Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

54Likes
52Kommentarer
141902Visninger
AA

15. Meat Mountain

Unicorn

Stars can’t shine without darkness

Alexa’s P.O.V

Mit hovede dunkede, sådan ligesom en med de sygeste tømmermænd. Hvilket nok var tilfældet siden, at jeg i går vidst fik lidt for meget indenbords.
En eller anden skyd mig ned! Eller nej, lad vær', jeg vil egentlig gerne blive hundrede så jeg kan få et brev fra dronningen. Det kunne sgu være ret nice. Jeg sukkede og vendte mig rundt i sengen, hvor der var underligt meget plads. Dejligt, ja! Jeg fik famlet mig frem til min mobil som lå under hovedpuden. Jeg skrev min sædvanlige kode 4736, men den virkede ikke og jeg overbeviste mig selv om at jeg bare havde skrevet forkert. Nej, den var sgu god nok! En eller anden idiot, havde ændret min kode.
"HARRY!" skreg jeg, med håbet om bare en lille smule hjælp. Det fik dog bare mit hovede til at dunke endnu mere. Ingen reaktion. Jeg sukkede højlydt og svang mine ben over sengekanten, hoppede i mine kopi Adele og Delle, og trissede så med meget sløve trin ud af døren og ned af trappen. Synet der mødte mig i stuen, var fuldt ud forventet. Harry, Liam og Louis siddende i sofaerne, med deres blikke rettet mod det store fjernsyn. Zayn siddende ved siden af Liam med en mobil helt oppe i synet, og en Niall liggende over Louis´ lår. Et par grynt kom fra Niall, hvilket bekræftede at han sov, og Louis prikkede ham på kinden. Det så nu meget kært ud. Jeg stod en tid og betragtede dem inden min egentlige grund til at komme herned dukkede op i min hukommelse. Min telefon. Jeg rømmede mig, og gik så helt ind i stuen.

“Hvem kan svare mig på, hvilken kraftidiot der har givet min lille skat en ny kode?” Spurgte jeg højt, og mit morderiske gen tog over. De kiggede rundt på hinanden.

“Tjah, det må du vel selv vide, du havde ellers godt gang i byen igår,” Harry lød fornærmet. Havde jeg været ham utro. Ej det ville jeg da aldrig gøre. Men okay, jeg kunne selvfølgelig ikke huske noget som helst fra igår. I hvert fald ikke efter, at vi havde skræmt ham den klamme stodder væk. Men havde jeg virkelig været Harry utro.

“Vent, har jeg været dig utro? Var det derfor du ikke var der da jeg vågnede?” Spurgte jeg ham panisk om. De kiggede drillende på mig.

“Seriøst har jeg det,”

“Snøft Lou, hun har allerede glemt det,” snøftede Harry og Louis aede ham på hovedet.

“Shh, Hazza det skal nok gå,” svarede han.

"Ej har jeg?" Snøftede jeg. En tåre banede sig vej ned af min kind. Jeg gik over til Harry og satte mig på knæ foran ham.

"Undskyld Harry, det var virkelig ikke med vilje, du må gerne droppe mig det forstår jeg godt," snøftede jeg ned i hans knæ. Han kiggede fornærmet ned på mig, inden de alle brød ud i grin.

"Skat! Du har ikke været mig utro, du har nærmere afskærmet mig totalt for omverdenen, for at der ikke var nogen der skulle komme i nærheden af mig," grinede han og uglede mit hår.

"Hvor er i onde," snøftede jeg og slog Harry på låret.

"Og nu vi er ovre det, hvem har ændret min kode, Lou," stemningen blev på et millisekund meget trykket.

"Øhm, det var altså ikke mig den her gang," sagde han og trak hænderne op i forsvarsposition. Jeg kiggede mistroisk på ham.

"Jeg skal nok sige det, hvis jeg får et kys," grinede Zayn og jeg sukkede.

"Må Haz ikke få det istedet for? Jeg har det dårligt med at skulle være ham utro," og dér flækkede Louis af grin, hvilket fik Niall til at vågne. Zayn tænkte sig om, og nikkede så. Jeg lagde hænderne om Harrys nakke og gav ham et blidt kys.

