Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

53Likes
52Kommentarer
141767Visninger
AA

45. It's The Best For Everyone

Unicorn

A real friend will never let you down

 

*

Alexa's P.O.V.

 

“Skal hun seriøst bo her?” Hviskede Harry en smule skeptisk. Jeg trak på skuldrene.

“Det er jo bare en nat mere end forventet,” hviskede jeg. Hun sad inde i stuen og arbejdede.

“Ja men altså..” Mumlede han. Jeg sukkede.

“Jeg ved altså godt at det er træls, men hvad skal vi ellers gøre?” Spurgte jeg hviskende. Han trak på skuldrene.

“Kan hun ikke leje et hotelværelse?” Hviskede han. Jeg lyste op i et smil.

“Jo sgu da,” hviskede jeg begejstret. Jeg gik ind i stuen.

“Øhm mor?” Sagde jeg og fik hendes opmærksomhed.

“Vi tænkte på… Altså det er vildt hyggeligt at du er her, men kan du ikke leje et hotelværelse?” Spurgte jeg hende, og bed mig nervøst i læben.

“Jo.. Det kan jeg vel godt,” sagde hun og sendte mig et lille smil.

“Jeg skal ud og se på en lejlighed senere i dag,” forklarede hun. Jeg lyste op i et smil.

“Det lyder da dejligt,” sagde jeg. Harry kom gående ind i stuen. Stønne lyde fra den anden side af væggen kunne for en gangs skyld høres.

“Seriøst, de er belastende,” mumlede jeg. Harry nikkede.

“Hvem er det?” Spurgte min mor.

“Vores nye naboer.”

“Larmer de altid sådan?” Spurgte hun med et frastødende ansigtsudtryk.

“Jaer,” sagde jeg.

“Vi har endda klaget over det, men det hjalp sgu ikke,” sagde Harry. Hun kiggede betænksomt over mod lydende.

“Jeg kan da lige prøve at tage en snak med dem,” sagde hun med et skævt smil.

“Prøv du bare det,” mumlede Harry. Hun rejste sig fra sin computer og gik ud af stuen. Jeg gik efter hende og Harry fulgte med. Hun bankede på nabo døren, uden reaktion selvfølgelig. Hun bankede på igen og døren blev flået op. To hoveder med bollehår og badekåber tittede frem.

“Hvad fanden vil du?” Spurgte fyren irriteret. Min mor rømmede sig.

“I larmer rigtig meget,” sagde hun.

“Og? Et problem med det?” Spurgte pigen. En rigtig dulle.

“Ja. Det er umuligt at koncentrere sig i den larm. Vi er faktisk nogen der laver noget fornuftigt,” sagde hun og fik et stramt udtryk i ansigtet.

“Øhh..” Mumlede fyren.

“Så vi vil gerne bede jer om at skrue lidt ned,” sagde hun. Jeg fik et smil på læben.

“Øhh ja…” Stammede hende dullen.

“Hvem er vi?” Spurgte hun mistroisk. Harry og jeg gik hen til døren.

“Os,” sagde Harry.

“JER IGEN?” Udbrød dullen.

“Ja,” sagde jeg snobbet.

“Du er bare så.. så.. træls,” sagde hun og pegede på mig. Jeg sendte hende et stort falsk smil.

“Ej tak.. Og i lige måde,” sagde jeg. Hun blev virkelig pissed.

“Så dæmp jeres lydniveau,” sagde min mor og drejede om på hælene.

“Ja ja okay,” mumlede fyren.

“Kom skat,” sagde han og trak dullen med ind igen. De smækkede døren.

“Shiiit de er belastende,” sagde jeg.

“Ja,” svarede Harry. Han kyssede mig blidt på kinden og trak mig med til vores dør. Jeg gik ind mod køkkenet.

“Hvordan går det egentlig med Louis?” Spurgte jeg stille. Han stivnede. Jeg tændte elkedlen for at varme noget vand til noget varm kakao.

