Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

54Likes
52Kommentarer
141895Visninger
AA

21. Grow up, Alexa!

*Unicorn*

I don't need to flirt, I will seduce you with my awkwardness

*

Alexa’s P.O.V

 

Et lille glædesskrig forlod min mund, da postbudet havde forladt døren. De ca. 15 pakker lå hulter til bulter i gangen. Jeg sukkede da jeg mindede mig selv om at jeg skulle gemme dem alle væk for at Harry ikke fandt ud af noget. He he.. Det ville ikke blive særlig nemt. Jeg startede med at slæbe fem af dem ind i køkkenet. Bare som en start. Jeg placerede dem i diverse halvtomme skabe og under hylder, hvor der var plads. Dernæst hev jeg syv af dem ind på vores soveværelse. Fire af dem kom ind under sengen og resten kom ind i mit tøjskab. Jeg gik ud i gangen for at hente de sidste tre kasser. Døren gik op, lige som jeg havde løftet en af de sidste kasser.

"Hej skat," sagde Harry der lige var trådt ind af døren. Hans ansigt ændrede sig drastisk da han så de tre store papkasser. Ha! Han skulle bare vide!

"Hej Harry," pustede jeg. For ja de kasser var virkelig tunge.

"Hvad er det der Alexa?" Spurgte han og pegede mistroisk på kasserne.

"Det er... Øhm... Ikke noget,"

"Nej slet ikke!" Grinede han.

"Skat! Hvad er det?"

"Øhm.. Tøj," mumlede jeg, og kiggede ned i gulvet.

"Kun tøj?" Spurgte han mistroisk.

"Neeeej..." Kunne han ikke bare sige at han ville have mig til at indrømme mit lille indkøb?

"Alexa, hvad har du nu brugt penge på?" Spurgte han.

"Det var altså livsnødvendigt Harry! Jeg har ikke shoppet i flere måneder og det kaldte bare på mig!" Snøftede jeg. Jeg kiggede bedende på ham.

"Hvor mange penge har du købt for?" Han sendte mig et mistroisk blik.

"Ehm... 1400£.." Mumlede jeg. *(1400£ svarer til 14.500 dkk)*

"1400£!!" Måbede Harry.

"Det er jo helt sygt!" Han kiggede en smule surt på mig.

"Nej altså, så mange er det heller ikke," forsvarede jeg mig selv, og begyndte at slæbe den kasse jeg havde i armene mod vores værelse.

"Øh Alexa jo det er det så!" Svarede han. Pfft.. Nej da! Jeg gik mod vores soveværelse. Mit skab var fyldt, under sengen var der ikke plads, så måtte de sidste vel komme i hans skab.

Da de alle stod godt til rette gik jeg ind i stuen, og smed mig i sofaen. Jeg fandt min telefon, og begyndte at se Bart Bakers parodier af Taylor Swift. Virkelig seriøst, se de videoer.

"Skat! Hvad gjorde du af de kasser der?" Råbte Harry ude fra køkkenet. Han kom ind i stuen og gav mig et kys.
"I skabene inde i soveværelset," svarede jeg fraværende og brød ud i grin over en latterlig video.
"I skabene?" Spurgte han mistroisk.
"Ja, der var jo ikke plads til så mange i mit skab," svarede jeg ham. Jeg fandt en ny video og begyndte at se den. Harry forsvandt fra stuen og kort efter lød et frustreret råb fra soveværelset.
"Alexa!! Kom herind lige nu!" Jeg skyndte mig at rejse mig fra sofaen og løbe ind til Harry.

"Øhm ja," sagde jeg.

"Hvad FANDEN har du haft gang i?! Jeg var væk i fem timer, og så har du købt tøj, sko og tasker for 1400£!! Det kan der umuligt være for i de tre kasser! Hvor er RESTEN?!" Råbte han frustreret. Jeg havde aldrig set Harry så sur før. Heller ikke dengang solsorten slog ham ned. Han var virkelig gal.

"Ehm..." Mumlede jeg.

"Alexa ud med sproget! Hvor.Er.Resten?!" Sagde han sammenbidt.

"I vores skabe... Og ehm... Under sengen.." Stammede jeg lavt. Han kiggede mistroisk på mig.

"Argh... Og i øhm.. Køkkenskabene, og under hylderne i køkkenet," mumlede jeg. Han kiggede vredt på mig.

"Andre steder nu vi er igang?" Spurgte han irriteret. Jeg sukkede.

"Og i fryseren," tilstod jeg. Et lille hoverende grin forlod hans læber.