"Så," sagde jeg.

"Og må jeg så få den kode at vide?" Jeg kiggede på Louis, da han nok var den der havde gjort det. Han slog måbende ud med armene.

"Denne gang var det altså IKKE mig," jeg kiggede mistroisk på ham.

"Louis, det ved jeg godt ikke passer," han drejede fornærmet hovedet væk og rejste sig for, at styre mod køkkenet.

"Tag en pose chips med til mig," mumlede Niall. Tømmermænd? Det tror jeg da vidst lige.

"0102," hviskede Harry i mit øre.

"Tak," hviskede jeg tilbage.

"Niall, der er ikke flere chips," råbte Louis ude fra køkkenet af.

"HVAD," skreg Niall og jeg i kor.

"Så er der afgang til nærmeste butik med chips, folkens! NU!" Råbte jeg og for første gang idag var Niall den første på benene. Ja, se der var jeg overrasket.

*

"Jeg vil have chips, ja ja, jeg vil have chips. De er fucking dejlige, ja ja, ja det er de da. Lou må ikke smage, nej nej, Lou må ikke smage. Fordi at det er mine chips, ja ja ja det' er mine chips," sang Niall for sig selv, til sangen; Love me like you do, og Harry der kørte ham i indkøbsvognen kiggede mærkeligt på mig for derefter at bryde ud i latter.

"Niall er du ædru?" Spurgte Zayn og klappede ham på skulderen. Niall trak på skuldrene.

"Det vil jeg da mene, altså jeg drak det sidste tequila her i morges," sagde han og kiggede på Louis.

"Niall, der var en halv flaske i," råbte Liam.

"Ups, det stod der da ikke på den," mumlede han.

 

Harry og jeg var kørt udenfor med Niall så dem inde i butikken kunne få fred for hans parodi af; Love me like you do.

"Hey," en hæs stemme lød i mine ører.

"Ja, det er dig jeg snakker til," råbte han, og fodtrin nærmede sig. Jeg vendte mig om og så lige ind i en brystkasse. Jeg kiggede op og fangede et svagt velkendt blik.

"Ja det er da begrænset hvor meget du snakker. For mig var det mere et brøl,"

"Niall tag dig sammen, du er et fucking voksent menneske," lød det fra Harry ovre bagved, der var ved at få styr på vores lille plejebarn.

"Hvorfor er du stadig sammen med den der ranglede gulvmoppe, og forfærdelige Miley Cyrus parodi? Vil du ikke hellere med os?" Spurgte han flirtende. Jeg fnyste.

"Sådan en overtatoveret kødbombe, nej tak du. Jeg klarer mig med Miley og Gulvmoppen," sagde jeg og klappede ham frastødende på skulderen.

"Hey, skride hen til nogen der er jeres type," råbte Harry, og trådte ind foran mig.

"Ha ha, det tror du vi vil lytte til?"

"Næ, men det var da forsøget værd,"

"Lol Hazza, den var fandme god," grinede Niall.

"Guys!" Brølede han, og to fyre tårnede sig op vej siden af Harry.

Den ene tog fat i Harrys venstre arm og vred den om. Harry tog den frie hånd og slog den hårdt ind i hovedet på ham den ene, der lignede en forvokset solsort. Vent, er solsorte ikke fredelige dyr? Hans næse sagde et pænt højt knæk og blodet fossede ud. Harry kiggede triumferende ned på sin hånd og langede igen ud efter ham. Denne gang ramte over øjet, og den stakkels solsort kunne gå afsted med en højst sandsynligt brækket næse, og et flækket øjenbryn. Kødbunken slog og ramte Harrys næse, så også hans fossede ud med blod. Og dér! Lige dér, der røg mit pis sgu over kanten!

"Hvad fanden har du gang i! Fede fedtbunke! Slå nogen på din egen størrelse! FEDTMONGOL!" Råbte jeg ham op i hans klamme fedtfjæs. Jeg hev Harry med mig over til Niall der havde fået Liam til at hjælpe ham op af indkøbsvognen.

