Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

54Likes
52Kommentarer
141877Visninger
AA

24. I'M GAY!

Alberte

Congratulations, now I hate you

*

Harry’s P.O.V

Jeg smækkede døren i bilen og løb indenfor. Det regnede som sædvanligt. Jeg nåede indenfor og løb op ad trapperne med pakken i hånden. Jeg nåede døren til vores lejlighed og åbnede den. Alt lyset var slukket i lejligheden. Jeg lukkede forvirret døren. Ehh. Hvad havde hun nu gang i? Jeg gik ind i stuen og så hende sidde med en ring af tændte stearinlys omkring sig, mens hun mumlede noget volapyk. Jeg tændte lyset.

“Hvad fuck laver du?” spurgte jeg skeptisk og priste mig lykkelig for, at jeg nåede hjem, inden hun brændte hele lejligheden.

“Jager spøgelser ud?” svarede hun, som om jeg var dum. Jeg kiggede mistroisk på hende. Okay, jeg orkede slet ikke spørge.

“Nå, sluk det der lort. Jeg har en gave til dig!” sagde jeg ivrigt og rakte pakken i vejret. Hun spærrede øjnene op og slukkede hurtigt lysene.

“Giv mig den!” hvinede hun og sprang op. Jeg grinede lidt af hende og rakte hende så pakken, som hun flåede op på få sekunder. Hun flåede kassen op og stirrede så ned i den.

"Er det koncertbilletter?" spurgte hun forvirret.

"Yup!" svarede jeg glad.

"Til Adele eller hvad?"

"Nej sgu da! Til os," hendes smil falmede, og hun kiggede dumt på mig.

"Ej, det gider jeg altså ikke," sagde hun så og rakte mig kassen. Jeg tog forvirret imod den, og iagttog hende fjerne alle stearinlysene. Hvad mente hun med det?

"Hvad.. Hvad mener du?" spurgte jeg forvirret. Hun vendte sig om.

"Harry, jeres musik er lort. Jeg gider ikke bruge to timer af mit liv på det," hun gik videre ned af gangen med stearinlysene. Det kunne da godt være, at hun ikke brød sig om vores musik, men hun kunne da i det mindste tage med for min skyld. Jeg sukkede.

"Tak for lort, Alexa. Jeg giver dem bare til Gemma," råbte jeg og gik mod hoveddøren.

"Vent Harry. Jeg mente det ikke på den måde," hun kom løbende ud fra værelset. Jeg vendte mig irriteret om.

"På hvilken måde mente du det så?" vrissede jeg. Efter nogle sekunder vendte jeg mig om for at gå igen.

"Harry!"

"Hvad!?" råbte jeg. Hun trak på skuldrene. "Alexa, det er fint. Hvis du ikke gider, så vil jeg ikke tvinge dig til det," sukkede jeg og trådte et skridt bagud.

"Hvorfor er du så på vej ud af døren?!" råbte hun trist.

"Fordi jeg idetmindste troede, at du elskede mig nok til at tage med for min skyld," svarede jeg og gik ud af døren, som smækkede hårdt efter mig. Jeg kunne høre hende råbe efter mig, men ignorerede det og gik ned ad trapperne. Så ringede min telefon.

"Hvad?" vrissede jeg, uden at vide hvem jeg snakkede med.

"Jamen hej til dig også Harry," grinede Niall, "vil du med i byen?" spurgte han så. Jeg nikkede, men det kunne han jo ikke se.

“Øh ja ja,” mumlede jeg.

“Yes! Nå vi ses på ‘Funky Buddha’ om 20 minutter,” sagde han og lagde på. Jeg sukkede og gik ud i regnen. Jeg låste min bil op og smed pakken over på passagersædet. Efter nogle minutter med at sidde i bilen, startede jeg den og kørte mod diskoteket. Regnen piskede ned på ruden, så det næsten var umuligt at se noget. Fucking typisk. Jeg kørte videre og nåede til det propfyldte diskotek, hvor jeg kunne se Nialls bil. Han vinkede til mig og pegede på en parkeringsplads. Jeg kørte derind og steg ud.

