Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

54Likes
52Kommentarer
141905Visninger
AA

13. I'm Gonna Get Killed, I'm Sure

Alberte

Beauty, to me, is about being comfortable in your own skin

That, or a kick-ass red lipstick  

Harry’s P.O.V

Hvornår var mit værelse blevet så forbandet koldt? Jeg trak træt dynen længere op om kroppen. Da jeg ville lægge armen om Alexa’s spinkle krop, ramte jeg bare lagnet. Hun var væk. Øv.

Jeg slog det ene øje op og så det andet. Et fimset skrig fik mig til at se forvirret hen på døren. Alexa skreg mere piget. Hvem havde nu skræmt Niall? Efter noget tid fik jeg endelig taget mig sammen til at tage tøj på. Jeg kunne høre Niall snakke en masse, men hvad han sagde, fik jeg ikke fat i. Så jeg rakte ud efter dørhåndtaget og gik hen af gangen for at ende i stuen, hvor Niall så skrækslagent på Alexa, der var helt rød i hovedet. Liam, Louis og Zayn kiggede på hinanden.

“Åh Gud. Er du sikker på, at du ikke dør? Skal jeg hente noget smertestillende?” han kiggede panisk på hende. Hvad i alverden var der dog sket? Hun kiggede dumt på ham, men nikkede så. Han fløj afsted og var på ingen tid tilbage med et glas vand og nogle piller, som hun hurtigt slugte.

“Vil du så fortælle mig hvad menstruation er?” Alexa tog en dyb indånding.

“For det kan da ikke være normalt bare sådan at bløde ud over det hele,” åh Gud den dreng var dum. Jeg fnes stille, for det her måtte blive godt. Alexa’s ansigtsudtryk sagde alt. Så lagde hun sig bedre tilrette i sofaen, og Niall satte sig knæ på gulvet.

“Hør her Niall. Du burde virkelig vide det. Nå, men altså.. Når piger kommer i puberteten begynder æggestokkene at producere æg. Hvis de æg ikke bliver befrugtet, dør æggene, og så..” hun begyndte at fnise. De andre drenge begyndte også at fnise, men så opstod der en pinlig tavshed. Ingen ville fortælle resten. Jeg gik ind i stuen. De kiggede på mig. Liam og Louis fniste, mens Zayn smilede smørret.

“Når æggene dør, så kommer de ud gennem.. gennem,” hun satte sig op. Louis brød ud i grin.

“Nialler, de kommer ud gennem.. Alexa vil du lige holde dig for ørene?” hun holdt sig forvirret for ørene, mens Louis forklarede ham resten med mindre pænt sprog. Nialls ansigt ændrede sig til et frastødende og så til et trist. Liam, Zayn og jeg grinte højt. Alexa fjernede sine hænder.

“Sker det virkelig for dig hver tredje uge? Gør det ondt? Er du okay? Skal jeg hente noget?” hun kiggede mærkeligt på ham og rødmede så. Jeg gik hen bag sofaen og nussede hende i håret.

“Jeg tror, at I bliver nødt til at køre ind til byen og.. ja,” Zayn og Liam fangede den hurtigt og gik mod deres sko.

“Harry, vil du ikke blive?” spurgte hun stille, da jeg var ved at gå med dem. Niall fulgte efter dem.

“Jeg vil med! Det her bliver spændende. Lad være med at dø, okay?” råbte han, da han forsvandt. Louis smilede slesk til mig, og jeg besvarede ham med et forvirret blik. Alexa havde lagt sig ned igen og tændt fjernsynet. Noget med noget terror i Danmark.

“Hvor ligger Danmark?” spurgte Alexa forvirret. Louis lavede en sjov grimasse.

“Under Norge og Sverige. Over Tyskland,” mumlede jeg. Hun nikkede, men det lignede ikke, at hun havde forstået det.

“De danske fans er sku dedikerede,” smaskede Louis. Han havde hentet noget, der lignede verdens største gulerod. Jeg nikkede mig enig.

“Jeg er sulten,” pev Alexa. Louis kiggede flabet på hende og gnaskede videre på sin gulerod. Jeg smed mig oven på Louis i den anden sofa.

“Hvornår kommer Eleanor? Du er blevet virkelig irriterende på det sidste,” spurgte jeg grinende. Han kiggede surt på mig.

