Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

54Likes
52Kommentarer
141907Visninger
AA

3. Home Alone

Kapitel 1 - Unicorn



 

God gives his hardest battles to his strongest soldiers

Alexa's P.O.V.

Mine øjne fulgte regndråberne, der silede ned udenfor og dannede vandpytter rundt omkring. Allison sad overfor mig og prøvede at fortælle mig et eller andet om hendes nye kæreste Marc, som jeg havde hørt om de sidste par dage. Han virkede til at være ligesom hendes ekskærester, hvilket ikke tydede godt, men altså man skulle bare lade det holde i et par måneder, og så ville hun være ovre ham. Jeg havde en virkelig stor trang til at shoppe, men klokken var allerede blevet mange, og min mor havde vidst noget at fortælle mig. Allison var vel egentlig heller ikke den, der havde mest interesse i at shoppe. Jo, hun kunne lide det, men ikke mere end en time eller to. Jeg tog en sidste slurk af min varme kakao og rejste mig så op.

“Jeg bliver nødt til at smutte. Min mor har et eller andet at sige. Men vi ses vel på fredag?” Hurtigt var jeg ovre ved hende for at give hende en farvel krammer.

“Vi ses, skriv hvis det er noget forfærdeligt, ik´?” Jeg nikkede dog kun som svar for derefter at smide nogle penge på bordet, så Alli ikke skulle stå med hele regningen selv. Jeg vinkede til hende og gik ud i regnen, der blot var blevet værre. Vores bil holdt der stadig, og det havde den gjort den sidste time, imens jeg havde siddet på caféen. Vi havde egen Chauffør han hed Hastings, George Hastings. Eller noget i den dur. Jeg åbnede hårdt døren og satte mig ind med et ryk.

“Hjem” sagde jeg åndsfraværende. Jeg trak min telefon op af lommen. Min dejlige iPhone 5´s med en flænge i. Snøft, nå jeg skulle bare sige det til mor, og så ville jeg højest sandsynligt få en ny. Fedt liv, hva´? Vi havde kørt gennem Londons mange gader i et godt stykke tid nu, og jeg var ved at få spat af regnen, der blev ved med at sile ned udenfor. George drejede den store sorte bil ind i den store indkørsel. Jeg tog mig sammen og åbnede døren for at gå indenfor. Jeg løb så godt, jeg nu kunne i mine høje sko. Da jeg var kommet indenfor, havde jeg alligevel formået at blive gennemblødt.

“Fucking regn!” mumlede jeg til mig selv. Jeg tog varsomt mine elskede sko af og stillede dem på min egen skohylde. Jep, sådan en havde jeg nemlig.

“Mor, jeg er hjemme!” råbte jeg og gik ind i den store stue, hvor min mor sad i sofaen og snakkede i telefon.

“...Ja… Nej det er intet problem… Ja, selvfølgelig… Hun er hjemme nu… Ja, hej” hun afsluttede sin telefonsamtale, da jeg trådte ind af døren. Hun rodede lidt i nogle papirer, og i en skuffe. Hun rejste sig op og gav mig en stor krammer.

“Hej min skat. Haft en god dag?” spurgte hun, og jeg nikkede oprigtigt som svar.

“Jeg har noget vigtig at fortælle dig.” startede hun ud og kiggede på mig med bedende øjne. Hun fortsatte; “ Jeg flyver til Canada og er der i en måned, der er en masse møder og vigtige aftaler.” hun holdt en lille pause, hvor hun kiggede på mig.

“Så, du bliver nødt til at skrive en artikel i bladet for mig. Den er vigtig!” Hun fastholdt mit blik, hvorimod jeg prøvede at kigge væk. En artikel i et blad? Lignede jeg en journalist, eller hvad? Nå, men bare det var for mor, så kunne det ikke være helt slemt. Okay jo, jeg skrev ad helvedes til. Det ville højst sandsynligt blive en pænt stor fiasko.

“Hvem eller hvad skal jeg skrive om, og hvad skal jeg dog skrive?” jeg så opgivende på min mor.

“Du skal skrive om det verdenskendte boyband One Direction. De kommer på onsdag og fredag, hvor du skal interviewe dem. Jeg giver dig en plan over, hvordan du gør. En dag i næste uge skal du sætte noget tøj sammen som de skal have taget billeder i. Er det til at overkomme?” Jeg kiggede måbende på min mor med åben mund.

“Øhh” jeg var faldet totalt i staver.

“Super, jeg vidste du ville sige ja!” hun gav mig en krammer og gik ud i gangen. Lidt efter kom hun ind igen, gik hen og gav mig et kys på kinden. Jeg lignede nok en, der lige havde set en alien, for på de sidste ti minutter var der sket ekstremt meget.

“Jeg bliver nødt til at gå nu, flyet letter om halvanden time. Far har overarbejde i tre eller fire uger, så du er nok meget alene hjemme. Ok?” Hun trak mig ind i et kram, og jeg nikkede som svar.

Hun trak sine rullekufferter ud i gangen og jeg kunne høre døren smække. Jeg gik ind på mit værelse, hvor jeg tog min dejlige macbook og smed mig i min seng. Jeg kunne vel godt lige søge lidt på nettet om dem. Det ville vel ikke skade.

