Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

54Likes
52Kommentarer
141918Visninger
AA

28. Is Louis Tomlinson the Dad?

Alberte

My favorite thing about not having children

is the fact that I don't have children

*

Harry's P.O.V

Fuck. Fuck. Fuck. Fuck. Bogstaveligt talt. Alexa var gravid. Jeg var faren. Hvor længe havde hun været gravid? Kunne den stadig blive fjernet? Ville vi have den fjernet?

"Harry slap lidt af," sagde Liam, der kørte bilen. Jeg nikkede og sank en klump. Mit værste mareridt var startet. Eller et af de værste ihvertfald. Bilen var helt tavs.

"Harry du skal være glad for, at Alexa ikke er blevet fed endnu," grinede Louis. Fordi vi var seks, og der var fem sæder i bilen, sad hun på mig. Jeg sukkede. Han havde virkelig ingen situationsfornemmelse.

"Hazza? Alexa? Hvis I får den der ud, må jeg så få den?" spurgte Niall, der var presset op af vinduet.

"Nej Niall," svarede Alexa og klemte min hånd. Han snøftede.

"Det hele er bare så unfair. Alexa får bare lov til ALTING!" mumlede han mopset. Sophia og Liam sukkede.

"Er du sikker på, at du ikke bare har ædt noget råddent?" spurgte Louis utålmodigt. Alexa nikkede.

"Ellers havde den sgu nok ikke været positiv," svarede hun ham. Liam parkerede bilen og kiggede så om på os.

"Er I klar?" jeg sank endnu en klump og nikkede så. Vi gik ud af bilen og hen mod hospitalet. Jeg holdte Alexas krop tæt ind til min. Liam klappede mig støttende på skulderen, mens Niall og Louis egentlig bare gik og beklagede sig over hver deres ting. Niall over at han ikke kunne blive gravid, og Louis var bare.. Louis. Vi kom indenfor og blev placeret i et venteværelse.

"Hey Alexa! Se lige!" udbrød Louis og stak sin telefon op i hovedet på hende.

"Ad Louis! Tving mig ikke til at hente James!" jeg kiggede forvirret på dem.

"Årh det er da bare en, der er ved at føde," grinede Louis og trak telefonen til sig. Jeg kiggede frastødende på ham. Hvad var det for noget at vise hende nu? De andre mennesker rundt omkring i venteværelset kiggede underligt på os. Måske fordi de genkendte os, måske fordi vi var vildt mærkelige eller måske begge dele.

"Louis for fuck! Jeg smider dig snart ud af vinduet! Eller ringer til din mor!" truede Liam og fik straks Louis til at holde mund og begynde at læse i et Anders And-blad i stedet. Jeg lænede hovedet op ad væggen. Hvad fanden skulle vi gøre? Vi kunne jo ikke få et barn! Men tanken om at myrde det var heller ikke rar. Jeg var virkelig rædselsslagen. Hvad ville der ikke lige ske, hvis omverdenen fandt ud af det? En kold følelse bredte sig i min krop. De andre havde været der for Alexa. Det havde jeg også selv. Vi glemte nok bare allesammen, at halvdelen af det barn altså var lavet af mig. Medmindre Alexa havde haft gang i en anden, men det håber jeg godtnok ikke.

"Harry træk vejret," mumlede Alexa og kiggede mig i øjnene. Jeg nikkede og gispede næsten efter vejret.

"Er der nogen herinde, der ved, hvordan jeg kan blive befrugtet?" udbrød Niall og kiggede rundt i rummet. Folk kiggede bare underligt på ham, og nogle rystede stille på hovedet. Hans øjne blev hurtigt triste, da det stille gik op for ham, at det nok aldrig rigtig blev til noget.  

"Alexa Dawson," lød en lys stemme. Vi kiggede allesammen hen på en kvindelig læge, der kiggede rundt i rummet. Alexa rejste sig. Vi fulgte allesammen med hende. Lægen kiggede underligt på os.

"Skal I allesammen med ind?" spurgte hun forundret. Vi kiggede lidt rundt på hinanden.

"Du kan få tre med ind," fastslog lægen så, da vi var begyndt at skændes.

"Mig!" skreg Niall og Louis i munden på hinanden. Lægen lukkede dem ind. Forhelvede.