“Harold! Du ser mopset?” sagde han forvirret. Jeg rystede på hovedet og kiggede over på den anden side af den trafikerede vej, hvor vi skulle over.

“Nå jaja. Lad os få gang i festen!” skreg han og løb over vejen, hvor han næsten blev ramt af en lastbil. Han var skør i roen. Jeg kiggede mig for og gik så stille og roligt over.

“Harry!” råbte Niall. Jeg kiggede forvirret på ham, men mærkede så et hårdt slag i siden. Av. Jeg fløj nogle meter og landede så på asfalten. Jeg sukkede højt og blev bare liggende. Niall kom straks løbende hen til mig.

“Er du okay?” spurgte han bekymret. Faktisk havde jeg utroligt ondt i hovedet og armen.

“Næh,” mumlede jeg og tog imod den hånd, han rakte mig. Bilen, der havde kørt mig ned, dyttede et par gange.

“Bitch please, du har lige kørt Harry Styles ned. Nyd de få sekunder vores fans giver dig til at leve i,” hvæsede Niall og spyttede på bilen. Jeg sukkede af ham og begyndte at gå over mod diskoteket, men Niall hev i mig.

“Niks du. Du skal ikke drikke med en hjernerystelse. Vi skal på skadestuen,” jeg rystede ivrigt på hovedet, men fortrød det hurtigt. Han kiggede overbevisende på mig og trak mig over vejen - denne gang uden at blive ramt af en bil.  

“Niall?” mumlede jeg og mærkede, at jeg var blevet ret svimmel. “Vil du have en billet til One Directions koncert i morgen? Jeg har hørt at de er gode,” mumlede jeg og kiggede spørgende på ham. Han begyndte at grine af mig.

“Harry, ved du godt, at vi er One Direction?” spurgte han grinende. Jeg kiggede dumt på ham. Var vi det?

“Nø,” mumlede jeg og satte mig ind i hans bil. “Hvis du skal brække dig, må du gerne lige gøre det i denne her pose,” grinede han og rakte mig en pose. Han begyndte at køre.

“Kommer Alexa i morgen?” spurgte han efter noget tid. Jeg rystede på hovedet.

“Næ, hun siger, at vores musik er lort,” mumlede jeg som svar og kiggede ud på vejen. Og så mærkede jeg den voldsomme smerte i min venstre arm.

“FUUCK!” skreg jeg. Niall skreg og kiggede bange på mig. “Jeg tror, at jeg har brækket armen!” råbte jeg og kiggede bange på Niall. Han stønnede højt og mumlede noget med så irsk accent, at jeg ikke forstod det.

“Simon dræber dig,” sagde han så og drejede ind på skadestuens parkeringsplads. Jeg sukkede og fulgte med ham ind. Han gik hen til en skranke, hvor der sad en dame i 40’erne. Pludselig begyndte gulvet at dreje rundt.

“Dav. Min ven er blevet kørt ned,” sagde Niall med en varm stemme som altid. Damen kiggede op på ham. Så kom sommerfuglen, der var tatoveret på min mave, flyvende ind i hovedet på mig.

“Mhm.. Har han vist symptomer på noget specielt?” spurgte hun tørt. Niall nikkede.

“Han glemte, at han var en del af One Direction og.. Harry hvad fuck laver du?” spurgte han forvirret. Jeg kiggede uskyldigt på ham.

“Sommerfuglen på min mave er blevet levende! Den prøver at flyve væk. Kom her din bæ, jeg har sgu betalt for dig!” sagde jeg og fægtede med armene. Niall fniste lidt og kiggede på damen.

“Okay bare sæt jer ind i venteværelset,” svarede hun og pegede på en grøn dør.

“JEG ER BØSSE!” skreg jeg. Niall kiggede irriteret på mig og trak mig med sig.

“Du er godtnok en prøvelse.”

