Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

54Likes
52Kommentarer
141886Visninger
AA

25. It's Never Gonna Be The Same!

Unicorn

I love that feeling I get when I see your smile

*

Alexas P.O.V.

 

"Alexa?" Lød en spørgende stemme fra den anden side af døren. Et skrig forlod min mund, for at dømme ud fra den lyse egernstemme var det ikke Harry, og jeg gad fandme ikke have at nogle af de andre skulle se mig i undertøj.

"Hvad!?" Skreg jeg, og hev hurtigt en af Harrys store t-shirt over hovedet. Jeg hev døren op i et ryk.

"Hvad?" Vrissede jeg og stirrede op i Louis' skræmte øjne. Jeg sukkede tungt, og vendte øjne af ham.

"Jeg skulle bare sige fra Harry at vi kører om en time," mumlede han.

"Fint," vrissede jeg og smækkede døren i. Dog var jeg hurtig til at flå den op igen.

"En time!?" Råbte jeg panisk og Louis kiggede spørgende på mig, hvorefter at jeg endnu engang smækkede døren i. Hvis du nu skulle undre dig, hvilket du er nødt til lige nu, så havde idioterne slæbt mig med til koncert med dem. Backstage! Argh...!! Bullshit. Jeg havde hverken fundet tøj, eller lagt make up. Oh. My. Jesus. Christ. Valget gik på mine sorte højtaljede bukser og en lyseblå skjorte, eller... Eller.. Ehh... Min babylyserøde jumpsuit. Valget faldt på det første. For første gang, eller 764930. Gang, i mit liv lignede jeg en kamel på tre ben imens jeg tog mine bukser på. Det var virkelig ikke et kønt syn. Jo selvfølgelig fordi det var mig, men altså.

"Alexa! Vi kører nu!" Råbte Harry. Jeg sukkede og undlod at svare. Jeg smed noget make up i ansigtet og glattede mit hår. Jeg hev mine Jeffrey Campbell støvler ud af skabet samt en læderjakke og en af mine Gucci tasker.

"Alexa!" Råbte Harry. Jeg skyndte mig ud i gangen og gik med Louis og Harry ud. Jeg gik på Harrys venstre side og surmulede.

"Du skal ikke tage det så tungt Flemming," grinede Louis. Jeg gav ham en lammer, som nok ikke gjorde særlig ondt, fordi jeg ikke slog specielt hårdt. Men.. Ja.

"Jeg hedder ikke Flemming! Okay!" Vrissede jeg af ham. Han grinede højt, og tog sig til maven.

"Du var ellers ret overbevisende da du snakkede med din mor," grinede Harry. Jeg slog ham på armen, og kom derefter i tanke om at han havde brækket armen. Ups...

"Av, den er sgu da brækket Flemming," udbrød han og Louis var endnu tættere på at dø af grin.

"Nå..." Mumlede jeg.

*

Jeg havde efterhånden siddet backstage i lidt over en halv time. Egentlig havde jeg besluttet mig for at se og høre på dem, men efter 10 minutter blev det sgu for kedeligt. Jeg havde derfor trukket min mobil frem og mine høretelefoner og lå nu i en freaking god sofa og så Bart Bakers parodier af forskellige sange. Det var virkelig priceless. Virkelig, tjek det ud. Specielt dem med Taylor Swift. Et højt grin forlod min mund, da ham der skulle forestille Harry blev slået ned med et bat. Jeg havde efterhånden set de videoer et par gange, eller hundrede, så jeg sang ubevidst med på en af sangene. Dog meget lavt.

"What's up people? Satan's back

By now everybody knows that's me

And now I've got a new hot man

Saw his Vines and I thought

 

Oh my God, look at his face

Who cares if he's underage

Time to ruin your life, babe" sang jeg. Et prik på min ene skulder fik mig til at hive den ene høretelefon ud og kigge op. Mit blik fangede en eller anden vagt.

"Jaer..?" Sagde jeg spørgende. Manden nikkede mod skærmen der viste koncerten live. Der blev zoomet ind på Niall der stod med noget i hånden der mindede helt uhyggeligt meget om en Jeffrey Campbell sko. Et gys gik igennem mig. VAR DÉT MIN SKO!? Jeg rejste mig hurtig som et lyn.

