Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

54Likes
52Kommentarer
141886Visninger
AA

18. So It's Over?

Alberte

I have the boobs, I make the rules

*

Harrys P.O.V

"Fuck dig altså!" jeg kiggede drillende på Alexa, der vredt rejste sig igen. Louis havde skubbet hende til side, så han kunne få bolden.

"Fodbold er også en lortesport," vrissede hun og sparkede demonstrativt til græsset. Vi havde valgt at spille fodbold, fordi vi ikke rigtig havde andet at lave, og fordi managementet forlangte at vi dyrkede mindst 20 minutters motion om dagen. Helt overholdt blev det ikke, men vi prøvede.

Holdene var Louis, Zayn og Niall mod Liam, Alexa og mig. Vi havde dog diskuteret lidt om Alexa var en fordel eller en ulempe. Derfor havde hun også fået tjansen som hjørnebeskytter, hvilket hun tog meget seriøst. Hun vogtede hjørnet med sit liv.

"Hvad fanden laver du Zayn?! I er imod hinanden!" skreg Louis og løb mod Liam, der grinende spillede bolden mod Niall, som stod på mål.

"Yes! Tag den!" jublede Liam, da han havde sparket bolden igennem de pinde, der skulle forestille et mål.

"Jubi! Vi har vundet," sagde Alexa så. Jeg kiggede dumt over på hende.

"De andre fører 7-2," hun kiggede forvirret på mig.

"Hvorf.." nåede hun lige at sige, inden jeg fik bolden lige i hovedet.

"Av for satan!" råbte jeg og lagde mig ned på græsset. Jeg kunne se de andre komme løbende hen til mig. Græsset var dejligt afkølende.

"Ups undskyld Hazza," sagde Niall og satte sig ned til mig.

"Du bløder," sagde Zayn så.

"Er han død?" spurgte Alexa stille. Hun stod bag drengene, så hun ikke rigtig kunne se noget.

"Ja. Vi skal vist have planlagt hans begravelse," svarede Louis.

"Jeg har ondt i næsen," mumlede jeg og tog hånden op til næsen. Da jeg mærkede noget klistret, tog jeg den væk igen. Næseblod.

"Måske skulle vi til at tage hjem," konstaterede Liam. De andre nikkede, og Louis og Niall hjalp mig op igen. Vi gik hen mod teltet og bilen, så jeg gik over til bilen for at finde nogle servietter. Var der nogen servietter? Nej. Men der lå en t-shirt. Hmm, det er næsten det samme. Jeg tog den blå t-shirt og gik hen til de andre, der var igang med at pakke teltet sammen.

"Hvor langt er I?" spurgte jeg og tørrede mit blodige ansigt med t-shirten. Louis kiggede en ekstra gang på det sammenrullede telt og tog det så under armen.

"Færdige," svarede han smilende og lagde armen om Alexa, der desperat prøvede at få signal på sin telefon. Hun havde købt den dagen før vi tog afsted, så det var hendes lille barn. Faktisk tror jeg, at hun brugte mere tid på den end på mig.

"Mhhmm.. Uhh, 6789 følgere!" hvinede hun og fulgte med ham. Jeg rystede lidt på hovedet, men fortrød det hurtigt igen.

"Hey! Jeg vil ikke have en blodig t-shirt på!" vrissede Niall og tog den fra mig.

"For det første er det for sent og for det andet, så skylder du mig det," sagde jeg og fulgte efter de andre.

"Home sweet home," mumlede Zayn og satte sig ind i bilen.

"Jeg tror, der sidder en solsort på taget," hvinede Alexa og sprang om bag mig.

"Det er en taske,"

"Nå!"

*

"Fuck hvor skal jeg bare mega meget i bad," sagde Alexa og smækkede med døren. Jeg satte taskerne på gulvet. Hjem kære hjem. Og wow jeg var sulten. Jeg kunne høre vandet ude i badeværelset og gik så ud i køkkenet. Køleskab, køleskab.. Hvor fanden var køleskabet henne? Jeg vendte mig forvirret rundt. Nårh. Det var altså blevet flyttet siden sidst. Eller.. Jo, det siger vi bare. Sulten rev jeg døren op. Intet, intet og intet. Hvad smager bedst sammen. Vent.. Pis. Det betød, at jeg skulle ud og handle. Omg lort.