*

Niall havde kørt mig hjem. Jeg var sluppet med en hjernerystelse og en brækket venstre arm, hvilket var pænt nederen, siden vi skulle spille koncert imorgen. Og selvfølgelig havde de ikke flere normale slynger, så jeg måtte nøjes med en lyserød en, der kunne lyse i mørke. Klokken var omkring et om natten, fordi ventetiden på skadestuen var utroligt lang. Men fordi jeg var mig, var jeg kommet lidt foran i køen. Jeg vandrede op af de mange trapper og nåede døren til lejligheden. Efter nogle sekunder åbnede jeg døren og undrede mig over, at den ikke var låst. Lyset var slukket, så jeg regnede med at Alexa var gået i seng. Det burde hun ihvertfald. Hvis hun var igang med at jage spøgelser ud igen, ville jeg seriøst flippe på hende. Jeg smed skoene og gik langsomt ind mod soveværelset. Jeg var træt efter en fucking lortedate. Døren knirkede lidt, da jeg skubbede den op. Alexa lå i sengen med ryggen mod mig. Jeg smilede lidt og begyndte så at knappe min skjorte op, hvilket var pænt svært med en arm, jeg ikke kunne bruge. Jeg tog slyngen af og kiggede på min arm, der var plastret til med gips. Niall havde ret. Simon ville helt sikkert dræbe mig. Og det ville Alexa også, hvis jeg vækkede hende. Jeg trak mine bukser af og lagde mig roligt ned i sengen og trak dynen over min udmattede krop. Jeg sukkede.

“Hej Harry,” mumlede Alexa. Sov hun ikke? Jeg kiggede over på hende.

“Hej,” svarede jeg hende.

“Er du okay?” spurgte hun så. Hvad mente hun? Jeg havde da ikke fortalt hende, at jeg var blevet ramt af en bil. “Jeg så på nettet at du blev ramt af en bil,” sagde hun, som om hun havde læst mine tanker.  

“Jeg har det fint,” svarede jeg og stirrede op i loftet. “Det siger du altid, lige før du får det ufint,” mumlede hun. Jeg smilede ved mindet om et ‘New Girl’ afsnit, hvor Schmidt prøver at kvæle sig selv. Jeg vendte mig om på siden og kiggede hende i øjnene.

“Jeg har det fint,” hun nikkede langsomt.

“Bliver det koldt i morgen?” spurgte hun så. Ehh, hvor skulle jeg vide det fra? “Sikkert. Hvorfor?” hun sukkede og rykkede sig længere ind til mig. Hun duftede godt. Man fik helt lyst til at spise hendes hår nogle gange.

“Må jeg stadig komme med til koncerten?” spurgte hun lidt efter.

“Hvorfor?” svarede jeg lidt for hårdt. “Fordi jeg gerne vil med. Undskyld det jeg sagde tidligere,” sagde hun og pillede lidt ved gipsen på min arm. Jeg trak på skuldrene.

“Det er fint nok. Du skal stå backstage, så det er ikke så koldt. Og der er en masse mad,” jeg grinede lidt og tænkte på Niall, der engang havde spist så meget, at der ikke var nok til os andre.

“Fantastisk. Du er ikke bøsse, vel?” spurgte hun skeptisk. Jeg grinede og rystede på hovedet.

“Nej. Jeg var bare ret omtumlet,” hun smilede og lagde sig så til at sove. Selvom hun selv havde bedt om at komme, med vidste jeg, at hun ville beklage sig hele dagen imorgen. Hvis hun blev alt for slem, måtte vi vel trække hende med ud på scenen eller noget. Så kunne hun måske holde mund. Jeg faldt i søvn med et smil på læben.

 

I know, det er ikke et særligt spændende kapitel. Men næste skal nok være lidt sjovere, for helt ærligt, hvem elsker ikke at læse om en mopset Alexa? Er der stemning for se coveret til den nye FF? :D OG HOLY KEGLE 11k VISNINGER!!

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...