Love Is All You Need ~ 1D

Sko, tøj, make-up. Alexa Dawson, datter af modemagasinet Moda's chefredaktør, får alt hvad hun peger på. Og lige en tand mere. Men da hun en dag skal skrive en artikel om boybandet One Direction, vendes hendes liv på hovedet. Hvad sker der, når Harry får fingrene i hendes arrogante ydre? Kommer han måske ind til det mindre selvsikre indre? Og når det at ske, inden de får myrdet hinanden?

54Likes
52Kommentarer
141897Visninger
AA

11. Auch!

Kapitel 9 - Unicorn

That awkward moment when you think

you’re important to someone,

and you’re not

Alexa’s P.O.V

Pandekagerne, som skulle forestille at være min morgenmad, forsvandt langsomt fra tallerkenen. Mine tanker faldt på mystisk vis over på Harry. Hvad havde jeg gjort? Jeg havde kysset med Harry. Den ene side af mig sagde, at det var rigtigt at gøre, den anden sagde, at jeg ikke skulle blive forelsket i ham. Han havde sikkert ikke de samme følelser. Jeg valgte at holde fast i, at han ikke havde de samme følelser. Så hvis han for alvor skulle ud af mine tanker og mærke at det var en kæmpe fejl, måtte jeg tage hårde metoder i brug. Han skulle ignoreres!

Tallerkenen blev skubbet til side, og jeg rejste mig op. Jeg gik mod gangen for at komme lidt ud. Dog nåede jeg ikke helt derhen, inden jeg stødte ind i nogen eller noget. Jeg puffede lidt til det.

“Move,” sagde jeg flabet og undlod at kigge på ham. Han blev stående.

“Hvad skal du?” Spurgte han. Jeg sukkede tungt og satte en arm i siden.

“Det rager ikke dig,” svarede jeg ham flabet, og sendte ham et mindst lige så flabet smil. Han rykkede sig, og jeg skyndte mig forbi ham. Mine dejlige beige farvede Jeffrey Campbell sko stod og ventede på mig. Hurtigt var de på, og jeg fandt min jakke.

Døren smækkede bag mig, og jeg gik med faste skridt mod… Noget. Jeg ville gerne finde en park, men det lignede ikke rigtig, at der var nogen form for park her.

 

*

Alberte

Varmen fra kakaoen bredte sig i mine hænder, og jeg pustede let på den varme kakao. Jeg tog koppen op til min mund og drak forsigtigt en lille slurk. Jeg havde endelig fundet en park. Tilmed også en ledig bænk uden alt for mange fans. De tårer, som jeg længe havde prøvet at holde inde, fik nu lige så stille lov til at trille ned ad mine frosne kinder. Jeg var et forfærdeligt menneske. At indrømme det overfor mig selv gjorde ondt. Jeg burde ikke have kysset Harry og givet ham falske forventninger og så være totalt ond ved ham. Alligevel kunne jeg ikke få mig selv til andet, for jeg vidste, at det ville gøre endnu mere ondt, hvis jeg satsede alt, og han ikke havde nogen interesse i mig. Jeg kørte håndryggen hen af mine kinder. Det hjalp jo intet at sidde her midt i ingenting og tude over en dreng, jeg burde hade. Nogle skrig ødelagde stilheden, og jeg kiggede forvirret til siden. En masse piger kom gående i min retning. Hurtigt tørrede jeg mine kinder, inden jeg rejste mig. Man havde da heller ingen privatliv. Men jeg kendte stort set alle mine fans, og de her lignede bestemt ikke. Den teori blev hurtigt afklaret, da jeg så nogle af dem med One Direction t-shirts på. Oh.. De nåede hen til mig, og en af dem begyndte straks at skrige af mig. Hun kunne vist godt bruge en slankekur.

"Hvem tror du lige, du er? Bare sådan at stjæle vores drenge. Din far har sikkert betalt dem for det! Tror I ikke piger?" hun kiggede flabet på mig. Jeg kiggede forvirret på hende.