“Alexa, kan du ikke snart give ham her noget, for ellers går det da helt galt? Ved du godt, hvor dum du er nogengange?” han rakte tunge til mig. Alexa kiggede dumt på Louis og kiggede så tilbage på fjernsynet, der viste ‘Cake Boss’.

“Bassemand, du træt,” fnes Louis og rodede i mit hår. Jeg kiggede surt på ham. Mit hår sad lige så godt.

*

“Vi er hjemme klokken 17:00, skat,” jeg kyssede hende hurtigt på panden, inden jeg gik ud døren. Vi skulle til et interview. Endnu et interview. Og så i vores ferie! Hun vinkede til os, da vi kørte ud af indkørslen. Niall daskede mig hårdt på armen. Jeg kiggede surt på ham.

“Du skylder mig en 20’er,”

“Nej,” svarede jeg irriteret.

“Jo! Jeg sagde det jo,” uddybede han. Jeg kiggede mistroisk på ham. Måske havde han sagt det, men vi havde da overhovedet ikke væddet om noget som helst. Louis begynde at nynne en sang. Zayn prøvede at overtale Liam til, at han måtte ryge i bilen. Og Niall irriterede mig.

“Vi har ikke væddet om noget som helst, din dumme gnom,” vrissede jeg. For at være helt ærlig ville jeg hellere ligge i min seng med Alexa under armen og snakke om alt og ingenting. Men nej, det kunne jeg jo selvfølgelig ikke.

“Måske ikke, men den lykkekage havde ret,” mumlede Niall stille. Liam begyndte at råbe af Zayn, så han mopset vendte sig. Det skulle jo nok blive en rigtig god dag.

Louis satte farten op da vi nåede motorvejen. Han ville ikke komme for sent, og vi var der hurtigt. En masse mennesker hilste på os, da vi gik indenfor. Røvslikkere. En lille dame kom gående hen imod os.

“ Hej. Jeg er Kate. Følg med mig,” hun vendte sig og gik mod en dør. Liam kiggede på mig. Han havde tjekket hendes bagdel ud.

“Hun gav os ikke hånden,” mumlede Niall forvirret. Almindelig høflighed var en sjælden ting. Jeg trak på skuldrene. Så længe jeg kunne komme hjem til Alexa snarest muligt.

Hun åbnede døren for os og fulgte os hen til en sofa. Et lys tændte og ramte Liam og jeg lige i ansigtet. Fantastisk.

En dame spurgte om en masse ting, som alle andre også spurgte om. Liam og Louis havde for det meste ordet. Liam vidste, hvad vi skulle svare, og Louis havde alligevel altid noget at sige.

“Nå, Harry,” lyden af mit navn fik mig til at vende opmærksomheden mod hende, “hvordan går det med pigerne? Vi har jo set en masse om hende her,” et billede af Alexa dukkede op på en stor skærm. Og så et billede af Alexa og mig hånd i hånd. Pis. Tanker fløj rundt i mit hoved. Nogle så hurtigt, at jeg ikke kunne nå at opfatte dem. Hvad i alverden skulle jeg sige? Hvad ville være bedst for mig, bandet og ikke mindst Alexa? Og hvorfor overtænkte jeg altid? Damen havde jo ikke engang snakket færdigt. Et falsk smil samlede sig på hendes læber. Den kvinde ville have os ned med nakken. Okay, prøv da lige at være imødekommende. Mine hænder blev kolde, og jeg vrikkede nervøst med tæerne. Hun blinkede overdrevet, kiggede smilende ind i kameraet og kom så med det spørgsmål, jeg for alt i verden ikke ville svare på. For det kunne jeg ikke. For Alexas skyld.

“Er I kærester?”

*

Unicorn

Alexa’s P.O.V

Alene hjemme. Great! Mærk ironien. Drengene var taget til et eller andet interview midt inde i London. De ville være hjemme om præcist 57 minutter. Så det havde de bare at være. Jeg sad i Harrys seng, med en skål popcorn, en hel liter cola, og den store dyne rundt om mig, og så deres interview i fjernsynet. Den lille, tykke og grimme dame vendte sin opmærksomhed mod Harry.

"Nå, Harry," det lignede at min lille mumitrold vågnede op af en drøm. Om hvem? Højst sandsynligt mig.

“Hvordan går det med pigerne? Vi har jo set en masse om hende her,” et billede af mig kom op, og så et af både mig og Harry der holdte i hånd.

"Er I kærester?" Spurgte hun. Harrys blik flakkede og Niall sprang til for ham.