"Seriøst!? Var det, det bedste sted du kunne finde?"

"Nej, men det var ikke fra idag," mumlede jeg, og kiggede forsigtigt op på ham.

"HAR DU KØBT ANDET?!" Råbte han overrasket.

"Øhm ja, du var ikke hjemme," mumlede jeg. Han tog sig frustreret til hovedet.

"Alexa, godt nok har vi begge mange penge! Men at bruge dem på noget som du overhovedet ikke har brug for..." Sagde han frustreret. Han fnyste og gik ud af soveværelset.

"Du får sendt det HELE tilbage! Lige nu, og det kan KUN gå for langsomt!" Råbte han og derefter smækkede døren. Jeg pustede ud.

"Wow,"

 

*

"Ja Liam! Og nu hader han mig," snøftede jeg i telefonen.

"Nej Alexa! Han har bare brug for at komme ud med sin vrede," trøstede han.

"Og hvis han hadede dig ville han råbe pænt meget mere af dig!" Fortsatte han. Jeg tænkte en stund over de ord Liam havde sagt.

"Men han gik jo bare?" Sagde jeg spørgende.

"Tjaaa... Alexa, må jeg tale rent ud af posen?" Spurgte han. Jeg nikkede, og kom i tanke om at det kunne han jo ikke se. Logik!

"Øhm ja?" Svarede jeg.

"Alexa, jeg snakkede med Harry da vi trøstede Louis, han har det svært! Han elsker dig højere end noget andet... Men du gør det svært for ham," sagde han.

"Hvordan det?" Spurgte jeg.

"Han fortæller at du til tider er krævende, og han elsker dig så højt! Han har aldrig haft en kæreste han elskede, det har altid været for medierne. Du har ændret ham fuldstændigt, og han er blevet meget mere kærlig! Men det er svært for ham at du er så krævende når han selv prøver at gøre alt for dig! Og ærlig talt Alexa, du er altså ret ond ved ham engang imellem. Jeg kan godt forstå ham. Alexa, han gør alt for dig, og hvad får han tilbage? Brok." Wow Liam, den sad. En tåre trillede ned af min kind. Jeg snøftede.

"Men Liam! Hvad skal jeg dog gøre? Jeg elsker ham jo himmelhøjt!" Snøftede jeg.

"Hvad ville du gøre?"

"Det ved jeg ikke," snøftede jeg opgivende.

"Lade være med at være så ond imod ham? Være sødere?" Fortsatte jeg. Og virkelig seriøst, jeg var virkelig deprimeret.

"Tjah... Tage noget mere ansvar selv. Bliv voksen Alexa! Du er nødt til at kunne stå på egne ben!" Sagde han og jeg sukkede opgivende.

"Okay, tak Liam! Du er den bedste ven jeg nogensinde har haft. Selvfølgelig også de andre drenge," sagde jeg med nyt håb i min stemme.

"Vi ses Liam, tak for snakken," sagde jeg og lagde på. Jeg havde en plan!

 

Alle kasserne var nu blevet slæbt ud i gangen igen, og jeg ventede nu på at postbudet kom og hentede dem. Ja! Jeg havde gjort som Liam sagde; jeg tog ansvar, og blev voksen! Eller noget. Men jeg havde bidt smerten i mig og fik sendt alle pakkerne tilbage. Og se i det øjeblik var jeg stolt af mig selv.

Det var nu fire timer siden Harry var gået, og jeg undrede mig en smule over hvor han var. Sikkert ved en af drengene. Det ringede på døren og jeg åbnede.

"Goddag, jeg skulle hente nogle pakker?" Sagde en mand iført uniform. Postbudet.

"Ja de står der," sagde jeg og pegede mod stakken af kasser. Manden tabte ansigt, men begyndte så at læsse dem alle op på hans gigantiske sækkevogn. Eller lige indtil han kom til den, der havde ligget i fryseren.

"Den er da underlig kold denne pakke? Ved De hvad det skyldes?" Spurgte han.

"Næ, aner det ikke," sagde jeg fraværende.

"Så skal jeg bare lige have Deres underskrift her," sagde han og trak en dims op af lommen. Jeg kradsede nogle bogstaver ned, der skulle ligne mit navn og derefter forsvandt han. Jeg pustede lettet op. Det var slet ikke svært, vel Alexa? Ja jeg snakkede med mig selv, men nu er jeg jo også sygt mærkelig.