"Rolig nu. Det er jo ikke fordi, jeg har noget med nogen af dem," prøvede jeg at forklare dem, men når nogen var bitchet over for mig, var jeg bitchet over for dem.

"Det håber vi godt nok heller ikke! De fortjener noget langt bedre end dig! Skrid så inden vi tæsker dig," jeg kiggede flabet på hende. Et ondskabsfuldt smil, jeg kun havde set Louis lave en gang, bredte sig på hendes læber, da jeg ikke rykkede mig. Hun rakte sin arm bagud, og en anden pige placerede en kop i hendes hånd. En kop, der indeholdt noget, som dampede af varme. Jeg mærkede en ufattelig smerte på brystet, og det gik op for mig, at hun havde hældt det ud over mig. Først kiggede jeg rasende på hende, men det brændte, og jeg endte med at skrige af smerte. Nogle hånlige grin kunne høres, da jeg spurtede mod huset.

"Og hold dig langt væk, din so!" var det sidste jeg hørte. Aldrig havde jeg løbet så hurtigt, og at jeg gjorde det i høje sko overraskede mig. Træerne forsvandt stille, mens smerten blev værre og værre. Hvis jeg ikke snart fik noget koldt på, ville jeg få brandsår. Hvorfor havde jeg også taget jakken af? Og hvorfor i alverden efterlod jeg den hos de kællinger? Endnu et plus for at jeg undgik Harry. Og hans smukke øjne, flotte hår og utroligt bløde hænd.. Alexa, stop. Da jeg fik øje på huset, satte jeg farten en smule ned og kiggede mig tilbage. Ingen. Jeg hev døren op og løb panisk rundt i huset for at finde nogle af drengene. Ligemeget hvem. Jeg stoppede ikke før jeg løb ind i noget hårdt. Louis. Han kiggede forvirret på mig, da et stort hulk undslap mine læber, og jeg omfavnede ham.

"Træk vejret! Hvad er der sket? Liam!" han prøvede at berolige mig. Grædende trak jeg mig fra ham, og hans øjne blev dobbelt så store, da han fik øje på den mørke plet på min ellers fine silkebluse.

"De.. De hader mig," hviskede jeg hæst. Liam kom styrtende ind i køkkenet til os. Hans øjne blev også dobbelt så store.

"Af med den! Nu! Louis, find noget is. Kald på de andre," kommanderede han. Uden at tænke yderligere over det trak jeg blusen over hovedet. Louis var væk med det samme. Liam rørte stille ved det, og en smerte skød gennem min krop. Upåvirket af at jeg stod i BH, kørte han en våd klud over det.

"Træk vejret, søde. Det skal nok gå, okay? Louis finder noget is, og så skal du bare hvile dig lidt," han kiggede gennemtrængende på mig, og selvom jeg gerne ville tro ham, kunne jeg ikke. Jeg rystede på hovedet. Det ville kun blive værre. De ville bombardere mig på nettet. De var villige til at gøre alt for deres idoler. Han krammede mig, inden han satte mig på en stol. Louis var hurtigt henne ved mig for at lægge en pose med frosne ærter på. Det var koldt, men efter nogle sekunder blev det rart. Jeg bed mig hårdt i læben, da de andre drenge kom gående ind til os. Niall begyndte straks at snakke baby-sprog til mig, og jeg begyndte at fnise. Zayn og Harry stod lidt væk fra os og lignede nogle, der ikke anede, hvad de skulle gøre.

"Harry?" han kiggede på Liam, som havde han lige vækket ham fra en drøm. Eller stoppet ham i at kigge på mine bryster. Who knows? For helt ærligt mine bryster er lidt af en drøm.

"Henter du ikke en bluse?" han nikkede og forsvandt hurtigt.

"Er I sikre på, at de ikke myrder mig i nat?" spurgte jeg stille. Selvom jeg prøvede at virke stærk og ligeglad, kunne jeg ikke. De piger havde virkelig ramt rigtigt, og det gjorde ikke kun ondt fysisk. Det gjorde også ufatteligt ondt psykisk. Niall begyndte at grine og forsikrede mig om, at så længe jeg var i deres varetægt, skete der mig intet.