"Skat! Jeg går lige! Er tilbage om 20 minutter!" råbte jeg, tog mine sko på og gik ud af døren. Bare hun nu ikke oversvømmede lejligheden. Ej, så dum var hun dog ikke. Jeg førte hånden ned til min lomme, der vibrerede. Hvem ringede dog til mig nu? Min mor.

"Hej mor," sagde jeg tøvende ind i telefonen.

“Hej Harry. Hvordan går det?” Spurgte hun, og hvis jeg kendte hende godt nok, fiskede hun helt klart efter noget.

“Det går vel meget fint,”

“Hvad med hende, Alexa? Er I stadig sammen?” Et typisk spørgsmål for en mor at stille. Jeg sukkede lavmælt.

“Ja. Hvordan vidste du det? Jeg har da aldrig fortalt dig det,” sagde jeg undrende.

“Medierne Harry, medierne. Men når nu I stadig er sammen, skal jeg da have lov at se det smukke vidunder. Kunne I ikke have lyst til, at komme og spise middag hjemme?” Jeg sank en klump. Alexa ville højest sandsynligt ikke synes om det.

“Tjoh, det vil vi vel gerne,” mumlede jeg, og kløede mig i håret. Forundret over hvad det var der lige havde gjort mine tæer våde, (og nej ikke på den måde, hvis i forstår hvad jeg mener) kiggede jeg ned, og opdagede en masse vand, sive lige så langsomt ind gennem dørsprækken. Efterfulgt af døren der med et brag smækkede op.

"Harry!" Lød en skrigende stemme. Altså, til jer der endnu ikke havde opfanget det, så tilhørte den skrigende stemme, Alexa.

"Harry! Få det til at stoppe!" Hulkede hun og krammede voldsomt min arm.

"Øhh? Få hvad til at stoppe?" Spurgte jeg undrende.

"Ja, vandet!" Sagde Alexa og strammede det håndklæde hun havde om livet, og løb derefter ind mod badeværelset. Et øjeblik tænkte jeg mig om og løb derefter efter hende. Det syn der mødte mig kunne jeg sagtens have været foruden. Mit elskede badekar, var sådan det normale mennesker ville kalde oversvømmet. Og det værste var, at vandet stadigvæk var tændt.

"Alexa, hvad fanden har du egentlig haft gang i?" Spurgte jeg hende mistroisk, imens jeg panisk fik slukket vandet. Jeg strøg min hånd over panden og sukkede.

"Jeg ville tage et karbad, men så faldt jeg i søvn, så vågnede jeg og alt vandet var bare løbet ud over kanten, og jeg vidste ikke hvordan man slukkede den der ting-ting. Undskyld," det sidste kom ud som en mumlen.

"Det gør ingenting Skat. En anden gang drejer du håndtaget den modsatte vej af hvordan du tændte den. Nu ringer jeg til en der kan få alt det her vand væk," trøstede jeg hende, og hun fik et lille smil på læben.

Hun var væk et øjeblik, og kom derefter ind i en af mine t-shirts og et par shorts.

"Skal vi ikke se en film?" Spurgte hun, og jeg nikkede ivrigt. Vi blev enige om at se Mamma Mia, en gammel klassiker som Alexa åbenbart gerne ville se.

Vi fik slæbt dyner og puder med ind i sofaen, og lagde os til rette.

*

Unicorn

Alexas P.O.V

Filmen var snart ved ende og mine øjne blev tungere og tungere. Harry nussede blidt min arm, og mine tanker blev ledt over på ham. Altid smilende, sød og ikke mindst hjælpsom. Men altså, når man var sammen med en så fantastisk person som mig kunne man vel ikke andet. Jeg joker, til tider kunne jeg også godt være pænt belastende. Jeg mener, jeg var vel ret hjælpeløs. Harry afbrød mine tanker ved at bryde ud i et højt grin.

"Hvad sker der?" Spurgte jeg.
"Det er bare," grinede han og holdte sig for maven.
"Den sang der, hun sang forkert," grinede han. Jeg kiggede undrende på ham og rystede på hovedet.
"-og forresten, den scene minder om os," tilføjede han. Jeg kiggede undrende på skærmen, og så den kvindelige hovedperson sidde på jorden og brokke sig, imens ham der skulle forestille at være hendes kæreste sad med en arm rundt om hende og trøstede hende. Mindede om os? Nej da!

