Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

53Likes
52Kommentarer
141766Visninger
AA

17. Let's Go Camping!

Alberte

Leave a little sparkle wherever you go

Harry's P.O.V

 

Det var typisk Alexa at svine en kunde til. Vi burde have vidst, at hun ikke egnede sig til et sådant job, men selvfølgelig prøvede vi alligevel. Og så vidste hun ikke engang, at hun faktisk var blevet fyret. Skøre unge.

"HARRY!" skreg hun. Jeg kiggede langsomt til siden, da hun trampede ind i stuen til mig. Og hun så langt fra glad ud. Oh shit... Hvad havde jeg mon nu gjort? Jeg orkede virkelig ikke et skænderi.

"Hvor fuck er mit nattøj henne? Regnede du bare med, at jeg skulle sove i undertøj!? Hallooooo! Så kig dog på mig, når jeg snakker, din sure sok!" Du kan selv være en sur sok. Jeg kiggede på hende.

"Jeg ved ikke, hvor dit nattøj er," svarede jeg langsomt og kiggede så igen på fjernsynet, der viste en James Bond film. Hun sukkede højt og forsvandt igen. Jeg hoppede 7282913 meter op i luften, da min telefon ringede. Cirka. Det var Louis. Åh nej. Hvad havde han ikke fundet på denne gang.

"Hvad nu?" mumlede jeg i telefonen. Jeg var mega træt.

"HAZZA! Hvor'n skær den?" skreg han. Jeg tog en dyb indånding og lænede mig godt tilbage i den bløde sofa. James Bond var ved at blive skåret over af laser.

"Vi har fået en herre god idé!" skreg han igen. Okay, hvad havde han nu drukket?

"Ja, vi har så!" istemte Liam i baggrunden.

"Som går ud på hvad?" spurgte jeg lidt nysgerrigt. Hvis Liam var med på det, kunne det ikke være helt forfærdeligt.

"VI SKAL PÅ TELTTUR!" skreg de endnu højere. Niks, nope, never. Især ikke med Alexa. For helt ærligt. Hun var bange for fluer. Hvad ville hun ikke gøre, hvis hun fik jord på sig.

"Argh drenge, det tror jeg altså ikke," mumlede jeg som svar. Louis grinede højlydt.

"Det kan I blive nødt til! Ses imorgen klokken 7 nul dut. Husk tøj og alkohoooooooooooool!" grinede han og lagde på. Jeg sukkede dybt.

"Hvorfor er du nu så sur?" spurgte Alexa og satte sig ved siden af mig. Hun havde taget nogle leggins og en af mine bluser på. Jeg gravede mig endnu længere ned i sofaen.

"Jeg er bare træt," mumlede jeg og betragtede fjernsynet, der viste mig James Bond, som var ved at forføre endnu en kvinde.

"Jeg keder mig," klagede Alexa efter nogle minutter.

"Så lav noget," svarede jeg fraværende. Hun sukkede.

"Ja, men hvad?" vrissede hun.

"Pak en taske. Vi skal på telttur med drengene,"

"HVAD?!" hun hoppede op af sofaen og kiggede rasende på mig. Jeg sank en klump. Jeg vidste, at det ville ske.

"Hvad nu hvis jeg bliver angrebet af noget?" spurgte hun surt og lagde armene over kors. Hun stod lige foran fjernsynet. Typisk altså.

"Hvad skulle du blive angrebet af?" grinede jeg stille.

"En grævling eller en malariamyg. Eller en solsort!" vrælede hun og var nærmest ved at græde.

"Du bliver ikke angrebet af en grævling, skat. Der er ikke malariamyg her, og solsorte er ikke uhyggelige. Hvor fik du det fra?" grinede jeg igen. Hun skød underlæben ud og skiftede vægten til det andet ben.

"I-ikke noget. Jeg går bare ind og pakker," mumlede hun. Jeg sukkede indvendigt og gik efter hende.

"Darling, hvad er der galt?" spurgte jeg blidt. Hun vendte sig om.

"Det bare.. ham der, der tævede dig lignede en solsort, og så kom jeg til at tænke på, da de tævede dig, og det var mega ufedt at se.. Så blev jeg bare mega trist og.. Ja," snøftede hun, mens jeg trak hende ind i et kram. Et lille fnis forlod min mund. Hun var så nuttet, når hun græd. Jeg kyssede hende på panden og tørrede de få tårer af hendes bløde kinder.

"Harry?" hviskede hun og kiggede mig i øjnene. Jeg nikkede.

"Jeg tør ikke at sove i telt med Louis. Måske tisser han på mig," jeg grinede over at hun sagde det så seriøst.

"Rolig nu," smilede jeg og gik med hende ind for at pakke. Det skulle jo nok blive spændende.

