hun skjulte det godt. Zayn grinte hånligt.

“Hmm, nej. Se nu!” og dum som hun var, kiggede hun og fik det største chok, jeg nogensinde har set nogen få. Igen fik jeg lyst at holde om hende, og irriteret på mig selv, klaskede jeg Zayn i baghovedet, så han klaskede mig i baghovedet. På den måde fik jeg det slag, jeg havde brug for. Og en smule hovedpine. Såret gik hun ud i gangen for hente sin lille nødtaske. Liam kiggede surt på Zayn, der bare trak på skuldrene. Louis var faldet i søvn for længe siden, og jeg havde tegnet overskæg på ham. Hun kom ind i stuen igen og kiggede lidt surt på os.

“Jeg vil gerne sove nu. Gider I godt flytte jer? Eller sidder I måske fast?” vi rejste os opgivende, og Liam slukkede fjernsynet.

“Louiiis!” skreg jeg ind i øret på ham. Ingen reaktion.

“Louiiis! Du skal i seng!” stadig ingen reaktion.

“Eleanor står her i undertøj med et ton gulerødder!” han fór op.

“Gulerødder?!” spurgte han lettere forvirret. Vi andre flækkede af grin. Gulerødder over Eleanor. Han kiggede forvirret på mig, og jeg pegede mod badeværelset. Træt nikkede han og traskede derud. Jeg vendte mig mod de andre, der også begyndte at traske mod badeværelset. Alexa begyndte at feje krummer af sofaen med hænderne. Uden at tænke over det, betragtede jeg hende gøre det i et par minutter. Hun var egentlig ganske smuk. Vent, hvad? Hazza tag dig sammen.

“Har du tænkt dig at stirre eller hjælpe mig med at finde en dyne og pude?” spurgte hun irriteret. Jeg blinkede og kom ud af min egen verden. Hun kiggede gennemtrængende på mig, og jeg bad hende følge med. Overraskende nok gjorde hun det. Vi kom ind i et lille, mørkt og meget støvet rum. Klodset rodede jeg rundt i mørket for at finde lyskontakten, og da jeg endelig troede, jeg havde fundet den, var det Alexas hånd, jeg havde taget. Hurtigt fjernede jeg min hånd og fandt kontakten, så jeg kunne tænde lyset. Jeg kiggede tilbage på hende, og jeg sværger, at jeg kunne se, at hun rødmede. Jeg fandt en dyne, en pude og noget sort sengetøj. Hun kiggede overrasket på mig, da jeg tog det med ind i stuen for hende. Selvom hun var en kælling, kunne jeg vel stadig være lidt den gentleman, min mor havde opdraget mig til at være. Jeg smed tingene i sofaen, og vendte mig for at gå. Og by the way, det var så lidt.

“Harry,” sagde hun så lavt, at jeg næsten ikke kunne høre det. Øjeblikkeligt vendte jeg mig, og hun så ud til at have fortrudt sin handling. Jeg sukkede højt. Hun kiggede op på mig med bedende øjne. Årh, pis man.

“Hvad?” sagde jeg. Hårdt. For hårdt. Pis. Hun åbnede munden, men stoppede så sig selv og fik det der irriterende snobbede udtryk i øjnene.

“Jeg gider ikke sove på sofaen! Den er mega hård,” sagde hun skarpt. Jeg trak på skuldrene.

“Det er jo ikke ligefrem fordi, jeg har en eller anden magisk tryllestav, der kan trylle senge frem,”

“Nå, det kan den ikke?”

“Nej, jeg bruger den på noget bedre ting end dig!”

“Mener du ikke I?” spurgte hun flabet. Jeg kiggede mærkeligt på hende.

“Sofaen er vel ikke hårdere end så mange andre ting,” sagde jeg, og hun kiggede flabet på mig. Hun spredte frustreret armene.

“Kan vi ikke godt bytte? Du er vel vant til det,” jeg kiggede fornærmet på hende, men begyndte så at grine. Jeg gik tættere på hende, så jeg til sidst kunne mærke hendes ånde på min hals. Mine øjne mødte hendes, og hun kiggede forvirret på mig.

“Næste gang du påstår, at jeg er bøsse, skal det nok ikke være i en sammenhæng, hvor jeg skal sove i det dér,” sagde jeg sagde pegede frastødende på sofaen, “så hør nu, lille dame. Hvis du bare én gang kunne sætte pris på noget og være glad for, at vi overhovedet tog dig med! Du kunne ligeså sidde ude i regnen eller ligge i en eller anden øksemorders kælder!” råbte jeg arrigt. Hun havde virkelig pisset mig af denne gang. Jeg tog et skridt tættere på hende og kiggede gennemborende på hende. Hendes øjne var kolde. Ikke kolde fordi hun hadede mig. Nej, det lå meget dybere. De var kolde, fordi de aldrig havde mødt øjne, der ikke var. Hun var aldrig blevet elsket. Men det skulle fandme ikke stoppe mig i at være møghamrende sur.

“Så jeg må godt få din seng?” spurgte hun dumt. Jeg knyttede næverne, og hvis ikke Louis havde lagt en hånd på min skulder og trukket mig væk, var jeg gået amok. Mere amok end jeg gik.

“Jamen så tag den! Tag den, din forkælede møgkælling!” skreg jeg, men det så ud til at prelle af på hende, og hun gik tilfreds mod mit værelse. Jeg tog fjernbetjeningen og smadrede den ind i væggen. Niall smilede sarkastisk til mig. Liam og Zayn var gået i seng, men vores råben havde vækket Niall og Louis.

“Træk vejret, Harry. Rolig nu,” prøvede Louis. Jeg kneb øjnene sammen og kigge så på ham.

“Det kommer hun kraftedme til at fortryde,” mumlede jeg. Min stemme var blevet underligt hæs. Louis kiggede hurtigt over på Niall, der lignede en lille skræmt mus.

“Måske skulle du lige sove på det? Ikke noget med at tage forhastede beslutninger, vel?”

“Nemlig! Niall har ret! Sov på det Harry. Og så kan vi tage hævn imorgen,” det sidste hviskede han, så kun jeg kunne høre det.

“Hvor fanden skal jeg sove? Ved I hvad?” de rystede på hovedet.

“Hvis hun vil sove i Harry Styles’ seng, skal hun da have det hele med,” uddybede jeg og gik mod mit værelse. Louis lagde igen en hånd på min skulder. Han kiggede på mig.

“Sov, Harry. Her. Vi finder ud af noget imorgen,” jeg sukkede overdrevet, men overgav mig så. Jeg trak mine stramme bukser af og så min hvide t-shirt. De to andre slukkede lyset og gik.

“Godnat, Harry. Kom ind til mig hvis du pludselig får lyst til at myrde hende, okay?” sagde Niall stille. Fuck.mit.liv! Den sofa var kraftedme hård! Mine ben ragede en halv meter ud over armlænet. Liam havde plantet sin røv godt i den, for der var en underlig udhuling, der hvor han havde siddet. Min ryg var dømt til døden. Oh little miss Dawson, the war has just begun.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...