"Øh, undskyld mig? Hvad mener du med det?" Spurgte jeg ham skeptisk.

"Ja altså, du brokker dig tit over et eller andet, eller også skal jeg hjælpe dig noget, og så skælder du mig ud," sagde han med et smil, inden han fortsatte; "jeg synes faktisk jeg har et ret hårdt liv."

Jeg lagde mine arme over kors. Det passede da overhovedet... Kun... Mega meget.

"Jeg troede ikke det var så slemt," mumlede jeg. Han havde jo faktisk ret, selvom jeg ikke var meget for at indrømme det.

"Seriøst?! Havde du lagt mærke til det? Wow det er jeg faktisk ret imponeret over," sagde han og kiggede mig dybt i øjnene.

"Hvor slemt?" Spurgte jeg forsigtigt.

"Altså.. Jeg...Det.. Nogengange føler jeg mig en smule udnyttet, du ved vel hvad jeg mener?" Sagde han og jeg nikkede som svar.

"Der er lidt hårdt, men på den anden side er det også lidt komisk engang imellem," fortsatte han.

"Jeg ved ikke Harry, det er vel bare sådan jeg er?" Sagde jeg spørgende.

"Du ved, min måde at overleve mine forældres manglende kærlighed, og den hårde verden med medier der snager i ens privatliv fra jeg var lille. Harry der er aldrig en venlig sjæl der har vist mig lidt kærlighed, derfor er jeg blevet så kold og hård. Du og de andre er de eneste der har givet mig kærlighed, og mine første rigtige venner. Undskyld Harry, kan du tilgive mig?"

"Nej," sagde han koldt. Jeg måbede, og kiggede med store øjne på ham.

"Alexa, det er bare...Jeg synes det er lidt skævt med vores forhold," afsluttede han, og kiggede på mig med tårefyldte øjne. En tåre trillede stille ned af min kind.

"Såe, er det vel slut nu?" Mumlede jeg stille og rejste mig fra sofaen.

"Alexa du må ikke være ked.."

"Det er okay Harry, jeg forstår dig godt," skar jeg ham af, og gik mod vores værelse. Eller det værelse som havde været delvist mit i 58 timer. Jeg satte mig på sengen med ryggen mod døren.

En arm lagde sig om min skulder.

"Skat,"

"Harry bare gå det er fint nok,"  mumlede jeg med blikket rettet mod sengen.

"Jeg driller, selvfølgelig kunne jeg aldrig finde på at slå op med dig! Det elsker jeg dig for meget til!" Smågrinte han og gav mig blidt et kys.

"Fuck dig," sagde jeg og daskede ham hårdt på skulderen.

"Hazza, det må du aldrig gøre igen,"

"Det lover jeg dig. Selvfølgelig kun hvis du lader være med, at være så ond mod mig," svarede han grinende.

"Du får ihvertfald ikke noget i aften!" Svarede jeg og kiggede ondt på ham.

"Øv, det havde jeg ellers lige glædet mig til," sagde han og skød underlæben frem som en på fem.

"Ja søde ven, det ødelagde du selv," afsluttede jeg og rejste mig fra sengen. Min mave rumlede, og kursen blev lagt mod køkkenet.

*

Jeg puttede mig længere ned under dynen i Harrys greb om min trætte krop. Det var sgu dejlig varmt, og fanden tage den der vækkede mig. Og når man snakker om solen. Gæt hvem? Louis!

"Godmorgen sunshine et og to," skreg Louis henne fra døren. I et snuptag var han henne for at rulle gardinerne op. Tard! Med stort T!

"Harry," mumlede jeg. Han brummede som svar.

"Hvorfor fuck har du givet den der en nøgle?" Spurgte jeg søvndrukkent. Han trak på skuldrene og begravede sit hoved i mit hår, for at lukke mest muligt solskin ude.

"Turtelduer! Op med sig!" Skreg en meget hyper Louis der allerede var sprunget ud af værelset igen. At dømme ud fra de snork der lød ved siden af mig, var Harry faldet i søvn igen. Jeg fulgte hans eksempel og kort efter sov vi begge.

Dog ikke ret længe, da en vis mælkebøtte på lykkepiller valgte for anden gang at smadre min morgen.