Jeg gik igang med at rydde op i køkkenet og i stuen, og føj hvor var vores køkken ulækkert. Der stod gamle madskåle (host, Nialls) over det hele. I samme sekund jeg startede opvaskemaskinen gik døren op. Jeg tænkte ikke yderligere over det, men begyndte at lave kaffe. Lyden af fjernsynet der blev tændt, nåede mine ører. Jeg tog min kop kaffe og gik mod stuen. Mit blik fangede en krøllet klump hår der stak op fra sofaen. Jeg satte mig hen ved siden af ham.

"Såe, er du stadig sur på mig?" Spurgte jeg forsigtigt. Han fastholdte sig blik på fjernsynet, og trak på skuldrene.

"Harry undskyld! Jeg har været mega ond og selvoptaget... Undskyld!" Indrømmede jeg og kiggede ned i min kaffe. Han lod sit blik falde hen på mig.

"Har været..?" Sagde han spørgende, med en undertone af irritation.

"Ja, jeg snakkede med Liam. Han fik mig til at indse, hvor urimelig jeg har været overfor dig....Undskyld!" Sagde jeg og kiggede bedende på ham.

"Alexa jeg vil gerne lige have natten til at tænke det hele igennem," sagde han og kiggede på mig.

"Det er fint nok Harry, jeg skal nok tage sofaen," sagde jeg. Han måbede. Ja den havde du nok ikke set komme lille Hazza.

"Er du sikker?" Spurgte han, og jeg nikkede som svar.

"Et godnatkys?" Spurgte jeg.

"Altid," mumlede han. Jeg kyssede ham blidt og gik så ind for at børste tænder. Fjernsynet blev slukket, og der faldt ro over Harrys lejlighed.

*

Jeg vågnede og kiggede på klokken; 08:34. Viste den. Jeg gabte og rejste mig fra sofaen. Min top og mine natshorts beholdte jeg på, og gik ud i køkkenet. Harry sov stadig, at dømme ud fra hans snorken, da jeg gik forbi soveværelset. Jeg fandt to tallerkener og to glas. Dernæst fandt jeg noget brød, og lagde det på tallerkenerne. Jeg kom nutella på begge brød og hældte appelsin juice op i glassene. Jeg satte det på en bakke og lagde også nogle vindruer på. Klokken var omkring 09:00 så jeg kunne godt tillade mig at vække ham nu. Med min albue åbnede jeg døren til soveværelset, og en snorkende Harry var hvad der ventede mig. Jeg satte mig på sengekanten og begyndte at vække den sovende muldvarp.

"Godmorgen Harry," sagde jeg stille. Han snorkede bare videre.

"Harry vågn lige op!" Halvråbte jeg. Han brummede ned i dynen, og glippede med øjnene.

"Godmorgen," sagde han hæst og gabte.

"Godmorgen.. Jeg har lavet morgenmad til os. Ryk lidt," sagde jeg og han rykkede over i den anden side af sengen. Jeg stillede bakken med mad imellem os.

"Såe.... Har du tænkt?" Spurgte jeg og drak lidt juice.

"Jaae.." Sagde han tøvende.

"Og hvad er du kommet frem til?" Spurgte jeg.

"Hmm.. Lidt af hvert..." Fortsatte han og tog en ordentlig bid af sin nutellamad.

"Så du er stadig sur på mig?"

"Nej Skat! Jeg er bare en smule skuffet, over hvor umoden du nogen gange er.." Svarede han. Jeg nikkede og tænkte tilbage på min og Liams samtale.

"Ja, jeg snakkede med Liam og han fortalte hvor ked af det du har været. Han sagde at jeg skulle tage ansvar, og begynde at blive voksen. Så nu har jeg sendt det hele tilbage, og ryddet op og det hele," sagde jeg. Han måbede

"Har du sendt det HELE tilbage? For min skyld?" Spurgte han. Jeg nikkede.

"Hver og en," svarede jeg

"Wow, skat! Det havde jeg virkelig ikke regnet med," sagde han lavt.

"Nej, og fra nu af vil jeg ikke være så ond mod dig, og være så selvoptaget og umoden. Det er slut," sagde jeg. Han nikkede anerkendende.

"Det er jeg glad for at høre babe! Du er ihvertfald tilgivet," smilede han og gav mig et kys.

"Så håber jeg at det holder ved," sagde han og krammede mig.

"Det kan du være helt sikker på Hazza, jeg skal nemlig til at være voksen," sagde jeg med et smil.

 

* Hej igen folkens! Tusind tak fordi i læser med!!!

Endnu et kapitel som kun tog knap otte timer at skrive (og ikke et helt år - Alberte)

I må meget gerne skrive hvad der er godt og eller hvad vi kan gøre bedre!!


Knus Lærke<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...