Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

54Likes
52Kommentarer
141907Visninger
AA

16. Secret Love Affair

Unicorn

Trust gets you killed, love gets you hurt

and being real gets you hated

 

Alexa’s P.O.V

Følelsen af at noget er forbi. Noget som man ikke, vil have skal være ovre. At stå tilbage med kun minder fra det man nu engang har elsket. Det var omtrent sådan jeg havde det, da jeg gik hånd i hånd med Harry. Væk fra sommerhuset, hvor vi havde brugt oceaner af tid. Med vores rullekufferter i de frie hænder. Han gav min hånd et klem.

"Skat?" Hviskede han tæt ved mit øre. Jeg nikkede som svar, og kiggede ham dybt i øjnene.

"Vores tid er langt fra slut. Tænk, hvor meget vi har oplevet sammen på så kort tid," et lille smil gled over mine læber.

"Alexa?" Sagde han spørgende, han stoppede op og hans varme øjne borede sig ind i mine. Et kort øjeblik blev jeg bange for, at han ville fortælle noget forfærdeligt.

"Vil du ikke bo hos mig, når vi kommer hjem?" En tung sten lettede fra mit hjerte.

"Jo da, hvad regnede du med?" Grinede jeg af ham, og tjattede let til ham med min albue.

“At du ville bo på gaden? Det er vel der du hører til,” svarede han. Jeg langede ud efter ham, og ramte hans mave. Han udstødte et støn, og tog sig til maven. Jeg kiggede triumferende på ham. Lær det, tard. Eller nej! Harry var sgu da ikke en tard. Han var bare, ja lidt en retarderet muldvarp med gulvmoppehår. Bare en gang imellem.

“Jeg er altså nødt til, at komme hjem for at hente mine ting,” sagde jeg.

“Det er en deal,” svarede han mig og gav min hånd et klem.

“Hva´ så turtelduer! Skal I med videre eller hvad? Vi er hjemme om lidt,” en irsk stemme fyldte mine ører. Harry satte i løb, men tog sig dog hurtigt til sin skadede arm.

“Hallo!” Råbte jeg, og slog opgivende ud med armene. Kunne de snothoveder, da ikke bare tænke lidt på andre end dem selv? Åbenbart ikke. Jeg sukkede, og gjorde et nyt forsøg på at komme i kontakt med dem.

“I har glemt noget,” råbte jeg, og denne fik jeg alle drengenes opmærksomhed. Dejligt.

“Hvad! Mine CHIPS!! Louis, din kængurupølse hvordan ku´ du gøre det mod mig?” Snøftede Niall og snøftede videre ned i Zayns ærme. Zayn kiggede frastødende ned på ham, og rystede ham af hans arm. Jeg sukkede og kiggede snobbet på Niall. Yes, i’m a bitch. Eller noget.

“Niall din gravko! Det er sgu da mig,” sukkede jeg og kom op på siden af dem.

"Jeg skal altså lige hjem og hente nogen ting. Harry vil du ikke tage med?" Spurgte jeg sukkersødt. Han nikkede, og vi læssede vores kufferter i den taxa der skulle køre os helt hjem til Liam. Egentlig skulle vi være kørt hjem i Louis' bil, men han valgte at køre den ind i et træ istedet.

*

Den velkendte lyd af min ringetone flød ind i mine ører. På displayet stod intet navn, ergo var det ikke en jeg kendte.

"Det er Alexa," sagde jeg. Der blev skramlet lidt i den anden ende af røret.

"Hej Alexa, du snakker med James fra McDonalds," lød stemmen i røret. Det gav et sug i maven, for tænk nu hvis jeg havde fået jobbet. Og nej, det var ikke min idé, at jeg skulle have et job. Det kan du takke Louis og Zayn for. Grr, idioter med stort I.

"Jeg vil meddele dig, at du har fået jobbet, og kan starte imorgen, klokken 14:00. Stort tillykke, og vi glæder os til at se dig," sagde han. På den ene side var jeg glad for, at have fået jobbet. Men på den anden side, fuck hvor var jeg sur. Både på Zayn, Louis og... Det ved jeg sgu egentlig ikke.

"Tusind tak! Jamen vi ses imorgen så," sagde jeg og manden i telefonen lagde på.

Jeg rendte hurtigt ind i køkkenet hvor Zayn og Niall sad og gloede ned i Nialls mobil.

"Zayn din forvoksede grisehale!" Sagde jeg og slog ham på skulderen.

"Hvad har jeg nu gjort?" Spurgte han og tog hans hænder op i forsvarsposition.

"Jeg fik jobbet," mumlede jeg surt. Niall brød ud i en voldsom latter.