"Det kan man vist roligt sige! De er ikke til at skille fra hinanden. Virkelig de hænger op af hinanden hele tiden," sluttede Niall med et suk. Liam gav ham en diskret albue i siden. Harry smilte til hende damen.

"Ja, de er nok verdens største turtelduer," istemte Louis. Den tard! Jeg lå lidt og grundede over drengenes svar, imens de rundede interviewet af.

"Tusind tak til alle jer der har set med. One Direction!" Sluttede damen og en reklame om økoligisk kaffe kom op på skærmen. Jeg sukkede. Nu var der præcist 14 minutter til de skulle være hjemme. En lyd udenfor fik mig til at springe forskrækket op af sengen. Det var vel ikke en eller anden morder der havde dræbt drengene, og nu ville myrde mig. Alexa pak de der tanker væk! Men.. Så var det sikkert nogle sindssyge fans der ville myrde mig. Jeg sukkede. Fuck min syge tankegang. Altså ikke bogstavelig talt. Men du ved.. Endnu en lyd lød, et eller andet slog mod et vindue. Jeg skreg, og hoppede - med mine popcorn, ned under sengen. Fuck, man hvis jeg skulle dø nu. Jeg tog min mobil og fandt Harrys nummer. Efter lang tid, slog den over på voicemail. Oh my god! Hvem det nu end var udenfor havde altså myrdet dem. Jeg begyndte at hyperventilere, og små tårer gled ned af mine kinder. Jeg prøvede alle drengenes numre, ingen tog den. Eller lige indtil jeg prøvede Louis' nummer.

"Hey sweetheart!" Sang Louis ind i røret. Jeg smilte ved hans sjove udtryk, men fik så et trist ansigt igen. Ved tanken om at de andre måske var blevet myrdet af en syg stodder.

"Louis! Er de andre blevet myrdet? Slog du ham ned?" Jeg begyndte igen at hyperventilere.

"Nej skat, jeg er i hvert fald lige her," sagde Harry.

"Også mig," skreg Niall med munden fuld af mad ind i røret. Jeg smilte.

"Hvor er I?" Spurgte jeg. Endnu en lyd udenfor fik mig til at skrige.

"Øhh hvad sker der Alexa?" Nu også Zayn. Sig mig engang havde de den på medhør?

"Der er en morder udenfor," mumlede jeg. Et svar det fik jeg, men måske ikke lige det svar jeg havde ventet. De fem drenge brød ud i stor latter. Jeg fik et mopset udtryk i ansigtet. Her er jeg ved at blive myrdet af nogle sindssyge fans. Eller noget. Og så griner idioterne bare af mig? Tænk jeg troede Harry holdt af mig. Der kan man bare se.

"Alexa..." Harry prøvede at kvæle et grin inden han fortsatte.

"Alexa, det er vores gartner, der er ved at ordne ude i haven," grinede han og jeg lavede sad-face. Selvom jeg stadig havde den lille tanke om en morder i baghovedet, rejste jeg mig. Great, der var en stor rød plet på Harrys gulv. Hvordan skulle jeg lige forklare det!?

"Alexa, vi tager noget mad med til dig," sagde Harry. Jeg havde sgu da helt glemt ham.

"Ja. Ja det er fint," svarede jeg ham, og han lavede kysselyde ind i røret. Jeg lagde på, og sukkede.

Jeg begav mig ud af rummet, for at finde noget at fjerne pletten med. Under køkkenvasken stod en flaske, med noget sæbe lignende noget i. Jeg skrubbede i lang tid på den røde plet, og langt om længe forsvandt den. Jeg fik slæbt mig selv ind i stuen, og kastede mig ned i en sofa. Min mobil hev jeg op af min lomme. På Twitter var der en hel masse kommentarer og spørgsmål til interviewet. Både gode og... Dårlige. Jeg læste nogle af de første som bare var ting allá;sammen, så fandt  Tillykke, i er så søde, i passer perfekt Harry endelig hans eneste ene.. Og sådan fortsatte det. Eller det vil sige, indtil en besked fangede min fulde opmærksomhed.

@styleswife: Omg, Harry min skath! Hvordan kan du finde på at være sammen med den klamme falske bitch? Hun er så klam, og du fortjener meget bedre end det. Hun udnytter dig ekstremt, så skrid hjem til din fucking rige far og mor. Lad vær' med at stjæl min Harry! Du vil fortryde det din bitch, @QueenAlexa!!