"Er det okay med jer, at jeg lige lægger mig lidt på sofaen?" inden de svarede, havde Liam allerede hevet mig op i sine arme. Det var en smule akavet fordi, du ved.. Han havde frit udsyn til min pinke blonde-BH. Men han virkede til ikke engang at have opdaget det. Eller så var han bare en god skuespiller. Jeg tror på det sidste. Harry kom ind til os, og Liam lagde mig ned til den kæbe, Gulvmoppen lige havde tabt.

"Ehm.. Her," sagde han stille og rakte mig den bluse, han havde fundet. Taknemmeligt trak jeg den over hovedet. Den var blå, og nogle gulerødder dansede rundt den. Louis kiggede bebrejdende på Gulvmoppe Harrie. Duften af Louis fyldte mine næsebor og tro det eller ej, den bluse havde jeg tænkt mig at beholde. En pude ramte mig i hovedet. Niall undskyldte fnisende. Zayn tændte fjernsynet og placerede sig ved mine fødder. Drillende lagde jeg benene på hans lår, men han begyndte bare at nusse mine fødder. Jeg kiggede taknemmeligt på alle de andre, der smilede til mig. Det kunne jeg godt vænne mig til.

"Og for din og Nialls skyld skal vi ikke se en gyserfilm, Liam bestiller en pizza og du får æren af at sove med," Louis stoppede med at snakke, og de begyndte alle sammen at tromme på deres lår.

"Kom videre!" sagde jeg irriteret.

"Mig!" svarede han og smilede overdrevet.

"Hey, Lou! Du sagde, at jeg måtte sove med hende," brokkede Niall sig. Louis rakte barnligt tunge til ham, og en slåskamp udviklede sig. Om mig.

"Jeg kan bare tage sofaen, hvis det er nemmere," mumlede jeg, og Harrys blik fløj over på mig. Uden at tænke videre over det sendte jeg ham et flabet blik. Han rystede stille på hovedet.

"Fint! Du får hende," vrissede Louis. Niall smilede som en fireårig pige, der lige har fået en pony af sin far.

"Av!" skreg jeg, da han krammede mig. Hurtigt fjernede han sin arm fra det brændte sted på min krop.

"Hvad skal vi se?" spurgte Zayn.

"Vand,"

"Det er da ikke en film?"

"Vand!" sagde jeg højere og mere desperat. Harry fattede budskabet og styrtede ud i køkkenet. Da han kom ind igen, havde han et vådt viskestykke med til mig og tre liter cola til deling. For første gang den dag smilede jeg oprigtigt til ham.

"Pizza!" skreg ireren, da Liam kom gående ind til os.

Drengene blev enige om, at vi skulle se 'The Avengers' eller sådan noget, og af en eller anden grund gik det mig ikke på. Så længe jeg havde dem omkring mig, Zayn, der nussede mine fødder og Louis' bluse, kunne jeg godt overleve en enkelt dag mere.

*

"Vågn op, mobbeoffer," en irsk accent fyldte mit hoved. Irriteret slog jeg ud efter ejeren. Et højt grin fik mig til træt at åbne øjnene. OMG! Niall i bar overkrop var et syn, jeg godt kunne vænne mig til. Hvem skulle have troet at den ædedolk, ville være lækker? Ihvertfald ikke mig.

"Alexa!" jeg kiggede med store øjne på Niall, der så en smule skræmt ud. Havde jeg virkelig stirret så meget på ham? Harry havde smittet mig med sine dumme intense blikke.

"Jeg, ehm.. Er vågen," svarede jeg flovt. Varmen spredte sig i mit ansigt, og han grinede endnu højere. Det gik op for mig, at jeg ikke havde mere tøj i min nødtaske. Så skreg jeg. Virkelig højt. Om det var på grund af angsten efter det i går, over Nialls uventede lækkerhed, min mangel på tøj eller alle sammen, vidste jeg ikke. En hånd blev lagt på min skulder. Nialls øjne borede sig ind i mine. De var utroligt flotte. Krystalblå.

