Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

54Likes
52Kommentarer
141921Visninger
AA

9. Just A Little Bit..

 

Kapitel 7 - Alberte

And I will swallow my pride

You're the one that I love

And I'm saying goodbye

Harry’s  P.O.V

Det er ikke pænt at hade folk. Det er ikke pænt at undgå folk. Men i øjeblikket hadede jeg Louis og Zayn og egentlig også Liam og Niall, fordi de ikke greb ind. På grund af dem undgik jeg Alexa nu. Det er nemmere at undgå folk, når der er andre til at underholde dem. Eller måske nærmere udholde dem. At jeg gik i seng. Klokken var kun fem. Wauw, Harry! Virkelig flot. Mine øjne fløj rundt i rummet for at finde noget, jeg kunne lave. Lige da jeg huskede, at der lå nogle tegneserier et sted under sengen, hørte jeg et stort rabalder fra den anden ende af huset. Jeg sukkede. Skulle jeg? Hun havde sikkert bare smadret en vase eller noget. Eller måske var der indbrud? Eller hun var faldet og havde brækket ryggen? Træk vejret, Harry! Da jeg var så fantastisk et menneske, valgte jeg at gå der ud. Og fordi hun skulle bøde for det, hvis hun havde smadret en af mine vaser.

"Oh God! Kom nu Alexa," hviskede hun til sig selv. Jeg stod i døren ind til stuen og betragtede hende, der.. Vent, hvad fanden havde hun egentlig gang i? Jeg løftede det ene øjenbryn og tog et skridt nærmere for bedre at kunne se. Nogle stearin lys, blomster.. Og.. Skrækslagen spurtede jeg ind på mit værelse og låste mig inde.

"Næste gang du skal skrige sådan, kan du så ikke lige advare mig først? Jeg fik et mega chok, din.. Din tvebakke," vrissede hun og smækkede døren igen. Hun nåede at redde den. Jeg trak vejret dybt. Det var bare et mareridt.

"Jeg tænkte på.. Altså jeg er ret sulten, så skal vi ikke bestille en pizza eller noget? Og så bliver det altså nedern i længden, hvis vi skal ignorere hinanden så'n," jeg kiggede forbavset på hende. Sagde hun lige noget intelli.. Intelli.. Kom så, du kan godt! Intelligent!? Hun kiggede utålmodigt på mig og lignede én, der kunne spise mig hvert øjeblik.

"Du sagde noget med pizza," jeg rejste mig og begyndte desperat at lede efter min telefon.

"Hvis det er din mobil, du leder efter, så har mr. Lort taget den. Undskyld, mr..."

"Nej. Han ér en lort," afbrød jeg hende. Jeg rejste mig hurtigt fra gulvet, da jeg indså, hvad hun lige havde sagt. Min telefon. I Louis' varetægt. Åh Gud! Jeg hørte et stort brag og mærkede et slag i baghovedet.

"Hallo! Du må altså ikke dø. Alle jeres fans fucking myrder mig, hvis du dør. Det ville være mega ærgerligt, hvis jeg døde. Harry?" hun ruskede blidt i mig. En lussing. Som om det skulle virke? Okay, det virkede. Jeg kiggede sløret op på hende. Hun græd! Hvor sødt. Wait.. Stop.. ARGH! Hun snøftede.

"Jeg overlever," grinte jeg hæst. Hun begyndte også at grine, og selvom jeg lå på gulvet, og hun sad overskrævs på mit bryst, virkede det helt normalt. Næsten rart. Og altså kun næsten.

"Øv," mumlede hun sarkastisk. Jeg rakte tunge til hende og rejste mig, så hun faldt ned på gulvet.

"Av! Harry helt ærligt," klagede hun højt. Jeg rakte min hånd ned til hende, og hun tog den og rejste sig.

"Hvordan ved du egentlig, at Louis har min telefon?" hendes telefon lå jo i hendes taske.

"Jeg havde en ekstra telefon liggende i min nødtaske," okay.. Måske lidt for rig? Ja, meget. Jeg nikkede. Vi endte i køkkenet.

"Ringer du ikke?" spurgte hun og rakte mig sin telefon. Jeg kiggede forvirret på hende.

"Tør du ikke, eller hvad?" spurgte jeg flabet. Hun kiggede surt på mig, men rystede så stille på hovedet.

"Årh! Det er sødt. Du begynder at bløde lidt op," sagde jeg med en blid stemme og tog telefonen.

"Hej. Jeg vil gerne bestille to store pizzaer. Ja.. Nummer 7. Okay," han vidste, hvor huset lå. Bare det ikke var det flabede pizzabud igen. For så ville jeg myrde ham. Alexa kiggede sløvt på mig, idet hun hoppede op på køkkenbordet.

"Hvad skal vi lave i aften?" jeg trak på skuldrene. Det var jo ikke ligefrem planen, at vi skulle tilbringe tid sammen. I lang tid stod jeg bare og kiggede på hende, indtil det bankede på døren.