"Mangler du ikke noget Alexa?" Sagde Louis, der nu stod sammen med Niall, fra skærmen

Jeg sendte skærmen et dræberblik.

"Undskyld mig, hvordan kommer jeg hen til scenen?" Spurgte jeg flirtende en ung vagt.

"Denne vej," sagde han og rødmede. Han fik mig ført hen til scenens indgang, og jeg var ved at fortsætte ud på scenen, inden jeg stoppede op og overvejede hvorvidt det var en god idé at gå derud.

"NIALL! DIN FREAKING KARTOFFEL! KOM MED MIN SKO, ELLER JEG ÆDER ALLE DINE CHIPS! OG ALT DET MAD DER STÅR HERUDE!" Skreg jeg. Jeg sukkede og vendte ryggen til scenen. Jeg forventede egentlig ikke nogen reaktion fra hverken ham eller nogen af de andre, så jeg fik et mindre chok da en eller anden pludselig tog fat om mine ben og svang mig over sine skuldre. Det kunne ikke være Niall, han var for lille (muhahaha), Liam og Harry ville ikke gøre det, og Louis ville allerede være død af grin. Ergo måtte det være Zayn. Grr.

"ZAYN! SÆT MIG NED DIN VANDBØFFEL!" Skreg jeg og klamrede mig fast til ham. Han grinte og satte mig lidt efter ned. Ved siden af Niall og Harry. Jeg sukkede og strøg mit hår om bag mine ører.

"Mine damer og herrer! Byd velkommen til den altid optimistiske Fle..-" Louis blev afbrudt af Liams albue i hans side.

"-.. Øhm.. Alexa!" Råbte han ind i mikrofonen. Jeg skulede ondt over på ham.

"Er der en der gider give mig min sko?" Spurgte jeg.

"Nej," grinede Niall og jeg så anklagende på ham. Jeg tog min sko ud af Nialls hånd i et snuptag og kiggede mopset på ham. Han, Louis og Harry stod og var ved at dø af grin, og det var mange af deres fans også. Vent lidt... Stod jeg lige nu.. På en freaking scene hvor jeg ved ikke hvor mange mennesker gloede på mig?! Shit! Jeg begyndte heftigt at gå forbi drengene. Lykkeligt glemt alt om at Niall lige havde stjålet min sko, og at jeg skulle tage sygt meget hævn over ham. Dog nåede jeg ikke så langt som jeg havde troet, da Harrys arm greb om mig. Jeg prøvede at vride mig fri, for helt ærligt, han havde brækket den ene arm og havde en mikrof... Som lå på gulvet... Det kunne sgu da ikke være så svært. Problemet var bare, at den dreng var satans pumpet (hvilket var ret fedt at glo på) så jeg kunne ikke rigtig komme fri. Pinligt, ja! Jeg gav op, og krammede i stedet Harry. Jeg lagde mit hoved på hans skulder.

"Harry, det er mega pinligt. Jeg har virkelig sceneskræk og jeg kan ikke klare mange mennesker," hviskede jeg i hans øre. Han kyssede mig på kinden.

"Alexa, bare slap af og nyd at du er her, uden at du er direkte på. Du kan sætte dig over til bandet derovre," hviskede han tilbage og pegede mod musikerne der stod og snakkede og drak vand. Jeg sukkede.

"Men Harry, jeg kan virkelig ikke lide at være her," hviskede jeg og han grinte lidt af mig.

"Hvad hvis jeg sidder sammen med dig?" Spurgte han og gav mig et kys. Denne gang på munden, hvilket udløste en helvedes masse skrig. Damn it!

