Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

54Likes
52Kommentarer
141895Visninger
AA

14. The Queen of England

Alberte

You’re not drunk until you have to

grab onto the grass to keep from falling of the earth

Harry’s P.O.V

Var det min fødselsdag? Hvordan i alverden kunne jeg glemme det? Drengene brasede ind af døren til værelset og begyndte at synge ‘Happy Birthday’. Jeg lavede en mærkelig brumme lyd, trak Alexa længere ind mod mig og åbnede øjnene. Liam og Louis var fuldt påklædt, mens Niall og Zayn vist også lige var blevet vækket. De havde kun boxers på, og deres hår stod ud til alle sider.

“Har jeg fødselsdag?” spurgte jeg forvirret med en hæs stemme. De rystede grinende på hovedet, og Louis nikkede ned mod Alexa, der stadig lå og snorksov. Eller sov. Hun snorkede ikke (heldigvis). Gud ja!

“Skal vi vække hende? Hun ser så nuttet ud, når hun sover,” mumlede Niall.

“Lad os lave noget godt morgenmad. Hun plejer da ikke at sove så længe?” Liam kiggede spørgende på mig. Louis så sjofelt på mig, og jeg kastede en pude efter ham. Zayn så død ud.

“Jeg har ikke røget i et døgn nu. Niall siger, at jeg skal stoppe,” han sukkede højt. Niall smilede stort, som havde han opfundet den dybe tallerken. Uden at vække Alexa hoppede jeg ud af sengen og fulgte efter de andre. Der skulle virkelig gøres noget ved temperaturen i det hus. Det var jo forfærdeligt koldt.

“Hey Liam! Har I snakket med de andre?” jeg satte mig på en stol sammen med Niall og Zayn. Louis og Liam prøvede at blive enige om, hvad de skulle lave. Louis var til pandekager, mens Liam snakkede om et eller andet mærkeligt.

“Kan vi ikke bare lave pandekager og bacon? Jeg er herre sulten,” Niall kiggede utålmodigt på dem. Liam sukkede og overgav madlavningen til en glad Louis. Så kiggede han på mig.

“Ja. Sophia kommer. Hvad med jer?” han kiggede på Louis og Zayn.

“El kommer også,” han smilede, da han sagde hendes navn. De var så søde. Zayn kiggede op fra bordet og så en smule mere levende ud.

“Øhh… Det har jeg vist glemt at spørge hende om,” vi sukkede. Niall var halvt begravet i køleskabet for desperat at finde noget spiseligt. Louis prøvede at kaste en pandekage op i luften, men den landede i mit hår. Jeg orkede ikke engang at blive sur, for jeg vidste, at Niall ville æde alt. Han var vores lille hund.

“Må jeg?” han kiggede på mig med hundeøjne, og jeg nikkede. Hurtigt var han henne ved mig for at spise den halvt færdige pandekage.

“Kan du ikke prøve at ringe til hende? Det vil nok betyde meget for Alexa,” Zayn kiggede hen på mig og nikkede så, inden han rejste sig og gik mod sit værelse.

“Hvem har gaven?” Niall kiggede rundt på os. Liam rakte en hånd i vejret.

“Skulle vi ikke få noget tøj på, Nialler?” han kiggede på mig og tørrede så fingrene i Liams trøje.

"Jo.. Kom," vi begav os mod hver vores værelse. Niall rev døren til sit værelse op, så lugten af ham og hans gamle tøj fyldte gangen. Jeg åbnede stille døren til mit værelse i håb om, at Alexa ville sove videre. Listende gik jeg hen imod mit skab og trak en tilfældig hvid t-shirt ud. Mine sorte bukser lå et eller andet sted på gulvet. Men hvor? Ikke på stolen, ikke under sengen, ikke et sted hvor jeg kunne se dem. Hmmm.. Hvordan  kunne de bare sådan forsvinde? Dumme bukser. Måske havde en af drengene gemt dem. Eller måske var de fløjet til Månen. Eller til Mars for at deltage i Mars-one projektet. Alexa trak dynen over hovedet. Huset var så koldt! Mine bukser lå på toppen af tøjskabet! Hvordan de var endt der, ville jeg ikke vide. Alexa kunne ikke nå derop, og det kunne Niall heller ikke. Hmm.. Nå, jaja.

Jeg trak dem på og listede ud på gangen igen. Niall kom ud af sit værelse på nogenlunde samme tid.

“Tag lige gaven med!” råbte Liam. Niall vendte sig hurtigt og forsvandt ind på Liams værelse. Efter få sekunder var han tilbage med en stor sort pose. Vi begav os mod køkkenet, der lå flere hundrede centimeter fra os. Da vi nåede køkkenet, var de andre ved at spise.

“Måske skulle I vente på Alexa?” jeg kiggede dumt på dem, og de sukkede dybt.

“Halløj!” vi vendte os alle sammen om mod hende. Hun havde taget min bordeauxrøde t-shirt på. Den havde jeg ledt efter!

