Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

53Likes
52Kommentarer
141767Visninger
AA

8. Don't You Dare

Kapitel 6 -Unicorn

 

And all I could do is say that these arms were made for holding you, oh

Alexa´s P.O.V.

 

Fuck! Hvordan kunne der være SÅ meget larm i mit…. Oh fuck! Det var ikke mit hus. Jeg bredte mig i den store, ekstremt bløde, og… Duftende seng. Okay, duftende var måske ikke lige et passende ord. Den stank af mandehørm! Jeg krøb længere ned under dynen, for at holde varmen.

Høje grin og råb kunne høres fra den anden side af døren.

“Skal vi ikke vække hende?” hviskede en stemme lige bag ved døren.

“Ej sgu da! Hun kan da selv stå op, hvis hun vil have morgenmad,” hviskede endnu en stemme.

“Det er da synd. Jeg ville da gerne vækkes, hvis der var morgenmad,” hviskede den første stemme igen. Med ét gik døren op med et brag, og ind kom tre drenge.

“Øhh,” mumlede jeg og kløede mig i håret. De kiggede mærkeligt på hinanden.

“Vi ville bare sige, at Lou har lavet morgenmad,” sagde Niall stolt, og Liam stod bagved ham og rystede på hovedet, mens han og Zayn flækkede af grin.

“Hvorfor griner I så fandens meget? Det er til at blive skør af,” sagde jeg og kiggede surt på dem, hvilket vist bare fik dem til at grine endnu mere. Lugten af røg fyldte langsomt rummet, og jeg kiggede bebrejdende på dem.

“Hvad har I brændt af?” spurgte jeg dem mistroisk. De kiggede undrende på mig og fik så et meget sært ansigtsudtryk, hvorefter de spurtede ud af rummet.

“Det er da helt iorden, at I ikke lukker døren efter jer,” mumlede jeg ironisk for mig selv. Da der ligesom ikke var ret meget indhold i at blive liggende i den seng der, besluttede jeg mig for at stå op. Jeg havde heldigvis haft en taske på min mors kontor, med ting jeg kunne få brug for. Dog ingen make up snøft! Jeg trak et par stramme jeans og en kort trøje på. Jeg åbnede døren og kom ud i en lang gang. Hvilken vej Alexa? Hvilken vej? Gå efter råbene. Og det gjorde jeg så. Jeg åbnede en dør og idet jeg trådte ind i det store køkken, havde jeg fem par øjne stirrende på mig. Det var som om, at tiden gik i stå. Det så faktisk ret komisk ud. Niall stod og masserede Harrys skuldre, Zayn stod og var ved at smide noget brændt mad ud, og Louis sad på en stol og hulkede mens Liam prøvede at trøste ham. Jeg gik over og klaskede Harry hårdt på skulderen.

“Er det sådan en slags morgen massage, du får hver morgen?” spurgte jeg grinende. Han skulede ondt til mig.

“Nej, jeg har bare en smule ondt i ryggen, fordi… AV forhelved Niall, det gjorde sgu da ondt!... frøken Fisefornem der, ikke kunne sove på sofaen. Er du klar over, at mine ben rager en halv meter ud over kanten?” sagde han og lød ret muggen.

“Det er da ikke mit problem,” sagde jeg og svang mit hår om på ryggen.

“Og hey, du ser godt ud med overskæg,” sagde jeg flabet henvendt til Louis.

 

*

“Så, hvad skal vi lave idag?” spurgte Liam, efter vi alle havde spist vores morgenmad. Eller det vil sige alle undtagen Niall, der stadig spiste. Det var vel hans fjerde stykke brød.

“Hvad med at se film? Klokken er alligevel halv to,” spurgte Louis hyperaktivt. Harry havde et sært, koldt udtryk i hele hans ansigt, og han og Louis sad og kommunikerede med små blikke.