"Okay så, men du skal vel hoppe rundt sammen med de andre?" Sagde jeg spørgende. Han rystede på hovedet og trak mig med over til en trappe. Louis kom op på siden af ham og hviskede noget til ham. Harry nikkede, og vi satte os ned. Jeg var virkelig skrækslagen for at være heroppe. Det var jo mega creepy! En ukendt melodi flød ind af mit ene øre og vækkede hurtigt min opmærksomhed, inden.... Det forsvandt ud af det andet. Jeg lænede mig op af Harry, og kyssede ham blidt. Jeg lod mine tanker løbe afsted. Om mine forældre, mine Gucci tasker, alle mine sko og så selvfølgelig... Mig selv.. Ej jeg tager gas. Det var Harry, den største del af mine tanker fyldte. Harry stemme der pludselig lød ud over det hele fangede min opmærksomhed. Han drejede sig mod mig og kiggede inderligt ind i mine øjne.

"They don’t know how special you are

They don’t know what you’ve done to my heart

They can say anything they want

'Cause they don’t know us

 

They don’t know what we do best

It's between me and you, our little secret

But I wanna tell 'em

I wanna tell the world that you're mine girl," sang han og jeg kunne mærke rødmen stige i mine kinder. Harry trykkede mig ind til ham. De andre drenge stod og gjorde grin med os, og Niall og Louis lavede en parodi af os. Hvilket ville sige at Niall lå i brudestilling i Louis' arme og puttede sig ind til ham, imens Louis kærtegnede hans kind. Fucking tarder! Alle deres fans, stod med skilte og skreg. Nogen af dem græd. Græd ligefrem?! Omg?! Hvad fuck skete der for dem?

Louis tabte Niall ned på gulvet, da han opdagede at det var hans tur til at synge. Han kiggede bare dumt ned på Niall og sendte ham et drillende smil, hvorefter Niall rejste sig op. Han fandt en halvtom vandflaske og kastede indholdet ud over Louis, der afbrød sangen. Han kiggede fornærmet på Niall, der bare sendte ham et drillende blik der sagde; Karma!

"Niall din faggot!" Skreg han og satte i løb efter Niall der havde søgt skjul bag Zayn. Liam havde taget over for Louis, og sang nu både Louis' og hans egen del af sangen.

"Alexa," hviskede Harry i mit øre.

"Hvad," hviskede jeg, og kyssede ham.

"Du ved godt at jeg elsker dig ik'," jeg nikkede.

"Så derfor vil jeg opfordre dig til at passe..-" han nåede ikke at snakke færdigt inden noget meget koldt og meget vådt, gled ned af ryggen på mig. Jeg udstødte et lille skrig og trak ryggen ind. Jeg vendte mig rundt og så Niall stod foroverbøjet, og tog sig krampagtigt til maven af grin. Faggot!

"Niall!" Skreg jeg. Og hev den våde skjorte væk fra min ryg. Det gik langsomt op for mig at min lyseblå skjorte var en smule gennemsigtig. Fuck. Mit. Liv. Ikke bogstavelig talt.. Men altså.. Argh!

"Hvad Alexa?" Sagde han drillende. Louis gav ham en high five.

"Min make up!" Skreg jeg, hvilket udløste et grineflip hos Louis.

"Fuck dig," sagde jeg og rystede på hovedet.

*

Resten af koncerten var forløbet fint. Jeg havde snakket med Harry når han ikke skulle synge og danse med de andre. Når han skulle det snakkede jeg med Liam, eller legede vandkrig med Niall, hvilket var pænt underholdende fordi det var mig der havde stort set alt vandet. Så det var vel meget hyggeligt. Jeg sad nu sammen med Harry i sofaen og så How I Met Your Mother, den bedste serie ever! Den var ligeså god som Harry var i sengen. Og det siger vel noget! If You know what I mean. Ej undskyld. Det var ikke min mening at såre nogen med den sætning. Eller var det?!

"Harry jeg er træt," mumlede jeg og gabte.

"Skal vi gå i seng?" Spurgte han og slukkede fjernsynet. Jeg nikkede og rejste mig op. Jeg gik mod badeværelset, men ændrede hurtigt retning da jeg ikke magtede at fjerne make up og børste tænder. Blandt andet fordi at Niall have fjernet det meste af det under vores vandkrig. Så det kunne ikke betale sig at gå 20 fucking skridt for at fjerne de få rester der sad der. Jeg vandrede ind på soveværelset og kravlede ned under dynen. Jeg var næsten faldet i søvn, men en eller anden skulle åbenbart forhindre det ved at smide sig tungt ned i sengen.