"Ved I hvad for en dag det er?" hun kiggede spændt på os alle sammen, indtil Louis svarede.

"Næh.. Niall skal klippes, men det er vel ikke noget specielt?" vi andre hoppede hurtigt med på den.

"Jeg fandt min t-shirt," sagde jeg. Louis blinkede til mig, og Niall fortsatte.

"Jeg håber ikke, at jeg bliver klippet i øret igen,"

"Nej, det var sørgeligt. Har du ikke fundet et andet sted?" Liam kiggede på Zayn, der nikkede. Alexa kiggede trist rundt på os allesammen.

"Kaffe?" Zayn smilede overdrevet til Alexa, der rystede mut på hovedet. Hun pillede ved sine negle, inden hun kiggede op på mig og bed sig blidt i underlæben.

"Jeg, ehm," hun holdt en pause og pegede lidt akavet mod gangen, "jeg tror bare, at jeg går ind og sover lidt længere," man kunne nemt høre skuffelsen i hendes stemme. Da hun vendte sig for at gå, begyndte Liam og Zayn at nynne melodien til 'Happy Birthday'. Louis og Niall holdt vokalerne, mens jeg lige så stille begyndte at synge. Hun vendte sig med et kæmpe smil på læberne, og de andre begyndte også at synge. Det var nok meget godt, for hurtigt var hun henne for at kramme og kysse mig.

"Det er jeres tur næste gang," hun grinede og gik hen imod dem. Niall lyste som et juletræ, mens de andre trak sig en smule tilbage. Jeg trak hende tilbage i håndleddet.

"Jeg er ikke så meget for at dele," mumlede jeg. Niall rakte mopset tunge til mig, mens de andre grinede.

"Nå. Inden I to vokser sammen til en stor masse, synes jeg, at Alexa skal have sin gave," så snart hun opfattede, hvad Louis sagde, sad Alexa henne ved bordet. Liam satte en tallerken med morgenmad foran hende.

"YES! Mad!" Niall væltede alt på sin vej mod mad. Jeg tog den sorte pose og satte den foran hende. Hendes øjne blev store og lyste op.

"Grumfpggj,"

"Hvad er det du prøver at sige, gnom?" Louis kiggede drillende på Niall, der havde alt for meget pandekage i munden.

"Grumfpggj!"

"Eh?" jeg kiggede mærkeligt på ham.

"GRUMFPGGJ!"

"Okay, bare pak den op," sagde Zayn så. Det skulle han ikke sige to gange, for Alexa kastede sig over den.

"OMG! Den er skide flot, hvem end der så har købt den!" hun hoppede op og ned med den sorte blondede kjole. Louis, Zayn og Liam rakte hver en hånd i vejret.

"Her er min!" Niall kastede en æske i hovedet på Alexa, der virkede ligeglad og pakkede den op. Det var en nøglering med et billede af Niall på den ene side og et billede af Nandos mad på den anden. Hun grinede og krammede ham.

"Wow Niall.. Jeg elsker den!" han smilede over hele hovedet. Typisk ham.

"Det kan jeg godt forstå! Overvejede at sætte Hazza i den ene side, men så ville den jo blive grim, og det kan vi jo ikke have," jeg slog ham i nakken. Så stak jeg hånden ned i min baglomme og trak en æske op. Den satte jeg foran Alexa, der endnu engang bed sig i underlæben. Jeg nikkede til, at hun kunne åbne den. Denne gang åbnede hun den langsomt. Og vi var ikke i tvivl om, hvornår hun havde åbnet den. Et skrig forlod hendes mund.

"HUN FANGIRLER! FLYGT!" Niall spænede mod stuen. Louis tog en stol over hovedet, jeg gemte mig bag Liam, der gemte sig bag Zayn.

"Brug så de skide gudekræfter og red os," mumlede Liam til Zayn, der sukkede dybt.

"Jeg er altså ikke en gud,"

"Jo,"

"Nej!"

"Jo!"

"ARGH! Harry jeg elsker dig!" skreg Alexa og verden gik i stå. Hun hvad? Jeg kiggede på hende med store øjne. Hun kiggede akavet på mig og kløede sig i håret.

"Altså.. Ehm,"

"Rolig nu. Jeg elsker også dig," grinede jeg og krammede hende. De andre drenge pustede ud, som om de alle sammen havde holdt vejret. Niall kom listende ud af stuen. Alexa prøvede desperat at få halskæden på, men hun lignede mest en

"Skal du have noget hjælp?" jeg fniste af hende, mens de andre drenge begyndte at spise. Hun nikkede, så jeg prøvede at lukke den ufatteligt lille dims. Efter Niall havde skubbet mig væk og lukket den på ingen tid, satte jeg mig på den sidste ledige stol.

"Hvornår skal vi afsted?" hun kiggede rundt på os, inden hun kiggede ned på den halskæde, jeg havde givet hende. Kæden var af sølv, og der var et lille diamantvedhæng. Jeg trak på skuldrene.