*

Og vi havde glemt alkohol. Louis var mopset over, at vi ikke kunne blive fulde, men noget sagde mig, at det faktisk var en meget god ting.

"It's been a long day without.."

"Alexa stop! Du har sunget den uafbrudt i to dage nu. Please stop," bad jeg, da Alexa endnu engang skrålede med på den sang.

"Og hvad vil du gøre, hvis jeg ikke stopper?" spurgte hun flabet omme fra forsædet af Louis' bil, som hun jo selvfølgelig havde tiltusket sig.

"Jeg tisser på dig. Og får Louis til at hjælpe," de andre drenge grinede, mens Alexa bare lukkede munden.

"Vi har en chauffør, chauffør, og han er skide skør, her i lejren, her i lejren!!" skreg hun så.

"KEPDBSPQPWKDDJ!" skreg jeg og holdte mig for ørene.

"Luk munden resten af fucking turen, eller jeg smider dig i søen, når vi er der," udbrød Louis, og det var åbenbart nok.

"ÅHUHÅHUHÅHUHÅÅÅHH!" skreg Niall så. Jeg kiggede surt på ham. Han grinede.

"Baby baby baby åhhhhhh!"

"Hold nu fucking kæft alle sammen. Jeg prøver at sove," vrissede Zayn. Vi grinede og holdt så mund de næste 2 timer af turen.

 

"SÅ ER VI HER!" skreg Louis og hakkede bremsen hårdt i.

"En skov? En fucking skov!? Skal jeg, den lækreste kvinde på jorden, sove i en skov?!!" jeg kiggede dumt på hende. Hvor troede hun ellers, at vi skulle sove i telt?

"Ja?" grinede Louis og gik ud af døren.

Og så blev han ædt af en bjørn.

Ej, undskyld. Men det lød bare sjovt.

"ARGH DER KOMMER EN MEGA BJØRN! VI SKAL DØØØ!" skreg Louis, og fik Alexa til at skrige og hyperventilere. Vi andre grinede højt.

"Fuck jer man," vrissede hun og steg ud af bilen. Og så væltede hun, og det var ikke for sjov, selvom det var sjovt.

"Mine sko sidder fast! Jeg skal dø!" vrælede hun, og vi sukkede af hende. Hun rejste sig så og traskede efter Louis, der allerede var gået igang med at sætte teltet op. Vi andre begyndte stille at gå ud af bilen.

"Er du sikker på, at du skal hjælpe med det her?" spurgte Louis skeptisk, da Alexa smækkede ham i hovedet med en teltstang. Hun kiggede forvirret på ham.

"Øh ja? Harry, er det ikke rigtigt, at jeg er mega god til at sætte telter op?"

"Det hedder telte, og det ved jeg altså ikke helt, søde. Måske skulle du bare kigge på," mumlede jeg og kiggede ned i jorden.

"Og lade os mænd gøre det," tilføjede Louis. Alexa kiggede surt på os og kastede en pløk efter mig.

"Dumme feminister! Jeg kan fandme godt sætte et dumt telt op!" skreg hun og kastede endnu en pløk efter mig. Jeg sukkede.

"Jeg tror, du mener mandschauvinister, men lad os ikke gå op i detaljer. Hent overteltet, Alexa," kommanderede Louis.

"Hvorfor?"

"Fordi du gerne vil hjælpe?" hun sukkede og gik så hen til bilen for at hente overteltet. Og så tog hun det på ryggen og væltede bagover. Jeg sukkede endnu en gang, inden jeg langsomt gik hen for at hjælpe hende op.

"Jeg kan godt selv," mumlede hun og rullede rundt som en skildpadde.

"Okay," svarede jeg og joinede Niall og Zayn, der havde fundet nogle stole frem.

"Kom så. Lad os sætte telt op!" råbte Liam opmuntrende. Alexa gik hen for at samle stængerne op.

"Av," mumlede Liam, der fik en i ryggen. Louis tog stængerne fra en mopset Alexa og satte teltet op.

"Sæt pløkker i," mumlede Louis til de to andre. Alexa vandrede over til pløkkerne og tog en i hver hånd. Liam tog resten. Og der var ret mange. Og nu skal vi ikke snakke om mine hænder, vel? Nej godt. Liam snublede over Nialls udstrakte ben. Alexa snublede over Liam og væltede direkte ind i siden på teltet, med en af teltpløkkerne mod teltet. Og der gik hul i det. Louis blev helt rød i hovedet, mens Alexa bare lå og skreg.

