Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

54Likes
52Kommentarer
141902Visninger
AA

19. How I Met Your Mother

*Unicorn*

Sometimes I hate you, sometimes I love you

*

Alexa’s P.O.V

 

"Ej Harry! Hvad hvis hun ikke kan lide mig, eller jeg gør noget pinlig, eller-"

"Skat! Slap af, hun vil elske dig," afbrød han.

"Men hvad nu hvis-"

"Alexa, stol nu bare på mig," tard! Lad da være med at afbryde! Omg! Han gav min hånd et klem inden han åbnede døren til huset.

"Hej, nogen hjemme?" Råbte Harry gennem huset da vi var kommet indenfor. En mørkhåret kvinde kom med et smil ud i gangen. Hun gav Harry et stort knus og snakkede hurtigt med ham. På de 43 sekunder det tog, følte jeg mig ekstremt malplaceret.

"Og hej til dig også, Alexa?" Sagde hun spørgende. Jeg nikkede. Hun trak mig ind i et uventet kram, og akavet krammede jeg igen.

"Jeg er Anne, Harrys mor. Kom endelig med indenfor. Gemma er hjemme om et par timer," kvidrede hun. Jeg kiggede spørgende på Harry, der bare sendte mig et stort smil, og fulgte med videre. Vi kom ind i et stort køkken, hvor der duftede virkelig godt. Af mad selvfølgelig!

"Jeg viser lige Alexa rundt," sagde Harry, og hentydede til Anne. Hun svarede et hurtigt ja, inden Harry trak mig ind i en mindre stue. En masse billeder fangede mit blik. Specielt et billede af to børn. En omkring 7-årig dreng, med store krølle, og smilehuller, med armene om en 12-13- årig pige. Krøltoppen var uden tvivl Harry, og pigen måtte vel være hans søster. Og dum som jeg jo var, havde jeg allerede glemt hendes navn. Eller... Vent! Var det ikke, Jenna?

"Fuck du var cute, da du var lille," udbrød jeg.

"Er det ikke din søster....Jenna? Eller Genna?" Fortsatte jeg, og kiggede op på ham. Ja for med mine 160 cm (158 cm helt præcist, men shh) var det ligesom svært at kigge ned på nogen.

"Jo, jo det er min søster. Men Alexa, hun hedder Gemma," smågrinede han. Jeg kiggede mopset på ham. Det var vel ikke min skyld at navne ikke var mit store speciale. Pfft. Man er vel bedre til nogen ting end andre. Harry trak mig med videre. Han viste mig toilettet og kontoret på nederste etage. På øverste etage viste han mig hans mors og stedfars soveværelse, hvor Gemmas værelse lå, og hvor toilettet lå. Til sidst kom han til en dør, hvor der med store blokbogstaver stod H. Edward.

"Harry, hvem er Edward?" Spurgte jeg overrasket.

"Mig," svarede han og åbnede døren til værelset.

"Du hedder sgu da ikke Edward! Harry, er der noget du ikke har fortalt mig?" Spurgte jeg skeptisk.

"Jo jeg gør," han bredte sine arme ud. Jeg kiggede forvirret på ham.

"Slå dig ned," smilede han, og satte sig i den dobbeltseng der stod midt i rummet. Mit blik gled rundt i rummet. Dobbeltsengen, et skrivebord og hvad der følger med, et keyboard, et skab, og en bogreol. Meget traditionelt?

"Fandme ikke når du lyver for mig," mumlede jeg og han brød ud i grin.

"Søde skat, jeg hedder Harry Edward Styles. På døren står der H. Edward, som står for Harry Edward," han rystede let på hovedet.

"Såeh, er det her dit gamle værelse?" Jeg kiggede rundt endnu engang rundt i rummet. Vældig behageligt.