Efter godt og vel en time havde jeg fundet ud af bla. hvad de hed, og hvor gamle de var. Stolt? Ja det tror jeg vist lige. Den lyshårede var vist Niall, den sorthårede var.. Ehh. Liam? Zyna? Nej, Zayn der var den. Så måtte ham med fartstriberne være Liam, og gulvmoppen hed vist.. Harrie, eller var det Harold. Det kunne sgu også gøre det samme. Fra da af hed han Gulvmoppen. Opfindsomt? Du behøver ikke sige det. Vent der var da en mere, øhh. Han havde også brunt hår. Lou? Lucas? Louis, der var den. Gulvmoppen var 21, Zayn, Liam og Niall var 22 og Louis var 23. Så kunne man da vist ikke blive mere stolt af sig selv. Egoisme? Nej overhovedet ikke. Jeg trængte til noget at spise, så jeg tøffede, i mine kanin hjemmefutter (Adele og Delle) ned i køkkenet for at flå lågen til køleskabet op og stikke hovedet helt ind i det uden rigtig at fokusere på hvad jeg ledte efter. Klokken var halv syv, så jeg fandt en bøtte med frikadunser og tog to skiver rugbrød.

 

Efter min opfindsomme aftensmad, smed jeg mig på sofaen og så Gossip Girl. Da det begyndte at blive kedeligt, trak jeg min iPhone 5´s i guld, med en flænge op af min lomme.

“ Hej skattepusser..

Jeg må aflyse på fredag, jeg skal interviewe fem idioter

til bladet. Men jeg regner med, at jeg er hjemme lørdag, og så

skal der festeeees! <3

Loove ya! <3

Xx du ved hvem <3

Jeg håbede hun ville svare hurtigt, da jeg kedede mig helt ekstremt. Imens jeg ventede, tjekkede jeg twitter. Fem nye følgere! Feeling fame? Yep, jeg havde ligenu 5.324 følgere. Jeg tweetede et opslag.

“Kedeligt liv, mine forældre er på arbejde… Skriv friends! <3

Love from Alex! <3”

Efter allerede fem minutter, var der kommet syv kommentarer. Intet spændende, så jeg valgte at futte tilbage til mit værelse sammen med Adele og Delle. Mine to små futtier, mine skattebasser. Seriøst mine små babyer, jeg ville ikke kunne leve uden dem. Sengen kaldte og jeg orkede ikke at fjerne make up eller gå i bad. Jeg smed mig på min seng, og der gik kun et ganske øjeblik før jeg sov tungt.

 

*

Hvem vovede at vække mig klokken halv tolv en tirsdag? Den der gjorde skulle ihvertfald have en meget god undskyldning. Det lød næsten som om, en eller anden var ved at voldtage dørklokken. Hey, det skulle erstattes! Jeg hoppede hurtigt i Adele og Delle, og skyndte mig mod hoveddøren. Jeg hev den op i et hurtigt ryk og udenfor stod Allison med sygt mange poser. Jeg tabte kæben, og skulle næsten bruge en sneskovl for at samle den op igen. Havde hun? Været ude at shoppe? Uden MIG!

“Jeg tænkte, at når nu du skal interviewe de der fem idioter, så skal du vel bruge lidt nyt tøj?” hun vadede ind ad døren og smed sine nike sko op på MIN skohylde. Ikke den til gæster og andre dimser, nej MIN!

“Jamen hej til dig, og værsgo bare vade ind i MIT hus” mumlede jeg surt og fulgte efter hende ind på mit værelse, hvor hun allerede havde tømt de første fire poser på min seng. Tøj lå ud over det hele i bunker. Tøjet var ikke engang pænt, og noget af det lignede noget fra H&M! Hvem fanden troede hun lige, jeg var? En eller anden fucking hippie?

“Ad for Satan, Alli. Det er fandme grimt, det der,” sagde jeg frastødende. Hun vendte sig og kiggede måbende på mig. Jeg fnøs.

“Ja, hvis du kiggede i mit walk-in-closet, ville du ikke se noget fra H&M. Det er for hippier! Hørte du H-I-P-P-I-E-R? “ Jeg gad hende virkelig ikke, hun var bare blevet så træls her på det sidste. Gad aldrig rigtig noget. Ikke shoppe eller noget, jo med Catherine. Den kælling.

“Auch, hvordan fuck kan du sige sådan? Jeg gjorde dig jo bare en tjeneste!” nærmest skreg hun.

“Nej Catherine ‘gjorde mig en tjeneste’! H&M pfft! Hvor lavt,” jeg var virkelig pissed, og det var hun vist også.

“Ja, vi kan jo ikke alle rende rundt med røven fuld af penge vel? Nok til at købe hele verden!” Hun råbte mig op i ansigtet. Den sad!

“Ved du hvad? Skrid fra mit fucking hus, og aldrig vis dig her igen. Aldrig kontakt mig!” Jeg skubbede hende ud af døren og smækkede hårdt med den. Dog åbnede jeg den dog hurtigt igen.

“Og tag dit klamme hippie tøj med dig,” råbte jeg efter hende og smed alt tøjet udenfor.

Jeg havde lige smidt min ‘veninde’ ud, og imorgen startede helvedet med at skulle skrive en artikel. Min højeste karakter i dansk var 02, eller var det 4? Lige meget det gav jo ikke den store forskel. Jeg besluttede mig for at se en film for at falde lidt ned. Det blev ‘Pitch Perfect’, min yndlingsfilm. Jeg havde jo en stor dag foran mig imorgen, så jeg måtte hellere gå lidt tidligere i seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...