“Det ved jeg ikke,” svarede Harry fraværende og tog to kopper fra skabet.

“Harry,” sagde jeg og kiggede dømmende på ham.

“Hvad?” Spurgte han og slog opgivende ud med armene.

“Ryger og drikker han stadig?” Spurgte jeg og prøvede at fange hans blik, der hele tiden søgte mod jorden. Han svarede ikke, ignorerede blot mit spørgsmål.

“Skat,” sagde jeg.

“Please, fortæl mig det. Jeg vil bare gerne støtte dig i det,” sagde jeg. Jeg fangede hans blik og kiggede indtrængende på ham.

“Det er vel blevet bedre. Men stripklubben er et eksempel på at han stadig er ude at sejle,” sagde han trist.

“Harry jeg er altså ikke sur over det med stripklubben mere. Jeg stoler på dig,” sagde jeg. Han nikkede.

“Jeg forstår bare ikke hvordan han kan lade os andre sådan i stikken. Det går jo ikke kun ud over ham selv.”

“Ryger han stadig? Tager stoffer?” Spurgte jeg forsigtigt. Jeg vidste at det var et meget følsomt emne for ham, men han var nødt til at få snakket ud om det.

“Han ryger stadig lidt. Men stofferne har han vist lagt på hylden. Han drikker stadig meget, og er til fest og er i bukserne på mange. Rigtig mange.” Det sidste kom ud som en mumlen.

“Snakker han med dig om det?”

“Nej. Det gjorde vi i starten, men jeg bliver altid så vred, og det kan han ikke klare. Så nej ikke mere,” sagde han. Vandet var færdigt, men jeg lod det stå. Jeg lagde en arm på hans skulder.

“Harry. Kig på mig,” sagde jeg og kiggede indtrængende på ham. Han løftede hovedet og hans sørgmodige øjne fangede mine.

“Det er okay, han skal nok komme sig. Skal jeg prøve at snakke med ham?” Spurgte jeg. Han trak på skuldrene.

“Det hjalp jo sidst,” sagde han.

“Det gør jeg så. Skat, vi skal nok få jer to på rette spor igen,” sagde jeg og sendte mig et smil. Han trak mig ind i et kram og kyssede mig blidt.

“Tak babe,” hviskede han ved mit øre.

“Altid,” hviskede jeg tilbage. Han kyssede mig igen.

“Vil du have en kop varm kakao?” Spurgte jeg og hentydede til det vand jeg havde varmet.

“Hellere te,” sagde han.

“Ja det er jeg jo ikke så meget til,” sagde jeg med et smil. “Hvilken slags te vil du have?”

“Det ved jeg ikke. Bare tag den første og den bedste,” sagde han. Han betragtede mig fylde de to kopper med hver deres drik. Jeg tog koppen med varm kakao og rakte ham koppen med te.

“Tak,” sagde han og sendte mig et lille smil.

“Det var altså ikke fordi at jeg ville gøre dig sur eller ked af det. Jeg tænkte bare at det kunne være godt at snakke lidt om det,” sagde jeg. Han nikkede.

“Ja, det er fint nok.”

“Sikker?” Spurgte jeg.

“Helt sikker. Så længe det er dig,” sagde han og blinkede med det ene øje.

“Harry man blinker altså ikke. Det er kikset,” sagde jeg med et grin. Han trak smilende på skuldrene.

“Jeg kan godt lide at være kikset.”

“Okay så,” mumlede jeg.

*

“Vi ses skat,” sagde min mor og kyssede mig formelt på kinden. Jeg nikkede. Hun lukkede døren efter sig. Jeg vendte mig rundt og gik ind i stuen hvor Harry sad.

“Finally,” sagde jeg og smed mig i sofaen ved siden af Harry. Jeg lagde mit hoved på hans lår.