*

Alexa grinede overdrevet, og jeg kiggede over på Niall, der havde fortalt en eller anden helt vildt plat joke. Han så dog ud til selv at synes, at den var skide god.

“Ej, det tror jeg så nok ikke lige,” Alexa’s flabede tone fik mig til at vende hovedet mod en fyr, der nok var en smule ældre end os. Han var høj og pumpet med en masse tatoveringer. Ikke at jeg ikke selv havde nogle, men den fyr var satme skræmmende. Han lagde sin hånd på bordet foran os og lænede sig lidt ned.

“Kom nu smukke. Du vil da ikke bilde mig ind, at du vil tilbringe aftenen i selskab med,” han kiggede hånende på Niall, Zayn og mig. Perrie blev så ked af det, da Zayn ringede, for havde han ringet bare en halv time før, havde hun ikke lavet en aftale med Jade. Men sådan var det. Louis, Eleanor, Liam og Sophia var forsvundet for længst,”en ranglet gulvmoppe, en splejset Miley Cyrus parodi og..” han holdt en pause, da hans blik nåede Zayn, der sad og kiggede monotont på ham. For helt ærligt, han kunne ikke sætte en finger på ham, “det der?”

Niall kiggede mopset på ham, Zayn kiggede lige så monotont på ham som før, og jeg måtte trække vejret dybt flere gange for ikke at springe op og smadre ham i gulvet. Alexa rullede med øjnene og smilede så flabet, mens hun smølfesparkede hans fingre.

“Nu skal du høre, Kødbunke,” han fjernede hånden og kiggede ondt på mig, der gav Zayn en diskret high-five. Jeg trak min hånd til mig, og kiggede så nervøst på Alexa, der så ud til at have alt under kontrol,”den ranglede gulvmoppe der er Harry, den splejsede Miley parodi er Niall og den der,” hun pegede på Zayn, der smilede stort og falsk til Kødbunken,”er Zayn. Og derovre kommer Louis og Liam sørme gående. Så hvis du kunne rykke dig et par skridt, bare hen til baren der,” hun pegede på baren, der lå i den anden ende af rummet,”så ville jeg og mine venner blive rigtig taknemmelige. For helt ærligt, du vil da ikke bilde mig ind, at du troede, at jeg ville tilbringe min aften i selskab med,” hun stoppede bevidst og kiggede på ham med store øjne,”en mislykket Arnold Swarchenegger?” Alexa smilede stort, blinkede et par gange og viftede så snobbet med hånden. Jeg bed mig i læben for ikke at grine, da han vendte sig surt om og prøvede at flirte med en anden pige.

“ Nå, Miley du var ved at sige noget,” Niall grinte og snakkede om et eller andet, jeg ikke rigtig forstod, fordi han både grinede og snakkede helt vildt hurtigt. De andre kom hen til os, og Niall gav sig lystigt til at fortælle om seancen med Kødbunken, der vist endelig havde fået en til at bide på krogen.

“Er jeg ranglet?” spurgte jeg og kiggede forvirret på den andre. De grinede og Louis rystede på hovedet.

“Hvis du er ranglet, er jeg dronningen af England,” Alexa spærrede øjnene op.

“Kan en mand godt være dronning? Harry, hvorfor lyver du om sådan noget!?” hun kiggede bebrejdende på mig. Den første der grinede var Niall, så kom Zayn og efter dem begyndte alle de andre.

“Ej, Harry! Du må da ikke lyve om sådan noget,” Louis prøvede at styre sit grin, mens Eleanor sukkede af ham.

“Søde,” hun kiggede på Alexa, der kiggede forvirret rundt på os alle,”det er bare en talemåde. Mænd kan ikke være dronninger. Mænd er konger. Tag dig ikke af dem,” Alexa rødmede, og jeg trak hende grinende ind til mig.

“Nå piger, skal vi ikke vise dem derude, hvordan man danser?” både Sophia og Alexa nikkede straks, og de var hurtigt forsvundet i den enorme menneskemængde. Louis smilede stort til mig. Liam og Niall grinede over noget på Liam’s mobil. Zayn sad som altid i sin egen verden. Jeg kunne se, at Louis var begyndt at synge en sang, men pga. al den anden larm, kunne jeg ikke høre hvilken.

“Up allnight to get lucky!” da Niall havde joinet ham, kunne jeg sagtens høre, hvad de prøvede at gøre. Jeg sukkede og lo stille.

“Nej,”

“Kom nu!”

“Nej! Jeg vil sku da ikke tvinge hende til noget,” Liam og Zayn gav mig ret, mens Louis barnligt rakte tunge til mig.

Timerne gik og vi kom alle afsted ædru, halvfulde og stangstive. Ikke meget af det Alexa sagde, forstod jeg, men hun havde vist haft en dejlig fødselsdag.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...