"Jep, det rodede dog noget mere da jeg brugte det," sagde han. Han gik over mod keyboardet og tændte det. Lyden af en velkendt melodi lød i mine ører. Dog kunne jeg ikke huske navnet. He he, ups? Pludselig begyndte han at synge;

"I figured it out
I figured it out from black and white
Seconds and hours
Maybe they had to take some time"

 

Okay, ja drengen kunne vel godt synge. Bare lidt. Men altså. Okay bare glem det.

Måske jeg skulle begynde på en sangkarriere? Eller bare lade være. Det ville være som at høre på ti deprimerede blåhvaler hos en psykolog. Ikke nogen god ting! Just so you know it.

Jeg gik hen til Harry og stod en stund og lyttede til musikken. Han sang godt, men ærlig talt en lorte sang. Noget Adele! Det ville rykke.

"Wow, du kan jo godt synge," grinede jeg og gav ham et kys.

"Tak, tak," svarede han og bukkede ærbødigt. Hans mor kaldte at maden var klar, og hurtig som lynet (eller i ved hvad jeg mener) havde Harry flået mig med ned til et hyggeligt opdækket bord.

"Så. Ja jeg håber at det kan spises," sagde Anne. Harry tabte mildest talt underkæben, og rystede på hovedet.

*

"Så, hvordan mødte i hinanden? Var det bare kærlighed ved første blik?" Spurgte Anne interesseret. Harry og jeg udvekslede hurtigt blikke, der sagde alt.

"Neeej, nærmere had ved første blik," grinede jeg, og Harry prøvede at kvæle endnu et grin.

"Øhh," svarede hun spørgende.

"Altså, Alexa skulle skrive en artikel for hendes mors blad. Og ved vores første møde kom hun for sent, hvilket fik mig til at synes at hun var træls. Anden gang glemte hun sin taske i en bus. Og så tilbød Liam at hun kunne tage med os i sommerhus, derfra udviklede vores had til hinanden sig endnu mere, og nu står vi her," Harry pustede ud efter den lange talestrøm.

"Så i hadede hinanden?" Hun smågrinede lidt.

"Ja, pænt meget," indrømmede jeg.

"Halløj!" Lød en stemme ude fra gangen. Harry var hurtigt oppe af sofaen, for at kramme pigen der netop kom ind i stuen.

"Jamen hej til dig også Hazza," grinede hun og fakede et host der skulle vise Harry, at han godt måtte slippe hende nu. Men han blev ved med at kramme. I pænt lang tid faktisk. Efter noget tid gav han slip. Jeg betragtede Gemma og Harry, der stod og svinede hinanden til for sjov. De lignede hinanden. Anne sukkede og kiggede så over på mig.

"Vil du have noget te?" Spurgte hun sødt. Jeg rystede på hovedet.

"Nej tak, jeg kan ikke lide te," tre forvirrede blikke landede på mig.

"Undskyld mig, er der noget du ikke har fortalt mig?!" Spurgte Harry skeptisk. Jeg kiggede undrende på ham. Seriøst, hvad var der galt i det?

"Alexa, alle her i England drikker te! Hvad er der galt med dig?" Grinede han, og Gemma grinede med.

“Der er ikke noget galt med mig. Te er bare ulækkert,” svarede jeg og smilede lidt til dem. Harry gispede. Anne og Gemma rystede på hovedet af ham.

"Okay emneskift! Jeg kan ikke lide te, og det kan i godt, såe... Det er fint nok," sagde jeg en smule flovt. Gemma brød ud i latter. Jeg sukkede. Min telefon brummede i min lomme. Jeg trak den op og kiggede på displayet; Pukkelhvalen. Og ja nu undrer du dig sikkert over hvem pukkelhvalen er. Her får du så svaret; min mor. Jeg sukkede og kiggede tomt på den vibrerende telefon.

"Hvem ringer Alexa?" Spurgte Harry og kiggede på min telefon. Han sendte mig et underligt blik.

"Alexa hvad er der med dig og dyr?" Spurgte han mistroisk. Jeg trak spørgende på skuldrene.