"Jamen så lad os da fejre det," sagde Zayn hyper. Fejre det? Hvordan, hvad, hvem, hvor, hvorfor? Fejre at jeg var blevet udnævnt klovn? Sikkert!

"Hvordan det?" Spurgte jeg mistroisk.

"Vi tager alle seks i byen og fester?" Jeg nikkede som svar. Niall havde hentet de andre.

"Jeg hører, at der skal være fest," sagde Louis og lagde en arm rundt om min skulder. Jeg nikkede og de fem drenge brød ud i stor jubel.

Aftalen blev, afgang klokken 18:00, hvilket gav mig to timer til at blive klar.

*

Tøjkrise, enhver piges mareridt. Det mareridt stod jeg så lige midt i nu. Godt damm! Det værste ved det var, at jeg ligesom var det eneste hunkønsvæsen i dette hus, eller lige udover Louis. Og ja, Harry og havde hentet en lille del af mit tøj. Hvilket fyldte tre sportstasker, he he ups. Og kun en lille del fordi, at en eller anden fed klam stuepige-dims-noget havde indvandreret mit værelse og mit tøj! Tard!

"Louiiiiis! Kom lige og hjælp en kvinde i nød," råbte jeg og hurtigere end du kan nå at sige Alexa-er-en-gud-og-is-smager-fucking-fabulous-og-hun-har-brug-for-hjælp i slowmotion, stod Louis forpustet i døren.

"Til tjeneste," sagde han og bukkede ærbødigt for mig.

"Ja ja, stop med det der fnalder, og hjælp mig lige her," svarede jeg ham med blikket på de to kjoler jeg havde valgt frem til i aften.

"Tag den mørkeblå! Den er virkelig sexet," sagde Louis og jeg daskede ham i baghovedet.

"Hey hallo! Vi er begge optaget," grinede jeg.

"Ja ja, men der er vel ingen der opdager hvis vi to har en hemmelig affære," grinede han.

"Åha Lou, nogen gange er du altså bare helt ekstremt dum," grinede jeg.

"Jeg ved det," afsluttede han.

 

Min makeup var blevet lagt, mit hår sad som det skulle, min kjole var perfekt og mine sko sad tæt omkring min fod, imens jeg elegant gik med Harry i hånden ind mod diskoteket. Han tog fat om min kæbe med sin frie hånd og drejede mit hovede mod ham. Han gav mig et blidt kys, og gav min hånd et klem.

Mit mål var, at holde lidt igen med alkoholen. Det kan du jo selv bedømme hvor godt det gik. Efter min mening ret godt. Stolt af mig selv! Vi trådte alle fem ind af døren til diskoteket, og med det samme fandt Louis, Niall og jeg op til baren. Vi fik bestilt en del shots, og gæt lige hvem der var hurtigst. Moooi!

Efter en del shots og en hel del drinks, var jeg vist det man kan kalde, fuld. Som i stangstiv. Jeg slingrede mig hen til Harry.

“Harriiiiiii,” hvinede jeg med en meget skinger stemme. Jeg slyngede mine arme om hans hals, for at holde balancen.

“Alexa, hvad er der,” svarede han mig og sendte mig et smil.

“Vil..Med..Du.. Mig..Ud... Danse?” Jeg fik snøvlet mig igennem ordene. Han kiggede mærkeligt på mig.

“Øhm skat, jeg tror, du skal hjem i seng,” sagde han. Jeg rystede kraftigt på hovedet.

“Jo Alexa,” istemte Niall, Zayn og Liam. Jeg skulede ondt til dem allesammen. Komuler, hele bundtet. De fik mig modstridende med ud til limousinen. Liam bar mig på ryggen og jeg protesterede en del. Louis hang mellem Zayn og Harry.

“Moar. Jeg..Vil...Have...En...Pony,” mumlede Louis ned i Zayns skulder, hvilket udløste et ekstremt grineflip fra Nialls side.

“Liam, mind mig om, at vi ALDRIG nogensinde mere tager de to med i byen igen,” sagde Harry til Liam. Hvilket Niall bare grinede endnu mere af. Den dreng kunne grine for hele England, når han var fuld. Jesus Christ.

“Harry, jeg tror, mit hoved gør ondt,” mumlede jeg, og lagde mit hoved på Liams skulder. Niall, mildt sagt, døde af grin. Idiot!

 

Jeg vågnede midt om natten. Uhyggeligt, en eller anden mega skræmmende lyd var fucking uhyggelig. Det var faktisk det, jeg vågnede af. Det var uhyggeligt, eller lige indtil jeg fandt ud af, at det var Harry, der snorkede.

“Harry, du snorker,” mumlede jeg og skubbede til ham. Ingen reaktion.

“Nej Alexa, du må ikke drikke det sidste appelsinjuice,” mumlede han. Jeg kiggede mærkeligt på ham. What? Sov han ikke?