"Og dig," kommanderede lægen og pegede på Sophia. Whut?

"Men... Harry," mumlede Alexa og kiggede trist efter mig, da døren blev lukket. Træls nok alligevel. Hvad fanden skulle Niall og Louis også derinde?! Det var da forhelvede min kæreste! Liam satte sig opgivende ned i en stol.

"De er så belastende nogle gange," stønnede han. Jeg nikkede mig hurtigt enig og indtog stolen ved siden af ham. Efter nogle minutter kom en bedrøvet Louis slentrende ud af rummet.

"Du kan bare gå derind, Harold," mumlede han og satte sig ved siden af Liam.

"Hvad laver du her?" spurgte Liam.

"Hun sagde, at jeg var upassende?" svarede han, som om jeg bad ham snakke tysk. Selvfølgelig havde han været upassende derinde. Det kom ikke rigtig som nogen overraskelse. Jeg sukkede og gik så ind af den hvide dør. De kiggede allesammen hen på mig.

"Hej. Du kan bare sætte dig der," lægen pegede på en stol ved siden af Alexa. Jeg satte mig og kiggede lidt rundt.

"Men som jeg var igang med at sige, inden ham den anden.. Eh, afbrød, så er du fem uger henne. Så du kan altså vælge at få barnet eller få en abort. Fordi du ikke er så langt henne, kan du vælge mellem en kirurgisk abort eller en medicinsk abort," vi nikkede. Der var ikke rigtig noget godt ved at få barnet. Og helt ærligt kunne jeg ikke forestille mig Alexa tage sig af et barn. Hun kunne ikke engang slukke for håndvasken. Men tanken om at dræbe den lille ting, var stadig ikke rar.

"Kan I ikke nok give den til mig?" bad Niall.

"For 117. gang så kan du ikke blive gravid, Niall! Hvor vil du overhovedet få den ud henne?" udbrød Sophia frustreret. Lægen kiggede underligt på ham.

"Det... Det ved jeg ikke," svarede han. Alle sukkede og kiggede så på lægen.

"Ja.. Så skal I jo bare lige vælge," sagde hun og kiggede afventende på os.

"Men du vil nok lige snakke med faren om det også," fortsatte hun så. Hvad mente hun med det? Det var da mig?

"Der står her, at Louis Tomlinson er faren. Det ved jeg jo godt, ikke er nogen af jer," hun smilede let til os. Jeg kiggede forvirret over på Alexa, der kiggede mindst ligeså forvirret på mig. Hvad fanden havde de haft gang i?

"Hvad?!" spurgte jeg skeptisk.

"Men... Jeg.. Det ved jeg ikke. Jeg sværger Harry, hvis jeg skulle være sammen med en af drengene, så ville Louis være den sidste. Jeg ville nok vælge Liam eller sådan noget. Sorry Sophia. Men Harry, det ville jeg ALDRIG gøre!" jeg stirrede hårdt på hende. Hvorfor skulle lægen lige sige noget løgn? Men så begyndte hun at grine.

"Rolig nu, allesammen. Det var bare en dårlig joke. Nå, hvad tænker I?" grinede hun. Det var jo overhovedet ikke sjovt. Niall begyndte dog at grine. Sophia kiggede underligt på lægen.

"Eh.. Det er et ret stort valg bare lige at tage," startede jeg. Alexa nikkede.

"Men.."

*

"Skal jeg bare sluge den her?" spurgte Alexa skeptisk og stirrede på den hvide pille. Jeg nikkede langsomt. Efter at have snakket længe om det, var vi kommet frem til, at en abort ville være bedst for alle. Hun havde taget den første pille på hospitalet i går, så nu skulle hun tage den sidste.

"Nå ja.. Jeg håber ikke, at jeg bliver kvalt," sagde hun og slugte så pillen.

"Ad! Den smager sgu da af kolort," brokkede hun sig. Jeg havde ondt af hende. De næste 4-6 timer ville være et rent smertehelvede. Eller det sagde lægen ihvertfald, men jeg stolede ikke rigtig på hende efter den der joke. Kæft en dårlig joke egentlig.

"Hvad så nu?" spurgte jeg og kiggede rundt i lejligheden. Der var heller ikke plads til et barn. Alexa trak på skuldrene.