"Bare glem det.." Grinede han. Gemma og Anne fattede minus - og heldigvis for det. Eller noget.

"Men hvem er så denne pukkelhval, Alexa?" Han spruttede af grin, og tjattede til sin søster, der bare sad med et skeptisk blik og betragtede os.

"Ikke nogen," mumlede jeg.

"Siden hvornår har havdyr fået telefoner?" Spurgte Gemma.

"Argh... Det er min mor for fuck sake!" Vrissede jeg.

"Hvorfor tager du den så ikke?" Spurgte Anne. Jeg kiggede forskrækket på hende. Hvad regnede hun med, det var jo ikke lige fordi min mor og jeg, havde det sundeste mor-datter forhold lige pt. Hvis du forstår hvad jeg mener.

"Øhm..." Anne puffede til mig, som tegn på at jeg skulle gå ud og tage den. Jeg rejste mig, og gik ud i gangen. Med rystende hænder tog jeg telefonen frem. At stryge fingeren hen over displayet var en indre kamp, der skulle overvindes. Jeg holdt vejret.. Ups.. Jeg tog den.

"...."

"Alexa er det dig?" Min mors forfærdelige stemme lød i den anden ende.

"Øhm... Nej.." Svarede jeg med en forvrænget stemme.

"Er du sikker?" Hun fortsatte kraftedme. Tard! Ja, og hvis du er i tvivl findes der rigtig mange tarder her i denne verden.

"Øhm... Ja... Det er Flemming - fra øhm, London pizzaria," hvis jeg blev busted i det her ville hun slå mig ihjel, eller noget.

"Nå.. Okay så må jeg-..." Hun blev afbrudt af en gulvmoppe.

"Alexa hvor langt er du?" Spurgte Harry, der lige havde stukket sit hoved ud af døren til gangen. Jeg mimede et shh.

"Alexa? Er det dig?"

"Øhm, nej! Jeg... Ehm.. Har jo sagt at ehm jeg hedder Flemming. Mange kalder mig Flemse, men det er kun min vennekreds, så det er vidst ikke dig. Medmindre at du er fucking hot. Nå hvilken pizza skal du have?" Harry sendte mig et spørgende blik. Jeg viftede med min hånd hvilket dedikerede at han godt kunne gå. Gæt hvad?! Han blev stående!

"Jeg skal ikke have nogen pizza. Jeg skal snakke med Alexa. Har du set hende?"

"Nå jamen så kan vi jo godt slutte denne her samtale, fordi jeg hedder altså Flemming. Med stort F og det hele,"

"Alexa hvad fanden har du gang i?" Hviskede Harry. Jeg lagde hånden over telefonen.

"Harry forhelvede du skal ikke afsløre mig!" Hviskede jeg.

"Øhm, Flemming. Kan du skifte stemme?"

"Nej! *host* Øhm jeg mener, øhh nej!" Shit...

"Øhm, farvel!" Sagde jeg og smed røret på.

"Hvad fuuuuuuck gik det der ud på?" Grinede Harry spørgende. Jeg sukkede.

"Harry bare glem de sidste fem-ti minutter af dit liv. Bare for min skyld!" Sagde jeg gik mod stuen igen.

"Øhhh? Okay,"

*

"Tak for mad, det smagte fantastisk," sagde jeg til Anne. Morgenmad; det vigtigste måltid på dagen.

"Ja Flemming, det ville smage endnu bedre med te!" Drillede Harry og Gemma sendte ham et forvirret blik.

"Intern joke," forklarede jeg hende. Hun nikkede forstående. Vi havde pakket vores ting dagen i forvejen, og var nu efter morgenmaden klar til at køre hjem.

 

Lyden af Sam Smiths stemme fyldte bilen, og jeg nød det! Lige indtil at Harrys telefon ringede og afbrød sangen. Ja den var bluetooth så den direkte på i bilens højtalere. Smart, men nederen.

"Det' ham selv," sagde han.