“Harry din sovende sneskovl, VÅGN op,” sagde jeg. Han rørte lidt på sig, hvorefter han rullede rundt i sengen og skubbede mig ned af sengen.

“HARRY!” Skreg jeg og han vågnede med et sæt.

“Hvad,” spurgte han søvndrukkent og gned sig i øjnene. Jeg skulede ondt til ham.

“Hvorfor fuck skal du altid rulle rundt som sådan en eller anden dum massagebold?” spurgte jeg ophidset. Jeg rystede vredt på hovedet og hoppede så op i sengen igen.

“Ups undskyld,” sagde han og krammede mig. Jeg krammede ham tilbage.

“Det er okay, men vil du ikke godt putte mig, fordi jeg havde faktisk mareridt,” svarede jeg ham. Han grinede af mig og derefter lå vi så i ske hele natten.

*

En smerte plantede sig i mit hoved. For fuck sake, tømmermænd. Jeg klynkede lidt og trak mig ud af Harrys jerngreb. Og ja vi lå stadig i ske, eller noget der lignede.

Jeg kiggede over på klokken. Kvart i ni, oh my Jesus motherfucker! Jeg skulle på arbejde. Pokker tage Zayn og Liam! Jeg svang dynen til side og svang mine ben over sengekanten, gned mig i øjnene og gabte højlydt. Mine ekstra Adele og Delle stod lige så fint ved siden af sengen, og ventede på mig. Jeg tøffede ud i Harrys køkken og fandt hurtigt nogle chips. Juice! Det var det der manglede. Jeg hev et glas ned fra skabet. Køleskabet blev hevet op og mit blik søgte appelsinjuicen. Imens mine øjne ledte ihærdigt efter den, greb et par store muskuløse arme om mit liv. Jeg udstødte et lille skrig, inden jeg opdagede, at det var Harry.

"Godmorgen sunshine," sagde han og kyssede mig på kinden.

"Godmorgen. Søde, smukke og dejlige Harry, vil du ikke finde appelsinjuicen til mig?" Spurgte jeg bedende, og lavede de bedste hundeøjne et menneske kan præstere.

"Det står lige der," sagde han og pegede det sted jeg havde kigget mindst en trilliard gange.

"Tak," sagde jeg og hev juicen ud af køleskabet. Endelig! Chips og appelsinjuice, den bedste kur mod tømmermænd.

"Ved du godt, at dig og Louis var stanghamrende stive igår?" Spurgte Harry og forsøgte, at kvæle et grin.

"Jeg var da ikke ret fuld," svarede jeg ham fornærmet.

"Oh jo, det var du så meget," grinte han.

"Jeg gjorde vel ikke noget dumt vel?" Spurgte jeg. For helt ærligt havde jeg sgu nok været lidt fuld, siden jeg intet kunne huske.

"Ikke andet end at du slog en eller anden blondine ned med et sugerør, fordi hun prøvede at flirte med Niall," han decideret spruttede af grin.

"Ups," mumlede jeg, og Harrys grin smittede af på mig.

"Ej hvor pinligt," mumlede jeg, hvilket fik Harry til at grine endnu mere.

*

Harry havde kørt mig på arbejde efter en del overtalelse. Stanken af friture var allerede ved at dræbe mig. Ad. Pigen med det pink candyfloss, der havde overladt drive-in til mig, stod og flirtede med en eller fucking hot dreng. Seriøst hendes hår! Amen altså, badr. Tænk at blive sliksulten hver gang man så sig selv i spejlet. Det ville jeg ikke kunne klare, jeg ville blive mega fed. Altså ikke fordi jeg overgloede mig selv hele tiden. Og hvis det var jeg gjorde det, ville der kun gå omkring fem minutter inden enten Niall eller Harry havde spist det. En bil kørte forbi, og i bilens radio spillede en af mine yndlings sange, see you again. Amen Jesus, den sang guf. Jeg nynnede med på omkvædet, og derefter udviklede det sig til intenst hvalros sang. Smukt og totalt ubehageligt at høre på.

"It's been a long day without you, my friend. And I'll tell you all about it when I see you again. We've come a long..""- undskyld mig," lød det i mit øre. Fuck jeg havde for et kort øjeblik glemt, at jeg faktisk stod i Londons største McDonalds drive-in. Ups...

"Du synger godt," fortsatte en ung fyr. Uf den stemme der? Fuck jeg var egentlig akavet.

"Hvad kan jeg hjælpe jer med?" Spurgte jeg og rødmede.

"Vil du ikke synge til min begravelse?" Grinede en tredje fyr. Shit, kill me!