"Jeg har ikke mere tøj tilbage," han kiggede irriteret på mig.

"Vækkede du os for det!?" Liams stemme fik mig til at kigge over til døren, hvor han og Louis stod. Kun med boxershorts på. Sig mig, prøvede de at myrde mig? Den ene var jo mere lækker end den anden! Nu manglede det bare, at Harry kom gående.

"Undskyld," mumlede jeg. For mig var det altså skrige grund. Hvad skulle jeg så have på nu?

"Men hvad skal jeg have på nu?" spurgte jeg med en grødet stemme. De sukkede i kor. Og der kom Gulvmoppen gående. Og gæt hvad? Han var mindst lige så lækker som de andre. Gud, hvad har jeg gjort dig!? Niall kastede en stor sort t-shirt over til mig.

"Og jeg er bange for, at du må gå uden bukser," sagde han og smilede undskyldende til mig. Fantastisk. Jeg jagede dem ud. Eller jeg prøvede, men de nægtede. De ville se hvordan det gik med brandsåret. As if! Langsomt tog jeg den blå bluse fra igår af. Liam gik et skridt nærmere. I ethvert andet tilfælde ville det have været virkelig akavet, at Liam Payne stak sit ansigt ned mellem mine bryster. Og så begyndte at røre ved huden lige over. Who am I kidding? Det var også totalt akavet i dette tilfælde. Jeg kiggede over på de andre drenge, der stik mod mine forventninger så helt seriøse ud. Efter det der føltes som timer, trak han sig væk.

"Du er sluppet billigt. Tænk at vores fans kunne finde på sådan noget," han lød forarget. Varmen bredte sig fra mine kinder til mine øre. Genert prøvede jeg at dække mig til med mine arme. Hvor var Alexa forsvundet hen? Det lignede jo ikke mig. Der begyndte de at grine og efter lidt tid omfavnede de mig.

"Få så noget tøj på, darling. Du skal ikke også blive forkølet," Louis' øjne glimtede som altid. Hurtigt trak jeg blusen over hovedet. Den duftede af Niall. De trøjer ville seriøst aldrig forlade min varetægt. En af dem tog min hånd, og jeg kunne hurtigt konstatere, at det ikke var Harry. Den ellers store hånd, var for lille.

"I dag skal du forkæles! Selv Hazz og Zayn er enige," Niall smilede overdrevet til mig. Yay, en hel dag tilegnet til mig. En smerte skød gennem mit bryst, men denne gang var det ikke udenpå. Jeg havde ikke hørt et ord fra mine forældre. En hånd rodede i mit hår.

"Ja... Selvfølgelig..... Det skal vi nok," Zayn kiggede alvorligt på os alle sammen.

"Det er din far," mumlede han, idet jeg fik røret i hænderne.

"Hej far," hilste jeg.

"Hvad fanden har du gang i? Du er overalt i bladene. De drenge er ikke gode for din mors og mit ry,"

"Jeg er da fuldstændig ligeglad med jeres dumme ry! Tror du selv, at du bestemmer over mig?" drengene kiggede forvirrede hen på hinanden.

"Hvis du ikke er hjemme om en time, vil jeg aldrig se dig igen!"

"Det kommer du bestemt heller ikke til! Og fortæl mor at hun kan rende mig," han gispede, drengene gispede og jeg kastede arrigt telefonen hen i Zayns favn. Jeg forsvandt ind på Nialls værelse, hvor jeg arrigt begyndte at slå på væggen.

"Jeg bliver her nok lidt længere," mumlede jeg, da Niall kom ind for at snakke med mig. Som jeg ellers havde troet, var de andre drenge ikke fulgt efter ham. Han tog en dyb indånding. Jeg slog hårdere på væggen, og selvom jeg virkelig prøvede, kunne jeg ikke smadre den. Jeg havde bare brug for at se, at noget kunne være lige så knust som mig.