“Bare det ikke er en gyser,” mumlede jeg, og de nikkede alle. Louis sad og fniste og kiggede hemmelighedsfuldt rundt. Jeg rejste mig og gik ind i den store stue, hvor jeg smed mig ned i en af sofaerne. Altså ikke den Harry havde sovet i, den kunne han selv få lov at sidde i. Jeg fandt fjernbetjeningen, der var noget nær totalt skadet, men stadig virkede, og tændte den store sorte kasse (Fjernsynet).

Da jeg i noget tid havde zappet rundt på de fleste kanaler, og der ikke var noget spændende, besluttede jeg mig for at kalde på de andre. For helt ærligt, hvor lang tid kunne det tage at lette røven og sætte sig i en sofa? Lang tid tydeligvis.

“Hvor fanden bliver I af? Filmen og jeg venter,” råbte jeg og håbede, at de snart ville dukke op. Idet jeg tænkte det, troppede fem drenge ind af døren til stuen. Jeg smilede flabet og rejste mig for at vælge film.

“For det første, så har vi valgt en film, og for det andet, så var der lige en opvask, som der var nogen, der ikke hjalp med,” sagde Harry tvært. Sure muldyr! Kunne han da ikke bare se det positive i tingene? Som for eksempel.... At… Vi skulle se film! Og… At jeg var der!

“Hvad skal vi så se?” spurgte jeg og kiggede bedende rundt på de fem drenge, der stadig stod op.

“Hvorfor sætter I jer ikke ned? I har vel en røv at sidde på?” jeg svang med mit dejlige hår og rodede lidt rundt i det. Harry gik hen til et skab, hvor han trak en film ud.

“Når nej, der sidder hjernen jo,” mumlede jeg, hvilket fik Harry til at se arrig ud. Louis klappede ham på skulderen og hviskede et eller andet, der fik Harry´s ansigt til at lyse op i et ondskabsfuldt smil. Jeg lod mit blik følge de andre drenge, der satte sig i sofaerne.

*

Jeg skreg vist rimelig højt, da der var en lille dreng, der blev myrdet i den åndssvage film, idioterne havde bestemt, vi skulle se.

“Kan vi ikke se noget andet?” spurgte jeg bedende, og idioterne grinede bare. Hvad sagde jeg? Idioter med stort I!

“Okay, men så skal det være ‘Alene hjemme’,” sagde Liam og rejste sig fra sofaen for at gå over mod skabet med film.

“Nej, virkelig Liam! Den er så dårlig,” brokkede Zayn sig ovre fra hjørnet af den ene sofa. Liam sukkede og traskede tilbage til sin plads og satte sig  ned med endnu et suk.

“Hvad skal vi så lave? Jeg gider ærligt talt ikke se film,” Liam lignede en lille dreng på fem, der havde fået taget hans lego.

“Hvad med Truth or Dare?” spurgte Louis og blinkede til Niall. De smilte mærkelig til hinanden. Niall nikkede hurtigt og Liam, Zayn og Harry nikkede efter at de havde tænkt. De kiggede afventende på mig, og jeg nikkede sagte.

“Okay, jeg vil starte!” skreg Niall og kiggede panisk rundt på os alle sammen. Liam flækkede af grin, og Louis og Harry nikkede.

“Louis, Truth or dare?” spurgte Niall og kiggede lusket på Louis, der bare grinte.

“Truth,” svarede han roligt Niall, der for et kort øjeblik fik et trist udtryk i ansigtet, hvilket hurtigt ændrede sig igen. Jeg sad bare med min mobil, og gad ikke rigtig være med.

Mine tanker blev på mystisk vis ledt over på Harry. Hvorfor vidste jeg ikke. Han så jo egentlig ret godt ud. Et sødt smil, med nogle nuttede smilehuller, og nogle helt grønne øj…… STOP Alexa! Hvad fanden havde jeg gang i? Harry var og blev en idiot. Eller, måske kunne det ændre sig? Nej!

“Alexa… Truth or dare?” spurgte Louis og kiggede flabet på mig og Harry. Hvad havde Harry med dette at gøre? Altså vi hadede jo hinanden.