"Nej! Skal I bestille noget eller hvad?" Lugten af friture nåede for en gangs skyld ind i mine næsebor. Fuck.mit.liv. Eller nej, det ville være klamt.

"Tre store McBacon menuer," jeg lo indvendigt. Ha! Det feder..

"Vil i have noget at drikke til?" Spurgte jeg falsk.

"Ja, cola til alle tre," sagde en af dem.

"Super, i kan køre videre til den næste," sagde jeg og fik sat de andre i gang med bestillingen. Den næste bil kom rullende tæt på den der bestillings-ting-dut-ting-noget.

"Hej, velkommen til. Hvad skulle det være?" spurgte jeg falsk og forsøgte at lyde glad.

"Fire McChicken menuer med en ekstra gang pomfrittes," lød en kvindelig stemme.

"Ja, drikkelse?"

"Øhm, bare en stor cola," sagde damen.

"De kan bare køre videre," svarede jeg og en af de andre medarbejdere kom for at afløse mig. Overvej lige hvor intelligent jeg var, det havde kun taget mig halvanden time at lære hvordan man betjente folk med de der kasseapparater. Nice! Jeg stillede mig bag skranken og så ud over den næsten tomme restaurant. Ej, hvorfor fuck skulle jeg stå så tidligt op for ikke at lave en skid? Det måtte jeg spørge James om. Jeg sang videre på ‘See you again’ inde i mit hovede. For det ville være pænt pinligt, hvis nogen hørte det - igen. Imens jeg stod og lavede ingenting, tænkte jeg på Harry. Hans smukke ansigt, bløde hænder.. Og gudskelov at han havde det, for du ved vel, hvad det betyder, når en dreng har hård hud på hænderne.

“Eh, undskyld mig?” lød en skinger stemme, der afbrød min dagdrøm om Harry. Kaninlort.

“Ja, hvad kan jeg hjælpe med?” spurgte jeg den ekstremt tykke dame om. Et falsk smil var placeret på mine læber. Hun smaskede og kiggede så op på menukortet. Altså hvorfor afbryde mig, hvis hun ikke havde bestemt sig endnu. Omg altså. Og hvor er altså bare et sært ord altså. Og her lugtede altså enormt meget af friture.

“Tre cheeseburgere, fem poser Chili Cheese Tops, en Big Mac menu og en lille cola, for jeg er på slankekur,” jeg trykkede tingene ind på den klamme skærm. Slankekur siger du?

“Hvis du er på slankekur, skal du nok nøjes med et salatblad. Er du klar over, hvor meget det her feder? Du kan jo se på dig selv, hvor klam man bliver af det,” sagde jeg og gav damen et elevatorblik. Hun kiggede surt på mig og gik så sin vej. Så var jeg da fri for at finde mad til hende.

Tiden gik og der kom ikke rigtig flere kunder, hvilket gjorde mig ret glad. Jeg var ikke så meget for at røre ved maden. Sikke et lorte job, jeg havde fået. Jeg kiggede op på klokken og så, at jeg havde fri. Det var da en god første dag.

"Alexa må jeg snakke med dig?" spurgte min chef og kiggede alvorligt på mig. Han ville sikkert give mig en medalje for mit gode arbejde! Jeg nikkede og fulgte med ham hen på hans kontor. Åh Gud, måske ville han kidnappe mig. Han satte sig bag sit grimme skrivebord.

"Du.. Du behøver ikke at komme imorgen," han kiggede undskyldende på mig og bad mig underskrive noget. Ej, jeg var så god, at jeg fik fri! Fuck hvor er jeg sej man. Nu bliver Harry satme stolt.

"Okay," svarede jeg ligegyldigt og gik ud. Jeg fortsatte ud af butikken og ud på parkeringspladsen, hvor Harry gerne skulle hente mig. Men der var fandme ikke nogen. Den skaldede næseabe altså! Et dyt fik mig til at kigge til venstre, hvor han endelig kom kørende. Det var sgu på tide altså.

Altså, altså, altså, altså.

"Hvordan gik det?" spurgte han, da jeg havde sat mig ind. Jeg smilede stort og smækkede bildøren hårdt i. Ups.

"Jeg var så god, at jeg ikke behøver komme imorgen!" fortalte jeg stolt, mens Harry kørte ligeså råddent som altid. Han grinede lidt.

"Skat, du ved godt, at det betyder, at du er blevet fyret, ikke?" spurgte han så. Jeg kiggede forvirret på ham. Hvorfor skulle han dog fyre mig?! Alt jeg gjorde var jo.. at svine en kunde til og kalde hende klam. Men jeg fortalte hende jo bare sandheden.

"Fuck James den koklov!" vrissede jeg. Harry grinede og kørte videre.

 

Jeg siger intet, min egen lille sløve padde :P

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...