“Stop,” jo flere gange han bad mig, jo hårdere slog jeg, og mine hænder havde det ikke specielt godt. Tilsidst tog han fat i mine arme og vendte mig med ryggen til væggen. Jeg bed mig hårdt i læben, så jeg ikke ville begynde at stortude. Inden jeg nåede at sige noget, krammede han mig hårdt. Og der begyndte min læbe at bævre, tårerne væltede ned ad mine kinder, og jeg begyndte at hyperventilere. Uden at sige noget krammede han mig bare hårdere og kørte hånden op og ned af min ryg. Han havde ikke taget deodorant på i morges.

“Du kan ikke være herinde for evigt,” hviskede han. Det var rigtigt. Men at jeg skulle ud lige nu, kunne ikke komme på tale. Og hvor fik jeg egentlig forfærdeligt meget lyst til chokolade.

“Jeg går kun på en betingelse. Der skal være tonsvis af chokolade. Bogstaveligt talt for jeg ved, at I har råd til at købe det,” han grinede, og den sjove lyd fik mig til at grine. Han trak sig fra mig, og jeg begyndte straks at fryse.

“Vent her. Jeg er tilbage om 2 sekunder,” råbte han, idet han var forsvundet ud af døren. Havde de da ingen varme i det her hus? Træt satte jeg mig på gulvet. Wow, det var blødt! Og varmede et lille stykke af mine balder. Jeg kom i tanke om en mega god sang, og hurtigt var jeg i gang med at skråle med på den og fægte med armene.

“Those who mind don’t matter, those who matter don’t mind. If you don’t get what I’m throwing..” Louis, Liam og Niall kiggede sjovt på mig. Harry kom løbende forbi døren i fuld fart og råbte noget, der lød som: “Zayn forhelvede! Hvorfor dur du da heller ikke til noget som helst? De muffins skulle have været ude for syv minutter siden! Du har myrdet dem. Din dumme.. Et eller andet!”

“Det var mærkeligere end mig,” påpegede jeg, og rejste mig fra gulvet. Mine stakkels balder.

“Vi kører nu. Tag dem her på,” sagde Liam, og rakte mig nogle bukser. Mandebukser. Hvordan i alverden skulle jeg holde dem oppe? Jeg rynkede på næsen, og de skyndte på mig. Langsomt trak jeg dem op af benene. De var jo kun mega sidste års mode og fem numre for store. Og jeg frøs stadig.

“Fryser du?” spurgte Louis dumt. Jeg kiggede flabet på ham og nikkede så. Deres hus var skide koldt.

“Det er nok bare hendes hjerte!” hørte jeg en råbe fra køkkenet. En anden grinte hæst. Louis og Liam prøvede at holde deres grin inde, mens Niall trak mig med ind på Louis’ værelse.

“Vælg en. Hurtigt,” sagde han, og pegede på en bunke med sweatre. Ingen af dem var i en farve, der passede til min hudtype.

“De passer ikke til min hud,” beklagede jeg mig. Han kiggede træt på mig. Så jeg rodede videre og fiskede til sidst en lysegrå op. Den ville totalt tage fokus fra mine øjne. Hvilket ikke er særlig godt, men jeg fornemmede, at Niall gerne ville videre, så jeg tog den over hovedet. Den hang på mig, og jeg lignede helt sikkert en eller anden hjemløs russer. Jeg manglede bare en flaske vodka, og så var jeg good to go. Men Niall var ligeglad, selvom jeg vil vædde med, at han helst ville se mig i BH.

*

“Du spilder,” mumlede Harry lettere irriteret. Jeg kiggede flabet på ham.

“No shit, Smurflock,” svarede jeg flabet og vendte fokus mod TV’et, der viste ‘Ekstrem fed’.