"Så er det nu! Ellers henter jeg det kolde vand," skreg han.

"Morgenmad om fem minutter, og så er der afgang til den nærmeste strand bagefter!" Skreg han og ruskede i Harry.

"Fuck nu bare af Lou," sagde Harry og daskede efter ham (han ramte selvfølgelig ikke), hvilket resulterede i at jeg fik en mavepumper. Av for fuck!

 

Endelig var vi ankommet til stranden. Sol og sommer, i love it! Som det første bredte jeg mit håndklæde ud på sandet og tog mine shorts og min thank top af. Jeg var virkelig bleg. Eller mere brun end alle drengene, (selv Zayn) men jeg manglede stadig sol. Så derfor! Lå jeg nu i min dejlige nye bikini fra Victoria's secret og slikkede sol. Jeg lukkede mine øjne og faldt i søvn.

Et skrig forlod min mund, da noget meget koldt landede på min mave. Jeg slog mine øjne op med et sæt, og kiggede direkte op i et par blå øjne. Et sært grin forlod en mund lige over mig.

"Fuck jer, Niall og Louis," skreg jeg.

"Nu er jeg jo helt våd," mumlede jeg, hvilket fik Zayn og Harry til at flække af grin. Og nej det var ikke ment på den måde!

"Hey! Det var altså ikke mig!" Beklagede Louis sig.

"Nå, men så er det gengæld fra i morges," svarede jeg ham bittert, men sendte ham derefter et flabet smil. Surmulende lagde han sine arme over kors. Et højt grin lød fra Niall, der væltede ind i Louis pga. sit grineflip. Hvilket Louis blev endnu mere sur over, ha! Lær det! Jeg rejste mig fra håndklædet, og børstede det værste sand af mig. Jeg svang mit hår om bag skuldrene.

"Fuck jer!" Skreg jeg da der for anden gang idag, blev kastet vand på min mave. Niall og Louis løb skrigende ud i vandet og jeg løb efter. Eller nærmere jagtede dem. Ups! Eller noget. Vi var nået ud til vandet var i knæhøjde, eller for mig var det jo så næsten hoftehøjde. Og så snakker vi ikke mere om min højde! For en stund plaskede vi vand frem og tilbage på hinanden, og vi fik vist skræmt et ældre par væk. Ups!

"Louis slip min tå!" Skreg jeg. De kiggede undrende på mig.

"Øh? Jeg er altså en halv meter fra dig," sagde han tøvende og kiggede på Niall der havde fået endnu et grineflip.

"Hvad fuck er det så der har fat i min tå?" Skreg jeg panisk, og begyndte at hyperventilere. Jeg tog min fod op af vandet. Da jeg fik øje på hvad der havde taget fat i min tå skreg jeg, så Zayn kom løbende ud i vandet.

"Få den væk, få den væk, få den væk," skreg jeg og kiggede skeptisk rundt.

"Alexa..Det...Er..Bare..En...Krabbe," grinede Niall og begravede sit ansigt i Louis skulder. Som den eneste venlige person, tog Zayn forsigtigt krabben af min tå, som var blevet helt rød. Satans lille lortedyr! Han smed krabben et godt stykke ud i vandet.

"Jeg vil gerne ind på land," snøftede jeg.

"Så gå," grinede Louis.

"Så bliver jeg jo bare overfaldet af en fucking hvidhaj!" Svarede jeg ham.

"Skal jeg bære dig Alexa?" Spurgte Zayn. Jeg nikkede, og han løftede mig op i brudestilling.

Da vi kom ind til strandkanten lignede Liam og Harry nogen der havde set et spøgelse, da Zayn kom bærende med mig.

"Hvorfor skreg du Alexa? Og hvad har i lige gang i?" Grinede Harry, og kiggede på Liam som var flad af grin.

"Harry, det var faktisk meget tragisk! Jeg blev overfaldet af en krabbe," han kiggede underligt på mig, og rystede på hovedet.

"Typisk dig Alexa, typisk dig."

__________________________________________________________________________

 

Så blev det min tur til at publicere!

Vil bare sige tak til alle jer der læser med! Det betyder alt!! Og Alberte - jeg er altså ikke en sløv padde! :D

Men ja?! Her et kapitel til jer fantastiske læsere <3

Mys - Lærke

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...