“Hvad skal vi lave?” Spurgte jeg. Han smilede slesk til mig.

“Vi kunne..” “Skat nej,” sagde jeg. Han tegnede cirkler på min kind.

“Årh kom nu,” bad han.

“Harry. Jeg skal hjem til Louis,” sagde jeg.

“Går i nu bag min ryg?” Spurgte han dramatisk. Jeg kiggede op på ham.

“Jaer helt sikkert Harry,” sagde jeg.

“Pyha troede lige,” sagde han. Jeg daskede ham på låret.

“Ej helt ærligt Harry. Det kunne jeg da aldrig finde på,” sagde jeg en smule fornærmet.

“Sorry,” grinede han.

“Nå men jeg tager altså hjem til ham nu,” sagde jeg og rejste mig. Han nikkede og tændte fjernsynet.

“Jaja, ses.”

Jeg gik ud i gangen og fandt min jakke og et par sneakers, og så gik turen mod Louis. Jeg havde bare et lille problem. Jeg kunne ikke køre bil, og der var for langt at gå. Jeg valgte at praje en taxa. Jeg fortalte chaufføren adressen og han kørte mod Louis. Jeg betalte og gik ud. Jeg gik direkte op til Louis lejlighed og bankede på. Døren blev åbnet og en blondine stod og kiggede snobbet på mig.

“Hvad vil du?” Spurgte hun og snoede en tot hår om sin pegefinger.

“Snakke med Louis,” sagde jeg. Hun var en del højere end mig, og havde en kort kjole på. Meget kort.

“Han har ikke tid,” svarede hun og var tydeligvis irriteret over min tilstedeværelse.

“Nå. Men jeg skal snakke med ham,” fastslog jeg. Hun kiggede dumt på mig.

“Han gider da ikke sådan en som dig,” sagde hun lavede et nedladende nik med hovedet mod mig.

“Nej søde lille ven! Men nu skal du så høre her. Jeg er faktisk pisseligeglad med om Louis gider sådan en som mig!” Råbte jeg og efterlignede hendes kommentar. Hun kiggede skræmt på mig.

“Jeg er nemlig forlovet. Og jeg har ikke brug for at knalde med alle mulige som du måske har. Du skal fandme ikke tro at du bliver kendt for det her, og du skal heller ikke tro at han giver en fuck for dig! Og hvis du så gad at flytte din lille klamme bagdel så vi andre kan komme til at foretage os noget fornuftigt ville det faktisk gøre livet noget nemmere for os der bruger hjernen og ikke brysterne til at tænke med!” Råbte jeg og kiggede arrigt på hende. Hun nikkede skræmt og flyttede sig så jeg kunne komme ind. Hun gik med ind og lukkede døren efter sig.

“Fattede du ikke budskabet?!” Råbte jeg og vendte mig vredt om. Hun trak på skuldrene.

“Skrid med dig! Skrid din klamm..-” “Hey Alexa rolig nu,” Louis sejlende stemme afbrød mig. Blondinen sendte ham et slesk smil og gik så ud af døren.

“Nå der er du Louis!” Råbte jeg. Han kiggede irriteret på mig.

“Jeg har fucking ondt i hovedet så kan du ikke dæmpe dig lidt?” Sagde han og tog sig til hovedet.

“NEJ LOUIS! Det kan jeg faktisk ikke. Er du godt klar over hvad fanden der sker med dig?!” Råbte jeg og fortsatte mit høje lydniveau.

“Jeg er ligeglad,” sagde han.

“Aha.. Helt sikkert Louis. Det ved vi jo allesammen godt at du ikke er,” råbte jeg.

“Alexa..” Mumlede han.

“Nej Louis! Du drikker dig stang bacardi hver eneste fucking aften, og har sex med en eller anden tilfældig tøs som tror hun bliver kendt, hvis hun er sammen med dig, for så bare at droppe hende bagefter. Du mister dig selv, din familie og dine venner ved det her!” Råbte jeg arrigt. Jeg tog en vase og kastede den hidsigt ned i gulvet. Et højt klir lød, og jeg kiggede op på Louis der stod og så helt skræmt ud.