"Alexa, tal pænt!" Råbte Zayn belærende.

"Ja, men den KRAFTIDIOT skal fandme ikke slå Harry!" Skreg jeg og en kvinde kom gående med sin søn i hånden.

"Moar! Hvad er en kraftidiot?" Spurgte den lille dreng.

"Det er et meget grimt ord, som man ikke må sige," svarede hun.

"Har han slået HAZZA?" Råbte Louis og omfavnede Zayns ben. Falske snøft kom fra jorden, hvor Louis sad og omfavnede hans ben.

"Ja," svarede jeg ham og hev mine Jeffrey Campbell sko af. Jeg hakkede hælen i kødbunkens skulder, og han sprang afsted.

"Ja, løb du bare din kødbunke af en malariamyg," råbte jeg efter og kylede først den ene sko efter ham og så den anden. Begge ramte præcist, en i nakken og en i baghovedet, så han gik i jorden.

Jeg vendte mig og drengene kiggede anerkendende på mig.

"Godt kastet," sagde Zayn og stak mig en high five.

"Jo tak,"

*

"Hazza, jeg tror du skal til lægen," sagde Niall og støvsugede den tredje pose ren for chips.

"Nej, der er intet galt," mumlede Harry. Han prøvede at løfte sin venstre arm, men udstødte i stedet et lille brøl.

"Den idiot har sgu forvredet min arm. Nu kan jeg ikke bruge den," Niall kiggede bekymret på ham. Jeg zappede videre i fjernsynet, men selvfølgelig var der ikke noget spændende. Mad, homeshopping, reklamer, Teen Mom, Cake Boss, noget med at sælge huse… Vent, Cake Boss? COME TO MAMMA! Jeg voldtog fjernbetjeningen med hænderne for at finde kanalen igen. Niall og Harry kiggede mærkeligt på mig. Harry lå i den ene sofa, mens Niall sad i den bløde lænestol, og jeg sad i den anden sofa. Efter en hård kamp fandt jeg endelig Cake Boss. Og der var marathon. Fuck ja man! Man blev fandme tyve kilo federe bare af at kigge på de frådern kager. Hvilket mindede mig om, at jeg havde taget 200 gram på siden vi tog afsted.

:(

“Er du okay, Alexa? Du ser ud som om, du lige har set en hjort voldtage en dinosaur,” spurgte Niall stille. Jeg kiggede mærkeligt på ham. Hvad var det lige for en sammenligning, han kom med.

“Jeg ser sådan her ud, når jeg ser Cake Boss. Når jeg ser hjorte og dinosaurer i intimitet, ser jeg sådan her ud,” svarede jeg overrasket over, hvor klog jeg lød der og sendte ham en grim grimasse. Harry grinede, inden han stønnede af smerte. Jeg kiggede trist på ham

“Skat, du skal altså til lægen. Hvis du nægter, slæber jeg dig derhen,” fastslog jeg.

“Det er du ikke stærk nok til og lad mig nu bare ligge her. Det er sikkert ikke slemt,” mumlede han tydeligt påvirket af smerten i skulderen. Jeg løftede skeptisk øjenbrynet og fnøs. Hvis det skulle være på den måde, kunne han squ dø i smerte. Så ville jeg også have en undskyldning for at købe en ny kjole, hvilket endnu en gang mindede mig om noget. Jeg var nødt til at genbruge mit tøj. Jeg kunne ikke blive ved med at gå i drengenes tøj, så jeg blev nødt til at bruge, det jeg allerede havde brugt en gang. Ad siger jeg bare. Hvilket minder mig om Allison. Hmm. Jeg savnede hende faktisk lidt. Haha! Der fik jeg dig. Nej, hun kunne fucke sig selv i bagen med en juicekarton. Og ja, fuck det lød vammelt. Undskyld for det billede.

“Darling?” jeg brummede dybt opslugt af Buddy, der var ved at lave sådan nogle svingdingdinger, der hang ned ad siden på den kæmpe store bryllupskage.

“Er du sur?” jeg brummede endnu en gang uden at opfatte, hvad Harry sagde.

“Skaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaat,” prøvede han igen.

“KAN DU IKKE SE, AT JEG FAKTISK ER I GANG MED NOGET, DER ER VIGTIGERE END DIG?!” skreg jeg frustreret. Ingen, og jeg mener ingen, skal forstyrre mig, når jeg ser Cake Boss. Niall kiggede skræmt på mig, mens Harry bare sendte mig hundeøjne.

“Hvad vil du?” vrissede jeg. Han smilede stort igen.

“Et kys,” han smilede charmerende. Ja tro på det pretty boy.

“Jeg vil hellere kysse Niall i håret, end at kysse dig, din.. din det-der-ord jeg selvfølgelig ikke kan huske,” Nialls grin fyldte stuen, mens Harry bare kiggede fornærmet på mig.

“Den der bluse får dine bryster til at se større ud,” komplimenterede han og smilede overdrevet. Jeg rystede på hovedet af hans dårlige kompliment og kiggede så igen på fjernsynet. Kagen.var.fucking.væltet. Jeg måbede. Det måtte bare ikke ske! Det var ligesom at knække en stilethæl.

“Alexa!” sang Liam, der kom ind i stuen. Jeg kiggede kort på ham og vendte så fokus på fjernsynet, der viste en sur Buddy.

“Alexa, hallo! Hører du overhovedet, hvad jeg siger?” grinede Liam, og jeg vendte langsomt hovedet mod ham og rystede på det. Nej, og så længe det ikke var fordi, han ville give mig en kælegris, gad jeg heller ikke høre det. Han sukkede.

“Vi ville bare høre, om det ikke er okay, at vi ser en gyserfilm i aften. Du må godt låne Louis’ computer, så du kan lave noget andet,” han smilede sødt til mig. Jeg tænkte lidt.

“På en betingelse,” de kiggede alle tre forhåbningsfulde på mig.

“I laver mad,” Niall og Liam protesterede, mens Harry bare lå og brummede. Han var squ sød, som han lå der og lignede en bjørneunge.

“I gang,” kommanderede jeg, og de forsvandt langsomt. Jeg hørte dem kalde på Louis og Zayn. Harry kiggede sødt på mig.

“Er der ikke et tæppe her et sted?” spurgte jeg, da jeg mærkede, at kulden overtog.

“Hvorfor?” spurgte han dumt. Jamen såmænd bare fordi, jeg gerne vil pakke lænestolen ind.

“Måske fordi det er fucking koldt i det her fucking kolde sommerhus,” svarede jeg flabet. Han smilede af mig. Det var han begyndt at gøre i stedet for at svare mig. Og det var helt ekstremt irriterende.

“Så kom over til mig,”

“Det er ligesom stadig koldt,” han sukkede og rejste sig for derefter at forsvinde. Endelig noget fred til at se Cake Boss. De var i gang med en kage, der skulle ligne en matematikbog. WTF! Det gav jo ikke nogen mening. Harry kom ind i stuen igen med et tæppe, der så mega blødt ud. GIMME!

“Giv mig. Giv mig. Giv mig,” halvråbte jeg med en lys stemme. Han grinte og lagde sig i sofaen igen. Med tæppet over sig.

“Du sagde ikke noget om, hvem der skulle have tæppet,” jeg rystede på hovedet og lagde mig over til ham. Straks mærkede jeg varmen fra det bløde, bløde, bløde, bløde, blø.. okay, du har nok forstået hvor blødt, det bløde tæppe var - og Harry, der duftede virkelig godt.

“Må jeg så få det kys?” hviskede han i mit øre. Jeg vendte mig om og lagde mine læber på hans og lod os have vores egen lille fest. Jeg mærkede, at han smilede under kysset. Jeg havde aldrig oplevet at være så lykkelig, som jeg var i det øjeblik, hvor så mange ting var galt, at jeg glemte dem alle for den lille ting, der ikke var.


 

Lærke er en fucking sløv padde xD Sidste del er - som måske kan ses, idk - skrevet af miiiiig :D (Alberte, hvis nogen skulle være i tvivl) Fordi ja, Lærke er en fucking sløv padde :p

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...