Hun er intet, ikke engang pæn! Auch, hvordan kan folk se noget i dig, tænk de gider bruge tid på dig @QueenAlexa! Fuck ud af Harrys liv!

En tåre banede sig vej ned af min kind. Hvad fik hende til at skrive sådan. Hvad fik nogle til at hade en person så meget, en de aldrig havde mødt, og aldrig ville komme til at møde. Tankerne fløj rundt i mit lille hovede. Måske havde hun ret. Måske var jeg ikke god nok til Harry? Tårerne fik frit løb. Både for hende pigen, men også for mine forældre. Tænk at jeg om faktisk kun fire dage fyldte 18. At jeg højst sandsynligt ikke ville få en eneste hilsen fra mine forældre. Hidsigt tørrede jeg tårerne væk. Det var spild af tårer, at bruge dem på sådan nogle tumper. Idioter, hele bundet. Det var så dér, jeg indså hvad livet virkelig handler om. Eller noget. Er det ikke sådan noget man skal sige? Nå, whatever. Jeg indså, at kærlighed var den vigtigste ting i livet. Hvis penge var alt ville vi jo alle rende rundt og være totalt snobbede. Nu hvor snobber lige blev nævnt, jeg hader snobbede folk. Så hvis vi alle var snobber, ville der ikke være nogen Harry. Snøft, hvor sørgeligt egentlig! Sig det ikke, jeg har en for sygt deprimeret tankegang.

Jeg indså i den grad også, hvor meget, eller skulle jeg sige hvor lidt, mine forældre virkelig elskede mig. Min 18 års fødselsdag havde altid været den vigtigste, men da mine forældre, havde valgt at vende mig ryggen, ja så var der ligesom ikke rigtig noget godt over det. Eller måske skulle jeg bare tage i byen og drikke mig fuld? Oh ja, og hive drengene med som mine bodyguards. That's the plan!

Mine tanker blev afbrudt af en dør der smækkede. Jeg skreg meget højt, ret dumt hvis det havde været en morder, for så var jeg jo ikke svær at finde. Jeg var jo selvfølgelig overbevist om, at der var en morder. Seriøst! Jeg kan ikke klare at blive enke. Jeg ville dø af skræk. Døren til stuen brasede op, og jeg skreg! Højt. Fem grin hørtes med det samme, og jeg kiggede hen på fem drenge, der med det samme de så mit ansigt, slog en endnu større latter op. Jeg lavede sad-face og Harry kom hen og trak mig ind i et kram.

"Harry, jeres gartner er uhyggelig," mumlede jeg ned i hans skulder. Jeg snusede hans duft helt ind.

"Bare rolig, jeg skal nok passe på dig," hviskede han tilbage. Jeg smilede taknemmeligt til ham og gav hans læber et blidt kys.

"Hey, lovebirds! Der er mad, og det er Nandos," sang Niall, og dansede ind imod det store spisebord. Harry tog min hånd og flettede vores fingre.

"Jeg tænkte på," startede jeg ud, da jeg havde spist alt det som Liam og Niall havde købt til mig. Zayn nikkede.

"Jeg fylder 18 om fire dage, og siden mine forældre ikke elsker mig, har jeg valgt at lave min egen fødselsdagsfest. Hvilket inkluderer alle jer og jeres kærester, hvis der skulle være nogen. Jeg vil høre om i vil med i byen eller sådan noget?" Spurgte jeg. Harry sendte mig et drillende smil, og Louis var som sædvanligt den første med en frisk kommentar fra højrefløjen.

"Selvfølgelig vil vi det pusling," den dreng, havde da de særeste kælenavne til folk. De nikkede sig alle enige og snakken drejede sig over på hvad jeg ønskede mig.

Efter det længe ventede måltid, lå Harry og jeg inde i hans seng og snakkede.

"Harry," spurgte jeg ham. Han mumlede som svar.

"Du ved, er vi så officielt kærester?" Hans øjne åbnede sig pludseligt.

"Ifølge Louis og Niall er vi," grinede han.

"Hvad ifølge dig," spurgte jeg ham og lod mit blik hvile intenst på hans øjne.

"Hmm," startede han ud.

"Hvis du er okay med, at hele verden ved at vi er sammen. Er du det?" Spurgte han. Jeg nikkede og pressede mine læber mod hans.

  Undskyld for den lange ventetid! Lærke har haft lidt med familien, og jeg har simpelthen ikke orket at skrive på denne her. For at gøre det godt igen, får I lige to kapitler! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...