"Jeg sov næsten," mumlede jeg. En arm lagde sig rundt om mig.

"Alexa, skal du sove i det der tøj," spurgte han.

"Jeg magter ikke andet," han grinede.

"Skal jeg hjælpe dig?" Spurgte han og jeg trak på skuldrene.

"Jeg finder lige en t-shirt du kan sove i," sagde han og rejste sig fra sengen, for at gå over mod hans tøjskab. Jeg fik på mystisk vis sparket mine bukser af og min skjorte. Mine øjne lyste op da Harry smed en af hans t-shirts i favnen på mig. Jeg mimede et tak, og trak den over hovedet. Jeg tog min bh af og lagde mig tungt i sengen. Harry lagde sig ned ved siden af mig og kravlede op på siden af mig.

"Jeg elsker dig," hviskede han og gav mig et kys.

"Jeg elsker da også dig," mumlede jeg og kort efter sov jeg.

 

"ZAYN!!! HAR DU LIGE ÆDT MINE CHIIIIIIIIIIIIIPS!?" Lød et skrig. Sandsynligvis Niall. Sikke da en elskværdig måde at vågne op en lørdag morgen på. Og der lød jeg som en eller anden filosof der havde totalt tjek på ugedagene, hvilket ikke var tilfældet. Senere fandt jeg nemlig ud af at det var fredag. Knap så fedt. Jeg stønnede af træthed og rejste mig dovent op. Jeg daskede til Harry der lå og snorkede.

"Harry, hvad er klokken?" Spurgte jeg. Han snorkede videre den freaking vandbøffel. Fucking faggot. Jeg tog Adele og Delle på og tøffede ud i køkkenet hvor alt rabalderet kom fra. Jeg kiggede undrende hen på Liam der stod og trøstede Niall. Der freaking græd! Say what?!

"Men Liam," snøftede han og tørrede en tåre væk.

"Nu er der jo ikke flere chips," hulkede han. Zayn stod grinende og lavede noget der lignede pandekager.

"Shh.. Niall vi køber nogle nye til dig," trøstede Liam. Jeg løftede mit ene øjenbryn og kiggede mærkeligt på Niall.

"Men det er jo ikke det samme,"

"Jeg havde lagt dem her hos Flemming fordi hun havde spist nogen af dem," jeg kiggede spørgende på Zayn, som bare trak på skuldrene.

"Jeg får jo aldrig de chips igen nu," græd han.

"Niall tag dig sammen din svans! Du får nogle nye chips," sukkede jeg og begyndte at dække bord.

"Nej Alexa! For det bliver jo aldrig de chips!" Hulkede han.

"Niall kom videre i livet," sukkede jeg og satte de sidste tallerkener på bordet.

"Bland dig uden om Alexa! Det er ligesom ikke dig der har mistet noget meget nært,"

"Meget nært?" Sagde jeg spørgende.

"Ja! De chips var som en familie for mig," snøftede han og tørrede sine øjne. Jeg vendte øjne af og gik mod soveværelset for at vække Harry. Jeg kom ind og rullede gardinerne fra så sollyset strømmede ind.

"Godmorgen skat, din søn skal vist hentes i børnehaven," han kiggede spørgende på mig.

"Siden hvornår har vi fået en søn?"

"Siden Zayn, spiste Nialls chips," grinede jeg og hev ham op fra sengen.

"Okay, hvad er jeg lige gået glip af?" Spurgte han. Jeg nikkede mod døren.

"Gå selv ud og kig,"

 

 

*Halløjsa alle sammen!

Tusind tak fordi at i læser med, det betyder alt! Undskyld for den lange ventetid, men har været på ferie og har flyttet mine ponyer til en anden stald..

Og omfg! 16k visninger! Det er jo for sygt, tak, tak, tak, tak!

 

Skud ud til Bart Baker for hans fantastiske parodier af Taylor Swift! Virkelig, tjek det ud!

 

Knus :) <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...