"Ja ja det er det sikkert, men Harry jeg har skrevet en ny sang til vores nye album. Musikken fik jeg måske lidt hjælp til men skidt pyt. Skal du høre den?" Niall var som altid ekstremt hyper og sikkert mega sulten.

"Øhh, ja ja kom bare med den," svarede Harry og fastholdte sit blik på vejen.

"For nu skal jeg ha' nogen chiiiiips,
For chips ska' spises af mig,
Så jeg kan blive feeeed,
For chips de smager fantaaastisk,

chips!

Chips er det bedste i veeeerden,
Og de er lavet kun til miiiiiig,
Chips det overgår aaalt,
For chips de smager fantaaastisk,


Chips!" Niall stemme lød i højtalerne.

"Øhm Niall, er det ikke Taylor Swifts nye single, Bad Blood?" Spurgte Harry forundret.

"Jo men det er der sikkert ingen der opdager,"

"Nej slet ikke," Harry grinede.

"Niall, vi kan sgu da ikke have en bitchs sang med i vores album, og så en sang om chips! Du har allerede skrevet en sang om chips!" Klagede Harry, og Niall sukkede.

"Men Harry, Flemming synes sikkert at det er en god idé?" Hvad fuck!?

"Harry din fucking papand! Du skulle glemme det, ikke fortælle det til alle," vrissede jeg og slog ham på armen.

"Bare rolig Alexa! Jeg ved kun det hele," lo Niall.

"Undskyld, jeg gør det aldrig igen (not)" Harry fulgte Nialls eksempel og brød ud i latter.

"Hey' Louis! Sig lige hej til turtelduerne," Nialls stemme rykkede længere væk. Et skingert skrig fandt vej til mine ører.

"Aaaaaarh! Omg! Omg! Omg!" Fangirlede Louis.

"Omg! Niall jeg snakker med Flemming!!" Skreg han og Nialls sære grin fyldte mine ører.

"Guys jeg hedder ikke Flemming, for fuck sake!"

"Du lød ellers ret overbevisende igår," smilede Harry. Jeg kiggede surt på ham.

"Ja, vi så det jo på video, det var virkelig-.." Louis blev afbrudt af Niall.

"Det var bare mig der dansede i underbukser,"

"Hey jeg har faktisk skrevet en sang til Alexa, skal i høre den?" Spurgte Louis.

"Øhm det ved jeg ikke helt om jeg tør," sagde jeg.

"Nå skidt! Du dør ikke af det," grinede Louis

"En og en er tre, og jorden den er flad, Gorm den Gamle var smed i Hobro.

Alt hvad vi har lært, og alt der var så svært vil vi glemme for hovedet skal ha' rooooo," sang Louis.

"Hvordan fuck kan den være dedikeret til mig?" Spurgte jeg. Det gav da overhovedet ingen mening. Så dum var jeg da heller ikke. Hvem ved ikke hvad en og en er?

"Louis forhelvede! Det passer jo ikke!" Sagde jeg.

"Det er jo derfor den passer til dig," lo han.

"Louis! En og en er jo en, fordi plus og plus giver minus. Og Gorm den Gamle var sgu da skrædder i Slagelse! Omg," Harry døde af grin. Eller nej! Han døde ikke, fordi så ville vi køre galt, og så ville jeg bare dø og det ville være mega sørgeligt!

"Alexa hvordan kom du igennem High School?" Spurgte Niall.

"Mine forældre har kontakter! Ej, jeg fik faktisk et snit på 02," forsvarede jeg mig selv.

"Helt sikkert," var Harrys eneste kommentar.

 

* Hey folkens! Tusind tak fordi at i læser med! Det betyder alt!!! Begge Chips-sange er skrevet af mig (Lærke) fordi jeg har swag - eller noget.

Ja Alexa er ret dum, og vi ved godt hvad en og en er og hvem Gorm den Gamle var!

Kæft vi er mærkelige!

Nå tak fordi i læser med!

Knus <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...