“Øhh,” mumlede jeg og lod mit blik glide væk fra telefonen og hen på Louis.

“Dare,” fortsatte Niall for mig. Jeg måbede. Idiot! Han kunne da ikke bestemme, hvad jeg skulle vælge.

“Okay,” nikkede Louis og satte hånden på hans hage. Oh gard! Dette ville blive forfærdeligt.

“Du skal gå i tre dage uden at sige én flabet kommentar til… Nogen af os,” sagde Louis med et smil. Jeg fnøs, skulle det være en konsekvens? I hvert fald ikke svær.

“Som om hun kan holde det,” mumlede Harry og fnøs. Jeg sendte Harry mit værste dræberblik, og han kiggede væk.

“Okay, min tur. Zayn,” spurgte jeg og kiggede afventende på ham.

“Truth,” mumlede han.

“Kan du lide at være kendt?” spurgte jeg, for hvad fanden skulle jeg spørge om?

“Ja da, det er jo min store drøm,” sagde han, og jeg nikkede som svar til, at det var godkendt.

“Harry,” startede Zayn ud og vendte hans ansigt mod Harry. Han nikkede.

“Dare,” sagde han og jeg lod mit blik glide over på Niall, der sad og hoppede i sofaen, for derefter at lade det glide hen på vinduet. Udenfor silede regnen ned, og det gjorde mig deprimeret. Nej, det gjorde mig bare trist. Jeg savnede min mor, mit hus, mine forældres penge, kærligheden, alt! Jeg sad i mine egne tanker, lige indtil at jeg hørte mit navn blive nævnt.

Med hende?” Råbte Harry frustreret og kiggede skiftevis på Zayn og mig med et dræberblik. Louis sendte Zayn en luft high-five.

“Hvad med mig?” spurgte jeg nysgerrigt. Jeg lod blikket følge Louis og Zayn, der sad og smågrinede.

“Vi skal såmænd bare tilbringe to dage sammen. Alene! I de samme fire rum,” udbrød Harry frustreret.

“Når,” sagde jeg uden egentlig at tænke over, hvad han lige havde sagt. Harry var vist ved at flippe helt, og det var først der, det gik op for mig, hvad han lige havde sagt.

“VI SKAL HVAD?” råbte jeg, lidt for højt måske. Det fik i hvert fald både Liam og Niall til at droppe deres chips og give os andre opmærksomheden.

“Ja, Louis og jeg tænkte, at det ville være en fantalastisk idé. I virker ligesom til at være kommet ret skævt ind på hinanden,” fortalte Zayn i et meget roligt tonefald. Alt for roligt. Det irriterede mig grænseløst.

“Det passer også fint at være kommet skævt ind på hende. Hun er jo forfærdelig, Louis,” han så bedende på Louis, som ingen nåde viste. Kaldte han mig lige forfærdelig?

“Ville I måske selv kunne holde to dage ud med hende?” Spurgte han dem og lød en smule vred.

“Ja da, det er ikke så slemt. Bare at I får snakket lidt sammen og får et lidt bedre forhold til hinanden,” ved den sidste sætning blinkede han, og jeg fnøs.

“Nå men, vi vil trække os. Vi tager hjem til Niall, så hvis det bliver for slemt Harry, så kommer jeg hjem og frelser dig,” sagde han flabet, og de fire idioter rejste sig og gik ud i den store gang for at tage deres overtøj på.

“Men….. Zayn….” sagde jeg bedende. Han rystede bare på hovedet og viftede mig væk som en flue.

Jeg vendte mig surt om og smed mig ned i sofaen inde i stuen. Harry rejste sig og gik mod badeværelset.

“Jeg går i seng,” mumlede han og vendte sig om.

“Og hvor fanden havde du så tænkt, jeg skulle sove?” spurgte jeg ham om.

“Ja, jeg sover i hvert fald ikke på sofaen,” mumlede han. Det skulle nok blive rigtig hyggeligt det her.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...