“Undskyld Louis..” Mumlede jeg.

“Det..Det er vel okay,” sagde han. Jeg rystede på hovedet.

“Nej der er ikke noget der er okay,” snøftede jeg. Et par tårer havde sneget sig vej ud af min øjenkrog.

“Hey Alexa.. Ik’ græd. Det kan jeg ikke bære,” hviskede han. Han lagde en arm om mig.

“Undskyld,” snøftede jeg og tørrede mine øjne.

“Vil du ikke nok snakke med nogen om det?” Spurgte jeg og kiggede med håbefulde øjne op på ham.

“Hvem skulle det være?” Spurgte han og fnyste.

“Din bedste ven,” sagde jeg og kiggede indtrængende på ham. Han lagde sit hoved bagover.

“Sådan en har jeg ikke,” sagde han.

“Jo du har så! Det har jeg selv set!” Sagde jeg. Han rystede på hovedet.

“Pfft.. Den ven har jeg da mistet. Han gider mig da ikke. Han er bare sur på mig hele tiden,” sagde han.

“Louis hvorfor tror du han bliver sur?” Spurgte jeg.

“Det ved jeg da ikke,” mumlede han. Jeg kiggede dumt på ham.

“Jaer right.”

“Fordi.. Jeg er en idiot?” Foreslog han. Jeg rystede på hovedet.

“Nej Louis. Du er ikke en idiot! Du opfører dig som en idiot. Det er noget helt andet.” Sagde jeg. Han fnyste.

“Jeg er en idiot Alexa. Der er ingen der gider mig mere, og jeg er ved at ødelægge mig tiv. Så hvis jeg nu bare kunne få lov til at gøre det i fred ville det være meget lettere!” Råbte han.

“Jeg kendte engang en rigtig sød og sjov fyr. Han kunne altid få et smil på mine læber, og han fik de mest sindssyge idéer. Jeg ved ikke om du kender ham, men jeg synes ihvertfald at han var helt fantastisk. ” sagde jeg.

“Der skete bare det, at han begyndte at drikke og ryge og opføre sig virkelig dumt. Slet ikke som den fantastiske fyr han var førhen. Jeg tror han har brug for hjælp. Og jeg ved at hans allerbedste ven vil gøre alt for at hjælpe ham. Det endte faktisk med at hans bedste ven sad og græd mange gange fordi at ham her fyren var så forfærdelig imod sig selv.”

“Ham kendte jeg også,” mumlede han.

“Men det er for sent at finde ham frem igen. Han er væk,” sagde han og slap taget om mig.

“Louis. Det er aldrig for sent.”

“Jo Alexa! Lige her er det faktisk. Så glem det med at finde ham, og tag hjem til hans bedste ven og hyg dig med ham!” Råbte han. Jeg løftede min arm og var millimeter fra at ramme hans kind, inden han tog hårdt fat om min arm.

“Alexa. Bare skrid okay,” sagde han.

“Nej,” sagde jeg. Han pressede hårdere om mit håndled og en smerte bredte sig i min arm.

“Jo Alexa. Det er bedst for alle parter,” sagde han.

“Fint. Men husk på at du har brug for hjælp. Og vi vil alle gerne hjælpe dig,” sagde jeg og han slap min arm. Jeg drejede rundt på hælene og åbnede døren. Jeg smækkede den hårdt og traskede hidsigt udenfor. Selvom der var langt hjem, valgte jeg alligevel at gå. Så kunne jeg da få dæmpet mit temperament en smule. Jeg var vred og ked af det. Hvordan kunne han bare sådan lade det hele i stikken og lade sig selv falde så dybt.

Han havde virkelig brug for hjælp.  

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...