"New Girl?" jeg nikkede og gik ind i stuen og tændte fjernsynet. Alexa smed sig træt i sofaen.

"Jeg elsker dig," mumlede hun, da jeg kyssede hende på panden. "Jeg elsker også dig. Skal jeg hente det der smertestillende?" hun nikkede og fokuserede så på fjernsynet. Jeg gik ud i køkkenet for at hente en pille og et glas vand. Lægen havde sagt, at hun ikke måtte være alene. Men jeg fandt så ud af, at jeg skulle ned og have tjekket min arm. Mega upraktisk og åbenbart umuligt at rykke.

"Alexa? Når jeg skal gå, så kommer Louis og passer på dig, indtil jeg er tilbage. Okay?" hun kiggede surt på mig.

"Du kan ikke mene, at jeg skal ligge og mærke min livmoder trække sig sammen og skyde et foster ud af mig, mens Louis er her? For at passe på mig?" jeg nikkede. Liam og Zayn kunne ikke komme, og Niall var jo ikke bedre. Louis var da også en fin fyr, ham og Alexa var bare.. Ja hvad var de? De mindede måske lidt for meget om hinanden. Nogle gange var de gode venner, mens de andre gange prøvede at myrde hinanden med alverdens ting.

"Desværre Flemse," undskyldte jeg og gav hende pillerne. Hun brokkede sig lidt, men faldt så i søvn. Så jeg måtte sidde og New Girl for mig selv. Nogle bank lød på døren. Louis plejede ikke at banke på, men han dukkede da også op i dørkarmen, før jeg nåede at rejse mig.

"Hva' så? Er du klar til at feste Alexa?" spurgte han og smed sig i sofaen. Hun åbnede langsomt øjnene og sukkede så dybt.

"Nej. Jeg har det faktisk virkelig forfærdeligt, så hvis du bare kunne holde din egernstemme på et minimum, vil jeg måske ikke hoppe ud af vinduet," vrissede hun. Han nikkede lidt.

"Farvel Harry!" råbte han ivrigt og skubbede mig nærmest ud af døren.

"Vent.. Vent,” mumlede jeg og fik med nød og næppe fat i mine nøgler.

“Opfør jer ordentligt,” Louis nikkede uskyldigt, “begge to,” Alexa kiggede forvirret på mig. Det var ikke kun Louis’ skyld, at de kom op at toppes. Jeg løftede øjenbrynet, så de begge sukkede og nikkede. Det var fandeme som at efterlade to små børn. Et 23-årigt ADHD-egern-barn og et 18-årigt-aborterende-naivt-dyreelskende-barn… Alexa var ikke mit barn, for det ville være virkelig klamt. Virkelig klamt. If you know what I mean. Ej, sorry.

“Nå, men ehm.. Vi ses så. Pas nu på. Ring hvis der er noget,”

“Ja ja! Smut Harrie,” grinede Louis og rakte Alexa et tæppe. Jeg sukkede og gik så ud af døren. Det ville aldrig gå. En af dem ville blive myrdet af den anden.

*

Jeg havde fået gipsen af. Det var vokset sammen hurtigere end forventet, så jeg kunne lykkeligt gå rundt uden en klam gips med Louis’ navn og nogle tegninger af hans ædlere dele på. Jeg skyndte mig hjem. Både fordi jeg gerne ville være der for Alexa, men også en smule fordi jeg frygtede for Louis’ liv. Men selvfølgelig var der trafik. Jeg var ved at blive sindssyg. Min telefon ringede.

“Jaer?” svarede jeg. Det var Louis. Måske var de ved at myrde hinanden? Eller måske kom de faktisk fint nok ud af det?

Ehm.. Vi har lidt problemer Hazza!” udbrød Louis. Hvad?!

“Hvad mener du?” jeg kunne høre noget skramlen i baggrunden.

Altså.. Alexa fik lige pludselig virkelig, virkelig ondt, og så kom jeg muligvis til at sige noget forkert.. Og.. øhh.. AV!

HARRY! Jeg kan godt sige dig, at hvis du ikke kommer hjem LIGE NU, så er der fandme ingen sex de næste tredive år!skreg Alexa ind i telefonen. Oh fuck. Hvad havde han nu sagt?

“Jeg er på vej! Kan I forhelvede ikke da enes bare denne her gang?” vrissede jeg. Tumult lød i den anden ende.