“Det er Sherlock,”

“Whatever. Hold nu bare kæft, okay? Jeg gider ikke høre på dig,” mumlede jeg iskoldt. De andre drenge kiggede forargede på mig. Hvad kan jeg sige? Det var snart den tid på måneden. Harry sukkede. Okay, måske havde jeg været en smule for ond ved ham, men han kunne jo bare holde sig væk. Så hviskede han noget til Louis, og Louis hviskede noget til ham. Sådan blev de ved i noget tid. Så hviskede Louis videre til Liam, der hviskede videre til Zayn, som sluttede det ved Niall. Den lyshårede sukkede og rejste sig så.

“Alexa,” sagde han alvorligt. Åh nej, sidst nogen havde snakket sådan til mig, var det fordi, jeg dumpede i matematik.

 

Unicorn

"Vi tager hjem til vores lejligheder om tre uger. Så vi skal have afklaret hvad du skal?" Sagde Liam, og kiggede rundt på os alle. Jeg lod blikket falde til jorden, og sukkede dybt.

"Jeg ved det ikke," sukkede jeg og kiggede bedende rundt på dem alle. Alle deres blikke viste medlidenhed, undtagen Harry. Selvfølgelig! Jeg søgte efter hans blik og fangede det efter noget tid. Det var forvirret, og viste en del fortvivlelse. Jeg sendte ham et spørgende blik, og han besvarede det med en rysten på hovedet. Jeg havde ikke fortrudt vores kys, men jeg vidste ikke helt om det var det rigtige. Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke havde bare lidt følelser for den fyr, men jeg kunne jo ikke vide om han også havde følelser for mig. Jeg ville måske ikke helt indrømme det, overfor hverken mig selv eller nogen anden.

"Jorden kalder Alexa!" Sagde Liam, og viftede en hånd foran mine øjne.

"Oh undskyld. Jeg sad lige i mine egne tanker," svarede jeg og lod min opmærksomhed glide hen på Liam og Louis der havde snakket til mig.

"Jaaa, du tænkte nok på en vis Hr. Styles?" Sagde Louis og jeg sendte ham mit sygeste dræberblik.

"Du kan flytte ind hos Harry?" Sagde Louis i sjov, og blinkede drillende.

"Det synes jeg bare er helt fint," indskød Harry og løftede blikket fra hans iPhone. Jeg kiggede måbende på ham, og han gav mig et skævt smil.

"Altså det var nu bare ment i sjov," mumlede Louis og kiggede ned på sine lår. Harry puffede Louis i siden, og han lignede en der fik en ide, hvilket nok ikke var tilfældet.

"Jamen, så er det vel en aftale," spurgte jeg og fik hurtigt et nik fra Harry. Jeg sendte ham et lille genert smil, og jeg mærkede varme stige op i mine kinder. Harry sendte mig et drillende smil.

Jeg gav et hvin fra mig da jeg mærkede nogle hænder i siden på mig. Den idiot der kildede mig skulle virkelig få røven på komedie. Hvem vovede at kilde mig? Det svar fik jeg så da jeg hørte det velkendte irske grin.

"Niall din klumpfisk!" Hvinede jeg, og vred mig i sofaen.

"Ja, Alexa," svarede han og både Zayn, Harry, Louis og Liam grinte ekstremt og jeg tiggede og bad Niall om at stoppe.

"Kun hvis du laver aftensmad til mig," sagde han.

"Okay, jeg skal nok," svarede jeg. Niall stoppede torturen, og jeg rejste mig forpustet. Niall smed sig i sofaen, og på vej mod køkkenet daskede jeg ham i baghovedet.

"Din ædedolk," grinede jeg, og han tog sig klynkende til hovedet. Jeg fandt gryder og diverse madvarer frem og sukkede. Den ædedolk kunne jo spise alt i dette køkken. Det blev så spaghetti og kødsovs, nemt og lækkert (Not). Da jeg var ved at putte spaghettierne i en gryde kom en syngende Harry ind af døren.

"Laver du noget til mig også?" Spurgte han, og lavede de mest nuttede hundeøjne.

"Hmm. Hvis du hjælper," svarede jeg ham og koncentrerede mig om spaghettierne.

"Med glæde," svarede han hæst, og lagde armene om livet på mig og gav mig et kram.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...