"Du skal med. Ellers kommer jeg til at myrde pizzabudet," sagde jeg og trak hende med mig. Hun åbnede døren, og der stod det irriterende pizzabud. Hurtigt tog jeg pizzabakkerne og overlod betalingen til hende. Jeg ved ikke hvor meget, hun gav ham, men det var ihvertfald alt for meget. Han kiggede flirtende på Alexa, og det irriterede mig. Desværre.

"I passer ret godt sammen," sagde han ud af det blå. Alexa stivnede og begyndte så at grine helt vildt. Jeg rømmede mig og kiggede akavet på Alexa og så på pizzabudet.

“Vi.. ehm.. Vi er ikke kærester,” mumlede jeg og smækkede døren i hovedet på ham. Karma!

“Det var..”

“Akavet. Det skete aldrig, vel?” spurgte jeg.

“Intet skete aldrig,” fastslog hun.

"Godt," jeg gik ind i stuen, satte pizzaerne på stuebordet og tændte fjernsynet. Alexa satte sig i den anden ende af sofaen. Idet mindste ikke i den anden sofa. Jeg zappede fraværende, indtil Alexa pludselig råbte op.

"Stop! Der er 'The notebook'! Den er så god! Kan vi ikke godt se den?" hun så bedende på mig og satte sig i sofaen, hun var sprunget op af. Mit ansigt frøs. At se 'The notebook', en tårevædende romantisk historie, sammen med en pige. Ikke ligefrem min store drøm. Og at den pige så var Alexa, gjorde det ikke bedre. Hun lavede hundeøjne.

"Okay så. Men så får jeg sengen i nat,"

"Men.. Jeg kan altså ikke sove her! Jeg er mørkeræd," protesterede hun, og jeg sukkede højt.

"Så må vi jo være der begge to," mumlede jeg og vendte fokus på filmen, der begyndte.

 

Kapitel 7 - Unicorn

Alexa’s P.OV

 

Jeg prøvede at vende mig i den ellers ‘normalt’ store seng. Den var ligesom ikke så stor længere, eller også var det bare de arme der holdte rundt om mig. Det var faktisk ret behageligt. Dejligt, måske?

I hvert fald kun indtil jeg fandt ud af, at det var Harrys arme, der holdte om mig. Tard!

“Øhm, Harry? “ Hviskede jeg og fik vredet min ene hånd fri. Jeg prikkede lidt til ham, og han snorkede bare endnu højere.

“Harry,” forsøgte jeg lidt højere. Endnu ingen reaktion.

“Harry!” Halvråbte jeg i endnu et mislykket forsøg på at vække den snorkende sten.

“HARRY!” Råbte jeg højt ind i hans øre, og han åbnede langsomt sine øjne. Wow, bare tag dig hele dagen! Jeg skal intet. Sarkasme? Kun lidt.

“Hvad er der, siden du råber sådan?” Spurgte han, og jeg sendte ham dræberblikket.

“Hvad fuck tror du selv? Jeg ligger sådan lidt fast i dine arme,” sagde jeg sarkastisk.

“Oh,” mumlede han og slap taget om min trætte krop. Jeg trak dynen af i et voldsomt ryk, hvilket resulterede i at den også røg af Harry, som syntes det var pænt koldt. Ha, lær det! Jeg hoppede i mine reserve Adele og Delle. De var selvfølgelig ikke mine små futtier, men næsten.

Efter et godt stykke tid havde jeg fundet badeværelset, og slæbt mig derind. Duften af mad, ramte mine næsebor og jeg skyndte mig at blive færdig.

Jeg smækkede døren i efter mig, ind til badeværelset og tøffede ind mod det store køkken. Jeg trak en stol ud fra det lille bord, der stod i hjørnet af køkkenet og satte mig ned.

“Kan du lave mad?” Spurgte jeg Harry om, der stod og så meget optaget ud. Intet svar. Den tard!

“Harry,” forsøgte jeg, men stadig ingen opmærksomhed.

“Øhh, jeg spurgte dig om noget,” sagde jeg højt, og Harry vendte sit perfekte ans… Vent! Det var ikke perfekt. Det var forfærdeligt, grusomt, grimt, klamt, og alt muligt andet negativt.

“Jeg laver faktisk morgenmad til dig,” sagde han og holdte øjnene på den stegepande, der stod på komfuret. Jeg rystede på hovedet, og glemte alt om at jeg ikke måtte fyre en såkaldt flabet kommentar af.

“Ja! Det er da det mindste, du kan gøre, siden du også skulle sove i sengen,” sagde jeg og lod mit blik glide rundt i rummet.

“Hey, det er sådan set min seng. At du lige ved det,” svarede han igen. Okay han havde ret. Vent, jeg overgav mig ikke lige der! Okay måske. Men kun måske.

“Nå, men hvornår kommer den der morgenmad så?” Spurgte jeg utålmodigt om. Han sukkede dybt og rystede på hovedet, så hans små nuttede krøller…. Vent, vent, vent! De var ikke nuttede. De var, ja som hans ansigt; forfærdelige, grusomme, grimme, klamme, og alt muligt andet negativt.