"Av for fuck satan i helvede lort altså! Jeg tror, min ryg er brækket. Måske skal jeg have en kørestol igen. Omg, hvordan skal jeg så få børn? Måske er jeg blevet lam! Så hjælp mig dog din slattenpik, Liam! Hvordan tror du, det er at være lam? Det ved du ikke, for det er du ikke! Det er jeg faktisk, og det er fucking din skyld Liam! Og Louis, du rødmer," skreg hun, mens vi kiggede skræmt på hende. Liam hostede og rejste sig op. Niall kiggede på mig.

"Hvordan holder du dog det der ud?" hviskede han. Liam var gået igang med at hjælpe Alexa op og forklare hende, at hun ikke var lam. Jeg trak på skuldrene og betragtede Louis, der nytteløst prøvede at redde sit elskede telt.

"Jeg tror, hun er lidt overgearet idag. Det plejer ikke at være helt så slemt," mumlede jeg.

"Det siger du ikke," grinede Niall og klappede mig på skulderen.

"Sæt så telt op. Harry sit," befalede Alexa, der havde sat sig ved siden af en sovende Zayn. Jeg satte mig ved siden af hende og så de andre drenge sætte det sidste på plads.

"Du sover ved hullet," sagde Louis og pegede på Alexa.

"Men jeg er jo lam! Hvorfo.."

"Stop nu Alexa. Du ødelagde teltet, du er ikke lam, det er ikke Liams skyld, og han er ikke en slattenpik. Nu påtager du dig lige lidt ansvar og sover ved det dumme hul, du har lavet i Louis' elskede telt," hun måbede, da jeg kiggede belærende på hende.

"Hvad laver du? Du er sgu da på mit hold!? Dumme spyflue. Ja, sådan én kunne jeg også blive angrebet af," påpegede hun vissent og rejste sig.

"Se jeg er jo lam! Nu skrider jeg fandme ud og finder et hakkedyr, vi kan spise!"

"Et hakkedyr?" spurgte Niall skeptisk. Alexa kiggede dumt på ham.

"Ja, hvor tror du ellers, hakkekød kommer fra? Duuuh," svarede hun slog sig selv i hovedet.

"Hola!"

"Du mener vel adios?"

"Farvel," vrissede hun og gik ind i skoven. Vi begyndte at grine.

"Hakkedyr?!" grinede Zayn, der var vågnet. Efter nogle minutter kom Alexa rendende igen. Hun havde et stort smil på læben.

"Okay nu må I ikke blive sure over, at jeg ikke har fundet et hakkedyr, men jeg fandt altså et medisterdyr! Og den var endda ved at lave en medisterpølse!" vi grinede højlydt. Hun kiggede forvirret på os og lagde armene over kors. Hendes ene stilethæl var knækket.

"Hvordan så det medisterdyr helt præcis ud?" spurgte Liam så grinende. Alexa rømmede sig.

"Den var brun og aflang. Den lignede faktisk lidt en hund," forklarede hun og kiggede triumferede på os. I det samme kom en mand, med en rød bøllehat på hovedet, løbende ud af skoven. Han havde en fiskestang efter sig, og han så ud til at være omkring de 50.

"Åh hej! Har I set min hund?" spurgte han forpustet. Louis prøvede stadig at redde teltet.

"Næh..." startede jeg ud.

"Vent! Alexa, tror du ikke, at medisterdyret var en hund istedet?" afbrød Niall. Alexa rødmede og kiggede ned i jorden. Jeg lagde armen om hende og grinte lidt.

"Jo.. Den kommer løbende derovre," mumlede hun flovt og pegede hen på kanten af skoven, hvor der kom en lille brun gravhund løbende.

"Haha skat. Det er en gravhund!" grinede jeg og rodede hende i håret. Manden takkede os og løb efter hunden, der igen forsvandt ind i skoven.

"Nå.. Hvem vil med ud og finde brænde?" spurgte Zayn, der havde rejst sig fra sin stol. Alexa ville ikke. Louis surmulede over hullet i teltet, mens Niall prøvede at finde nogle skumfiduser. Liam trak på skuldrene og fulgte med Zayn, hvilket jeg også gjorde. Liam fløjtede, da vi gik videre ind i skoven.

"De tre kæmper på tur," jokede jeg, da Zayn fik en gren i hovedet. Han fnøs og bøjede sig ned for at samle nogle tykke grene op.

"De stakkels dværge, må have det hårdt i lejren," mumlede Liam og begyndte også at samle grene. Jeg lænede mig op ad et træ.

"Hvaa'? Gider du hjælpe?" spurgte Zayn grinende, så jeg også begyndte at hjælpe. Da vi vurderede, at der var nok til et bål, vendte vi tilbage til lejren. Alexa lå og sov i en stol, mens Niall og Louis... Hvad i alverden lavede de? Åh Gud. De tegnede Alexa i hovedet. Jeg sukkede og smed grenene, hvor de andre drenge havde smidt deres. Det blev til en yderst udsøgt bunke. Kunst!

"BÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅL!" råbte Louis og løb hen for at sætte ild til grenene.

"Chillax du," grinede jeg og hev ham i armen. Han stoppede op og nikkede. Men selvfølgelig skulle Zayn være træls og sætte ild til det, så Louis kiggede fornærmet på ham.

"Vi skal riste skumfiduser! Skumfiduser, skumfiduser... Oh yeah, oh yeah, oh yeah," sang Niall og hev en lang stang frem. (HAHAHA DEN SKAL IKKE MISFORSTÅS!)

"Harry?" lød en lav stemme. Jeg kiggede til venstre, hvor Alexa lige så stille var vågnet. Jeg smilede til hende. De havde givet hende briller og overskæg.

"Hvad så?" spurgte jeg hende. Hun kiggede sørgmodigt på mig.

"Jeg skal tisse,"

"Så tis," sagde jeg dumt, men kom så i tanke om, at Alexa måske havde lidt sværere ved bare at tisse end os andre.

"Hvad skal jeg gøre ved det?" spurgte jeg så. Hun trak på skuldrene og hev lidt i min trøje. Jeg gik helt hen til hende.

"Kys mig," mumlede hun og nærmede sig mine læber. Jeg trak mig hurtigt fra hende.

"Ad! Nej," udbrød jeg og så hendes triste øjne. De andre drenge kiggede på os.

"Det var for sjov," grinede jeg og kyssede hende blidt på læberne.

"Get a room!" råbte Louis, og jeg trak mig stille fra hende.

*

"Harry. Harry! HARRIE!" noget ruskede i mig og åbnede langsomt øjnene. Jeg sov ellers lige så godt. Alexa kiggede panisk på mig.

"Hvad?" mumlede jeg hæst.

"Der går et eller andet udenfor," hviskede hun med en skælvende stemme. Jeg rystede stille på hovedet af hende. Vi havde tvunget hende til at se for mange gyserfilm.

"Nej, sov nu bare," svarede jeg søvndrukkent. Hun rystede ivrigt på hovedet.

"Hjælper det, hvis jeg holder om dig?" hun tog en en dyb indånding og nikkede så, mens hun lagde sig tilbage på sin plads ved hullet, hun havde lavet tidligere. Jeg trak hende ekstra tæt ind til mig og lukkede øjnene for at sove videre. Hun tog min hånd og klemte den lidt. Jeg kunne høre de andre drenge snorke i deres kabiner eller hvad man kaldte det. Jeg sukkede tungt og lukkede øjnene. Søvnen overtog ganske hurtigt igen. Heldigvis.

"HARRY!" et høj skrig vækkede mig endnu en gang. Jeg mumlede noget uforståeligt og åbnede så øjnene. Alexa skreg endnu en gang.

"Den æder mig. Den æder mig!" skreg hun. Jeg kiggede rundt. Hvad åd hende? Så fik jeg øje på et lille dyr på omkring en meter, der bed i Alexas sovepose. Den gryntede. Alexa skreg og græd, inden hun løb ud af vores kabine. Hvad fuck var det for et dyr? Det lignede lidt.. en grævling. Åh Gud.

"Red ham! Han bliver ædt og.." kunne jeg høre Alexa græde. Hun havde nok vækket nogen af de andre. Jeg tog min pude og viftede efter dyret, men da det ikke hjalp, måtte jeg tage den drastige beslutning og tage den op i hænderne. Jeg skyndte mig ud af teltet og løb lidt op i skoven med den, med håbet om at den ikke vendte tilbage. Jeg satte den fri og skyndte mig tilbage til de andre, så den ikke myrdede mig istedet.

"Er du død?!" spurgte Alexa grådkvalt. Jeg grinede lidt. Niall, der var vågnet som den eneste, prøvede at trøste hende. Han smilede lidt til mig.

"Alexa, der skete ikke noget. Nu vil jeg sove igen og larm nu ikke for meget, vel?" han blinkede perverst til mig og gik så ind i teltet igen. Jeg krammede den hulkende Alexa.

"Skal jeg sove ved hullet?" spurgte jeg stille og aede hende på ryggen.

"Ja. Du lovede, at jeg ikke ville blive angrebet af en grævling," snøftede hun. Jeg grinede lidt og trak hende med ind i teltet igen. Forhåbentlig ville der ikke blive mere ballade.

"Jeg skal tisse."

 

Okay, jeg håber ikke, at nogle døde af grin eller fik andre alvorlige skader. Vi var selv meget tæt på, da jeg skrev det. (Ja, vi snakker sammen, når vi skriver, hvilket gør det endnu sværere at holde latteren tilbage)

Og jeg måtte læse en to sider om grævlinger for at kunne skrive det her, så I har  seriøst intet at klage over :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...