Skynd dig hjem, Harry! Jeg tror, at hun er ved at dø!Louis lød panisk. Fuck. Hvor var det altså typisk. Jeg efterlader dem i to timer, og de har allerede skændtes nok for et helt år.

Rolig Alexa. Det skal nok gå. Træk vejret,hørte jeg Louis sige med en rolig stemme. Åh nej. Jeg satte farten op og styrtede ud af bilen, da jeg nåede lejlighedskomplekset. Hurtigt var jeg oppe af trapperne og rev døren op. Lejligheden sejlede i toiletpapir, konfetti, slik- og chipsposer. Men det gik mig ikke rigtig på, for jeg skulle egentlig bare hurtigst muligt hen til Alexa. Louis stod og holdte om hende, mens hun hulkede ind i hans bluse. Han aede hende på ryggen. Det var et sjældent syn, som jeg næsten skulle have filmet, men det var ikke ligefrem det, der rendte gennem min hjerne i det øjeblik.

“Går det?” spurgte jeg. Louis kiggede sørgmodigt på mig. Alexa stod i samme stilling, men rystede lidt på det.

“Nej..” mumlede Louis. Jeg gik hen til dem. Alexa trak sig lidt fra Louis, der smilede, som kun han kunne smile.

“Skal jeg gå?” spurgte han og var allerede begyndt at gå, da Alexa hev fat i hans arm.

“Bliv,” bad hun. Whaaat? Hvad var der lige sket?

“Så kan vi jo lave en baby allesammen,” grinede han og smed sig i sofaen. Alexa fortrød vist allerede sit valg. Jeg smed mig ved siden af ham.

“Må jeg godt tage flere smertestillende?” spurgte hun. Jeg nikkede.

“Jeg kan stadig godt sparke dig i maven, hvis det er rarere,” tilbød Louis og fandt en film. Casino Royal. Alexa rullede med øjnene og maste sig ned imellem os.

“Du har da fået dig en stor røv,” mumlede Louis. Hun måbede og slog ham på armen. Han grinede lidt af hende. Jeg sukkede af dem. De var umulige. Men det tydede på, at de var blevet lidt bedre venner.

“Vi kan også finde en ny kørestol til Alexa mongol,” foreslog han og klappede hende på hovedet.

“Fuck af din hestemanke,” vrissede hun og krøllede sig lidt sammen i smerte. “Hvad er det så lige, vi ser?”

“James Bond,” svarede jeg og prøvede at følge med i filmen.

“Guys?” sagde Louis så. Jeg brummede som svar.

“Hvordan vil I så ‘gøre det’ fremover? Dobbelt kondom? En presenning?” jeg rynkede panden lidt. Ad? Alexa sukkede.

“Ad Louis! Det skal du slet ikke tænke på okay? Bare se filmen.. ARGH! Av for fuck sake! Min livmoder er ved at grave sig ud af min mave!” stønnede hun og klemte livet ud af min hånd. Av.

“Okay okay. Spurgte bare,” mumlede han. Selvom han godt vidste, at han nok skulle få det ud af mig senere.

"Jeg fryser, og jeg er sulten," mumlede Alexa og lænede sig op ad mig.

"Tillykke," svarede jeg. Louis kastede et tykt tæppe over os. Rart.

"Niall kommer om to minutter!" meddelte Louis smilende og lænede sig op af Alexa. Oh fuck.

"Så kan vi jo have en firkant," drillede han. Alexa sukkede, men lod ham have sit hoved i hendes skød. Hun aede ham lidt i håret.

"Lige om lidt kaster jeg dig ud af vinduet. Og så har One Direction ingen egernstemme," truede hun. Han grinede lidt.

"Skulle du ikke have ondt?"

"What's up guys?!" skrålede Niall.

"JEG HAR FUNDET NIALL!" skreg Louis og hev Niall ned i sofaen til os. Alexa kyssede mig på kinden og lagde sig helt ind til mig. Jeg lagde armen om hende.

"Pingvinernes parringsdans, Niall. Kig godt efter. Den burde være sjælden, men de to hygger sig lidt rigeligt," Louis kastede en håndfuld popcorn og over stirrede os. Weirdo.

"What?" han løftede bare øjenbrynene lidt.

"Jeg holder på at prøve med en presenning."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...