“Nu,” fortalte han stolt, og kom med en tallerken fyldt med pandekager, hvilket gav mig et ægte smil på mine læber.

*

Vi sad og grinede, (Ja, vi grinede! Wow hva´?) over en eller anden der havde lavet Harry og Louis om til bøsser. Det var virkelig sjovt.

“Ved dine forældre egentlig at du er her?” Spurgte han og det gav et stik i hjertet af savn. Det forsvandt dog hurtigt igen.

“Næ, og de er sikkert også ligeglade,” svarede jeg og smilede til ham.

“Du er faktisk sød nok under din facade,” sagde han og jeg mildest talt tabte kæben.

“Jo tak, og du er da heller ikke værst,” sagde jeg med et lille grin. Han kiggede på mig, og vores blikke mødtes. Okay, jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke syntes, han var bare lidt pæn, og sød. Det virkede bare så.. Mærkeligt… Forkert? Jeg mener, det var ikke lige den type jeg normalt plejede at gå efter. Han var bare så.. Anderledes? På en god måde selvfølgelig… Okay Alexa! S-T-O-P dig selv! Siden hvornår var jeg blevet romantisk?

“Ha ha ha,” grinte Harry højlydt, hvilket fik mig ud af mine sukkersøde tanker.

“Så du ham? Han lavede kick-flip på et tag, og faldt ned fordi han snublede.” Jeg kiggede mærkeligt på ham.

“Omg, hvad sker der for dig?” Mumlede jeg spørgende. Han trak på skuldrene.

“Ikke andet end at jeg er slemt forels…” Han slog hånden for munden inden jeg nåede at høre resten. Han kløede sig i håret.

“Øhm, det skulle ikke have været sagt højt,” mumlede han med hænderne for sit ansigt.

“Hvem er den uheldige?” Spurgte jeg sarkastisk og smilede drilsk. Han rystede grinende på hovedet. Han skulle til at svare da telefonen ringede. Louis´ navn var på displayet.

“Det´ Harry,” sagde han. Jeg betragtede ham sagte, imens han snakkede med Louis. Jeg havde vist ikke rigtig fulgt med i deres samtale, for jeg fik et mindre chok da Harry halv råbte.

“Hva´? Helt ærligt, det kan du sgu da ikke mene,” han kiggede på mig med et lille usikkert smil. Han smed røret på og gav mig telefonen igen.

“Hvad ville han?” Spurgte jeg ham forsigtigt. Han rejste sig.

“De kommer først hjem i morgen,” mumlede han.

“Hvem sover så hvor i nat?” Jeg vidste nok godt hvad hans første indskydelse ville være. Jeg skulle tage sofaen og han kunne sove i sengen.

“Altså bare jeg ikke skal krummes sammen på sofaen så er jeg ligeglad,” wow nye ord fra Harrie.

“Så er der dig på gulvet eller ligesom i nat. For jeg sover hverken på sofaen eller på gulvet,” svarede jeg ham. Fandme nej, om jeg skulle sove på enten gulvet, eller på en lille hård sofa.

“Så må vi gøre som i går,” han traskede mod værelset. Hvorfor vi ikke måtte bruge de tomme værelser, havde Louis nok en eller anden idé med. Tard. Jeg gik samme vej som Harry, for klokken var faktisk ved at være temmelig mange. Halv tolv. Jesus Christ. Jeg fandt noget brugbart nattøj, og smuttede ud på badeværelset, hvor jeg mødte et syn jeg godt kunne have været foruden. Harry med tandpasta i hele hovedet. Okay overdrivelse. Han dansede rundt med tandpasta om munden og tandbørsten som mikrofon.

“Øhh,” mumlede jeg og Harry stoppede brat sin tandbørste dans.

Harry mumlede et eller andet uforståeligt. Jeg kiggede bare mærkeligt på ham, for derefter at gå ind på værelset for at skifte. Da jeg var færdig ventede jeg udenfor døren til badeværelset. Efter det der føltes som timer, fik jeg nær en dør smækket i hovedet.

“Oh, undskyld,” sagde Harry og dansede ind mod værelset. Jeg smuttede ind af døren, og kiggede mig i spejlet. Jeg manglede faktisk ikke min make up, helt så meget som jeg havde troet. Sad but true. Jeg børstede hurtigt mine tænder, og redte mit hår igennem med en børste. Som ikke var… Min? Wtf! Brugte Harry hårbørster? Åbenbart. Sengen kaldte og jeg slukkede lyset for derefter at, gå den meget lange vej hen til Harrys værelse. Jeg kravlede ned under den store dobbeltdyne, og kom til at hive noget af dynen af i Harrys side. Ups.

“Godnat,” mumlede jeg og puttede mig ned under dynen.

“Godnat, ses i morgen,” hviskede Harry tilbage, og vendte sit ansigt mod mit.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...